Anledning

Grundlovsdag

Talen

Det er så smukt vejr, at jeg er lige ved at glemme, at VKO stadig har flertal og stadig herser med os.

I dette smukke vejr – med Dannebrog vejende over hvidtjørn, rhododendron og sva-nerne, der ruger endnu – er det tankevækkende, at der er mennesker, der planlægger at flytte herfra. Men det er der. For nylig mødte Marianne en dansker med kurdisk baggrund. Han var gift og har to små børn. Når de skal i skole flytter de. “For de skal ikke opleve det, som han har oplevet. De skal ikke vokse op som indvandrere.” Han havde gjort alt det, man kunne forvente med uddannelse og arbejde og var blevet dansk statsborger og havde klaret sig selv, men han blev alligevel hele tiden kaldt indvandrer, og blev aldrig accepteret på lige fod med danskerne. “Hvornår er jeg dansker? Og ses som ligeværdig?” spurgte han.

Han er ligeværdig. Lige så meget værd. Menneskers ligeværd er en grundlæggende værdi. Derfor er de ligeværdige. Står det til mig, skal de vokse op som danskere – for det er dét vi er. Mangfoldigt, forskelligt, stærkt i bevidstheden om, at enhver må tage ansvar for det land, som vi lever i – og ansvar for hinanden.

Danmarks problemer, udfordringer og muligheder er blevet større i de seneste årtier. Derfor er det en stor milepæl, at Lissabontraktaten nu er i kraft! Det udvider det europæiske demokrati og giver fundament for et engageret og politisk hand-lende EU.

Europa

Statsministeren hykler i sit forhold til EU og sætter lus i skindpelsen – eller rettere lus i danskernes forhold til fællesskabet.

1: Løkke bruger EU som syndebuk for den uomgængelige økonomiske genopretning i stedet for at tage ansvaret selv – EU kan give os henstillinger, vi har selv bedt om det fordi sund dansk økonomi er i alle danskeres interesse. Men Løkke tager ikke ansvar selv. Det er EU-mig-her-og-EU-mig-der: Underforstået: Det er EU’s skyld. Det risikerer at ødelægge borgernes nuancerede forhold til EU.

2: Løkke taler om at EU skal spille en større rolle i verden. Men siger nej, når oppositionen vil afskaffe forsvarsforbeholdet, så Danmark kan være med. Det er hykleri. Særligt når VK skriver i regeringens arbejdsprogram, at de ønsker forbeholdene afskaffet.

3: Løkke har ofret EU på blokken – det er nærliggende at spørge Statsministeren – som sikkert på Grundlovsdag igen vil tale pænt om EU – om Venstres nye, tilba-geholdende EU-linje, er en aftale med DF, som indbefatter at der ikke sættes forbehold til afstemning? Pia vil ikke ha’ det.

Løkke trækker Danmark væk fra EU. Danmark skal tættere på!

EU skal spille en stærkere rolle – for de globale kriser skal vi være med til at løse:

– klima

– udvikling

– fred og stabilitet

– konkurrence

Alternativet er, at EU ikke er relevant som en global partner for gamle og nye store magter. Det alternativ er ikke i vores interesse. Tværtimod.

Jeg kan ikke forestille mig at en ny regering skulle være mindre ambitiøs end den nuværende. Men der skal handling bag ordene. Så ja, en ny regering skal sætte forbeholdene til afstemning. Jo hurtigere jo bedre, men ikke nødvendigvis på en gang.

Vi har en lang tradition for at samarbejde med andre lande. Arbejdet for at sikre menneskerettigheder giver mening i hvert enkelt land – men også god mening som en international, global kamp for menneskers rettigheder.

Derfor har vi domstole. Internationale domstole. Ikke for at forsvare verdensfjerne og abstrakte konventioner som det tit bliver udtrykt – men for at forsvare mennesker mod overgreb.

Vi har menneskerettighederne – den europæiske Menneskerettighedskonvention -og en tilhørende domstol: Den europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg. Der er en parlamentarisk forsamling fra landene i Europa, der er knyttet hertil: Europarådet.

