Anledning

Møde i Folketinget

Omstændigheder

1. behandling af adskillige lovforslag - herunder forslag om straffemyndighed

Talen

Selv Damerne have vist ikke godt af Gallopvaltsen, og Lovene have det endnu mindre; jeg skal derfor ogsaa stemme for, at denne Lov ikke kommer videre denne Gang. Især har det vakt min Opmærksomhed, og jeg troer, det burde underkastes en Drøftelse, førend det antages, at, medens der vel er bestemt, at der i Straffeanstalten ikke kan uddeles legemlig Straf, uden at der er Lægeattest for, at den Paagjældende kan taale det, saa er der derimod tilstaaet Directeuren Ret til at idømme en Fange 6 Maaneders eensom Cellearrest, med eller uden Arbeide, og det, mener jeg, er, eller kan idetmindste være, en uhyre større Straf, en Straf, der, efter Alt hvad jeg veed, kan være mere uheldbringende for Personens baade indvortes og udvortes Sundhed, end de 27 Slag, som dog er det Høieste, der kan tildeles ham ellers. Jeg finder saameget mere, at man bør tage dette i Overveielse, som der virkelig er i Lovgivningen i de senere Tider en Tilbøielighed til paa den ene Side at indskrænke Alt, hvad man kalder legemlig Revselse, til det mindst mulige, og gjøre denne Revselse vanskelig at tildele, men at man derimod glider temmelig let hen over andre Maader at pine Folk paa, skjøndt Sjælen kan pines ud af Livet, naar man kun ikke derved rører ved dem med en Finger.

Da ingen Flere Begjerede Ordet, blev det sat under Afstemning, om Lovforslaget skulde henvises til 2den Behandling, hvilket med 44 mod 20 Stemmer blev vedtaget. Dernæst gik man over til 1ste Behandling af Forslag til Lov, der forandrer nogle Bestemmelser i Frd. af 8de Jan. 1810 om Tiendevæsenet m. v.

Det er allerede i Landsthinget bemærket, at Slutningen af den anden Paragraph i denne Forordning, at den, som tilstaaer Tiendeeierne den samme Ret, som før kun tilkom Tiendeyderne, at kunne kræve Tienden afløst og bestemt, – jeg siger, det er allerede i Landsthinget med Kraft udhævet, at denne bestemmelse er saa ufordeelagtig for Yderne, og kan for mangen en Yder være til saa stor Skade, at derved den hele Foranstaltning maa ansees for at være imod deres Tarv, og da jeg erkjender det Samme, saa maa jeg nødvendig stemme imod Loven, da her ikke længere kan være Tale om at ændre den.

Da ingen Flere begjærede Ordet, blev det sat under Afstemning, om Lovforslaget skulde henvises til anden Behandling, hvilket med 48 mod 10 Stemmer blev vedtaget.