Klimaprædikener
I sommermånederne holder nogle kirker friluftsgudstjenester.
De voldsomme klimaforandringer, som vi oplever i disse år, har givet anledning til at reflektere over, hvilken rolle mennesker spiller – og bør spille – i forhold til planetens fremtid.
Også i kirken er mange naturligvis optagede af klimaforandringers betydning for os mennesker, men hvordan skal man egentlig forstå klimaforandringerne ud fra et kristent, teologisk perspektiv?
Grøn Kirke
Generelt er klima et tema, der fylder mere og mere i danske præsters prædikener, og nogle kirker er begyndt at holde deciderede ’klimagudstjenester’, hvor klima er omdrejningspunktet for hele gudstjenesten.
Generelt er klima et tema, der fylder mere og mere i danske præsters prædikener, og nogle kirker er begyndt at holde deciderede ’klimagudstjenester’, hvor klima er omdrejningspunktet for hele gudstjenesten.
Den øgede fokus på klimaforandringer har desuden ført til, at den økumeniske (fælleskirkelige) organisation Danske Kirkers Råd i 2007 iværksatte projektet Grøn Kirke, der har til formål at fremme en grøn og klimabevist dagsorden inden for de forskellige kirkesamfund og kirkelige organisationer i Danmark – herunder også kristne skoler og kirkegårde.
Grøn Kirkes hovedfokus er at betone kirkernes medansvar for verdens klimaudfordringer og tage initiativ til klimagudstjenester og temauger omhandlende skabelse og faste.
Klima som teologi
I takt med de menneskeskabte klimaforandringer er klimateologi – også kaldet øko-teologi – blevet mere udbredt. Inden for den moderne klimateologi, der er nært beslægtet med såkaldt skabelsesteologi og kristen antropologi, arbejder man ud fra det perspektiv, der præsenteres i Første Mosebog i Bibelen, nemlig at mennesket er forpligtet på at leve ansvarligt og hensynsfuldt blandt alle skabninger på jorden.
I takt med de menneskeskabte klimaforandringer er klimateologi – også kaldet øko-teologi – blevet mere udbredt. Inden for den moderne klimateologi, der er nært beslægtet med såkaldt skabelsesteologi og kristen antropologi, arbejder man ud fra det perspektiv, der præsenteres i Første Mosebog i Bibelen, nemlig at mennesket er forpligtet på at leve ansvarligt og hensynsfuldt blandt alle skabninger på jorden.
Grønne prædikener?
Men hvordan gør præster egentlig brug af klimateologi i prædikener?
Men hvordan gør præster egentlig brug af klimateologi i prædikener?
Nogle klimaprædikener kan kaldes “profetiske”, der betegner den irettesættelse over for magthavere og undertrykkende strukturer, som udtrykkes i profetteksterne i Det Gamle Testamente. På linje med dette kan en prædikant agere som talerør for dem, der ikke bliver hørt, og dermed prædike retfærdighed samt bidrage til løsninger, der kan fremme en grøn omstilling.
Et eksempel på en dansk præst, der i høj grad har fokus på klimaet i sine prædikener, er Martin Ishøy, der er ph.d. i teologisk miljøetik og med-initiativtager til Grøn Kirke. I sin prædiken til sidste søndag i kirkeåret i 2024 beskæftiger han sig med temaet “Jesu forvalterskabs åg”, og her betoner han bl.a. det politiske ansvar i klimakrisen:
(...) den beslutning danske politikere nu har taget, og som kaldes Den Grønne Trepart, er et eksempel på godt forvalterskab. Forvalteren af Guds hemmeligheder kommer til at få jord på hænderne og politik under neglene. Guds rige er midt iblandt os, men det er de besværlige ting, der skal håndteres, også på alle de niveauer, hvor vi befinder os.
Læs Martin Ishøys prædiken sidste søndag i kirkeåret og andre klimaprædikener herunder.