Marianne Karlsmoses tale ved Kristendemokraternes landsmøde

Kære landsmøde!

Vi er sammen i denne weekend, fordi vi har en fælles vision: Vi ønsker, at vores samfund skal bygge på de kristne værdier. Vi vil præge samfundet ud fra det kristne livs- og menneskesyn. Det er derfor, vi er her.

Det er den vision, vores parti blev startet på. Og midt i al diskussionen om Kristeligt Folkepartis fremtid er det vigtigt, at vi holder fast i visionen: Vi er her for at forandre verden! Vi er her, fordi vores samfund har brug for de kristne værdier!

De sidste dages debat har vist, at vi har forskellige meninger om, hvad det i praksis betyder at være et parti på et kristent grundlag. Der kan også være forskellige meninger om, hvad der nu er klogt at sige af landsformanden, og hvornår hun skal sige det. Men jeg vil gerne understrege, at Kristeligt Folkeparti er et åbent parti og altid har været det. Som stifterne sagde i deres erklæring: ”Kristeligt Folkeparti er ikke et parti for kirkelige særinteresser. Det er ikke engang et parti udelukkende for folk, der kalder sig kristne.”

Lad os holde fast i, at der er noget, vi vil! – og at vi så går ud og siger: Kom og hjælp os med at gøre det!

Vi, der brænder for Kristeligt Folkeparti sag, vi har brug for alle gode kræfters hjælp! Uanset hvem det er. Men vores grundlag, det kristne livs- og menneskesyn, det ændrer vi ikke på! Vi går ikke på kompromis med vores holdninger for at få flere stemmer!

Er Kristeligt Folkeparti da for alle og enhver?

Nej! Kristeligt Folkeparti er for alle og enhver, der tilslutter sig vores værdier og politik – og som vil arbejde for, at vores holdninger får større gennemslagskraft i vores land.

GRUNDLAGET STÅR FAST 

Hvad er det så for nogle kristne værdier, vi taler om?

Jeg vil i dag sammenfatte dem i tre ord:

* Respekt – respekten for menneskelivet: Ethvert menneske er unikt og uendelig værdifuldt fra foster til grav.

* Omsorg – omsorgen for medmennesket, næstekærlighed: Vi har brug for fællesskabet, for hinanden, for at kunne blomstre.

* Ansvar – ansvaret for vores fælles ressourcer: De kommende generationer skal have de samme muligheder, som vi selv har fået.

Respekt, omsorg, ansvar – det er et udtryk for det, vi forstår ved det kristne livs- og menneskesyn, de kristne værdier. Det er de grundsøjler, vi fører vores politik ud fra, og som vi ønsker, at vores samfund skal bygge på.

Regeringen har blæst til værdikamp. Det er en kamp, som Kristeligt Folkeparti længe har efterlyst. Så vi tager gerne kampen op. Politik handler netop om værdier, og det er bestemt ikke ligegyldigt, hvilke værdier der er udgangspunktet.

Regeringen taler om “noget-for-noget” som et grundprincip for fremtidens samfund. Der skal uddeles belønning til dem, der yder. Det kan lyde tillokkende, men når vi graver ned under glasuren, ser vi, at regeringens tankegang er dybt problematisk. Hvis noget-for-noget er det princip, der skal gennemsyre hele samfundet, vil der uundgåeligt blive nogle tabere, de svageste, som ikke kan råbe op på egne vegne.

Her har vi i Kristeligt Folkeparti et slagkraftigt alternativ: respekt, omsorg og ansvar. Lad os kaste os ind i værdikampen på det grundlag!

– MENNESKESYNET GØR EN FORSKEL 

Den første grundpille er respekt for menneskelivet. Hvert eneste menneske har værdi, fordi det er menneske. Det betyder, at vi tager skarpt afstand fra ethvert tilløb til at måle mennesker efter deres evner, effektivitet, udseende og intelligens. Uanset hvor håbløst et menneskes liv kan se ud, er det vores opgave ud fra det kristne menneskesyn at holde fast i, at der altid er håb.

Menneskesynet gør en stor forskel i politik.

BRUG AF FOSTRE I FORSKNING 

Respekt for livet betyder i praksis, at et menneskeliv ikke må blive et middel – et reservedelslager, som man kan bruge i forskningen. Da et stort flertal i Folketinget med regeringen i spidsen tillod, at befrugtede æg kan bruges i stamcelleforskning, sagde vi klart fra.

