Hr. formand, fru statsminister, ærede medlemmer af Regeringen og Folketinget, kære danske folk.
I tusindvis af dødelige missiler affyres mod vores folk dagligt fra russisk side.
1370 missiler er allerede blevet anvendt i denne måned i denne storstilede invasion af Ukraine.
Og her til morgen blev en af vores sydlige byer ramt, det var byen Mykolaiv, det var en skibsværftsby, det er en fredelig by, en by som kun drømmer om én ting, om at få genoprettet sin storhed som et centrum for værftsindustrien for Sortehavet.
Men som følge af dette angreb blev den regionale forvaltningbygning ødelagt.
Vi mener at vide, at 70 mennesker er blevet dræbt, og langt flere er blevet såret, og man leder stadig i ruinerne.
Det var ingen som helst militære ambitioner i Mykolaiv og Mykolaivs befolkning udgjorde ingen som helst trussel mod Rusland, men alligevel blev de, ligesom alle andre ukrainere, mål for russiske angreb.
Missiler, luftbomber, granater og miner er de blevet angrebet med.
Og det samlede antal af dræbte kan ikke gøres op, og det samlede antal våben, der er blevet anvendt imod os, kan heller ikke beregnes, men vi må sige, at niveauet for brutaliteten har nået et niveau, som nu er højere end det vi så under Anden Verdenskrig, som ellers var den mest ødelæggende krig i Europa.
Én måneds fjendtligheder, og ikke bare én, men to, mange flere byer er blevet ødelagt.
Vi har en lang liste over byer, som er blevet fuldstændig jævnet med jorden af russiske bombardementer, og i snesevis af andre byer, snesevis af landsbyer er delvist nedbrændt.
Boligkvarterer er blevet ødelagt, infrastruktur er blevet ødelagt, helt almindelige civile mennesker er blevet dræbt, sprængt i luften, universiteter, skoler, børnehaver, 773 af den slags institutioner i alt, forestil Dem det.
I snesevis af hospitaler, kirker, et Holocaust-monument er blevet ødelagt.
De russiske troppers mål i denne krig er fuldstændig at ødelægge ethvert grundlag for et normalt, ordentligt liv for det ukrainske folk.
Besættelsesstyrkerne arbejder bevidst på at sikre, at intet bliver tilbage i Ukraine, andet end flygtninge.
Allerede ti millioner mennesker har forladt deres hjem, fire millioner ukrainere har forladt landet, mest kvinder og børn.
Disse menneskers historier er fulde af gru og rædsel.
Og de områder hvor russiske tropper er rykket ind, ja, der ser man i vejkanten, at der ligger søndersprængte biler, brændte biler i hundredevis.
Besættelsesstyrkerne dræbte civile, fredelige civile på flugt fra deres hjem.
Vore flygtninge i Vesteuropa.
Vore flygtninge i Vestukraine tæller mængder af børn, som bare blev samlet op i vejkanten, hvor de stod ved siden af deres dræbte forældre.
Nær hundredetusind mennesker er nu tilbage i Mariupol, og sneen er nu smeltet, på den måde fik de vand.
Og det har ikke været muligt for os at sende humanitære konvojer ind i byen, de blev standset.
Vand, fødevarer, lægemidler, alt det blev standset af det russiske millitær.
Mere end 90% af bygningerne i Mariupol er ødelagt, fuldstændig ødelagt af bombardementer og luftangreb.
Det russiske flyvevåben fortsætter sine angreb og de holder ikke inde, de vedbliver at angribe, de sprænger beskyttelsesrum i luften, selvom de ved med fuldstændig sikkerhed at civile kvinder, børn, gamle skjuler sig dér.
Det de russiske tropper gør i Mariupol, det er en forbrydelse mod menneskeheden, og den finder sted for øjnene af hele kloden.
I ser til i realtid.
Hvorfor er det overhovedet muligt?
Hvorfor er verden ikke grebet ind?
Hvorfor har man ikke standset denne bølge af krigforbrydelser begået af Rusland?
Det er ikke blevet standset, det har stået på siden den 24 februar i år, og svaret er fuldstændig enkelt og kynisk, de mennesker som godkendte de beslutninger, der blev truffet i Rusland, har håbet på at dette kan ske ustraffet, og de håber, at man kan omgå sanktionerne.
Embargoen mod russisk olie håber man at omgå, den kommer ikke til at fortsætte, den går bare i stå.
Og det er et meget vigtigt emne, og det bekymrer mig meget, jeg er meget bekymret, alle udtaler deres bekymring.
Den internationale straffedomstol ved, at det vil tage flere år at straffe de skyldige, og det er derfor, vi henvender os til Dem og til alle demokratiske samfund i verden.
Sanktionerne mod Rusland skal styrkes.
Vi må sige nej til russisk olie.
Vi skal blokere handlen med Rusland.
Vi skal beslaglægge russiske skibe.
Det skal ske solidarisk i Den Europæiske Union.
Alle medlemslande skal deltage.
Og det i Danmark, her i dette land hvor de grundlæggende principper for EU jo udsprang af København-kriterierne, af Danmark, der skal stå i forreste række, og vise solidaritet med [Ukraine].
