Det, der i august måned sidste år kun var en fjern tanke, det er nu virkelighed,
- vi er nået jeres livs store dag.
En stor dag for jer - og en på flere planer stor investering for jeres forældre.
Mange tanker har de gjort sig om, hvor og hvordan den skulle holdes,
- hvem, der skulle med til den,
- - og om, hvor meget det i kroner og øre dog løber op i med sådan en fest.
Jeg tror, I er heldige med, at de enten var drevet af andre ting, eller at dagens bekosteligheder i hvert fald ikke indgik i udgiftskalkulerne, da de i sin tid begyndte at pusle med tanken om jer.
Uanset hvad de nu tænkte på, da de lagde bund til jer, så lad blot dem om det,
- de ligger, som de har redt, og I vil utvivlsomt mene, at hver en øre brugt på jer, er givet godt ud.
Ja, uanset hvad, så er vi godt i gang med at lægge bund til jeres store dag.
For der er jo et grundlang for den, som det er væsentlig at få med, og som rækker videre end dertil, hvor den sidste gæst er gået, oprydningen er foretaget og pengene brugt,
- og som i høj grad handler om det liv, som I i stadig stigende grad skal overtage som jeres eget.
Sidste efterår havde jeg den udsøgte fornøjelse, at blive hentet derhjemme af en af flyvevåbnets chefvogne.
Ud over den luksus, at blive udstyret med privatchauffør og end ikke selv skulle åbne eller lukke døren, så var der også i vognen noget som i hvert fald ikke findes i vores Peugeot,
- der var en såkaldt GPS,
- et navigationsudstyr, der var blevet bedt om, at vise vej fra Karup til Hvorslev og fra Hvorslev til Viborg Domkirke.
På en lille skærm kunne man se, når vejen svingede. Og når der skulle drejes af, så fortalte en flink og venlig stemme, at nu skulle man til højre og nu til venstre.
Den holdt os på sporet af det, vi skulle.
Jeg hører ikke til dem, der i almindelighed falder på næsen for det første det bedste digitale isenkram - jeg mangler vist nok begejstringens gen for den slags.
Alligevel kan jeg ikke komme væk fra det der med stemmen, der holder på sporet og fastholder retning og mål.
For det er jo vigtigt på en eller anden måde at have et navigationssystem, der holder os fast på, hvad der er udgangspunkt i tilværelsen,
- ja, at der ligesom er stemme, der taler til os om, hvad opgaven og målet, der skal forfølges handler om.
Når I skal finde vej i jeres liv, så er udgangspunktet, at der er nogen, der holder uendelig meget af jer.
Hvis vi forestiller os, at I har sådan en indbygget GPS på jer, så vil der stå som startpunkt og udgangspunkt for den vej, I skal bevæge jer på i livet, at det hele er begyndt med og båret af kærlighed.
Den vil hele tiden fortælle jer, at der er nogen, der holder uendeligt meget af jer.
Sådan er det, selv når dem, der holder af jer, er irriterende og til at blive flove over, fordi de ingenting forstår,
- og måske oven i det hele er gået hen og blevet lidt småfede o.s.v.
Det kan godt være, at de er fejlbehæftede ud over alle grænser.
Det kan endda være, at de har svært ved at leve op til det, de egentlig skulle og lover både sig selv og jer.
Men tag ikke fejl,
- den ER der, kærligheden til jer,
- - - de kan ikke løbe fra den,
- de er bundet og tvunget af den.
Så ha´ lidt tålmodighed med dem.
De er jo dog kun mennesker - bær over med dem,
- de elsker jer og kan slet ikke gøre for det.
SE på det lidt de formår, som glimt af noget større end dem.
Ja, se på det gode de trods alt engang imellem gør, som fine billeder på, hvordan Guds kærlighed ser ud.
For de er jo hans redskaber.
Det ufuldkomne trækker på samme hammel, som det fuldkomne.
