Da regeringen tiltrådte for snart 2 år siden, var det med et løfte om forenkling og afbureaukratisering. Målet var og er, at virksomheder og borgere skal opleve en offentlig sektor, der er enkel, åben og lydhør. Love og regler skal forenkles og unødvendigt bureaukrati skal fjernes. Virksomheder skal bruge tiden på det, de er bedst til - i stedet for at bruge unødvendig tid på administration og papirarbejde.Handlingsplanen og de resultater, som regeringen præsenterer i dag, viser, at de første vigtige skridt er taget. Men de foreløbige erfaringer viser også, at det er vigtigt, at der fortsat er fokus på forenklingsarbejdet. Dampen skal holdes oppe!Jeg har tidligere sammenlignet indsatsen med det at holde en cykel kørende. Hvis du ikke holder cyklen i gang, vælter den. Det samme gælder for forenklingsindsatsen - der skal hele tiden skubbes på, ellers bliver tingene ikke til noget. Det viser tidligere erfaringer.Tilrettelæggelsen af indsatsen Det er også vigtigt at holde sig for øje, at det er reelle forenklinger, der tæller. Det er indholdet i reglerne og den måde, de administreres på, der har betydning for borgere og virksomheder, og ikke blot fx at sammenskrive 2 cirkulærer.Forenklingsarbejdet kræver, at der løbende gøres en indsats, og at der tages fat på indholdet i reglerne. Det kræver et langt sejt træk.Der er forhåbentlig en begrundelse bag alle regler, men der er også en tendens til knopskydning og regulering af stadigt flere nye områder. Der er det vigtigt at spørge: Er de nødvendige? Behøver de at være udformet på lige netop den måde? Kan administrationen forenkles? Kan digitale løsninger gøre det lettere for borgeren eller virksomheden?For at sikre fremdrift i forenklingsarbejdet har regeringen etableret en særlig enhed i Finansministeriet, som har fået til opgave at koordinere arbejdet med regelforenkling. Det er enhedens opgave at skubbe på, så indsatsen ikke går i stå. At pumpe ny luft i ringene - for at blive i cykelsproget. Og det er enhedens opgave at sikre, at der bliver stillet de kritiske spørgsmål.Det er imidlertidigt at slå fast, at det er de enkelte ministerier, der har ansvaret for at forenkle love og regler og skabe administrative lettelser på ministeriets eget område. Det er jo de enkelte ministerier, der har det nødvendige indgående kendskab til de konkrete love og regler. Al erfaring viser, at en lokal forankring er nødvendig for at skabe fremdrift og resultater.Nogle ministerier har med stor succes etableret deres egne særlige enheder, som har ansvaret for regelforenklingsarbejdet på det pågældende område. Skatteministeriet er et godt eksempel, og senere i dag vil Skatteministeriets departementschef fortælle om, hvordan forenklingsarbejdet er organiseret i hans ministerium. Det gør han på den baggrund, at Skatteministeriet i dag er et af de ministerier, der til dato har opnået flest resultater i forenklingsarbejdet.Lettelser for virksomhederne er centralt i arbejdetI et moderne samfund er virksomhederne underlagt et net af regler, hvor man risikerer, at unødvendige regler og bureaukrati forhindrer den enkelte virksomhed i at koncentrere sig om
det væsentligste. Det fører til en forringelse af konkurrenceevnen. Derfor er forenklinger til gavn for virksomhederne også et helt centralt element i regeringens forenklingsarbejde.Det er opmuntrende, at internationale undersøgelser fra fx OECD og Verdensbanken placerer Danmark højt, når det gælder effektiv regulering af erhvervslivet. Danske virksomheder har faktisk rimelige gode administrative rammebetingelser sammenlignet med andre lande. Danmark er - hvad man måske ikke tror - et af de lande, hvor det er lettest at starte ny virksomhed.Danmark er også godt på vej, når det gælder de nye digitale muligheder. Konsulenthuset Accenture har i år gennemført en undersøgelse af modenhed inden for digital forvaltning. Der deltager 22 lande i undersøgelsen, og den omfatter 200 typiske