Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene.
Det er nu fjerde gang, at vi er samlet her til Folkemøde, og jeg er imponeret over, at vi på så kort tid har skabt en tradition, hvor folk, politikere, meningsdannere, pressens udsendte, skoleelever og alle andre har muligheden for at komme så tæt på hinanden – lytte til hinanden, snakke med hinanden og mødes med hinanden.
Sidste år blev der indgået en politisk aftale om en skolereform heroppe på skolen bag ved scenen. Også i år er vi fortsat i gang med politiske forhandlinger, selv om Folketinget jo egentlig har holdt sit sidste møde.
Vi er stadig i gang med at forhandle om en vækstpakke, om en reform af beskæftigelsespolitikken og om en justering af energiforliget. Forhandlingerne har ligget stille den seneste tid. Men jeg er faktisk rigtig glad for, at de er i gang igen. For politik handler jo netop om, hvordan vi kan gøre Danmark til et endnu bedre land.
Nogle gange kan man godt få opfattelsen af, at politik handler om andre ting. Spin. Taktik. Eller personsager. Og derfor glæder jeg mig over, at vi nu igen taler om det, som jeg mener, politik bør handle om: Hvad skal der ske med Danmark?
Det er snart tre år siden, der var valg. Og allerede på valgnatten sagde jeg, at Venstre ville være konsekvente og konstruktive i opposition. Vi har holdt vores løfte. Hver gang regeringen har været parat til at tage et skridt i den rigtige retning - lavere selskabsskatter, højere beskæftigelsesfradrag, højere topskattegrænse og lavere afgifter – har Venstre taget ansvar og skubbet regeringen længere, end den oprindeligt var klar til. Vi har presset regeringen til at være mere ambitiøse, og aftale efter aftale har vi bygget videre på det fundament for en sund økonomi, Venstre lagde med mig som statsminister med reformer af bl.a. dagpenge og efterløn. Det har betydet, at Danmark har klaret sig nogenlunde i de svære kriseår.
Aftalerne har været gode for folkestyret - og de har først og fremmest været gode for Danmark. Hjulene i dansk økonomi er nu så småt begyndt at dreje rundt, godt hjulpet af den globale økonomi, og de reformer, som Venstre gik til valg på at have gennemført. Og jeg glæder mig over den stigende optimisme – det er til gavn for os alle.
Venstre har samarbejdet. Vi har ført den samme politik, som vi gik til valg på. Vi har søgt, fået og taget indflydelse, hvor vi kunne. Og vi har vekslet vores mandater til konkrete resultater. Men alt det hører jo fortiden til.
Så hvad med fremtiden?
Ja, hvad med den? Det lysner i horisonten. Ledigheden falder, og beskæftigelsen stiger. Det glæder mig. Det gør det, fordi vi alle sammen bliver rigere, hver gang en ledig skifter kontanthjælp eller dagpenge ud med en lønseddel. Og fordi den enkelte og familien kan veksle arbejdsløshedens usikkerhed og afsavn med trygheden ved et arbejde.
Alligevel er der grund til at løfte en advarende finger over for dem, som tror, at fra nu af går tingene af sig selv.
For Danmarks udfordringer er ikke løst. Vi har reelt været uden vækst de seneste par år. Finansministeren har netop nedjusteret vækstudsigterne for 2014 - og vi ligger i den absolutte bund, når man internationalt vurderer landenes vækstudsigter for de kommende år.
Og væksten i samfundet betyder faktisk mere end blot en placering på en international rangliste. Ethvert lille nøk nedad, enhver decimal, den bliver lavere, betyder, at vi taber handlemuligheder, frihed og livskvalitet for kommende generationer.
Det bliver ikke med min gode vilje. For jeg ønsker et Danmark – et fremtidens Danmark - hvor vi har gjort det, der skal til, for at sikre, at vi fortsat er blandt de mest velstående og mest privilegerede lande i verden.
Danmark skal tilbyde danske kræftpatienter en behandling, som ikke er det mindst ringe alternativ, vi har råd til, men det bedste af international standard.
Danmark skal give vores børn og unge det bedst mulige afsæt med al den viden, vi har, så de fortsat er blandt de mest kloge, de mest kompetente og de mest kreative.
Danmark skal være et land, hvor folk kan – og vil - tage vare på sig selv, og hvor gevinsten ved at arbejde altid er større end ved ikke at arbejde.
Danmark skal være et land med vækst og tro på fremtiden – i hele landet og ikke kun omkring de største byer.
For at nå i mål med fremtidens Danmark er vi nødt til at se udfordringerne i øjnene og handle – konsekvent og målrettet. Vi skal turde tage flere beslutninger, som gør en forskel. Og i dag vil jeg gerne fortælle jer om, hvordan jeg håber, at Danmarks fremtid kan se ud.
