Efter grundlovens § 38 påhviler det mig i folketingets første møde i det nye folketingsår at fremkomme med en almindelig redegørelse for landets stilling og for de foranstaltninger, som regeringen agter at søge gennemført i den kommende tid.
Det er sædvanligt, at denne redegørelse indledes med et afsnit om de udenrigspolitiske forhold og om Danmarks stilling i det mellemfolkelige samarbejde.
Regeringen vil fortsat yde sin medvirken til at styrke det mellemfolkelige samarbejde til fredens bevarelse og har med glæde bemærket den sidste tids tegn på en begyndende afspænding i de internationale forhold. Et tegn i denne retning er underskrivelsen og ratifikationen af statstraktaten med Østrig, hvorved dette land genvandt sin frihed. Et andet er konferencen i juli i år mellem regeringscheferne for De Forenede Stater, Frankrig, Sovjetunionen og Storbritannien. Denne konference betød et vigtigt skridt til en bedring af forholdet mellem stormagterne, og selvom ingen af de deltagende magter under konferencen fraveg deres principielle standpunkter, synes der skabt en væsentligt bedre atmosfære mellem dem, hvilket utvivlsomt vil lette de fortsatte forhandlinger.
Stabiliseringen af de politiske forhold i Europa, der er en følge af samarbejdet indenfor NATO, har efter regeringens opfattelse på afgørende måde bidraget til at skabe grundlaget for afspændingen i de internationale forhold. Fortsat sammenhold mellem Atlantlandene vil også være en forudsætning for, at den videre udvikling på det udenrigspolitiske område kan få et gunstigt forløb. Vi vil fra dansk side fremdeles bestræbe os for at yde vor indsats i denne henseende.
Danmark vil som hidtil tage del i arbejdet indenfor De Forenede Nationer og virke for en styrkelse af denne verdensorganisation til fredens bevarelse. I henhold til FNs pagt skal spørgsmålet om en revision af pagten drøftes under den plenarforsamling, der nu afholdes i New York. Efter hvad der foreligger oplyst, er det ikke at vente, at der for tiden vil være almindelig stemning for vigtigere ændringer.
Nedrustningsspørgsmålet har i det forløbne år været genstand for indgående drøftelser i underudvalget under De Forenede Nationers nedrustningskommission. De nye sovjetiske forslag i maj måned betød en tilnærmelse mellem stormagternes standpunkter, og også på de fire regeringschefers møde i Geneve i juli måned blev nedrustningsspørgsmålet genstand for en meningsudveksling. Det er vort håb, at det fortsatte arbejde, der på dette område siden slutningen af august finder sted i underudvalget, og som sikkert bliver både langvarigt og vanskeligt, vil blive ført fremad mod et resultat.
Danmark vil vedblivende tage del i det arbejde, som udføres indenfor Europarådet for at skabe større sammenhold mellem de europæiske stater.
Forhandlingerne om oprettelse af et fælles skandinavisk undervisningssygehus i Korea, der har trukket længere ud end beregnet, søges efter nylig trufne aftaler med de øvrige skandinaviske lande tilendebragt snarest muligt. Også iøvrigt har Danmark ligesom tidligere år på forskellige områder ydet sit bidrag til det internationale humanitære arbejde.
På det videnskabelige, kulturelle og sociale område har Danmark – bl.a. indenfor rammerne af UNESCOs virksomhed – deltaget i et omfattende internationalt samarbejde. Den danske UNESCO-nationalkommission er fornylig blevet omorganiseret for mere effektivt at kunne skabe interesse i videre kredse for det kulturarbejde, der udføres verden over under UNESCOs ledelse.
Konventionen om den europæiske organisation for atomkærneforskning til fredelige: formål trådte i kraft i efteråret 1954. Organisationens hovedsæde er i Geneve, men efter aftale med Danmark er en særlig studiegruppes: virksomhed indtil videre henlagt til København.
I socialpolitisk henseende er der sket en yderligere udbygning i forholdet til udlandet. Imellem de fem nordiske lande er der afsluttet en konvention om social tryghed, og også med andre lande, bl.a. med Schweiz, er der truffet aftaler af tilsvarende art.