digitale ydelser.Accentures undersøgelse viser, at Danmark kommer ind på en 4. plads, når det gælder niveauet for digital forvaltning, kun overgået af Canada, Singapore og USA. Det betyder altså, at vi i dag er nr. 1 i Europa. Så langt fremme er vi.I dag kan vi med handlingsplanen" Færre regler - flere muligheder" gøre status på det foreløbige arbejde og samtidig fremlægge arbejdsprogrammet for det videre arbejde.At Danmark er placeret højt i internationale undersøgelser, må ikke blive nogen sovepude. Vi skal gøre det meget bedre. Men vi har et rigtigt godt udgangspunkt.HandlingsplanenI august sidste år præsenterede regeringen en handlingsplan for regelforenkling og administrative lettelser. Handlingsplanen samler initiativerne på tværs af ministerområder og udgør dermed den samlede ramme for regeringens forenklingsarbejde.Den nye handlingsplan præsenterer 169 fremadrettede initiativer, som i den kommende tid vil danne rammen for regeringens forenklingsarbejde.Regeringen præsenterer også 136 konkrete resultater i handlingsplanen. Med konkrete resultater mener jeg resultater, der har gjort dagligdagen lettere for borgere og virksomheder.En sammentælling viser, at særligt de erhvervsrettede ministerier som Skatteministeriet, Miljøministeriet, 0konomi- og Erhvervsministeriet samt Beskæftigelsesministeriet, har opnået mange resultater. Det håber jeg kan mærkes i virksomhederne.Status på det hidtidige arbejde - resultater i handlingsplanen Omkring halvdelen af de 136 resultater i handlingsplanen er til gavn for virksomhederne. Nogle resultater er til gavn for erhvervslivet i bred forstand, mens andre resultater er målrettet konkrete brancher eller bestemte typer af virksomheder.Et eksempel, som er til gavn for erhvervslivet i bred forstand, er forenklingen af offentlige løntilskudsordninger. Tidligere var der 18 forskellige ordninger, som virksomhederne kunne bruge til at få tilskud til at ansætte en arbejdsledig. Antallet af ordninger er nu reduceret til en ordning med tre forskellige satser. Forenklingen har gjort det meget nemmere for virksomhederne at gennemskue og benytte ordningerne.Et andet eksempel er, at små virksomheder med 5 til 10 ansatte ikke længere skal organisere sikkerhedsarbejdet, fordi arbejdsmiljøet på små virksomheder bedst bliver varetaget ved en god og tæt dialog i dagligdagen. Det omfatter 26.000 virksomheder.På skatteområdet kan nævnes, at 31.000 små virksomheder er blevet fritaget for at lave et momsregnskab til skattemyndighederne, fordi grænsen for registrering for moms er hævet fra 20.000 kr. til 50.000 kr.Et andet eksempel på skatteområdet er, at selskaber og foreninger årligt slipper for at udfylde og administrere ca. 74.000 særlige attester for godskrivning eller tilbagesøgning af udby tteskat. Fremover bliver udbytteskatten en del af selskabernes og foreningernes normale skatteordninger.Men det er ikke kun regler, der er blevet ændret. Det er også de administrative rutiner - måden at gøre tingene på, som vi har taget fat i. Et eksempel er, at Plantedirektoratets kontrollører nu har fået kompetence til at afgøre uproblematiske sager "på stedet" ude hos landmanden. Før blev opfølgning på kontrolbesøg varetaget hjemme i Plantedirektoratet og resultatet efterfølgende meddelt til landmændene pr. brev. Det betød ventetid og usikkerhed for landmændene, indtil de modtog resultatet af kontrollen.Det er ikke kun landbruget, der som branche har behov for at få lettet det administrative arbejde, som følger af særlige brancheregier. Andre forenklingsresultater, hvor der er sket forenklinger i den branchespecifikke lovgivning, er fx til gavn for den finansielle sektor, affaldsproducenter, virksomheder der indvinder råstoffer eller virksomheder der markedsfører kosmetiske produkter.Jeg kunne nævne mange flere resultater, men I kan selv læse r videre i handlingsplanen, som I alle har fået et eksemplar af i dag.Digitale løsninger og en