- For fremtiden skal flere danskere være en del af fællesskabet.
I dag modtager over 800.000 voksne danskere offentlig forsørgelse. Jeg tror på, at mange af dem gerne vil – og også kan - tage mere helhjertet del i det fællesskab, som skabes på og omkring arbejdspladsen.
Det kræver, at vi fortsætter arbejdsmarkedsformerne, indfører et moderne kontanthjælpsloft og gennemfører en Jobreform, som sikrer, at det bedre kan betale sig at tage skridtet fra ledighed ind på arbejdsmarkedet.
Svenskerne er et eksempel på, at det kan lade sig gøre. For hvis man sammenligner Danmark med Sverige, så ville vi have 250.000 færre, der modtog offentlig forsørgelse. Det er jo sådan, at hver gang vi bare flytter én ledig fra dagpenge til et job i industrien, så er der en gevinst på 330.000 kroner for statskassen om året.
Og hver gang vi flytter en kontanthjælpsmodtager til et lavtlønsjob – f.eks. om bag kassen i Netto – så er der en gevinst på 175.000 kroner om året.
Så tænk, hvilke muligheder vi ville få, hvis kunne bringe Danmark bare lidt i retningen af svensk niveau. Tænk, hvad det kunne frigøre af energi – menneskeligt og økonomisk - til andre ting i vores samfund.
- For fremtiden skal vi mere målrettet øge vores velstand.
Private arbejdspladser er forudsætningen for velfærd. Det er erhvervslivet og de folk, der betaler skat, der skaber den velstand, der gør, at vi kan betale regningerne for vores velfærd.
Det er derfor, at vi i Venstre har gjort det til en mærkesag at få skabt fornuftige og ordentlige vilkår for danske virksomheder, så de frem for at flytte produktionen ud af landet får mod på at skabe nye arbejdspladser her i Danmark.
Det kræver, at vi systematisk driver byrder, skatter og afgifter ned. At vi gør op med, at skatten som udgangspunkt altid kun kender en vej – op. Vi skal genfinde vores sunde fornuft, så vi ikke lægger barrierer i vejen for Danmarks vækstmuligheder – ikke kun på skatteområdet, men også når det gælder danske særregler, som andre lande ikke pådutter deres virksomheder.
Lad mig give et eksempel. Hvis man tager færgen fra Rønne til Ystad og kører mod vest langs kysten, så kommer man til Trelleborg. Her ligger der et stort tomatgartneri, som jeg besøgte for nogle måneder siden. Det er et tomatgartneri med vokseværk. Ejeren vil over de næste år investere mere end 100 mio. kr. og skabe omkring 40 nye arbejdspladser.
Tomatgartneriet er egentlig en dansk virksomhed, som i generationer har dyrket tomater på Fyn. Det gør de stadig, men frem for at udvide i Danmark har de valgt Sverige. Hvorfor?
Fordi klimaet er mere velegnet til tomatproduktion i Sydsverige end på Fyn. Altså erhvervsklimaet.
Jeg havde hellere set, at gartneriet havde skabt de nye arbejdspladser på Fyn. Og derfor skal vi tænke os om. Vi skal hjælpe og styrke dansk erhvervsliv, fordi det er til gavn for os alle sammen.
- For fremtiden skal vi gøre velfærden bedre, men ikke dyrere.
På vores lille plet på jorden har vi fundet en god og unik måde at indrette vores samfund på. Vi har igennem generationer skabt gode og trygge rammer for menneskers liv. Vi tager os af hinanden, når der er brug for det. Vi hjælper dem, som ikke kan. Og vi giver en hånd til dem, der for en stund er uheldige at miste deres arbejde eller blive syge. Vi sørger for uddannelse til vores unge. Og vi tager os af vores ældre, når de har brug for det.
Det kan vi være stolte af. Det er jeg! Og det samfund vil jeg bevare. Men løsningen er ikke at lade verdens største offentlige sektor vokse sig endnu større år for år. Jeg tror på, at vi kan få bedre velfærd, hvis vi fastholder den offentlige sektor på den størrelse, den har i dag.
Men det kommer ikke af sig selv. For det betyder, at hvis vi vil bruge flere penge ét sted i den offentlige sektor, så må vi bruge vi lidt færre andre steder.
Det kræver, at vi tør tænke nyt og prioritere. Det kræver, at vi tvinger os selv til at tænke over, om der mon findes smartere måder at gøre tingene på, så pengene kan række lidt længere.
- For fremtiden skal flere udlændinge, som bidrager til vores velstand, hertil.
Vi skal ændre balancen i dansk udlændingepolitik, så vi er mere åbne for udlændinge fra lande med gode udsigter til at blive integrerede. Til gengæld skal reglerne for familiesammenføring strammes, og kriminelle udlændinge skal ud. Jeg ønsker et åbent Danmark for dem, der kan og vil – men et hermetisk lukket Danmark for dem, der ikke vil!