De dansk-tyske mindretalsdrøftelser, der fandt sted i foråret, og som med henholdsvis dette høje tings og den tyske forbundsdags tilslutning resulterede i udfærdigelsen af en dansk og en tysk erklæring om de rettigheder, der tilkommer mindretallene nord og syd for grænsen, har været medvirkende til at skabe mere harmoniske forhold i grænseegnene og har tjent det gode naboforhold mellem de to lande. Regeringen har med tilfredshed bemærket, at forhandlingerne mellem landsregeringen i Kiel og det dansksindede mindretal om en overgangsordning, indtil mindretallet ved næste landdagsvalg atter har mulighed for at blive repræsenteret i landdagen, er afsluttet med positivt resultat. Mindretallet vil vedblivende kunne påregne regeringens varme interesse for dets forhold.
Det nordiske samarbejde er fortsat ad de baner, som blev lagt ved Nordisk Råds to første sessioner i København og Oslo.
Rådets 3. session i Stockholm i januar måned kunne ikke opvise samme betydelige resultater som de to foregående, da der kun var gået et halvt år, siden rådet sidst havde været samlet. Den store sag, som rådet tog på sit arbejdsprogram ved mødet i Oslo, det nordiske økonomiske samarbejde, må nødvendigvis kræve tid til sin udvikling. Efter det nordiske ministermøde på Harpsund sidste efterår gør arbejdet på dette område gode fremskridt.
Regeringen vil lægge vægt på, at der også mellem de nordiske lande samarbejdes i videst muligt omfang om atomenergiens anvendelse til fredelige formål.
En meget væsentlig del af arbejdet med Nordisk Råds problemer må foregå mellem sessionerne, og regeringerne i de fire lande har da også i årets løb haft snæver kontakt om de rejste spørgsmål.
Nordisk Råds præsidium har fremsat ønske om et møde med repræsentanter for de fire regeringer til en nærmere drøftelse af samarbejdet mellem rådet og regeringerne og tilrettelæggelsen af den kommende session i København i januar måned. Den danske regering har efter aftale på statsministermødet i Stockholm indbudt til et sådant møde i, slutningen af denne måned.
Arbejdet med ophjælpning af det grønlandske samfund i erhvervsmæssig, social
og kulturel henseende vil blive fortsat.
Der vil som hidtil blive lagt vægt på at forbedre sundhedstilstanden. Den nye røntgenbåd gør det muligt at foretage årlige tuberkuloseundersøgelser af hele den grønlandske befolkning, og samtidig er der sikret alle tuberkuloseramte læge- og hospitalsbehandling, fortrinsvis på det nye sanatorium i Godthaab.
Der er nedsat et internt, snævert udvalg med den opgave at sikre den bedst mulige tilrettelæggelse af boligbyggeriet og det offentlige byggeri i Grønland.
FNs plenarforsamling godkendte i fjor Grønlands nye status efter grundloven af 1953. Der blev i den anledning fremsat mange anerkendende ord om Danmarks indsats i og for Grønland.
For Færøernes vedkommende er arbejdet med opbygningen af det færøske hovederhverv, fiskeriet, fortsat i det forløbne år. Det nye færøske realkreditinstitut er nu i virksomhed, og dermed skulle vejen for en yderligere modernisering af fiskerflåden være åbnet.
I denne sammenhæng bør der også erindres om den lovgivning om statsgarantier for lån til de færøske kommuner, som med henblik på en lettelse af finansieringen af påtrængende anlægsarbejder på Færøerne blev vedtaget af folketinget i foråret.
Det er regeringens håb, at disse foranstaltninger må yde deres bidrag til økonomisk fremgang på øerne.
I anledning af den seneste udvikling i Klaksvig har regeringen med tilslutning af Færøernes landsstyre måttet træffe særlige foranstaltninger til, at ro og orden kan genoprettes i byen. De ansvarlige vil blive draget til ansvar, og retsforfølgningen vil blive fremmet mest muligt.
Det er regeringens overbevisning, at det store flertal af det færøske folk ønsker udviklingen på Færøerne videreført på hjemmestyrelovens grund og tager afstand fra de stedfundne uroligheder.
Det i maj måned i år nedsatte politiske udvalg vedrørende forsvaret har indledt sit arbejde med en række møder og besigtigelser. Det er regeringens opfattelse, at man bør afvente resultaterne af udvalgets arbejde, før forslag til ny forsvarsordning fremsættes.