effektiv offentlig forvaltning Erfaringerne viser, at regelforenkling og afbureaukratisering ikke kun handler om at fjerne eller forenkle regler, men også handler om at forenkle de administrative procedurer, så det bliver lettere at være i kontakt med de offentlige myndigheder. I den forbindelse spiller de nye digitale muligheder en væsentlig rolle.Den digitale udvikling har givet os en enestående chance for at forenkle og effektivisere de administrative procedurer, så vi sikrer en effektiv offentlig forvaltning.Det er en win-win situation, fordi en effektivisering af den offentlige sektor ved brug af digitale løsninger samtidig gør det lettere for borgere og virksomheder at kommunikere med de offentlige myndigheder.Som nævnt er vi allerede blandt de førende lande og nr. 1 i Europa, når det handler om digital forvaltning. Men det betyder ikke, at vi har tænkt os at hvile på laurbærene. Tværtimod er vi indenfor bare de seneste par måneder kommet med flere nye initiativer på den digitale front, og vi vil også fremover komme med nye digitale muligheder.Den 1. september var der e-dag på alle statslige og kommunale arbejdspladser. Det betyder, at en meget stor del af den nuværende papirpost mellem myndigheder er blevet erstattet af elektronisk post eller information via internettet. Det forventes, at de offentlige myndigheder sparer ca. 180 mio. kr. om året samtidig med, at sagsbehandlingen bliver smidigere.Regeringen har lanceret portalen Virk.dk, hvor virksomhederne får en digital indgang til de offentlige myndigheder. Udover at det bliver lettere for virksomhederne at finde, udfylde og indsende blanketter, vil det også effektivisere de offentlige myndigheders administrative arbejde. Data, der modtages digitalt hos myndigheden, er i de fleste tilfælde mindre fejlbehæftede end data, der bliver modtaget på de gammeldags papirblanketter.Eksemplerne viser, at digitaliseringen på den ene side gavner myndigheder, men samtidig også er til gavn for borgere og virksomheder. Regeringen vil derfor også i det fremadrettede forenklingsarbejde satse på informationsteknologien for at lette det administrative arbejde.Men det kræver, at løsningerne bruges. Det er utroligt vigtigt, at alle gode kræfter bidrager til at informere om de nye muligheder og til at få virksomhederne til at tage dem i brug. De store gevinster ligger i, at størstedelen af virksomhederne, og ikke blot nogle få spydspidser, med tiden bruger de tilbud, som kommer.Men her er jeg optimist. Vi ved fra internationale undersøgelser, at danske virksomheder er nogle af de mest IT-kyndige. Og jeg tror, at den tid, de~ i virksomhederne ved at tage de nye løsninger i brug, er så værdifuld, at vi i de kommende år vil se en hastig digitalisering af relationen mellem det offentlige og virksomhederne.En anden væsentlig forudsætning for, at vi får det fulde udbytte af digitaliseringen, er, at digitalisering ikke blot bliver flotte tekniske løsninger, mens vi fortsat bevarer vores organisation internt i den offentlige sektor uændret.Teknikken skal bruges som afsæt for organisatoriske ændringer, hvor" kunden" sættes i centrum. Det indebærer, at reglerne tilpasses, når det er nødvendigt for at få det fulde udbytte af de digitale løsninger. Hvis det sker, kan vi blive endnu bedre end i dag. Hvem ved - måske kan vi erobre førstepladsen fra Canada og blive verdensmestre i digital forvaltning!Det fremadrettede arbejde Med den nye og opdaterede handlingsplan fremlægger regeringen 169 fremadrettede initiativer. Heraf er omkring halvdelen rettet mod virksomhederne.I den forbindelse ligger der en særlig opgave i at håndtere kravet til virksomhedernes indberetninger til Danmark Statistik med henblik på en øget forenkling. Netop derfor er regeringen kommet med et nyt initiativ i handlingsplanen - nummer 158 - hvor mulighederne for forenkling og digitalisering af indberetninger til Danmarks Statistik vil blive undersøgt.Et af de