En pige, der havde en livstruende sygdom, og selv kunne hjælpes ved sortering i befrugtede æg, sagde det usædvanlig skarpt: ”Man slår ikke 12 mennesker ihjel for at redde 1 menneske.”

Hvis vi ofrer respekten for menneskelivet i forskningen, er det teknikken, der styrer etikken og ikke omvendt. Det er en dødsensfarlig glidebane at komme ind på.

FRASORTERING AF HANDICAPPEDE 

Den manglende respekt for livet stikker også hovedet frem, når alle gravide skal screenes for at finde fostre med Downs Syndrom. Forslaget blev fulgt af overskrifter om alle de penge, samfundet kunne spare, hvis vi skilte os af med disse fostre, før de blev født. Jeg synes, det er usmageligt.

Selv om samfundet ikke direkte forbyder, at disse fostre bliver født, sender man ved en sådan screening et tydeligt signal: Her er nogle mennesker, der er en belastning for samfundet. Det er et menneskesyn, som strider direkte imod, at ethvert menneske har absolut værdi fra befrugtningstidspunktet.

Der var for nylig oprørsstemning over professor Nyborgs forslag om, at samfundet skal sikre, at intelligente mennesker får flere børn. Den form for avlspleje på mennesker er afskyelig og vækker minder fra 1930’erne. Men virkeligheden er, at vi allerede i dag sorterer i menneskeliv. Det gælder forskning på små menneskeliv, og det gælder handicappede fostre, der ikke får lov til at leve. Det er uacceptabelt! Det er et menneskesyn, der er uværdigt for vores samfund!

ABORT - OVERGREB PÅ MENNESKELIV 

Vi har netop markeret 30-året for indførelsen af den frie abort i Danmark. Det er glædeligt, at aborttallet er faldende. Men hver eneste abort er et overgreb mod et menneskeliv.

Vi kan fra samfundets side gøre langt mere for, at kvinder vælger at føde deres børn – for de ufødte børns skyld, for de gravide kvinders skyld og for vores samfunds skyld. Vi skal have bedre rådgivning, mere støtte til gravide og langt mere oplysning om fysiske og psykiske eftervirkninger af aborten.

Vi kæmper for, at den meget opreklamerede frihed for kvinden ikke bliver til tvang, så kvinder bliver presset til abort. Er den fri abort i virkeligheden blevet en frihed for manden til at løbe fra ansvaret?

Ingen kvinder skal presses til at få en abort! Ingen kvinder skal blive tvunget til abort af sociale årsager! Ingen kvinder skal føle sig presset til abort, fordi hun ikke ved, at hun kan få hjælp!

FOREBYGGELSE GLEMMES I RETSPOLITIKKEN 

Sommerens mange eksempler på mord, vold og voldtægter fortæller om et mere råt samfund. Partierne kappes om at råbe højst om højere straffe – og samtidig ser vi lange køer til fængslerne, personale med dårlige arbejdsvilkår. Og vi ser mange indsatte, der vender direkte tilbage til ny kriminalitet, når de er blevet løsladt.

Vi skal ikke lade os styre af utrygheden, men se problemerne i øjnene. Og så skal vi finde løsninger, der gør en forskel.

Når man krænker andre mennesker, skal det straffes konsekvent. Men det kan og må ikke stå alene. I det kommende politiforlig ønsker Kristeligt Folkeparti markant flere betjente og et moderne computersystem Vi har brug for et mere effektivt politi!

Kampen mod pornoficeringen er et vigtigt led i forebyggelsen af voldtægter og seksuelt betingede børnemord. Der skal være bedre behandlingstilbud under afsoning, bedre udslusningstilbud, så kriminelle efter afsoning kan undgå at komme ud i ny kriminalitet.

RESPEKT FOR DØENDE 

Kristeligt Folkeparti kræver en hospicelov, som skal give væsentligt flere pladser. At man som døende skal stå på venteliste er grotesk, og det er uværdigt for det danske samfund.

Det er gået rystende langsomt med at få sat skred i oprettelsen af flere hospicepladser. Der skal være et hospice i hvert amt. De døende skal have et reelt valg mellem at dø hjemme, på hospice eller på en sygehusafdeling med særlig ekspertise i smertebehandling.

Alle har forståelse for ønsket om flere hospicepladser, men pæne ord ikke nok. Der er brug for handling, så der rent faktisk kommer flere pladser. Det handler om anstændighed.

RESPEKT FOR FORSKELLIGHEDEN 

Udlændingeområdet fylder meget i dansk politik. Regeringens støtteparti gør, hvad det kan for at holde gryden i kog med konstante nye krav om stramninger.