De begrænsninger i forsvarsudgifterne, som det i fjor viste sig nødvendigt at gennemføre på grund af den økonomiske udvikling, har navnlig påvirket materialeleverancerne og bygge- og anlægsvirksomheden. Forskellige planlagte arbejder blev midlertidigt stillet i bero, og man har i hovedsagen indskrænket sig til en fortsættelse af de tidligere igangsatte arbejder, der for en stor dels vedkommende vil blive afsluttet i indeværende finansår. Den af økonomiske hensyn motiverede begrænsning af forsvarets bygge- og anlægsarbejder vil blive fortsat også i det kommende år. Hertil kommer, at en række bygge- og anlægsarbejder ikke vil kunne iværksættes, før der er skabt klarhed over grundlaget for forsvarets organisation under hensyn til den stedfundne udvikling.
Dog vil visse arbejder, således bl.a. opførelsen af en række ammunitionsmagasiner til opbevaring af den gennem våbenhjælpen modtagne ammunition samt forbedring af indkvarteringsforholdene for de værnepligtige i Grønland, blive søgt gennemført. De arbejder, der udføres med finansiel støtte fra NATO, vil blive fortsat i fuldt omfang.
Det af forsvaret etablerede samarbejde med den danske industri om produktion af forsvarets materiel vil blive søgt udvidet for at fremme beskæftigelsen og spare landet for valutaudgifter.
I det forløbne år er der gennem våbenhjælpen fra USA modtaget materiel m.v. til et beløb af ca. 175 mill. kr. Danske virksomheder har hidtil ialt fået overdraget fremstilling af militær udrustning for amerikansk regning for ca. 120 mill. kr., og der udfoldes bestræbelser for at få tilført landet yderligere arbejder af denne art.
Den internationale økonomi har i det sidste år været præget af højkonjunktur, og alle de vigtigste industrilande har haft fremgang i produktion og beskæftigelse. Dette har medført tendenser til pris- og lønstigninger, og en række lande har måttet gennemføre forholdsregler for at beskytte deres valutastilling.
De hidtil foretagne indgreb synes ikke at have medført nogen svækkelse af konjunkturen i Vesteuropa, og i USA er produktionen stadigt stigende. For Danmark giver dette grund til et håb om fortsat gode afsætningsvilkår for vore eksportvarer, omend vi må indstille os på at møde hård konkurrence. Dette vil stille store krav til virksomhedernes tekniske og handelsmæssige effektivitet, og samtidig må det størst mulige initiativ udfoldes i bestræbelserne på at vinde nye markeder i udlandet.
Regeringen har i det forløbne år i de internationale økonomiske organisationer fortsat arbejdet på at mindske de hindringer, som stadig møder dansk eksport i en række lande. De resultater, som er opnået i retning af en frigørelse af handelen, har dog været ensidige, idet de alene har taget sigte på afvikling af den direkte importregulering, medens andre og lige så vigtige indgreb som told, subsidier og restriktiv statshandel er fastholdt. Især på landbrugsområdet føres der fortsat en stærk beskyttelsespolitik. Denne ensidighed i bestræbelserne på at frigøre handelen er særlig ugunstig for Danmark.
Under de internationale drøftelser har Danmark stadig fremhævet nødvendigheden af, at der tages effektive skridt i retning af nedsættelse af de høje toldsatser, afvikling af de restriktive statshandelsordninger for landbrugsprodukter og ophævelse af flagdiskriminering indenfor skibsfarten og af andre former for protektionistisk politik.
Regeringen har understreget denne hovedlinie ved den beslutning, som netop er truffet om at udvide liberaliseringen op til 55 pct. for indførsel mod betaling i dollars. Når det ikke er anset for rigtigt i øjeblikket yderligere at udvide liberaliseringen overfor det vesteuropæiske valutaområde, beror det på utilfredshed med den ensidige og for os ugunstige måde, hvorpå de andre medlemslande hidtil har gennemført deres liberalisering. Det ville ikke være rimeligt at gå videre, før andre lande gør indrømmelser til de danske synspunkter.
Den økonomiske udvikling her i landet har i det forløbne år været præget af bestræbelserne på at bremse stigningen i efterspørgslen på hjemmemarkedet for derigennem at bringe nedgangen i valutareserven til ophør.
Der er nu forløbet godt et år, siden de første skridt til en forbedring af valutabalancen blev taget, og et halvt år siden forårets omfattende finanspolitiske indgreb. Af særlig betydning er forøgelsen af overskuddet på statens drifts- og anlægsbudget, der er opnået gennem besparelser og gennem de vedtagne afgifter og afgiftsforhøjelser. Også på anden måde har man søgt at begrænse den indenlandske efterspørgsel.