områder jeg gerne vil fremhæve, hvor vi er kommet langt, er forslaget om Nemkonto, som netop er blevet fremsat i Folketinget. Forslaget går ud på, at borgere og virksomheder fremover udvælger et kontonummer, hvor det offentlige kan overføre alle betalinger til en Nemkonto.Der er inden for de sidste 50 år sket ændringer i brugen af kontanter. Især på de større udbetalinger som løn anvendes kontanter i mindre omfang end tidligere. En lignende udvikling har der været for checks. Samtidig har næsten alle borgere og virksomheder fået en pengeinstitutkonto. Ud af 4,2 mio. skattepligtige danskere over 18 år er der i dag kun 53.000, som ikke har en konto. Det kan vi lige så godt drage den fulde nytte af ved at indføre en fuld elektronisk betalingsforvaltning. Det vil være til glæde for både borgere, virksomheder og offentlige myndigheder.Kernen i Nemkonto-forslaget er, at borgere og virksomheder fremover ikke skal komme med kontooplysninger til offentlige myndigheder, hvis de ønsker alle offentlige udbetalinger indsat på Nemkontoen. Det nemme er derfor, at pengene nu automatisk bliver sat ind på kontoen, hvis man ikke har bedt om andet.Det vil være stor valgfrihed for borgere og virksomheder. Hvis en virksomhed fx ønsker at få indsat en bestemt type betaling på en anden konto end Nemkontoen, kan det stadig lade sig gøre. En virksomhed kan også til hver en tid beslutte, at en ny konto nu skal være Nemkonto.Lovforslaget indebærer desuden, at det offentlige skal modtage fakturaer elektronisk med tilknyttet information i form af f.eks.ordrenummer. Det indebærer dog ikke krav om, at alle virksomheder skal kunne sende elektroniske fakturaer. Der eksisterer systemer, hvor virksomheden indsender en papirfaktura, som så omdannes til en elektronisk faktura, der kan aflæses af de offentlige systemer.Lovforslaget er blevet testet i 0konomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. Analysen viser, at forslaget indebærer en samlet lettelse for virksomhederne på ca. 370 mio. kr. årligt. De løbende administrative lettelser skyldes mindre arbejde i forbindelse med checkhåndtering, herunder sparet tid ved ikke længere at skulle gå i banken og indløse checks samt lettelser som følge af elektronisk fakturering.Undersøgelsen i testpanelet er suppleret med en kvalitativ undersøgelse blandt virksomheder med et særligt kendskab til elektronisk fakturering. Undersøgelsen viser, at hvis virksomheden benytter elektronisk fakturering i alle transaktioner - også i forhold til virksomhedens private kunder og leverandører - vil besparelsen være ca. 4 gange så stor. Så lovforslaget kan bidrage til at fremme en udvikling, der kan skabe væsentlige besparelser for virksomhederne.Et andet eksempel på et forenklingsinitiativ, som er i gang, er forenkling af lønindeholdelsessystemet. Regeringen undersøger i øjeblikket, om det gældende lønindeholdeisessystem kan af en ordning, hvor lønmodtageres restancer til det offentlige automatisk indregnes i skattekortets trækprocent. Målet er, at virksomhederne fremover slipper for det administrative besvær, der følger med pligten til at indeholde offentlige restancer i den ansattes løn.Endnu et område, hvor der er væsentlige forenklinger på vej er på arbejdsmiljøområdet. Regeringens mål er på samme tid både at skærpe indsatsen for et godt arbejdsmiljø og at sikre, at reglerne er til at håndtere for især de mindste virksomheder.Vi arbejder for, at virksomheder kan få en bindende forhåndsbesked fra Arbejdstilsynet om et konkret forhold omfattet af arbejdsmiljøloven. På den måde kan virksomhederne i tide få sikkerhed for, at planlagte investeringer lever op til arbejdsmiljølovens krav.Noget-for-noget princippet står centralt i regeringens politik. Formålet er at belønne dem, der gør en ekstra indsats, og i stedet bruge ressourcerne på dem, der ikke overholder reglerne. Noget-for-noget princippet præger også forenklingsarbejdet.Fx ønsker vi, at