Danmark er et land, hvor man kan skabe sig et liv, være en del af et fantastisk samfund og bruge de muligheder, vi har, hvis man vil spille med på præmisserne. Vil man ikke, så siger vi stop.
Udlændinge, som kommer hertil for at arbejde og bidrage aktivt til det danske samfund, de er velkomne hér. For det er godt for os alle sammen. Det er godt for Danmark.
Når det er sagt, så vil jeg gerne slå fast, at mens regeringen har valgt at bruge en milliard kroner mere på at lempe udlændingepolitikken, så vil jeg hellere bruge de penge på at skabe arbejdspladser eller måske udvikle velfærden.
Derfor fremlægger Venstre efter sommer et bud på en ny balanceret og sammenhængende udlændingepolitik.
- For fremtiden skal Danmark aktivt være en del af Europa.
Danmark hører hjemme i et slankt og stærkt Europa, der samarbejder tættere om det, der betyder noget: Samhandel, forskning, energi og infrastruktur.
Til gengæld skal Europa holde op med at blande sig i alt det, vi godt kan finde ud af herhjemme: Velfærd, sociale ydelser og børnepenge.
Danskerne stemte for snart en måned siden ja til patentdomstolen. Det viser, at der er opbakning til at løse opgaver i fællesskab i Europa – når det giver mening.
Det giver også mening at samarbejde om at bekæmpe den grænseoverskridende kriminalitet. Men om kort tid tvinges Danmark ud af det fælles europæiske politisamarbejde, Europol, på grund af vores retsforbehold. Det, synes jeg, er forkert.
For hvem kan dog være imod, at dansk politi skal have mulighed for at jagte børnepornoringe eller narkobander i samarbejde med deres europæiske kolleger? Hvem kan have noget imod, at dansk politi samarbejder med rumænske eller baltiske kolleger om at optrevle de indbrudsbander, der hærger danske sommerhuse eller begår hjemmerøverier?
Jeg har i hvert fald ikke noget imod det. Og derfor ønsker jeg, at vi får en afstemning om retsforbeholdet. Jo før, desto bedre. Vi er klar til at indgå en forpligtende aftale med regeringen om at holde en sådan snarest muligt.
Det her var fem bud fra mig på, hvordan vi når vores mål for fremtidens Danmark. Så spørger nogen – med hvem skal de mål nås? Hvem vil være med til det?
Forhåbentligt med så mange som muligt. Men da som minimum med de partier, der gerne ser mig som statsminister. Og det, tror jeg på, er muligt. Måske I kan synes, det lyder naivt, men jeg kan ikke forestille mig nogen, som ønsker at gøre Danmark til et fattigere land.
Jeg kan ikke forestille mig nogen, som ønsker færre danske arbejdspladser.
Jeg kan ikke forestille mig nogen, som ønsker at fastholde flest mulige danskere på offentlig forsørgelse.
Jeg kan ikke forestille mig nogen, som er imod at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet.
Og jeg kan ikke forestille mig nogen, som vil lukke Danmark af for velintegrerede udlændinge, som bidrager positivt til vores samfund.
Vi er fire forskellige partier i oppositionen. Det er ingen hemmelighed, at vi ikke ser ens på alle ting. Men heldigvis er fællesmængden stor. Og vigtigst af alt, så er vi enige om, at vi skal have en ny regering, der kan føre Danmark i en ny retning.
Når vi står her næste sommer, så gætter jeg på, at der har været folketingsvalg.
Det betyder, at der lige om hjørnet venter en valgkamp, og ja – med det følger, at retorikken bliver hårdere og tonen skærpes. Nogen vil forsøge at male skræmmebilleder og opsætte ”falske skel« i dansk politik.
Ved sidste valg var det »velfærd eller skattelettelser«. Næste gang bliver det »velfærd eller nulvækst«. For mig og Venstre er det nu – som dengang - falske modsætninger. Det er ikke et enten-eller. Det er et både-og.
Regeringen har gjort meget godt. De har også gjort meget skidt. Men i stedet for at pege fingre ad politiske modstandere, synes jeg, at vi skylder os selv, hinanden og ikke mindst danskerne at bruge tiden op til næste valg til en kamp på ideer.
Vi skal konkurrere på løsninger frem for at skændes om, hvem der har skabt problemerne. Vi skal kæmpe om, hvem der har den bedste plan for Danmark – ikke hvem der kan tegne det mest skræmmende billede af modstanderne.
Jeg har givet mit og Venstres bud. Danmark er et fantastisk land. Det er vores ansvar at sikre, at det ikke kun holder vores tid ud.
Tak for ordet og rigtigt godt folkemøde!