Det er årets sidste aften. Efter julen med dens funklende lys og varme toner, med røde hjerter og dybgrønne grangrene, hvor vi helst samles med familien og dem, der står os allermest nær, kommer nytårsaften. Den bryder ind over os med stort rabalder, selv om nogle også i aften foretrækker at fejre den i det stille. For i nat tager vi afsked med det gamle år og byder det nye velkommen. Det maner til eftertanke. Det ny og ukendte kan virke både lokkende og skræmmende. Sådan oplevede vi det som børn, men, hånden på hjertet, sådan kan det stadig føles.
Netop i år kan der være mange, som bekymrer sig for, hvad det nye år vil bringe. Overalt tales og skrives der alvorsfuldt om verdensøkonomien, der er ved at tabe pusten, og vi kan frygte, at vi også kommer til at mærke det i vores egen dagligdag. Mange vil naturligt være bekymrede for deres arbejde, og om det bliver sværere at få familiens økonomi til at hænge sammen.
Vi har længe vænnet os til, at alt gik bedre og bedre, at morgendagen tegnede stadig lysere. Nu males der med mørkere farver; men lad os alligevel se op og ud og sætte vore bekymringer i forhold til et større perspektiv.
Andre steder kæmper mennesker med problemer af en helt anden karakter. Der hersker sult og sygdom, nød og krig. Målt med den målestok er Danmark så afgjort blandt verdens mest privilegerede nationer. Det forpligter. Vi kan ikke i en moderne verden isolere os og lade andre om at løse de problemer, der ikke umiddelbart berører os selv. Vi har igennem mere end et halvt århundrede engageret os i mangfoldige internationale sammenhænge, og Danmark har ydet betydelig bistand til udviklingsarbejde mange steder i verden. Særligt i nedgangstider er der behov for fortsat at tage et aktivt medansvar. Vi har mulighederne, og vi har meget at byde på. Det kan vi i grunden være stolte over.
Danmark skal i 2009 vise sin formåen på et område, der berører os alle. Vi har påtaget os værtskabet for FN’s klimakonference. Det er en stor opgave, og vi vil få brug for al vor viden og erfaring, når vi skal medvirke til at finde løsninger på de klimaproblemer, som synes at blive stadig større. Vi har stor viden og erfaring, når det handler om at forvandle miljøproblemer til nye muligheder. Vi har også lange traditioner for at formidle synspunkter og for at få mange parter til at bøje sig mod hinanden og opnå den grad af enighed, som kan føre til resultater.
Danmark er trods den økonomiske krise stadig et rigt samfund og et trygt samfund. Det er noget som mange generationer har bygget op over lang tid, og fundamentet har først og fremmest været de menneskelige ressourcer: flid og godt humør, praktisk sans parret med venlighed.
De egenskaber skal vi holde fast ved. Dem har vi brug for til alle tider, ikke mindst når vanskelighederne begynder at melde sig. Så er det vigtigt, at vi ikke tager alle goderne for givet, eller betragter vore medmennesker som blot og bart en sag, der skal ekspederes. Man kan godt sige tak for det, man får, selvom man har ret til at få det. At yde med et smil og tage imod med et ”tak!” Det får så meget til at glide lettere.
I vores samfund er vi dybt afhængige af hinanden, og af de grupper af mennesker, der får hverdagen til at hænge sammen. Det gælder skolelæreren, der lærer vore børn at læse og åbner en hel verden for dem. Det gælder hjemmehjælperen, som kommer rundt til de ældre og handicappede og får deres dagligdag til at fungere. Det gælder sygeplejersken og politibetjenten, der med lige dele professionalisme og omsorg sikrer vores tryghed. Endelig gælder det de mange, som rundt omkring i stat og kommune skal bistå og vejlede deres medborgere i stort og småt. Deres indsats har vi alle grund til at påskønne, og jeg vil gerne på denne årets sidste aften sige dem tak for hvad de yder og ønske godt nytår.