Arbejdstilsynets indsats i højere grad bliver målrettet, de virksomheder, der har et dårligt arbejdsmiljø. De virksomheder, der via et arbejdsmiljøcertifikat kan dokumentere, at de har orden i arbejdsmiljøet, slipper derfor fremover for screening og rådgivningspligt. Omvendt vil virksomheder, som har et dårligt arbejdsmiljø få et grundigt tilsynsbesøg fra Arbejdstilsynet og blive pålagt en rådgivningspligt om nødvendigt.På samme måde undersøger regeringen i øjeblikket mulighederne for at indføre noget-for-noget princippet på virksomhedernes miljøtilsyn, således at tilsynet fremover bliver reduceret i takt med virksomhedernes egen miljøindsats.Afslutning Der findes mere end 10.000 love og bekendtgørelser. Det tal understreger blot, at der fortsat er behov for en målrettet indsats for at forenkle.Regeringen har i dag fremlagt knap 170 nye forenklingsinitiativer. Men det betyder ikke, at der ikke løbende bliver overvejet og iværksat nye initiativer. Regeringen overvejer løbende hvilke områder, der er behov for at sætte særligt fokus på og gennemgå med forenklingsbrillerne på.I den proces har vi behov for, at alle I der i det daglige håndterer love, regler og administrative procedurer gør opmærksom på, når I støder på uhensigtsmæssigheder, og meget gerne giver konkrete eksempler på løsninger. Det gælder i øvrigt både virksomheder, borgere, interessereorganisationer, kommuner osv.Jeg kan ikke love, at vi kan løse alle problemerne - men jeg kan love, at vi gør, hvad vi kan.Oplever I det ikke som en revolution, så lad det bare være en evolution.
det væsentligste. Det fører til en forringelse af konkurrenceevnen. Derfor er forenklinger til gavn for virksomhederne også et helt centralt element i regeringens forenklingsarbejde.Det er opmuntrende, at internationale undersøgelser fra fx OECD og Verdensbanken placerer Danmark højt, når det gælder effektiv regulering af erhvervslivet. Danske virksomheder har faktisk rimelige gode administrative rammebetingelser sammenlignet med andre lande. Danmark er - hvad man måske ikke tror - et af de lande, hvor det er lettest at starte ny virksomhed.Danmark er også godt på vej, når det gælder de nye digitale muligheder. Konsulenthuset Accenture har i år gennemført en undersøgelse af modenhed inden for digital forvaltning. Der deltager 22 lande i undersøgelsen, og den omfatter 200 typiske digitale ydelser.Accentures undersøgelse viser, at Danmark kommer ind på en 4. plads, når det gælder niveauet for digital forvaltning, kun overgået af Canada, Singapore og USA. Det betyder altså, at vi i dag er nr. 1 i Europa. Så langt fremme er vi.I dag kan vi med handlingsplanen" Færre regler - flere muligheder" gøre status på det foreløbige arbejde og samtidig fremlægge arbejdsprogrammet for det videre arbejde.At Danmark er placeret højt i internationale undersøgelser, må ikke blive nogen sovepude. Vi skal gøre det meget bedre. Men vi har et rigtigt godt udgangspunkt.HandlingsplanenI august sidste år præsenterede regeringen en handlingsplan for regelforenkling og administrative lettelser. Handlingsplanen samler initiativerne på tværs af ministerområder og udgør dermed den samlede ramme for regeringens forenklingsarbejde.Den nye handlingsplan præsenterer 169 fremadrettede initiativer, som i den kommende tid vil danne rammen for regeringens forenklingsarbejde.Regeringen præsenterer også 136 konkrete resultater i handlingsplanen. Med konkrete resultater mener jeg resultater, der har gjort dagligdagen lettere for borgere og virksomheder.En sammentælling viser, at særligt de erhvervsrettede ministerier som Skatteministeriet, Miljøministeriet, 0konomi- og Erhvervsministeriet samt Beskæftigelsesministeriet, har opnået mange resultater. Det håber jeg kan mærkes i virksomhederne.Status på det hidtidige arbejde - resultater i handlingsplanen Omkring halvdelen af de 136 resultater i handlingsplanen er til gavn for virksomhederne. Nogle resultater