Også her gør menneskesynet en forskel! Respekt for menneskers forskellighed er en naturlig følge af det kristne menneskesyn. Flygtninge og indvandrere er lige så forskellige som alle andre mennesker. Derfor må vi tage skarpt afstand fra de mange generaliseringer om vores nye medborgere, som den offentlige debat er fyldt med. Tillid er afgørende for en vellykket integration.

Respekten for det enkelte menneskes værdi indebærer samtidig en klar afstandtagen til enhver krænkelse af andre menneskers værdi. Det gælder f.eks. tvangsægteskaber, æresdrab, kvindeundertrykkelse og kvindelig omskæring. Der er kulturforskelle, som vi ikke skal acceptere i vores samfund! Det er uacceptabelt, når mennesker i vores land med vold vil gennemtvinge bestemte holdninger ned over hovedet på andre – uanset om det er familiemedlemmer eller andre, som bryder med det såkaldte æresbegreb.

Men det betyder ikke, at vi skal være ens. Det betyder heller ikke, at vi skal kræve, at nye danskere adopterer den danske levevis. Det ville da være dejligt, hvis f.eks. den danske alkoholkultur og de opsplittede familiemønstre ikke uden videre blev videregivet til vores nye medborgere. Og tro det eller ej – der kommer faktisk mennesker til vores land, som vi kan lære noget af!

Respekt det er den første grundpille i vores politik. Respekten for livet fra foster til grav. Respekten for vores medmennesker – uanset hvem de er, hvor de kommer fra, og hvad de tror og mener. Den respekt er under pres i Danmark i dag, den respekt bliver der trådt på. Derfor er der brug for et stærkt Kristeligt Folkeparti!

– EN STEMME FOR DE SVAGESTE 

Den anden grundpille i Kristeligt Folkepartis politik er omsorgen, næstekærligheden. Det afgørende spørgsmål er, om vi ser vores samfund som bestående af individer, der er deres egen lykkes smed – eller vi ser det som et fællesskab af personer, hvor vi både tager ansvar for os selv, men også for de andre.

FAMILIEN, DER BLEV VÆK 

I statsministerens åbningstale for et par uger siden blev familien og fællesskabet stort set ikke nævnt. Det er dybt beklageligt, at regeringen i sin værdikamp mere ser familien som en modtager af offentlige ydelser end det mest grundlæggende fællesskab i samfundet. I familien opbygges værdier som ansvarlighed, respekt, tillid og fællesskabsfølelse. Hvis familierne trives, vil samfundet også trives, og derfor er bedre rammer for børnefamilierne til gavn for hele samfundet.

Børnefamilier har brug for mere tid, mere end de har brug for flere penge. Kristeligt Folkeparti har stillet forslag om en tidskonto, som giver småbørnsforældre mulighed for i en periode at gå ned i tid. Det er en rigtig god måde at skabe mere tid i familierne på. Dertil kommer bedre muligheder for hjemmearbejdspladser og fleksible pasningstilbud.

Et barn har ret til både en mor og en far. Vi må derfor være optaget af at give både mor og far en synlig plads i familien. Vi skal ikke diktere et bestemt arbejdsmønster for børnefamilierne. Men vi kan skabe bedre rammer for, at både mor og far prioriterer familien. En central barselsfond og en tidskonto med rettigheder for begge forældre er her vigtige initiativer.

Den aktuelle debat om fædrenes rettigheder ved en skilsmisse sætter fokus på et vigtigt område – nemlig børns rettigheder ved skilsmisser. Det er børnene, der kommer i klemme, når forældrene skilles. Det er børnene, der betaler prisen. For Kristeligt Folkeparti er det afgørende, hvordan vi sikrer børnene, for de er den svageste part!

Vores forslag om tilskud til parrådgivning er en oplagt mulighed for at forebygge skilsmisser og dermed hjælpe til større tryghed i børnenes hverdag. Det er ubegribeligt, at Folketingets partier ikke kan se gevinsten ved at redde flere ægteskaber, inden det er for sent. Her kan man virkelig tale om, at ideologi spænder ben for sund fornuft!

DEN SOCIALE ARV 

Kristeligt Folkeparti bakker varmt op om en målrettet indsats for at hjælpe de børn, som bærer på en negativ social arv. F.eks. ved at fremme familierådslagning – forsøg med på den måde at inddrage familie og vennekreds i løsningerne, har givet rigtig gode resultater. I civilsamfundet, i de nære fællesskaber, er der ressourcer, som hverken stat eller marked kan bidrage med.