Det gør Danmark, Danmark viser, hvad der kan gøres.
Og vi må tvinge Rusland til at søge fred, vi skal beskytte de grundværdier som livet i Europa bygger på.
Værdier, som er blevet fuldstændig søndertrampet af Rusland i Ukraine.
Hvad er der at sige om menneskerettigheder, hvad er der at sige om frihed på det europæiske kontinent, hvis man ikke retsforfølger en sådan bølge af forbrydelser mod menneskeheden, som besættelsestropperne har begået mod vort folk.
De deporterer vor befolkning.
De voldtager vores kvinder og mindreårige piger.
De plyndrer og de har allerede bortført mere end totusinde mennesker til Rusland, og vi ved ikke, hvor de mennesker er.
Vi har ikke en gang en fuldstændig liste over de børn, de har fjernet.
Og de familier, hvordan skal de finde deres familier igen bagefter, og det niveau af ondskab, som er blevet påført vores land er umuligt at forestille sig for almindelige mennesker, og det er derfor, jeg opfordrer Dem til at tale om solidaritet i EU.
Man skal arbejde sammen for at beskytte friheden og menneskeheden.
Rusland forsøger at underminere EU indefra.
Der er kræfter i EU, som forsøger at hjælpe Rusland med at tjene penge, og vi ved godt hvem det er i EU, der arbejder imod menneskelighed og sund fornuft.
Vi ved hvem det er, der ikke gør noget som helst for at bringe fred til Ukraine.
Igen, det må standses, og Europa må holde op med at lytte til undskyldninger, undskyldninger for Ruslands handlinger.
Jeg er taknemmelig for Danmark.
For at man er så principfast.
Jeg er taknemmelig over [at] det danske folk hjælper Ukraine.
Jeg er taknemmelig for de danske virksomheder, der har besluttet at forlade [Rusland]
Vestas, Lego, Carlsberg, mange andre virksomheder har truffet disse vigtige beslutninger og har forladt Rusland.
Men jeg beder om, at man ikke standser det, jeg beder om, at man fortsætter med at føre an i Rusland med at arbejde for de vigtige beslutninger, der er brug for.
Det har længe været klart, at menneskeheden har brug for at reducere forbruget af fossilt brændsel.
Kul og olie skader planeten, skader miljøet, har allerede skadet den alvorligt.
Den grønne teknologi, den grønne energi er nu blevet et fuldstændigt åbenbart og rimeligt svar på den udfordring, som man står overfor.
Og der er en politik, som allerede stiler imod at reducere brugen af disse farlige ressourcer.
Og den russiske aggression mod Ukraine, mod alt hvad livet i Europa nu bygger på er endnu et argument for at accelerere den omstilling.
Europa må sige nej til russisk olie så hurtig som muligt for det er indtægterne fra energiressourcerne, som tillader den russiske ledelse at optræde så arrogant, at bryde alle de universelt ankerkendte regler, at slippe hadet løs mod vor folk og ødelægge deres nabolande.
Hvis vi vil bekæmpe det man i Danmark kalder janteloven, jamen så kræver det også, at man bekæmper brugen af russisk olie.
Alle europæere skal arbejde sammen med og Danmark skal arbejde med alle europæiske stater, alle ansvarlige lande på kloden, og på den måde kan vi afværge katastrofen, og så kan vi vende tilbage til et liv i den europæiske familie, som jeg håber, det kan ske meget snart, men det kommer an på hvor fast, hvor konsekvent, hvor principfaste, vi kan vedblive at være i denne vanskelige tid, hvor krigen raser.
Men vi har ikke ret til kun at tænke på krigen, vi ved, at der kommer fred en dag, og vi ved, at det vil blive muligt for os at vende tilbage til et normalt og fredeligt liv, og det er derfor, jeg allerede nu vil opfordre til, at Danmark deltager i initiativet for at genoprette Ukraine efter krigen.
Danske virksomheder, danske eksperter, den danske stat, den kapacitet og den økonomiske styrke man har i Danmark, alt det har vi brug for.
Jeg opfordrer Danmark til at overtage ledelsen i genopbygningsarbejdet i en af vores regioner, Mykolaiv.
Vores værftsindustris by, det kan blive en by og en region, som har brug for at blive genopbygget, og det kan Danmark hjælpe os med.
Mine damer og herrer.
Kære danske folk.
Det er en sort tid, en sort time for Ukraine.
Der bliver tændt i tusindvis af lys i vore kirker for at mindes de mennesker, hvis liv er gået tabt.
Og jeg ved at i Danmark er stearinlys et billede på hygge, på et normalt hjemmeliv, og det er et liv, som for mange mennesker i Ukraine er blevet en drøm, som man knapt kan forestille sig.
Den russiske invasion fortsætter, men jeg ved, jeg ved, at vi vil kunne vende tilbage til freden, og i dag vil jeg opfordre til, at man i dag i Danmark hjemme i de danske familier tænder et lys til minde om de ukrainske liv, der er gået tabt på grund af den russiske invasion.
Et minde om dem, der har ofret deres liv for vores fred og vores frihed.