Hvor var du, da jeg grundlagde jorden – sådan lyder det til Job inde fra stormen i læsning fra Jobs Bog, som vi hørte tidligere, og sådan lyder det måske i virkeligheden til os alle sammen. Hvor var du, da jeg grundlagde jorden – Med en sætning som denne, så føler man sig pludselig ret lille. Fordi ja, hvor var man dengang, at det hele blev til. Dengang en kæmpe eksplosion satte gang i hele universet. Hvor var man, da livet opstod. Hvor var man, dengang at dinosaurerne uddøde. Hvor var man, dengang at den sidste istid sluttede, og jorden, med den geografi, som vi kender i dag opstod. Hvor var man. Hvor var vi. Man føler sig pludselig meget lille her i universet på mange måder. Selvom vi bliver fortalt, at vi alle sammen enkeltvis er enestående, så har mange andre mennesker alligevel også prøvet at gennemgå det samme som os. Mange andre før os er gået igennem sorg, brud, sygdom, men også forelskelser, og glæder. På en eller anden mærkelig måde, så lever vi alle sammen et liv her på jorden, som både er unikt, og meget almindelig på samme tid, og sådan har det altid været. Vi lever et liv spændt ud imellem magt og afmagt.
Jobs Bog, som læsningen fra tidligere kom fra, er netop fortællingen om en helt almindelig mand, som bliver udsat for store prøvelser. Job mister både sin kone og sine børn, og sit gode helbred. Job vælger at klage sin nød til Gud, og klage over Gud, og Gud, hun svarer ham. Men Gud, hun svarer nok ikke Job helt på den måde, som han havde håbet på. Guds umiddelbare svar til Job er nemlig ikke, det må du undskylde, det er en stor fejl at du har gennemgået alt dette, men derimod stiller Gud spørgsmålet om, hvor var du dengang da verden blev skabt, og dermed også, hvem er du i den store verdenssammenhæng. Det kan godt lyde lidt barsk, men alligevel, så ender hele Jobs bog faktisk med, at Job får alt det tilbage, som han har mistet, eller rettere en slags erstatning for det. Så på den måde, så hører Gud alligevel Job, men først så sætter hun ham alligevel lidt på plads med spørgsmål om, hvem der egentlig har magten her i verden.
Hvor var du, da jeg grundlagde jorden – Det spørgsmål klinger også i dagens evangeliefortællingen. Her fortælles det, at disciplene render ret bange rundt ude på en båd i stormvejr, fordi de tror, at de vil gå under. På samme tid, så ligger Jesus bare helt chill og sover, og bliver nærmest sur på disciplene, da de vækker ham, fordi de er bange. Så truer Jesus af stormen og havet, og det falder helt til ro. Og man forstår, at Jesus har magt over naturen. Magt over havet. Magt over det vand, som både giver os liv, men også kan tage livet fra os.
Her tilbage i december måned. D. 26. december blev det markeret over hele verden, at det er 25 år1 siden, at den store tsunami ramte i det sydlige Asien og slog hundredtusinder af mennesker ihjel. Det var en fuldstændig forfærdelig tragedie, som ødelagde mange hjem og familier. Det hav, som mange kort tid inden havde svømmet glade rundt i, blev pludselig dødsensfarligt. TV2 havde i forbindelse med 20-års markeringen af tsunamien lavet en dokumentar, hvor man havde interviewet forskellige danskere, som var til stede under flodbølgen. En beskrivelse, som gik igen i mange af interviewende var, hvor lille folk pludseligt havde følt sig over for det store hav. I dokumentaren blev der også vist klip fra en mindehøjtidelighed, som blev holdt i Thailand kort tid efter tragedien, hvor der var en dansk præst, som prædikede. I dokumentaren hører man præsten stille spørgsmålet til Gud om, hvor er du, når noget sådan sker. Desværre blev der i dokumentaren klippede efter den sætning, så jeg ved ikke, hvad der videre blev sagt, og hvorvidt præsten havde, eller Gud måske selv kom med et klogt svar. Men i hvert fald, så stillede præsten sig dermed i rækken af Job-folk, som råber deres spørgsmål ud til Gud, hvor er du, når vores verden falder fra hinanden.