Det er bestemt prisværdigt, at regeringen lægger så stor vægt på at bryde den sociale arv. Men når man så ser, hvordan den vil gøre det, må man undre sig: Der skal indføres læreplaner i vuggestuer og børnehaver! Jeg begriber ikke, at man i ramme alvor kan tro på, at det vil have en nævneværdig effekt. Selvfølgelig er det vigtigt, at børn stimuleres allerede som små. Men regeringens forslag er udtryk for en centralistisk styring, som ikke er en borgerlig regering værdig.

Min opfordring er: Overlad det til forældre og dernæst til pædagoger at tage ansvar for børnenes udvikling. Kreativ leg er ikke spildtid, for børn er andet end kommende arbejdskraft. Og kreativ leg er i øvrigt en vigtig vej til læring! Lad nu børnene få lov til at være børn!

FÆLLESSKABET, DER BLEV GLEMT 

Heller ikke fællesskabet fik nogen nævneværdig plads i statsministerens tale. Vi er afhængige af hinanden – det ser Kristeligt Folkepartis som en styrke, ikke som en svaghed. Det er et udtryk for både respekt, omsorg og ansvar, når mennesker viser vilje til at hjælpe – og også tør sige, at de har brug for hjælp.

Vi lever i et samfund, hvor der ofte kommer en byge af protester, hvis en behandlingsinstitution flytter til byen. Et samfund, hvor en kommune kan acceptere, at hjemmehjælpere ikke vil komme hos en misbruger. Det vidner om et fællesskab fyldt med huller, som mennesker falder igennem.

Regeringen taler meget om sin vilje til at hjælpe samfundets svageste, men virkeligheden ser anderledes ud. Rådet for Socialt Udsatte har sagt det meget tydeligt: “Regeringen lever ikke op til sine egne mål om at hjælpe de mest udsatte grupper.”

Behandlingen af alle former for misbrug skal være mere effektiv. Regeringen skal have ros for indførelsen af behandlingsgaranti for narkobehandling. Der er også mange gode tiltag i udspillet til narkohandlingsplan.

Men selv om regeringen godt ved, at der er brug for bedre forebyggelse af misbrug – så sætter man spiritusafgifterne ned! Det hænger ikke sammen! Det er dobbeltmoral! Og igen et eksempel på, at økonomien er overordnet etikken. Og i øvrigt er det en kortsigtet tankegang. Hvor meget økonomi er der i en politik, der på langt sigt giver flere misbrugere? Ordet ”forebyggelse” optræder nok i regeringens ordbog – men det kniber gevaldigt med at udføre den i praksis.

CIVILSAMFUND MELLEM STAT OG MARKED 

Civilsamfundet med de frivillige organisationer er et stort aktiv. Her bliver de personlige relationer dyrket, her finder vi ildsjælene! Desværre må mange frivillige organisationer stadigvæk kæmpe med at blive anerkendt på lige fod med offentlige tilbud, selv om de kan dokumentere betydningen af deres arbejde.

For Kristeligt Folkeparti er det en mærkesag at kæmpe for, at civilsamfundet får mere plads i forhold til staten og markedet.

Regeringens forslag om at fjerne portostøtten rammer en lang række frivillige organisationer hårdt. Særligt for de små foreninger er det en katastrofe, for det vil udhule kontakten til græsrødderne. De frivillige organisationer gør et uvurderligt stykke arbejde, og det skal værdsættes i langt højere grad end i dag. Kristeligt Folkepartis forslag om momsfritagelse for frivillige organisationer skal sikre, at statskassen ikke tjener på de frivilliges indsats.

VELFÆRDSREFORMER 

Globaliseringen og de aldersmæssige forskydninger betyder, at vores samfund står over for store udfordringer. Det er vigtigt, at vi får en bred debat i gang om fremtidens velfærdssamfund, f.eks. ved folkehøringer. Et centralt spørgsmål er, hvem der har mest brug for beskyttelse og støtte fra det offentlige. Vi skal have debatten væk fra at dreje sig om, hvad jeg har ret til, uanset mine behov. Det er vigtigt, at flere tager ansvar for helheden og ikke kun er på barrikaderne, når der er noget, der rammer dem selv.

