Guds Indgriben taler dette Evangelium om.
For det var jo det, Gud gjorde den Dag, han sendte sin Engel til Maria for at bebude hende Jesu Fødsel - da greb Gud ind. Nu var det Tidens Fylde. Nu var Forjættelsernes Tid omme. Nu begyndte en hel ny Epoke i Slægtens Historie. I Sandhed, Evangeliet om Mariae Bebudelse er Evangeliet om Guds Indgriben i ganske enestaaende Forstand.
Nu siger Evangeliet videre, at denne Guds Indgriben sker i et Under. Som den første Adam blev til ved et Under ved Guds Skaberord, saaledes bliver den anden Adam Kød og Blod ved et Under. “Den Helligaand skal komme over dig, og den Højestes Kraft skal overskygge dig; derfor skal ogsaa det hellige, som fødes, kaldes Guds Søn.”
Jesu Fødsel af Jomfruen Marie er ikke noget ligegyldigt eller underordnet Led i vor Trosbekendelse, men det forkynder os, at da Gud sendte sin Søn, gjorde han det ved et Brud paa Slægtens Kæde. Undfanget ved den Helligaand, det skal sige os, at han er ovenfra, ikke som vi, men Gud Faders enbaarne. Født af en Kvinde, det skal sige os, at han er en af os, en Menneskesøn i Kød og Blod som vi.
Gud greb ind. Og Guds Indgriben hedder Jesus. I ham samler al Guds Indgriben sig. Han skal blive stor, og han skal kaldes den Højestes Søn, og han skal have Davids Trone. Ham sætter Gud nu ved hans Fødsel, Død og Opstandelse i alle Slægters og Tiders Midtpunkt. Mens Verden fabler om allehaande forskellige Ideer, Anskuelser, Programmer, Frelsere og Førere, der skal redde Slægten, siger Gud Jesus. Peger paa ham. Vidner om ham. Jesus er Guds Indgriben. Og hvilken Velsignelse, at det er Jesus, som er Guds Indgriben. Tænk om det havde været et eller andet indviklet filosofisk System eller nogle banale Moralregler, der havde været Guds Indgriben, hvor fattigt!
Eller endnu værre, tænk om det havde været et af de Navne, som Slægten i Historiens Løb blindt har ophøjet og tiljublet, hvor forfærdeligt! Men nu er Jesus Guds Indgriben. Og det vil jo sige, at Guds Indgriben er en Indgriben til Frelse. Det betyder nemlig det Navn Jesus, at det er en Søn til Frelse, Gud sender os. Saa god er Gud, at naar han griber ind i Slægten som aldrig før siden Adams Skabelse, saa griber han ind til Frelse.
Deri ser du Guds Hjertelag, saa du aldrig kan tage fejl af det, da han greb mægtigt ind og ved din Aand skabte nyt Liv paa Jord, saa var det altsammen med Menneskers Frelse som Maal. Fordi Jesus er Guds Indgriben, tør du fastholde det, ja, tør du trodse paa det ogsaa i disse Dage, da det er, som Ondskabens Aandemagter er sluppet løs paa os: Gud er Kærlighed, Guds Indgriben hedder Jesus.
Mariae Bebudelsesdag er Budskabet om Guds Indgriben i Kristus til Frelse. Den Guds Indgriben den Dag gentager sig ikke. Jesus fødes aldrig mere af Jomfru Maria i Bethlehem. Gethsemane og Golgata og Opstandelsens Morgen kommer aldrig igen. Alt dette skete en Gang og aldrig mere. Men Guds Indgriben til Frelse i Jesus gentager sig alligevel Dag for Dag paa Jorden, thi “der skal ikke være Ende paa hans Kongedømme.” Gud griber stadig ind. Og som den Gang saa ogsaa nu i et Under.
Saadan greb Gud ins i dit Liv i et Under, da han døbte dig og dermed indpodede dig paa Kristi Legeme. Daaben er Nybruddet i et Menneskes Liv, som Kristus er det i Slægtens Liv. Og saadan griber Gud ind i Menneskers Liv, hvor de hører Ordet med aabne Øren. Dér skaber Gud Liv af døde ved sit Ord og sin Aand. Og har du set Mennesker omvende sig og har maaske selv omvendt dig og kastet dig ind paa Guds Naade, saa har du set ig oplevet Guds underfulde Indgriben, for hvad er Menneskers Omvendelse andet end Guds underfulde Handlen. Eller Nadverbordet, hvor Kristus rækker dig det Brød og den Vin, som er hans Legeme og Blod; hvad er det om ikke Guds Indgriben til Oprejsning og nyt Liv for den, der her lader sig mætte af den opstandne Kristus.
Saadan vil Gud gribe ind i vort Liv Dag for Dag i Kristus til Frelse. Derpaa kender du Kristenmennesket, at han lader Gud øve denne Gerning i sig og med sig. Lydigt som Maria gjorde det. Forvisset om, at intet er umuligt for Gud; heller ikke den i vore Øjne umulige Gerning at retfærdiggøre og helliggøre Syndere som os. Fordi han er Underets Gud, kan han gøre det. Fordi han er Naadens Gud, vil han gøre det.
“Og der skal ikke være Ende paa hans Kongedømme”. Nej, ingen Ende. For hvor Gud griber ind i Kristus, der maa det ende med den hele og fulde Sejr. I det enkelte Menneske og i Verden. Saa lad os takke Guds for Mariae Bebudelsesdag og dens Sejrsbudskab. Lad os takke Gud for den eneste Maade, han bryder sig om at blive takket af os: ved at vi tror hans Søn, ved at vi lader Gud gribe ind i vort Liv til Sejr og Opstandelse.