Tale

Hans Chr. Schmidts tale ved Fishnet-konference

Anledning

Fishnet-konference

Sprog

Dansk

Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at komme.

Det er kun et par uger siden, jeg blev Fødevareminister. Men allerede nu ved jeg at fiskeripolitik er kompliceret – men spændende.

Når jeg ser på situationen i dag står en ting lysende klart:

Vi har brug for samarbejde. Vi har brug for at fiskere, biologer og andre eksperter finder nogle fælles mål for fiskeriet. Ellers fornemmer jeg at det bliver en endeløs og ørkesløs diskussionsklub. Og det har ingen af os brug for.

Vi har brug for et snævert samarbejde – særligt mellem fiskere og forskere. Vi har brug for en præcis og aktuel biologisk rådgivning. Og vi har brug for et forandringsparat erhverv.

Fiskeriforskning gør en forskel! Fiskeriforskning er en hjørnesten, en forudsætning for fiskeripolitikken. Hvad enten vi taler om fiskeceller eller fiskebestande. Økonomi eller biologi.

Ser vi ned i mikroskopet kan vi lære noget om processer i fiskeceller, der er vigtige for fiskeprodukters kvalitet. Vi kan lære hvordan vi bedre kan kontrollere fiskesygdomme i akvakultur.

Skuer vi ud over fiskeriet kan vi få ny viden om økonomi og forvaltning i fiskeriet. Vi kan udvikle nye fangst- og fiskeri metoder. Og vi kan blive klogere på fiskeribiologi og fiskebestandes adfærd.

Søg og du skal finde … siges det. Javel, men vi kan ikke søge i blinde:

– Fiskeriforskningen skal være koordineret,

– Samarbejdet mellem forskerne skal fungere, og

– Forskningen skal have fokus på aktuelle problemstillinger.

Derfor er Dansk Netværk for Fiskeri og Akvakultur – fishnet.dk – også sådan en god ide.

Det er lykkedes Jer at samle og styrke fiskeri forskningen i Danmark. Det er konferencen i dag et synligt bevis på. Og det fortjener I stor ros for.

Den danske fiskeriforskning er derfor klædt på til at være en aktiv medspiller når fremtidens fiskeriforvaltning skal udvikles. Det kommer jeg tilbage til om lidt.

Når man kigger på hvad der ligger foran os er det vigtigt at være godt rustet til forhandlinger.

Fiskeriforskning og fiskeripolitik skal hænge sammen.

Lad mig starte med fiskeripolitikken. Vi står over for to grundlæggende problemstillinger i dansk fiskeri:

For det første, hvordan udnytter vi fiskeressourcerne bedst muligt på et bæredygtigt grundlag? For det andet, hvordan styrker vi fiskerierhvervets indtjening?

Flere fiskearter er under hårdt pres. Det slår den biologiske rådgivning fast.

Vi må begrænse fiskeriet efter de arter, der har det dårligt. Derfor har det været nødvendigt at gennemføre en genopretningsplan for torsken. Vi skal kort sagt sikre en bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne. Og dermed sikre et fremtidigt fiskeri.

Samtidig skal vi sikre den bedst mulige udnyttelse af de kvoter, som en gang er tildelt dansk fiskeri. Og hvordan gør vi så det?

Jo, vi skal gøre fiskeriet mere selektivt, så det er målrettet mod de arter, der har det godt. Dermed baner vi vejen for en mere præcis regulering af fiskeriet. Og det er der behov for.

For eksempel kan genopretningsplaner målrettes de arter, der har behov for det. Uden at ramme fiskeriet efter andre arter.

Her har forskningen en stor rolle at spille. Derfor iværksætter vi et fiskeriteknologisk udviklingsprogram i 2004. Programmet skal hjælpe os til at få et mere selektivt fiskeri.

Vi skal simpelthen passe på de fisk der er – og de fisk, der bliver fanget skal landes på den mest skånsomme måde.

Programmet indeholder fire hovedområder:

– Vi skal udvikle nye fangst- og fiskerimetoder,

– Vi skal udvikle nye forvaltningsinstrumenter,

– Fiskernes egen “uskrevne regler” for bæredygtigt fiskeri skal udvikles, og

– Vi skal have klarlagt, hvor meget man kan fiske uden at vi sætter den økologiske bæredygtighed over styr.

De enkelte projekter skal løse konkrete problemstillinger i dansk fiskeri. Og vi skal inddrage både ny teknologi og nye forvaltningsmetoder.