Vi skal være det parti, som sætter fokus på, at velfærd er langt mere end penge. Vi har i Danmark nok at leve af, men for lidt at leve for. Tid, respekt og omsorg for hinanden er langt vigtigere for vores trivsel end tøjskabe, der bugner, og antallet af fjernsyn.

I velfærdsdebatten er solidaritet mellem generationer afgørende. Lad os se arbejdslivet i livslangt perspektiv. Hvorfor er det småbørnsforældre, der arbejder mest i vores samfund? Det burde være omvendt! – at unge og ældre arbejder mere, mens man som småbørnsforældre kan trappe ned og have mere tid til børnene.

Mange unge har efter endt uddannelse svært ved at få foden indenfor, fordi de mangler erfaring. Samtidig oplever mange ældre, at de presses ud af arbejdsmarkedet, selv om de gerne ville blive længere. Og med efterlønnen har vi givet raske og rørige ældre mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet.

Det skal fortsat være muligt at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, hvis man er nedslidt. Men adskillige ældre har mange ressourcer at bidrage med på arbejdsmarkedet, hvis de får lov og motivation til det.

Skattepolitikken er et andet væsentligt emne for fremtidens samfund. Jeg kunne godt tænke mig, at vi fik ændret vores syn på skat. Så skatten ses som mit bidrag til fællesskabet, i stedet for at se det som noget, der tages fra mig. Kristeligt Folkeparti ønsker ikke højere skatter, men vi mener, at regeringens firkantede fastlåsning af skatten er til skade for nødvendige reformer af skattesystemet. Vi ønsker skatteomlægninger til gavn for beskæftigelsen gennem jobfradrag – og til gavn for miljøet gennem målrettede grønne afgifter.

- FOR RESSOURCERNE 

Forvalteransvaret, ansvaret for ressourcerne, er den tredje grundpille, som Kristeligt Folkeparti bygger sin politik på.

Hvilken verden giver vi videre til vores børn og børnebørn? Det er nemt at bruge løs af ressourcerne her og nu, men prisen skal betales på et tidspunkt. Jorden og dens ressourcer har vi ikke arvet fra vores forældre – vi har lånt den af vores børn!

ANSVAR FOR MILJØET 

Det forpligter os til at handle ansvarligt. Regeringens målsætning for miljøet er, at det skal kunne betale sig – mest miljø for pengene. For Kristeligt Folkeparti handler det om mest miljø for fremtiden.

På miljøområdet er det nødvendigt at have et forsigtighedsprincip. Naturligvis skal vi ikke hælde penge ud af vinduet, men vi kan ikke altid vente med at handle, til problemerne er synlige. Nogle gange er vi nødt til at handle for en sikkerheds skyld, fordi det ellers bliver umuligt at genoprette eventuelle skader.

Miljøet er et fælles ansvar. Landmændene kan gøre meget, men det er ikke kun landbrugets ansvar, at vi har en bæredygtig udvikling. Brug af offentlig transport, affaldssortering, miljørigtig emballage, partikelfiltre og meget mere er eksempler på områder, hvor vi som borgere kan bidrage til et bedre miljø.

Regeringens skattestop står over alle andre hensyn, og det betyder desværre, at glimrende initiativer til gavn for miljøet bliver bremset. Det er f.eks. helt tåbeligt, at regeringen på grund af skattestoppet ikke vil sætte afgiften op på den svovlholdige dieselolie, så flere køber den nye og mere miljørigtige.

På trods af regeringens generelt slatne miljøprofil kan vi dog glæde os over små sejre. Det er lykkedes for Kristeligt Folkeparti at få annulleret regeringens besparelser på vedvarende energi. Danmark skal naturligvis fastholde sin førerposition på dette område – for miljøets skyld og til gavn for vores eksport. Også når det handler om partikelfiltre på tunge dieselkøretøjer og beslutningen om at anlægge tre naturparker har regeringen taget nogle små, men positive skridt.

Men der er vist ingen, der kan være i tvivl om, at der er brug for et grønt Kristeligt Folkeparti! Vi har en stor opgave i at trække regeringen i den miljørigtige retning!

ANSVAR FOR DE KULTURELLE VÆRDIER 

Danmark er i dag mindre ensartet end for 20 år siden. Det skyldes bl.a., at en del flygtninge og indvandrere med en meget anderledes kulturbaggrund er kommet til vores land. Det er en udfordring, som gør det af ekstra stor betydning, at vi besinder os på, hvilke værdier vi er fælles om som samfund.