er til gavn for erhvervslivet i bred forstand, mens andre resultater er målrettet konkrete brancher eller bestemte typer af virksomheder.Et eksempel, som er til gavn for erhvervslivet i bred forstand, er forenklingen af offentlige løntilskudsordninger. Tidligere var der 18 forskellige ordninger, som virksomhederne kunne bruge til at få tilskud til at ansætte en arbejdsledig. Antallet af ordninger er nu reduceret til en ordning med tre forskellige satser. Forenklingen har gjort det meget nemmere for virksomhederne at gennemskue og benytte ordningerne.Et andet eksempel er, at små virksomheder med 5 til 10 ansatte ikke længere skal organisere sikkerhedsarbejdet, fordi arbejdsmiljøet på små virksomheder bedst bliver varetaget ved en god og tæt dialog i dagligdagen. Det omfatter 26.000 virksomheder.På skatteområdet kan nævnes, at 31.000 små virksomheder er blevet fritaget for at lave et momsregnskab til skattemyndighederne, fordi grænsen for registrering for moms er hævet fra 20.000 kr. til 50.000 kr.Et andet eksempel på skatteområdet er, at selskaber og foreninger årligt slipper for at udfylde og administrere ca. 74.000 særlige attester for godskrivning eller tilbagesøgning af udby tteskat. Fremover bliver udbytteskatten en del af selskabernes og foreningernes normale skatteordninger.Men det er ikke kun regler, der er blevet ændret. Det er også de administrative rutiner - måden at gøre tingene på, som vi har taget fat i. Et eksempel er, at Plantedirektoratets kontrollører nu har fået kompetence til at afgøre uproblematiske sager "på stedet" ude hos landmanden. Før blev opfølgning på kontrolbesøg varetaget hjemme i Plantedirektoratet og resultatet efterfølgende meddelt til landmændene pr. brev. Det betød ventetid og usikkerhed for landmændene, indtil de modtog resultatet af kontrollen.Det er ikke kun landbruget, der som branche har behov for at få lettet det administrative arbejde, som følger af særlige brancheregier. Andre forenklingsresultater, hvor der er sket forenklinger i den branchespecifikke lovgivning, er fx til gavn for den finansielle sektor, affaldsproducenter, virksomheder der indvinder råstoffer eller virksomheder der markedsfører kosmetiske produkter.Jeg kunne nævne mange flere resultater, men I kan selv læse r videre i handlingsplanen, som I alle har fået et eksemplar af i dag.Digitale løsninger og en effektiv offentlig forvaltning Erfaringerne viser, at regelforenkling og afbureaukratisering ikke kun handler om at fjerne eller forenkle regler, men også handler om at forenkle de administrative procedurer, så det bliver lettere at være i kontakt med de offentlige myndigheder. I den forbindelse spiller de nye digitale muligheder en væsentlig rolle.Den digitale udvikling har givet os en enestående chance for at forenkle og effektivisere de administrative procedurer, så vi sikrer en effektiv offentlig forvaltning.Det er en win-win situation, fordi en effektivisering af den offentlige sektor ved brug af digitale løsninger samtidig gør det lettere for borgere og virksomheder at kommunikere med de offentlige myndigheder.Som nævnt er vi allerede blandt de førende lande og nr. 1 i Europa, når det handler om digital forvaltning. Men det betyder ikke, at vi har tænkt os at hvile på laurbærene. Tværtimod er vi indenfor bare de seneste par måneder kommet med flere nye initiativer på den digitale front, og vi vil også fremover komme med nye digitale muligheder.Den 1. september var der e-dag på alle statslige og kommunale arbejdspladser. Det betyder, at en meget stor del af den nuværende papirpost mellem myndigheder er blevet erstattet af elektronisk post eller information via internettet. Det forventes, at de offentlige myndigheder sparer ca. 180 mio. kr. om året samtidig med, at sagsbehandlingen bliver smidigere.Regeringen har lanceret portalen Virk.dk, hvor virksomhederne får en digital indgang til de offentlige myndigheder. Udover at det bliver