Deres kærlighed til jer og så Guds kærlighed til jer, er to sider af den samme sag.
På sin egen måde satte Gud ord på sin, da I blev døbt og sagde:
"Se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende"
Med det gode løfte blev I til en del af hans store familie.
Den familie, hvor man trods fejl og mangler, og såmænd stærke bånd til trods, nu og da kan glemme hinanden eller føle sig glemt,
- den familie har hans ord for, at han ingen glemmer, heller ikke, når det kunne se ud, som om han har glemt.
Det sagde han til jer, da I blev døbt, og det bekræfter han over for jer i dag.
Med flaget til tops,
- med klokkeklang,
- - en festligt pyntet kirke,
- - - god stemning,
- - - salmer,
- - - - bøn og læsninger og jeres konfirmationsord fortæller han jer, at han for tid og evighed står ved sit løfte om, at I hører til blandt dem, han kalder sine elskede børn på jorden.
Ja, siger han med det alt sammen i dag - det er rigtigt nok:
"Hvad jeg lovede - det skal I vide, det står jeg ved".
Derfor er der er ikke noget, I skal sige ja til.
Gud gør sig ikke afhængig af, hvad nogen i højstemt rus kan svinge sig op til den ene dag og have svært ved at leve op til den næste.
Han stiller ingen betingelser.
Han elsker os bare - kan slet ikke lade være med det.
Hans kærlighed ophører aldrig - den er størst af alt.
Det venter han så blot tålmodigt på, at vi skal indse og holde os til, så det får betydning, når vi skal finde vej i livet, og finde ud af det med de mennesker, vi møder på vores vej.
Når vort livs GPS-stemme fortæller, at vi som udgangspunkt, er husket af Gud, så må vi gøre, hvad vi kan for ikke at glemme hinanden.
Når den minder os om, at vi er elsket af Gud, så må vi gøre, hvad vi kan for at elske hinanden.
For skal vi tale om en form for svarmulighed på Guds løfte, så ligger den mulighed alene i, at vi efter bedste evne netop behandler hinanden ordentligt.
Og hvis der endelig skal sættes ord på noget fra vores side,
- - - ja, så har han selv foræret os dem i muligheden for at sige:
”Fadervor du som er i himlene, helliget vorde dit navn”.
Det er jeres festdags grundlag, at nogen holder af jer,
- - - at I hører til i kærlighedens store og gode sammenhæng.
Det skal derfor være mit ønske og mit håb, at I som det faste holdepunkt livet igennem vil kunne høre en stemme om, at Gud er med jer alle jeres dage.
På det grundlag bliver jeres liv, og de mennesker I får det sammen med til værdifulde kostelige størrelser.
Og da har I, uanset, hvad der vil komme til at møde jer, altid en samtalepartner.
Kaldesignalet hedder Fadervor.
Her er der givet ord, selv, hvor der slet ikke synes at findes ord.
Jeg skulle måske ikke sige det højt,
- - - men kunne jeg give jer sådan en GPS stemme med jer i livet, der som en hilsen fra Gud, hele tiden siger til jer:
”Se jeg er med jer alle dage helt til verdens ende”, efterfulgt af jeres konfirmationsord,
- - - og så, at I aldrig glemmer det kaldesignal til ham, der hedder: ”Fadervor”, så glem bare alt andet, der måtte være sagt i konfirmandstuen.
Tillykke med den gode besked om at høre hjemme i kærlighedens store gode sammenhæng, og med det kaldesignal, der kan bruges og går igennem, også når man ikke kan få øje på denne gode sammenhæng.
Tak for kampen
- tak for jeres måde at være på, også når den ind imellem blev lidt speciel, og jeg, når I var gået, måtte ty til Davidsalmens ord:
"Halleluja - min strid er endt".
Vogt med omhu jeres liv, og pas godt på dem, I skal dele det med.
Tillykke med dagen i dag og de bedste ønsker om en god fest.