Når vi skal videregive vores kulturelle værdier, så er det vigtigt med kendskab til kristendom og historie i bred almindelighed. Disse områder kan så let glide ud, hvis ikke vi gør en aktiv indsats for at prioritere dem højt, bl.a. i skolen og i medierne.

Lige nu har vi diskussionen om kristendom eller et bredt kulturfag på seminarierne, og her er Kristeligt Folkeparti ikke i tvivl: Det er en stor fejl at tro, at vi får gjort noget ved danskernes manglende kendskab til de kristne værdier, som vores samfund bygger på, ved at udvande kristendomsfaget, så det indeholder alt godt fra havet. Vi skal tværtimod styrke kristendom og opprioritere den kristne kulturarv i dansk og historie.

ET LEVENDE FOLKESTYRE 

Vi har i Danmark med god grund været stolte af vores folkestyre. Men et levende folkestyre er ingen selvfølge. Frisind og respekt for anderledes tænkende er under pres, f.eks. er vores friskoler i skudlinjen.

Kristeligt Folkeparti vil stå fast på enhvers ret til at sige sin mening. Samtidig tager vi skarpt afstand fra folk, der vil påtvinge andre sine holdninger ved vold, diktatur eller meningstyranni. Frihedsrettigheder er grundlæggende for vores demokrati. Friheden til at danne skoler er ingen selvfølge. Vi har flere gange set optræk til betydelige indgreb i friskolernes handlemuligheder – nogle har været berettigede, mens andre har været en direkte trussel mod friskoletanken.

Også højskolerne er under pres. Vi skal beskytte vores højskoler – de er ikke bare “nytteløs pointjagt”. Et højskoleophold bidrager til den personlige udvikling som menneske og som samfundsborger. Det har værdi i sig selv, og det har bestemt også værdi i det videre uddannelses- og arbejdsforløb.

ANSVAR FOR DE ØKONOMISKE VÆRDIER 

Med til forvalteransvaret hører også, at vi får afdraget på Danmarks statsgæld, der fortsat er på mere end 500 mia. kr. Statsgælden betyder, at vi hvert år betaler mange mia. i renter, som vi ellers kunne have brugt på andre ting. Men i Kristeligt Folkeparti vil vi ikke være med til at sende regningen videre til næste generation. Økonomi er ikke et mål, men et nødvendigt middel til at få samfundet til at fungere.

Satsning på forskning og uddannelse er centrale for udviklingen af vores samfundsøkonomi. Regeringen vil gerne tale om betydningen af et bedre uddannelsessystem, men samtidig ser vi nedskæringer mange steder. Det hænger ikke sammen. Penge er langt fra lig med kvalitet, men det er naivt at tro, at kvalitet i undervisningen skabes ud af den blå luft.

Forvaltningen af de økonomiske værdier hænger sammen med et velfungerende erhvervsliv. Der er fortsat alt for mange regler, der besværliggør livet som selvstændig. Alt for få tænker i at starte egen virksomhed, og uddannelsessystemet kan blive langt bedre til at tænke erhvervslivet med i undervisningen.

Vi er enige med regeringen i, at det i højere grad skal kunne betale sig at arbejde. Derfor ser vi gerne ideen om et jobfradrag udvidet væsentligt. Det er ikke et mål for os, at mennesker, der allerede arbejder meget, skal motiveres til at arbejde endnu mere – til skade for helbred og familieliv. Det handler om at få de arbejdsløse i gang – både for deres skyld og for samfundsfællesskabets skyld.

VÆRDIFULDE VISIONER FOR EU 

Kristeligt Folkeparti er fortsat tilhænger af det europæiske samarbejde. EU skal IKKE være en ny supermagt, men et samarbejde mellem stater, som sammen skal kæmpe for en bedre verden.

I disse måneder arbejdes der i EU på en forfatningstraktat. Kristeligt Folkeparti har stillet en lang række krav til denne traktat, bl.a. en fjernelse af, at målet for EU er en stadigt snævrere union, klarere grænser for, hvad EU skal tage sig af, og hvad landene selv bestemmer. Vi mener, at hvert land fortsat skal have en kommissær.

Og ikke mindst mener vi, at der skal være en klar henvisning til de kristne værdier i den nye forfatning. Vi skal stå ved kristendommens betydning for Europa – det er en historisk kendsgerning, som vi ikke skal løbe fra i et misforstået hensyn til muslimske EU-borgere.

Kristeligt Folkeparti har en lang tradition for en grundig debat forud for stillingtagen til EU-spørgsmål. Sådan bliver det også denne gang. Men vi vil se den færdigforhandlet forfatningstraktat, før vi tager stilling.