Vi har i FN Pagten regler om folkeretten o.l. og har nu fået oprettet den Internati-onale Straffedomstol i Haag i regi af FN, hvor personer, der er anklaget for at bryde folkeretten, begå etniske udrensninger o.l. kan blive retsforfulgt.

Vi har Den europæiske Union, EU, der bl.a. har vedtaget et opholdsdirektiv med regler for den fri bevægelighed i EU-landene. Det er vedtaget i et samarbejde mellem et ministerråd og Europa-parlamentet. Der er en EU-domstol, der afgør uenigheder og opretholder reglerne.

Der er også fællesregler om udlændingepolitik i EU, men Danmark er uden for med sit forbehold vedr. retlige og indre anliggender.

Radikale Venstre ønsker, at Danmark skal være helt og fuldt med. Vi ønsker fæl-les regler om udlændingepolitikken, for vi radikale er enig med 26 regeringer i EU og uenig med den 27. regering. Den danske.

Jeg er ikke stolt af udviklingen i Danmark. I disse år, hvor statsministeren hele tiden taler om “verdensklasse” og placeringer i Top-10, er det trist, det som sker.

Det er som om vi ikke tænker særlig langt.

Siden regeringsskiftet i 2001 er der hver 8. måned vedtaget stramninger af udlæn-dingelovgivningen. Hver gang er det fulgt med mistænkeliggørelse af de menne-sker i Danmark med andre etniske rødder end det store flertal.

Det er Dansk Folkeparti, der holder gryden i kog. Venstre og Konservative bidra-ger og legitimerer. Lad mig blot give få sigende eksempler:

1: VKO netop har vedtaget, at borgere i Danmark først må stemme ved kommunale og regionale valg efter fire års ophold i Danmark, hvis de kommer fra 3. lande, mens borgere fra EU-lande og fra de nordiske lande bliver valgbare og får valgret efter tre år, som det indtil nu har været gældende for alle uanset, hvorfra de kom-mer.

2: VKO har nu gjort det klart, at der er mennesker, som ikke vil kunne få statsborgerskab. Kun de mennesker, der kan opfylde de ufravigelige krav, som de raske og velbegavede unge kan klare, der kan få permanent ophold i Danmark. Alle de syge, traumatiserede og gamle og de ikke formående, som er kommet lovligt til Danmark, opholder sig lovligt og har det ene ønske at kunne blive en del af vores fællesskab, og som vil gøre sig al den umage, der kan præsteres for at tilpasse sig og falde til og bidrage med sine kræfter, hvor få de end er, de får efter loven ikke en chance. Her skilles fårene fra bukkene, hvordan deres skæbner ellers er bundet ind i hinanden. Danmark for de stærke. De andre tager …!

3: VKO har gjort det klart med første version af deres såkaldte genopretningspakke, at de er bundet sammen af den fælles vilje til at få efter familier med andre etniske rødder. Det er uantageligt. Det burde forbyde sig selv. Og ublufærdigheden i Dansk Folkepartis kommunikation om det risikerer desværre at smitte til en endnu hårdere tone i debatten.

VKO’s politik fører til en polarisering i samfundet og dermed til at mange oplever sig marginaliseret. Det er svært at komme ind i det store fællesskab og blive set på som ligeværdige.

Hvad kan vi gøre for et få ligeværd?

1. Nye muligheder for at få prøvet myndighedsafgørelser

De fleste afgørelser om udlændinges forhold sker i Udlændingeservicen, og klager afgøres i Ministeriet for Udlændinge, Integration og Flygtninge eller i Flygtninge-nævnet. Normalt er det ellers sådan, at enhver borger har ret til at få myndigheds-afgørelse prøvet ved en domstol. Det har vi foreslået, vi skulle indføre i Danmark. Det skulle synes helt naturligt, men det kan der desværre ikke blive tilslutning til. Endnu. Det fremgår ellers af Grundloven, men Grundloven gælder åbenbart ikke for alle i Danmark.