Efter de senest foreliggende oplysninger om den økonomiske udvikling er der tegn på, at disse foranstaltninger er begyndt at øve indflydelse, idet en forbedring i handelsbalancen er indtrådt.
Medens importen i 1954 var stigende fra kvartal til kvartal, synes der nu at være indtrådt en stabilisering, på nogle vareområder endda en klart nedadgående tendens.
Samtidig har eksporten været i stadig fremgang. I årets første 8 måneder har vor samlede eksport indbragt godt 400 mill. kr. mere end i samme periode i 1954. Herved er handelsbalancen i forhold til de samme måneder i fjor forbedret med 300 mill. kr.
Særlig glædeligt er det, at der kan konstateres en stærk fremgang for dansk industrieksport. For alle de vigtigste industrivarer er eksporten steget med over 15 pct. i løbet af det sidste år. Alene eksporten af maskiner er steget med 100 mill. kr. i årets første 8 måneder.
Der er således tale om en meget betydelig landvinding for dansk foretagsomhed, og der er herigennem både direkte og indirekte skabt en væsentlig forøgelse af beskæftigelsesmulighederne i industrien og andre byerhverv. Den direkte merbeskæftigelse, der er opnået gennem det sidste års fremgang i industrieksporten, anslås til op imod en halv snes tusinde arbejdere og funktionærer.
Hvad landbrugseksporten. angår, frygtede man ved årets begyndelse, at forrige års ringe høst ville medføre en mindre nedgang. Trods høstresultatet lykkedes det imidlertid bl.a. ved forøgelse af kornindførslen at opnå en mindre udvidelse af eksporten. I det nye høstår synes der at være god grund til at forvente, at de højere eksportpriser, der nu er opnået, vil bevirke, at landbrugets samlede valutaindtjening ikke går tilbage til trods for den nedgang, der må forudses i udførslen af flæsk.
Fiskeriet har i det forløbne år haft god fremgang, og eksporten kunne forøges med ca. 10 pct. Denne udvikling synes at fortsætte i 1955.
Regeringen er fuldt opmærksom på den uheldige tendens, der igennem de senere måneder har gjort sig gældende i prisudviklingen, og agter at tage en drøftelse med erhvervenes organisationer om spørgsmålet. Selvom størstedelen af de stedfundne prisstigninger skyldes prisopgangen på indførte og udførte varer, er det af betydning, at myndighederne og erhvervslivet i samarbejde søger at begrænse den videre prisopgang mest muligt.
Det er ikke regeringens hensigt at gribe ind overfor den mellem arbejdsmarkedets organisationer trufne aftale om lønregulering efter pristallet.
Det er regeringens opfattelse, at det ikke alene er nødvendigt at fortsætte den tilbageholdende linie, som har præget statens udgifter igennem det sidste år, men at man også må søge hindret, at overskuddet på statsfinanserne bliver svækket gennem de merudgifter for staten, der følger af løn- og prisforhøjelserne.
Dette udelukker ikke, at nye opgaver kan tages op, men i så fald må der gennem besparelser på andre poster eller nye indtægter skaffes fuld dækning for udgiftsforøgelserne.
Arbejdet med skattereformforslagene er i sommerens løb ikke nået langt i folketingsudvalget, men det er regeringens håb, at det nu må lykkes at nå til realitetsforhandlinger om disse forslag.
Det er hensigten samtidig med behandlingen af skattereformforslagene at søge udarbejdet et forslag om skat ved kilden. Ved gennemførelse af ændringer i ejendomsbeskatningen må grundskyldstanken videre udbygges og ejendomsskylden afvikles.
Den tekniske gennemgang af de ordinære forbrugsafgifter blev tilendebragt i sidste samling, og tiden er nu inde til en systematisering af motorafgifterne.
Lovgivningen om præmiering af opsparing vil blive søgt forlænget. Der vil i lighed med tidligere år blive fremsat forslag til udlånslove, som sikrer de fornødne rådighedsbeløb til fortsat oprettelse af husmandsbrug, tillægsjord til mindre landbrug og opførelse af arbejderboliger på landet i det kommende år. Regeringen vil ligeledes søge bevilling af de nødvendige midler til videreførelse af landvindingsarbejder.
Der vil blive foreslået forhøjelser af bevillinger til lån til nybygning og reparationer af fiskerfartøjer m.v. samt til kreditinstituttet for fiskerierhvervet.