Den folkelige debat om forfatningstraktaten er nærmest usynlig. Det er uforståeligt, at statsministeren, allerede inden det endelige resultat foreligger, begynder at true danskerne til at stemme ja ved at tale om dansk udmeldelse i tilfælde af et nej. Min opfordring til Fogh Rasmussen er: “Træk i arbejdstøjet og vær med til at sikre et resultat, som afspejler den danske befolknings ønsker.” Det skal være indhold og ikke trusler, der afgør vælgernes holdning til forfatningstraktaten.

EN VERDEN UDEN SULT 

Vi lever i en verden, hvor millioner af mennesker sulter. Det er rystende, at vi i Danmark kræver flere materielle goder, mens verden fortsat er fyldt med sultne og undertrykte. Vi skal kæmpe for at gøre det danske samfund til et godt sted at være, men det kristne menneskesyn forpligter os til også at tage ansvar for mennesker uden for vores lands grænser.

En verden uden sult er et ambitiøst mål, som vi aldrig på glemme. Vi har i mange år set millioner af sultende på tv-skærmen – alligevel lever vi i en verden med kolossale forskelle – og forskellene bliver større og ikke mindre! Der skal handling til – nu! Det er forstemmende, at milliarderne kan rulle, når bomberne skal smides, og krige skal føres, mens det kniber meget med at få penge til det langsigtede bistandsarbejde og til et opgør med de toldbarrierer, som tilgodeser de rige lande på de fattige landes bekostning.

EU har med sin landbrugsstøtte gjort det langt sværere for ulandene at konkurrere. Det er en bombe under landbrugsproduktionen i ulandene. Og det er udtryk for manglende solidaritet. Det hjælper ikke en pind at give ulandsbistand med den ene hånd, når man samtidig med den anden hånd undergraver indsatsen. Danske og europæiske interesser må vige for en mere retfærdig verdensorden – det er det eneste anstændige over for verdens fattigste. Uanset hvor man bor henne i verden, har mennesker ret til et værdigt liv uden sult og undertrykkelse.

Vi må aldrig nogensinde opgive kampen mod uretfærdighed. Vi skal kæmpe mod diktatorerne – uanset om de er USA’s allierede eller ej. Det skal ikke være de nationale eller økonomiske interesser, der afgør, hvor kampen sættes ind, men menneskers lidelser. Fattigdom og krænkelser af menneskerettigheder må altid have højeste prioritet.

Vi vil kæmpe for et stærkere FN, der kan fremme fred og retfærdighed i verden. FN er en skrøbelig størrelse og har mange fejl. Men det er det bedste redskab, vi har til at fremme en verden, der bygger på ret i stedet for magt.

EN REGERING HENOVER MIDTEN 

Respekt, omsorg, ansvar – det er vores grundlæggende værdier, de tre søjler, som vi har fælles med en række andre kristendemokratiske partier i verden. Det er de værdier, vi tager udgangspunkt i, når vi udvikler vores politik og i vores arbejde på Christiansborg.

Og så kan man spørge: Hvor placerer det så Kristeligt Folkeparti i det politiske billede?

Kristeligt Folkeparti er IKKE et borgerligt parti – og IKKE et socialistisk parti. Verden er mere farverig end rød og blå.

Derfor har Kristeligt Folkeparti heller ikke en naturlig statsministerkandidat. Vi er et alternativ i midten. Vores statsministerkandidat må altid være den person, som vil give os de bedste muligheder for at gennemføre vores politik.

Vi er ikke sat i verden for at sikre en borgerlig regering eller en socialistisk regering. Vi er til for at føre vores egen politik ud fra det kristne livs- og menneskesyn. Vi vil have indflydelse, og derfor lægger vi ikke bevidstløst stemmer til hverken Fogh eller Lykketoft!

Vi vil gå til valg på vores egen politik, og støtte den statsministerkandidat, der vil danne en regering henover midten af dansk politik. Vi kan ikke støtte, at den nuværende regering fortsætter! Der er på mange afgørende punkter store forskelle på den nuværende regerings og Kristeligt Folkepartis politik. Vi kan ikke støtte en regering, der villigt lade sig drive rundt i manegen af Dansk Folkeparti.

Kristeligt Folkeparti ønsker en regering henover midten!

Vi ønsker en regering, der vil give børnefamilierne mere tid og reel valgfrihed mellem pasningsformer.

