Selv om mange mægtige Mænd vilde lægge andre Planer, saa skal Gud nok gennemføre sin Plan efter Profetien. Enhver maatte holde Hundrede mod Een paa, at den snedige Plan, som den mægtige Herodes havde lagt, nok skulde lykkes.
Det var jo dog ikke engang en Plan om at overrumple og erobre et Rige, men en saa ringe Ting som den at faa et lille Fattigmandsbarn dræbt. Enhver maatte holde paa, at dette var en let Sag for en Mand af det Format og med den Magt.
Men der var bare det i Vejen, at Herodes’ Plan gik imod Guds Plan. Det første lille kristne Hjem med Josef, Maria og Barnet er i dets ydre Ringhed og Fattigdom for alle senere Slægter et symbolsk Udtryk for Kristendommens Kaar i Verden.
Altid værgeløs, men dog uovervindelig. Et uanseligt Folk i Verden og dog det stærkeste! Og ligesaa umuligt som det var for Herodes at krydse Guds Planer og faar Barnet Jesus dræbt, ligesaa umuligt er det for selv de mægtigste paa Jorden at faa Guds Menighed udryddet. Verden troede mange Gange, at nu var det forbi, men Gud er stadigvæk med sine!
Og naar det skete, at kristne Menigheder alligevel gik til Grunde, saa var Aarsagen altid den, at de smittet af en Verden krydsede Guds Planer. Men der hvor en Menighed paa Liv og Død er bundet til Guds Lov og Evangelium (hvor Gud jo netop aabenbarer sine Planer), der er den uovervindelig, der har Herodes ingen Magt.
Den Menighed, der som Josef og Maria vogtede paa Kristus, er tryg under Guds Ords Forjættelser. Men saa maa hvert troende Menneske ligesom Josef være lydig mod Guds Tale og høre, hvad Aanden siger. Josef var det, ja, han var det endog, naar Gud talte til ham i en Drøm. Jesus har sagt: “Mine Faar hører min Røst.” Men at være lydhør overfor Gud gør ogsaa et Guds Barn lydhør overfor den Herodesaand, som med tusinde Tunger til alle Tider vil krydse Guds Planer og dræbe Jesus Kristus. Guds Folk i Danmark maa være paa Vagt.
Gud gennemfører sine Planer. Ja, men det betyder ikke, at det gaar, som du og jeg ønsker, eller saadan som du og jeg har opfattet Guds Forjættelser. Over det første lille fattige kristne Hjem havde vel nok de rigeste Forjættelser lyst, tænk blot paa Marias Lovsang eller paa Englenes Sang for Hyrderne Julenat.
Og saa maatte de snart efter paa Flugt! Herodes var den stærkeste. Der staar, at de havde undret sig over alt det, der blev talt til dem af Hyrderne, og allerbedst som de nu ser fremad mod Sejrens velsignede Kongevej, saa maa de flygte.
Vær blot rolig, Josef og Maria! Gud skal nok gennemføre sin Plan efter Profetien: “Fra Ægypten kaldte jeg min Søn.” Hvor længe det skal vare i Ægypten, det ved vi ikke. Men Gud ved det.
Maaske læser en eller anden disse Linier, en Menneske, som synes at det netop gik helt anderledes end beregnet. Du er maaske slaaet ud, og du er dybt skuffet. De synes maaske at Gud har glemt dig i Ægyptens Mørke.
Saa kan du da nok forstaa, at ligesom Gud ikke glemte de tre i Ægtypten, saadan kan han heller ikke glemme dig, for du blev jo døbt til at være hans Barn. Du maa ikke blive nervøs og utaalmodig. Senere skal du nok faa Svar paa dit “Hvorfor”?
Hvor længe det skal vare i Ægypten, det ved hverken du eller jeg. Gud ved det.
Men skyldes Mørket, at du fulgte dine egne Planer, skyldes det, at du i Selvraadighed gik bort, skyldes det Ulydighed mod Gud og Hans klare Bud, skyldes det din Synd mod Herren, saa skal disse Ord her i Dag gennem din Avis sige til dig, at du skal vende om til den levende Gud.