lettere for virksomhederne at finde, udfylde og indsende blanketter, vil det også effektivisere de offentlige myndigheders administrative arbejde. Data, der modtages digitalt hos myndigheden, er i de fleste tilfælde mindre fejlbehæftede end data, der bliver modtaget på de gammeldags papirblanketter.Eksemplerne viser, at digitaliseringen på den ene side gavner myndigheder, men samtidig også er til gavn for borgere og virksomheder. Regeringen vil derfor også i det fremadrettede forenklingsarbejde satse på informationsteknologien for at lette det administrative arbejde.Men det kræver, at løsningerne bruges. Det er utroligt vigtigt, at alle gode kræfter bidrager til at informere om de nye muligheder og til at få virksomhederne til at tage dem i brug. De store gevinster ligger i, at størstedelen af virksomhederne, og ikke blot nogle få spydspidser, med tiden bruger de tilbud, som kommer.Men her er jeg optimist. Vi ved fra internationale undersøgelser, at danske virksomheder er nogle af de mest IT-kyndige. Og jeg tror, at den tid, de~ i virksomhederne ved at tage de nye løsninger i brug, er så værdifuld, at vi i de kommende år vil se en hastig digitalisering af relationen mellem det offentlige og virksomhederne.En anden væsentlig forudsætning for, at vi får det fulde udbytte af digitaliseringen, er, at digitalisering ikke blot bliver flotte tekniske løsninger, mens vi fortsat bevarer vores organisation internt i den offentlige sektor uændret.Teknikken skal bruges som afsæt for organisatoriske ændringer, hvor" kunden" sættes i centrum. Det indebærer, at reglerne tilpasses, når det er nødvendigt for at få det fulde udbytte af de digitale løsninger. Hvis det sker, kan vi blive endnu bedre end i dag. Hvem ved - måske kan vi erobre førstepladsen fra Canada og blive verdensmestre i digital forvaltning!Det fremadrettede arbejde Med den nye og opdaterede handlingsplan fremlægger regeringen 169 fremadrettede initiativer. Heraf er omkring halvdelen rettet mod virksomhederne.I den forbindelse ligger der en særlig opgave i at håndtere kravet til virksomhedernes indberetninger til Danmark Statistik med henblik på en øget forenkling. Netop derfor er regeringen kommet med et nyt initiativ i handlingsplanen - nummer 158 - hvor mulighederne for forenkling og digitalisering af indberetninger til Danmarks Statistik vil blive undersøgt.Et af de områder jeg gerne vil fremhæve, hvor vi er kommet langt, er forslaget om Nemkonto, som netop er blevet fremsat i Folketinget. Forslaget går ud på, at borgere og virksomheder fremover udvælger et kontonummer, hvor det offentlige kan overføre alle betalinger til en Nemkonto.Der er inden for de sidste 50 år sket ændringer i brugen af kontanter. Især på de større udbetalinger som løn anvendes kontanter i mindre omfang end tidligere. En lignende udvikling har der været for checks. Samtidig har næsten alle borgere og virksomheder fået en pengeinstitutkonto. Ud af 4,2 mio. skattepligtige danskere over 18 år er der i dag kun 53.000, som ikke har en konto. Det kan vi lige så godt drage den fulde nytte af ved at indføre en fuld elektronisk betalingsforvaltning. Det vil være til glæde for både borgere, virksomheder og offentlige myndigheder.Kernen i Nemkonto-forslaget er, at borgere og virksomheder fremover ikke skal komme med kontooplysninger til offentlige myndigheder, hvis de ønsker alle offentlige udbetalinger indsat på Nemkontoen. Det nemme er derfor, at pengene nu automatisk bliver sat ind på kontoen, hvis man ikke har bedt om andet.Det vil være stor valgfrihed for borgere og virksomheder. Hvis en virksomhed fx ønsker at få indsat en bestemt type betaling på en anden konto end Nemkontoen, kan det stadig lade sig gøre. En virksomhed kan også til hver en tid beslutte, at en ny konto nu skal være Nemkonto.Lovforslaget indebærer desuden, at det offentlige skal modtage fakturaer elektronisk med tilknyttet information i form af f.eks.ordrenummer. Det