Kommissionen angående afløsning af retten til fiskeri med ålegårde og andre særlige rettigheder til fiskeri på søterritoriet har afgivet betænkning, og lovforslag i overensstemmelse hermed vil blive fremsat.
Vareforsyningsloven, der udløber den 15. december, vil blive foreslået forlænget.
Endvidere vil de i tidligere samlinger forelagte forslag om ændring i bankloven og til en ny
bogføringslov blive genfremsat.
Der vil blive fremsat forslag til en ny lov om registrering af skibe og endvidere til nye love om nautiske eksaminer, om eksaminer for skibsmaskinister og om skibes bemanding. Det nære samarbejde med Norge og Sverige og andre lande til sikring af havenes og skibsfartens frihed vil blive fortsat.
Indkøbsmulighederne for brændsel er for tiden begrænsede. l det store og hele er brændselsforsyningen dog sikret for den kommende vinter.
Der foreligger imidlertid her et langtidsproblem, som aktualiserer overvejelserne vedrørende andre energikilder, og i foråret blev der nedsat en kommission af videnskabsmænd og andre sagkyndige til at beskæftige sig med de problemer, den fredelige udnyttelse af atomenergien rejser. Med denne kommissions bistand er der truffet aftaler med den engelske atomstyrelse og den amerikanske regering om et samarbejde, hvis første væsentlige resultat vil blive, at der opføres forsøgsreaktorer her i landet.
Regeringen vil fremsætte lovforslag med henblik på at fremme det videnskabelige og tekniske arbejde på dette felt.
Ved den nye byggestøttelov er der sikret boligbyggeriet offentlig finansiering i en periode af 4 år. Indenfor de således fastsatte rammer vil regeringen søge tilvejebragt det størst mulige antal boliger.
Det offentlige byggeri har siden sidste efterår hovedsagelig bestået i færdiggørelse af allerede påbegyndte arbejder. Der vil i den kommende tid blive mulighed for at påbegynde en del vigtige projekter, som har måttet vente, men det er fortsat hensigten at holde igen overfor statens bygge- og anlægsudgifter.
Regeringen lægger stor vægt på, at forstyrrelser i byggerytmen undgås, og at der holdes en stabil beskæftigelse i byggefagene. Det må forventes, at de foranstaltninger, regeringen har gennemført de sidste år, vil medføre, at byggetiden forkortes.
De i de senere år ivæksatte [SIC] bestræbelser for at billiggøre byggeriet gennem rationalisering og andre foranstaltninger vil blive fortsat og udbygget.
Under hensyn til betydningen af trafikinvesteringerne er der nedsat et embedsmandsudvalg, der skal have til opgave at vejlede regeringen med hensyn til de store økonomiske spørgsmål, der rejser sig i denne sammenhæng.
Det er hensigten at nedsætte en kommission, der vil have til opgave at foretage en undersøgelse af lovgivningens regler om den formelle fremgangsmåde ved ekspropriationsforretningers foretagelse samt eventuelt at fremkomme med forslag til en generel lovgivning på dette område.
Samfærdselskommissionen af 1950 har afgivet en betænkning om en samordning af Storkøbenhavns trafik gennem oprettelse af et trafikråd for Storkøbenhavn. Det er regeringens hensigt på grundlag af kommissionens indstilling at fremsætte lovforslag herom.
Regeringen tillægger det betydning at virke for større frihed på luftfartens område såvel gennem det internationale samarbejde i almindelighed som gennem direkte forhandlinger om trafikrettigheder på basis af gensidige indrømmelser. Dette er særlig vigtigt i betragtning af de perspektiver, som åbnes af den nye tekniske udvikling, der f.eks. har gjort det muligt for SAS i slutningen af 1954 som det første luftfartsselskab at indlede regelmæssig flyvning fra Europa via Grønland til USAs vestkyst.
Et af de store problemer for arbejdsmarkedet vil i de kommende år melde sig, når de store fødselsårgange søger beskæftigelse. Det er nødvendigt, at ikke blot det offentlige, men først og fremmest det private erhvervsliv og de faglige organisationer bidrager til disse problemers løsning.