Vi ønsker en regering, der vil afgive mere af vores danske overflod og styrke indsatsen mod sult og fattigdom i verden.

Vi ønsker en regering, der vil tage stilling til sundhedsetiske spørgsmål ud fra en grundlæggende respekt for menneskelivet fra foster til grav.

Vi ønsker en regering, der tør tage fat på velfærdsreformerne og tage parti for de svageste i vores samfund.

Det afgørende er ikke, hvem der er statsminister, men hvilken politik regeringen vil føre. Vi har tidligere haft stor succes med firkløverregeringer hen over midten. Det tror jeg, vi kan få igen! Det kunne være en regering bestående af Kristeligt Folkeparti, Venstre, Konservative og Radikale – eller det kunne være Kristeligt Folkeparti, Konservative, Socialdemokraterne og Radikale.

Kristeligt Folkeparti vil arbejde målrettet på en styrket midte efter næste valg. De sidste to år i dansk politik fortæller hvorfor. Vi ønsker en regering, der ikke får hold i nakken ved kun at kigge til den ene side. Vi ønsker et folkestyre, hvor tingene ikke bliver afgjort på forhånd på finansministerens kontor. Derfor skal vi have en stærk midte i dansk politik!

VI VIL VINDE VÆRDIKAMPEN 

Kristeligt Folkeparti blev stiftet i protest mod samfundsudviklingen. Der var brug for et parti, der ville føre politik ud fra de kristne værdier. Et parti, der ikke ville læne sig tilbage og acceptere udviklingen, men som ville præge den. Derfor fik vi Kristeligt Folkeparti – og derfor er vi her endnu!

Vi har den samme opgave foran os i dag. Vi er drevet af det samme ønske om at forandre verden. Vi vil noget i dansk politik! Vi vil ikke finde os i, at økonomi, egoisme og effektivitet skal være omdrejningspunktet. Vi ønsker de menneskelige værdier i fokus – en politik, hvor respekt, omsorg og ansvar står øverst.

Kristeligt Folkeparti er et værdiparti. Vi er et parti, der har en klar og sammenhængende politisk tænkning. Et parti, som er en direkte modsætning til populistiske partier, der lader sig drive af folkestemninger. Vi har visioner for, hvordan vi vil forandre verden. Vi har grundholdninger, der står fast, fordi vi tror på, at de er rigtige – ikke fordi de gør os populære.

Vi har i det sidste år haft en meget engageret debat om Kristeligt Folkepartis fremtid. Ind imellem er bølgerne gået højt. Det ser jeg som et tegn på, at vi er et parti, der består af mange ildsjæle, som brænder for sagen. Der er mange følelser involveret, og det giver en intens debat. Det er vigtigt, at vi hele tiden holder målet for øje – at vi vil præge verden med kristne værdier – med respekt, omsorg og ansvar. Vi ønsker alle det bedste for vores parti. Der skal være plads til uenighed, men vi har brug for hinanden for at vinde værdikampen.

Jeg vil gerne rette en stor tak til alle, der har gjort en indsats for Kristeligt Folkeparti i det forløbne år – både i partiorganisation og folketingsgruppe. Der er mange, som lægger tid og kræfter i at sætte Kristeligt Folkepartis politik på dagsordenen. Tak for det!

Mange undersøgelser har vist, at der er langt flere end 2,3 pct. af vælgerne, som deler store dele af vores holdninger. Det giver grund til optimisme.

Jeg er overbevist om, at vi kan få fremgang ved næste valg,

– fordi vi har klare værdibaserede bud på fremtidens samfund

– fordi vi har gejsten og engagementet – vi brænder for at komme ud med vores budskab.

Vi kan få fremgang ved næste valg, hvis vi selv tror på, at det er muligt.

Vi skal give spærregrænsen baghjul, for Danmark har brug for et stærkt Kristeligt Folkeparti.

Vi vil mere end bare at sidde i Folketinget.

Vi vil forandre verden.

Vi vil have indflydelse – ikke for vores egen skyld.

Vi vil have indflydelse, fordi vi er overbevist om, at et stærkt Kristeligt Folkeparti, der kan præge lovgivningen ud fra de kristne værdier, vil gøre verden til et bedre sted at være.

Lad os på dette landsmøde vise os selv og omverdenen, at vi er et stærkt hold, som er klar til at tage værdikampen op.

Et hold, som ikke bare vil spille, men vil vinde. Vi vil vinde værdikampen, fordi verden har brug for at sætte respekt, omsorg og ansvar i centrum!