På den måde vil forskningen medvirke til at udvikle fremtidens fiskeriforvaltning. Og bidrage til at genopretningsplaner passer bedre sammen med det praktiske fiskeri.

Programperioden er 3 år med en samlet bevilling på cirka 30 millioner kroner. Jeg vil snarest offentliggøre de nærmere detaljer om programmet.

Det fiskeriteknologiske udviklingsprogram skal ikke ses isoleret. Det er en del af en samlet plan, der skal styrke og målrette fiskeriforvaltningen.

Flere initiativer er sat i søen. For det første har vi fået en ny aftale for kystfiskeriet. Den skal sikre torsk og tunge til de mindre fiskefartøjer under 16 meter. De, der driver kystnært fiskeri.

Kystfiskerne er selv med til at beslutte hvordan fiskene fordeles mellem de enkelte fartøjer. Kystfiskeriet sikres dermed en fornuftig andel affiskerimulighederne på langt sigt. Det giver kystfiskeriet økonomisk stabilitet og mulighed for udvikling.

Vi gennemfører ligeledes en forsøgsordning for torsk og tunge i Kattegat efter samme princip som “Færø-modellen”.

I stedet for fiskekvoter, der medfører udsmid af fisk, “skal alt bringes i land” af de fartøjer, der deltager i forsøget. Forsøget omfatter 10 til 20 kystfartøjer.

Forsøgsordningen i Kattegat giver os mulighed for at dokumentere fangsterne og styrke den biologiske viden om tungebestanden. Det er der brug for!

Det kan forhåbentlig bygge bro mellem den biologiske rådgivning og fiskernes opfattelse af hvor stor tungebestanden er.

Så er der det andet spørgsmål: Hvordan styrker vi fiskerierhvervets indtjening? Det danske fiskerierhverv er økonomisk meget trængt. Vi skal derfor finde nye muligheder for at fiskerne kan tjene flere penge. Det skal sikre Danmark som fiskerination i fremtiden.

Det kræver både en forskningsmæssig og udviklingsorienteret indsats.

Vi skal fortsat satse på kvalitet og værdiforøgelse af både konsumfisk og industrifisk. Vi skal have fokus på råvarekvaliteten. Det gælder også i industrifiskeriet.

I takt med at fiskerflåden moderniseres og fornyes bør landingerne af industrifangsterne nærme sig konsumkvalitet.

Det vil – naturligvis – tage tid at nå det mål. Men en bedre råvarekvalitet i industrifiskeriet giver for eksempel mulighed for at opnå en bedre kvalitet af det foder, der blandt andet bruges til akvakultur.

Der er også spændende muligheder i at bruge industrifangsterne direkte til konsum. Der er allerede gjort forsøg med industriarter som hestemakrel og tobis -og jeg vil følge udviklingen
med interesse.

Endelig har vi igangsat en overordnet analyse af den danske fiskeeksport:

– Hvilke muligheder er der for den danske fiskeeksport i fremtiden?

– Og hvilke offentlige rammebetingelser kan mest effektivt fremme er-hvervsudviklingen?

Analysen forventes afsluttet i februar 2005.

Jeg har talt om to hovedproblemstillinger i fiskeripolitikken:

Et bæredygtigt fiskeri og fiskeriets indtjening. Og peget på mulige løsninger. Vi taler om langsigtede mål. Mål, som fiskeriforskningen kan være med til at opfylde.

Det stiller krav til fiskeriforskningen. Især krav om samarbejde!

Samarbejdet mellem forskere og forskningsinstitutioner på tværs af fagområder og landegrænser er i dag sat i system – takket være fishnet.dk.

Men hvad med samarbejdet mellem forskerne og erhvervet?

Konferencen i dag er udtryk for en klar prioritering af dialog og samarbejde mellem forskermiljøet og fiskerierhvervet.

Det er et godt initiativ! Fiskerierhvervet skal yde deres del. Og alle skal indse alvoren i situationen.

Men det kræver også, at den biologiske rådgivning bliver bedre. Og i højere grad baseres på helt aktuelle tal om bestandenes situation. Det er et problem, hvis vi skal basere os på forældede tal. Det skal vi helst være fri for.

Derfor har vi også brug for et tættere samarbejde mellem fiskere og biologer.

Et samarbejde der bygger på tre søjler: – Dialog!

– Tillid! og- Respekt!

Det vil bringe os frem mod vor fælles mål:

Et bæredygtigt fiskeri …… og en bedre indtjening i fiskeriet.

Tak for ordet.

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse på siden.