Arbejdsmarkedskommissionen har afgivet en foreløbig indstilling om de store årganges uddannelsesproblemer. Regeringen har herefter anmodet kommissionen om snarest muligt med arbejdsgivernes og arbejdernes faglige organisationer at optage løbende forhandlinger om en forøgelse af tilgangen til de forskellige fag. Samtidig arbejdes der med kommissionens forslag om yderligere finansiel støtte til oprettelse og drift af tekniske skoler og fagskoler, ligesom man har tilskyndet offentlige virksomheder til at forøge deres antal af lærlinge.
Såvel problemet med de store årgange som industriens behov for tekniske medhjælpere gør spørgsmålet om en udvidelse af uddannelsen på tekniske skoler aktuelt. Som et skridt i den retning vil man på grundlag af en i disse dage modtagen udvalgsindstilling søge at åbne mulighed for en kortvarig videregående teknisk uddannelse.
Regeringen påregner at kunne fremsætte forslag til en ny lærlingelov.
Man er også opmærksom på de særlige beskæftigelsesproblemer, der findes for de erhvervshemmede [SIC], og der søges tilvejebragt muligheder for, at disse medborgere kan optrænes til deltagelse i normalt produktivt arbejde.
Det lokale initiativ, der tager sigte på at løse de problemer, som står i forbindelse med de såkaldte "arbejdsløshedsøer", bør fortsat støttes. Der arbejdes med opførelse af en yderligere kursusskole for arbejdsmænd i et af de ledighedsramte områder i Nordjylland.
De i forrige folketingsår fremsatte lovforslag om ændring af folkeskoleloven og loven om gymnasieskoler vil blive genfremsat, og der vil blive fremsat forslag til lov om revision af folkebiblioteksloven.
Det overvejes at fremsætte forslag vedrørende ombygning af rigshospitalet.
Der vil blive fremsat forslag om ændring i reglerne for præstevalg og forslag vedrørende finansieringsforholdene for nye kirker.
De i sidste folketingsår fremsatte lovforslag om foranstaltninger i anledning af svangerskab og om ændringer i lov om mødrehjælpsinstitutioner vil blive genfremsat.
Det samme gælder lovforslaget om ændringer i landets inddeling i rets- og politikredse.
Der vil blive fremsat forslag om en ny adoptionslov, der er udarbejdet på grundlag af en fornylig afgiven kommissionsbetænkning, og som bl.a. tilstræber at tilvejebringe større retsenhed med de andre nordiske lande.
Endvidere vil der blive fremsat forslag om forskellige ændringer af straffeloven, bl.a. vedrørende reglerne om løsladelse på prøve.
Folkeforsikringskommissionen har i slutningen af juni måned afgivet sin betænkning. Det er ikke lykkedes at skabe enighed. På grundlag af et fællesforslag fra socialdemokratiets og det radikale venstres repræsentanter i kommissionen vil regeringen fremsætte lovforslag om en begyndende folkepension og forslag om visse ændringer i folkeforsikringsloven. I tilslutning hertil vil der endvidere blive fremsat forslag til lov om ændringer i lovgivningen til fordel for enker.
Ved fastlæggelsen af tidspunktet for iværksættelsen af disse reformer må hensyn tages til landets økonomiske situation, ligesom det må sikres, at der tilvejebringes fuld økonomisk dækning.
Der vil som tidligere år blive fremsat forslag om et særligt eengangstillæg til rentemodtagere.
Desuden fremsættes forslag til lov om samordning af foranstaltninger for erhvervshemmede [SIC] og forslag til lov om foranstaltninger vedrørende blinde og stærkt svagsynede.
Det i sidste folketingsår fremsatte lovforslag om indførelse af en appelinstans for invalideforsikringsretten vil blive genfremsat.
Den redegørelse, som jeg hermed har haft den ære at fremsætte overfor det høje ting, kan ikke være udtømmende i den forstand, at den omfatter alle spørgsmål, som regeringen vil beskæftige sig med. Det har alene været muligt at omtale de væsentligste og de nærmestliggende.
Regeringen håber på og vil arbejde for at samle en bred parlamentarisk tilslutning til de nødvendige opgavers løsning. Det høje folketing vil finde regeringen beredt til at optage positive forhandlinger om alle foreliggende spørgsmål.
Vi må fortsat bygge vort folkestyre på samarbejde under fri forhandling, hvor hver har ret til at gøre sine synspunkter gældende, men samtidig pligt til at yde en positiv indsats til gavn for vort land.
Jeg foreslår, at vi indleder det nye folketingsår med et leve for vort fædreland. Danmark leve!
(Medlemmerne besvarede denne opfordring med et trefoldigt hurra).