2. Rimelig adgang til statsborgerskab.

Vores forslag er, at man både kan gøre sig fortjent – og lade tiden komme. For der er selvfølgelig mennesker, som ikke kan – de er kommet hertil for at få vores be-skyttelse, ikke for at blive marginaliseret.

3. Børnene ud af asylcentrene. Det er helt urimeligt, at mennesker, der ikke vil og ikke kan sendes hjem sidder og sidder. De bør bo selv, og selv have ansvar – det bliver der barndom ud af, ikke bare lejrliv.

4. Sæt pris på andres ressourcer

Børn skal igen opleve, at det de kommer med har værdi – også når det er et andet modersmål end dansk. Det er også en styrke for Danmark, hvis borgerne taler mange sprog – det giver muligheder og åbner døre, som ellers var lukkede.

5. Indfør faget medborgerskab i skolen. Alle har glæde af at lære om deres rettig-heder og pligter og de værdier, demokratiske samfund bygger på i Danmark, i EU og som verdensborger.

6. Lad danske statsborgere leve med deres ægtefælle og børn i det land, de er statsborger i. Lad os have samme regler som i resten af EU på disse områder. Det er ikke rimeligt, at vores rettigheder som danske borgere er ringere end vores ret-tigheder som EU-borgere.

Væk med hykleriet over for EU. Væk med den uværdige udlændingepolitik. Væk med magtarrogancen. For den er massiv:

– åbenheden bliver mindre, sjusk og hastværk præger regeringens arbejde

– ytringsfriheden bliver indskrænket

– blokpolitikken rendyrkes

– trætheden har konsekvenser for danske interesser.

Bare få eksempler:

Åbenheden bliver mindre, sjusk og hastværk præger regeringens arbejde:

1) Når f.eks. hele VKO’s udlændingepakke var til høring i 13 dage – inkl. Påsken.

2) Når det går op for regeringen, at vindmølleindustrien er vigtig for Danmark, sjusker og sjapper den miljøundersøgelser m.v. igennem for at få et testcenter pla-ceret i Østerild – et af de få steder, hvor man kan opleve stilhed og mørke i Danmark.

Ytringsfriheden bliver indskrænket:

1) Læger, der udtaler sig i den offentlige debat om sager vedr. humanitær ophold, må regne med, at deres lægeerklæringer tilsidesættes.

2) Da Institut for menneskerettigheder afleverede deres høringssvar til udlændingepakken, beskyldte integrationsministeren, IM’s direktør for at politisere.

Blokpolitikken rendyrkes: Hvis man ikke vil acceptere VKO’s spilleregler må man ikke være med. F.eks. var kravet, at vi skulle acceptere skattestoppet, hvis vi overhovedet ville forhandle skat. Et skattestop, der nu er afgået ved en bitter død.

Magtens trætheden har konsekvenser for danske interesser:

1) Udenrigsministeren vil hellere på ferie end til internationale møder.

2) Statsministeriet og Klimamini-steriet tillod sig at bruge tid og kræfter på at skændes mens verden skulle forbere-de en stor fælles klimaløsning. Det lykkedes ikke. Danmark har et medansvar – og danske virksomheder betaler prisen for fortsat usikkerhed.

Der er brug for en rolig, stabil, ambitiøs regeringsførelse. En god regeringsførelse.

Der er brug for rimelige høringsfrister.

Der er brug for at øge ytringsfriheden – og især beskytte offentligt ansatte, f.eks. med rådgivning og omvendt bevisbyrde i sager om fyring hvor der er mistanke om at fyringen skyldes deltagelse i den offentlige debat.

Der er brug for vilje til det brede samarbejde.

Lad os komme helt og fuldt med i EU – lad os præge verden og lad verden præge os.

Lad os få ligeværdet tilbage – det gør os alle sammen mere værdige.

Lad os få god regeringsførelse – for flertal og mindretal, for gode løsninger for Danmark.

God Grundlovsdag!