indebærer dog ikke krav om, at alle virksomheder skal kunne sende elektroniske fakturaer. Der eksisterer systemer, hvor virksomheden indsender en papirfaktura, som så omdannes til en elektronisk faktura, der kan aflæses af de offentlige systemer.Lovforslaget er blevet testet i 0konomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. Analysen viser, at forslaget indebærer en samlet lettelse for virksomhederne på ca. 370 mio. kr. årligt. De løbende administrative lettelser skyldes mindre arbejde i forbindelse med checkhåndtering, herunder sparet tid ved ikke længere at skulle gå i banken og indløse checks samt lettelser som følge af elektronisk fakturering.Undersøgelsen i testpanelet er suppleret med en kvalitativ undersøgelse blandt virksomheder med et særligt kendskab til elektronisk fakturering. Undersøgelsen viser, at hvis virksomheden benytter elektronisk fakturering i alle transaktioner - også i forhold til virksomhedens private kunder og leverandører - vil besparelsen være ca. 4 gange så stor. Så lovforslaget kan bidrage til at fremme en udvikling, der kan skabe væsentlige besparelser for virksomhederne.Et andet eksempel på et forenklingsinitiativ, som er i gang, er forenkling af lønindeholdelsessystemet. Regeringen undersøger i øjeblikket, om det gældende lønindeholdeisessystem kan af en ordning, hvor lønmodtageres restancer til det offentlige automatisk indregnes i skattekortets trækprocent. Målet er, at virksomhederne fremover slipper for det administrative besvær, der følger med pligten til at indeholde offentlige restancer i den ansattes løn.Endnu et område, hvor der er væsentlige forenklinger på vej er på arbejdsmiljøområdet. Regeringens mål er på samme tid både at skærpe indsatsen for et godt arbejdsmiljø og at sikre, at reglerne er til at håndtere for især de mindste virksomheder.Vi arbejder for, at virksomheder kan få en bindende forhåndsbesked fra Arbejdstilsynet om et konkret forhold omfattet af arbejdsmiljøloven. På den måde kan virksomhederne i tide få sikkerhed for, at planlagte investeringer lever op til arbejdsmiljølovens krav.Noget-for-noget princippet står centralt i regeringens politik. Formålet er at belønne dem, der gør en ekstra indsats, og i stedet bruge ressourcerne på dem, der ikke overholder reglerne. Noget-for-noget princippet præger også forenklingsarbejdet.Fx ønsker vi, at Arbejdstilsynets indsats i højere grad bliver målrettet, de virksomheder, der har et dårligt arbejdsmiljø. De virksomheder, der via et arbejdsmiljøcertifikat kan dokumentere, at de har orden i arbejdsmiljøet, slipper derfor fremover for screening og rådgivningspligt. Omvendt vil virksomheder, som har et dårligt arbejdsmiljø få et grundigt tilsynsbesøg fra Arbejdstilsynet og blive pålagt en rådgivningspligt om nødvendigt.På samme måde undersøger regeringen i øjeblikket mulighederne for at indføre noget-for-noget princippet på virksomhedernes miljøtilsyn, således at tilsynet fremover bliver reduceret i takt med virksomhedernes egen miljøindsats.Afslutning Der findes mere end 10.000 love og bekendtgørelser. Det tal understreger blot, at der fortsat er behov for en målrettet indsats for at forenkle.Regeringen har i dag fremlagt knap 170 nye forenklingsinitiativer. Men det betyder ikke, at der ikke løbende bliver overvejet og iværksat nye initiativer. Regeringen overvejer løbende hvilke områder, der er behov for at sætte særligt fokus på og gennemgå med forenklingsbrillerne på.I den proces har vi behov for, at alle I der i det daglige håndterer love, regler og administrative procedurer gør opmærksom på, når I støder på uhensigtsmæssigheder, og meget gerne giver konkrete eksempler på løsninger. Det gælder i øvrigt både virksomheder, borgere, interessereorganisationer, kommuner osv.Jeg kan ikke love, at vi kan løse alle problemerne - men jeg kan love, at vi gør, hvad vi kan.Oplever I det ikke som en revolution, så lad det bare være en evolution.