Hvor var du, da jeg grundlagde jorden – fordi, kan vi bruge at Gud, de stiller os det spørgsmål, når vores verden falder fra hinanden. Kan vi bruge det spørgsmål til noget, når død og ødelæggelse hærger os. Når den natur, som vi lever af, og er en del af, pludselig sender dræbende bølger mod os, eller andre naturkatastrofer. Jeg synes både, at det er meget provokerende spørgsmål, som Gud hun kommer med, men på samme tid også lidt befriende. Befriende, fordi jeg bliver mindet om, at jeg og mit liv, kun er en meget lille del af det hele. Jeg er kun en meget lille del af den store sammenhæng. Og der er gået så meget forud for mig, og der vil komme til at ske, så meget efter mig. Men spørgsmålet er også lidt provokerende fordi, jeg kan føle, at jeg bliver gjort ligegyldig af det. Og derfor er det måske netop så vigtigt, at vi både har et gammelt og et nyt testamente. Fordi, hvor det gamle testamente for mig, er fyldt med mange myter og fortællinger om livet, som det er, og kan opleves. Så er det nye testamente fyldt med håbet og nyskabelsen.
Hvor var du, da jeg grundlagde jorden – Jesus svar på det spørgsmål i dag er, at han var sammen med os midt i stormen. Jesus var sammen med os midt i al vores panik, og frygt, så var han der, og sådan er det altid. Gud, hun er sammen med os midt i alle stormene. Gud, de er der. Gud, er der. Fordi, Gud har netop altid været der. Gud har både været der ved verdens skabelse. Big Bang eller hvad vi ellers kalder det. Gud var der dengang, at dinosaurerne levede. Gud var der dengang, at det meste af verden bestod af is og sne. Gud, hun har altid været der. Hun er over tid og evighed. Gud er udover sproget og vores menneskelige forståelse. Gud, hun er der, også midt i den største storm, og den står vi desværre i lige nu på mange måder.
En dagsorden som heldigvis er kommet til at fylde mere og mere igennem de sidste mange år er naturen og klimaet. Vi mennesker, vi har været alt for længe om at forstå, hvordan vores måde at leve på også smitter af på jorden. Som sagt, så er vi mennesker også en del af naturen og naturen er en del af os. Den pagt, som vi her indgår i er på en eller anden måde gået i stykker, og spørgsmålet er, hvordan vi genopbygger det. Jeg har desværre ikke svarende, men det vigtigste er, at vi trods alt er i gang med at forsøge at handle på det.
Hvor var du, da jeg grundlagde jorden – I virkeligheden så tror jeg, at jeg selv og mange andre ikke er så meget i tvivl om, at jorden nok skal klare den. Naturen skal nok leve videre på en eller anden måde, ligesom morderjord altid har gjort. Spørgsmålet er måske nærmere om vi mennesker kan overleve på jorden, og hvilke forfærdelige situationer, som klimaforandringer kan sende os ud i, som menneskehed. Hvad kan det komme til at gøre ved os, som mennesker, og hvordan kan det få os til at handle overfor hinanden.
Derfor må og skal vi handle, men vi må også bevare håbet. Jesus taler til os inde fra stormen, på den båd, som det lige nu føles som om, der er ved at synke, og han fortæller os, at der altid er håb. Vi må ikke være lidettroende. Fordi, der er altid noget nyt på vej.
Hvor var du, da jeg grundlagde jorden – Svaret er nok, at vi alle på en eller anden måde var der, vi har i hvert fald alle sammen nogle af atomer i os, stjernestøv, som universet blev skabt af. Vi er en del af og har del i evigheden. Og det kan måske også være en trøst, når vi, som nu står midt i stormen. Fordi, hvem er Jesus når både storm og hav adlyder ham. Han er den Gud, som både er over og under os, og ved siden af os. Den Gud, som både er stilstede i almagten, magten og afmagten. Den livets- og kærlighedens Gud, som var der dengang at jorden blev grundlagt. Amen.