Også i år er der mange familier, som på denne aften må savne at være sammen med en af deres kære, fordi han eller hun må opholde sig langt fra hjemmet og fra Danmark
Her tænker jeg særligt på vore soldater mange steder i verden, men først og fremmest på de, som er udsendt til Afghanistan. Her udfører de deres opgaver med dygtighed og stort mod, men til stadighed, trods alle farer med stor ansvarsfølelse og godt humør. De fortjener alle vores påskønnelse og vores tak for hvad de gør. Derfor var det en glæde for Kronprinsen at besøge de danske soldater i Helmand provinsen og personligt få et indblik i deres liv dernede. Når vi har dem i vore tanker i aften så lad os også huske på de ofre, det har krævet og tænke på de efterladte som sidder tilbage med sorgen og savnet.
I aften omfatter min nytårshilsen også hele Forsvaret, Hjemmeværnet og Beredskabet med tak for hvad de dagligt yder for vores sikkerhed og tryghed her i Danmark.
Det har sin pris, at Danmark åbent forfægter synspunkter og forsvarer ideer, som er rodfæstet i vores kultur og baggrund. Det mærker de mennesker som arbejder for Danmark i udlandet. Det er blevet tydeligt i dette år da den danske ambassade og et hotel i Islamabad i Pakistan blev ramt af terrorbombning. Mine tanker og min medfølelse går til de efterladte og de sårede.
Prinsgemalen og jeg havde i efteråret den store oplevelse at besøge Tanzania. Også der fik vi lejlighed til at møde nogle af de mange danske, som er med til at skabe bedre vilkår for mennesker i fjerne egne af verden. De gør en prisværdig indsats, som vi alle kan være stolte af. Jeg ønsker dem et godt nytår både for deres virke og for dem hver især.
Jeg sender min nytårshilsen til alle danskere i udlandet og til alle, der må tilbringe nytårsaften på søen. Her skal også gå en varm hilsen til Søværnets skib Absalon og hele dets besætning.
Det er mig altid en glæde at kunne sende min hilsen til de danske i Sydslesvig, og særligt i år hvor jeg for få måneder siden havde den gode og festlige oplevelse at være med til indvielsen af det nye danske gymnasium i Slesvig. Det var en bekræftelse af den smukke måde hvorpå sydslesvigerne stadig slutter op om deres danske arv, samtidig med at de er respekterede borgere i deres land.
Også i år går mine tanker til Færøerne og jeg mindes de mange gode møder med det færøske folk, som min familie og jeg har haft i årernes løb. Jeg ønsker et godt nytår til alle.
I dette efterår har Grønland taget en stor beslutning ved folkeafstemningen den 25. november. Jeg glæder mig til at være i Grønland på nationaldagen den 21. juni, hvor det nye grundlag for relationerne mellem Danmark og Grønland træder i kraft. Jeg ser hen til et fortsat tæt og fortroligt samarbejde mellem Danmark og Grønland. Jeg ønsker et godt nytår for det grønlandske samfund og for hvert enkelt hjem.
***
For min familie og mig har 2008 være et travlt år, men først og fremmest et glædeligt år, hvor vi kunne fejre Prins Joachim og Prinsesse Maries bryllup. Den måde hvorpå ikke blot egnen omkring Schackenborg, men hele landet samledes omkring vores søn og hans unge brud, har varmet vore hjerter. Prinsgemalen og jeg og hele familien bringer vores tak for al den hjertelighed, vi har mødt igennem hele året overalt, hvor vi er kommet både herhjemme og ude under fremmede himmelstrøg.
Nu er det gamle år næsten forbi. Om lidt river vi det sidste blad af kalenderen for 2008. Et nyt år kan begynde: 2009. Hvad vil det år bringe? Nye bekymringer? Ny udfordringer! Nye gode oplevelser med familien og med dem, vi arbejder sammen med. Hvis der skulle blæse lidt koldere vinde i det kommende år, kan det være en udfordring til os om at stå sammen og være opmærksomme på dem, som vi kan give en hjælpende hånd med et smil og med en tak, for det ethvert af vore medmennesker betyder for os.
Til hver og en ønsker jeg et godt og glædeligt nytår.
GUD BEVARE DANMARK