Professor i retorik: Det må ikke blive en elfenbenstårnsøvelse at finde Årets Danske Tale

Vi skal langt tilbage i historien for at finde en periode, hvor den siddende statsminister har haft så meget taletid, som Mette Frederiksen har nu. Men det betyder ikke, at spørgsmålet om, hvem der skal modtage Årets Danske Tale er afgjort. Langt fra, faktisk, hvis man spørger den nyudnævnte professor i retorik og medlem af det panel, som skal træffe afgørelsen, Lisa Villadsen: 

”Det er klart, at der er meget opmærksomhed omkring Mette Frederiksen som taler. De coronataler, hun har holdt, har haft enorm effekt. Men det havde de jo nok haft, uanset hvem, der havde holdt dem. Så måske skal man også kigge nogle andre steder for virkelig at undersøge, hvad det talte ord kan,” siger hun. 

For eksempel kan man åbne for sit TV og se Zulu Comedy Galla og helt uventet blive blæst bagover af, hvad det talte ord formår: ”Sofie Linde stiller sig op og holder en åbningstale, der sparker et emne igang igen og får gjort det nærværende på en måde, som de forudgående års diskussion om #MeToo ikke har formået. Det er et helt usædvanligt klart eksempel på, at det talte ord gør noget, som det skrevne og den mere løbende diskussion ikke kan.”

Det er blandt andet det potentiale, prisen skal afspejle. Den effekt, det talte ord afføder. Men effekt er kun ét aspekt, Lisa Villadsen vil pejle efter. Det æstetiske er et andet relevant kriterium. Og det kan godt være det, juryen i sidste ende vælger at belønne: at talen er usædvanlig smuk eller velformet. Og så er der de etiske aspekter at tage højde for, som også kan blive udslagsgivende for, at pilen til sidst peger på en tale, der har sat os alle sammen på en mere robust kurs. 

Hvordan Lisa Villadsen vil vægte de forskellige kriterier, kommer helt an på feltet. Men et opfyldt kriterium er ikke nok i sig selv for professoren: 

”Jeg er interesseret i samspillet mellem form og indhold, så for mig vil form aldrig være ligegyldigt, ligesom den ikke kan være altafgørende. Det jeg synes kunne være interessant er, hvis vi bruger prisen til at få en bredere diskussion af, hvad en god form er. Formen skal passe til emnet, til konteksten og til taleren, og det betyder, at det ikke er den samme æstetiske målestok, der skal lægges ned over alle taler. Vi skal passe på med at tænke, at der er en ideel måde at tale på, eller en særlig vinderformular. Det mener jeg ikke, der er.” 

Fridays For Future-taler, Dronningens nytårstale, Mette Frederiksens coronataler og de taler, der er blevet holdt i forbindelse med genforeningsjubilæet i år er altså i bund og grund på én gang usammenlignelige. Og helt på lige fod. Men opgaven er klar: Juryen skal på jagt efter det særligt anerkendelsesværdige for netop den tale, holdt om netop det emne, for netop det publikum af netop den taler, når medlemmerne sætter sig sammen for at finde en vinder. Og derfor er intet afgjort på forhånd. Konteksten skal i hvert fald tænkes med, før man kan begynde at sammenligne og vurdere. Og når den tænkes med, kan alt ske: 

”Det er simpelthen så vigtigt, at der er den brede tilgang til, hvem der kan modtage prisen,” siger hun, og fortsætter: ”Jeg er interesseret i, hvordan det talte ord påvirker vores samfund, hvordan det spiller med og imod og er med til at udvikle os, men jeg er også optaget af, hvem, der taler og hvilke stemmer, vi hører. Hvad med de unges, minoriteternes og indvandrernes? Måske ligger der noget talekunst der, som en belønning kan være med til at sætte fokus på.”

Årets Danske Tale er indtil videre gået til meget etablerede talere, som Mette Frederiksen, H.K.H. Kronprinsesse Mary og forhenværende statsminister Helle Thorning-Schmidt. Og det er klart, at der tårner sig nogle indlysende kandidater op. Alligevel vil Lisa Villadsen gerne opfordre til, at endnu flere taler kommer i spil. Jo større spillerum, jo større er muligheden for, at prisen sætter gang i en debat om, hvad god form i forhold til et givet indhold er.

”Jeg ser den her pris som vigtig. Ikke mindst i samspillet med motivationen for, hvorfor netop den tale, vinder. Motivationstalen er meget vigtig at have med, for det er i den, vi forklarer, hvad det var, vi syntes, var særligt anerkendelsesværdigt,” siger hun og afslutter: ”Jeg håber, det vil falde mere og mere forskelligt ud for hvert år prisen uddeles.” På den måde holder vi nemlig både omtalen og samtalen om talekunsten i gang.  

Hvem, der skal modtage æren i år, ved vi først den 10. november, når prisen overækkes under den årlige konference for taleskrivere, Logograf. 

Du kan stadig nå at bidrage til overvejelserne ved at nominere alle de taler, du vil. Men gør det hurtigt, for fristen udløber den 1. oktober. 

Læs mere om, hvordan du gør, her. 

Lisa Villadsen sidder i jury med Chris Preuss, formand for DUF, Bodil-Marie Gade, formand for retoriklærerforeningen, Johannes Nørregaard Frandsen, formand for Kulturministeriets forskningsudvalg, Thomas Hestbæk Andersen, direktør i Dansk Sprognævn, Kell Jarner Rasmussen, adm. direktør i Rhetor og Jesper Troels Jensen, formand for Danske Taler. 

Årets Danske Tale er uddelt fire gange tidligere: 

I 2019 modtog statsminister Mette Frederiksen prisen for sin tale på Marienborg til Godhavnsdrengene.

I 2018 modtog H.K.H. Kronprinsesse Mary prisen for sin tale til H.K.H. Kronprins Frederik i anledning af hans 50-års fødselsdag.

I 2012 modtog daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt prisen for sin tale til H.M. Dronningen ved Majestætens 40-års jubilæum. 

I 2011 modtog daværende statsminister i Norge, Jens Stoltenberg prisen for talerne i forbindelse med tragedierne på Utøya i 2011.