Det er forår, der er blade på træerne – valgperioden nærmer sig sin afslutning, og meget går godt i dejlige Danmark.
Siden valget er der skabt titusindvis af nye arbejdspladser. Aldrig før i danmarkshistorien har så mange mennesker været i arbejde; ikke siden 1987 har så få været på offentlig forsørgelse. Der er fremgang i hele landet. Det mærker danskerne i deres hverdag. Vi har forbedret vilkårene for iværksættere og danske arbejdspladser, og det er nu mere attraktivt at tage et arbejde og bidrage til fællesskabet. Det skaber en sund økonomi. Det er helt afgørende. Pengene skal jo tjenes, før de kan bruges. Det underskud, vi arvede fra den tidligere regering, har vi vendt, og vi har skabt balance i økonomien. Det giver frihed og tryghed for den enkelte, for familien, for fællesskabet. Den sunde økonomi betyder, at vi kan bruge flere penge på fællesskabet, på sundhed, på børn, på tryghed og ældre, vel at mærke uden at slå hul i kassen eller hæve de i forvejen ret høje skatter. Det har været muligt, fordi vi er bedst til at lede landet.
Jeg ønsker at leve i et land, hvor vi tror på personlig frihed, men ikke lader de svage sejle i deres egen sø, hvor vi giver plads til den enkelte, men ikke på bekostning af fællesskabet, og hvor vi styrker fællesskabet, men aldrig, så det bliver omklamrende og ufrit. Det er det Danmark, jeg ønsker. Det er det Danmark, jeg kæmper for. Det er der, hvor jeg vil se mine børn vokse til, og hvor de børnebørn, som jeg forhåbentlig får en dag, skal møde verden. Lige der, i balancen mellem frihed og fællesskab, skal Danmark være.
Selv om der er forskel på partierne, er vi jo enige om meget – heldigvis. Det overser man let, når bølgerne går højt. Vi er enige om, at Danmark også fremover skal være rollemodel for grøn omstilling og en bæredygtig fremtid. Derfor står alle partier bag den mest ambitiøse energiaftale nogen sinde. Vi er enige om at prioritere velfærden – rammen om store dele af vores liv, sikkerhedsnettet, som griber dem, der falder – men man må ikke glemme, at god velfærd kræver en solid økonomi. Vi er enige om, at alle skal med i fællesskabet, så de gode tider kommer alle til gavn, så usikre børn og unge får mere sikker grund under fødderne, og så der er plads til de skæve eksistenser, som ikke bare går den snorlige vej gennem tilværelsen. Vi er enige om at investere i sundhed, så der bliver bedre vilkår for patienter og pårørende, når sygdom rammer.
Alt det er vi enige om, men en grøn indsats, en god velfærd, et Danmark hvor alle er med og investeringer i sundhed kræver jo alt sammen en solid økonomi. Det er ikke nok at lægge en ønskeliste frem; økonomien skal være i balance. Det er nemmere at blive enige om ønskerne end at betale for dem.
Der er også ting, vi er uenige om. Der er skillelinjer, som det er afgørende, at vi diskuterer. Vi sikrer en sund økonomi, hvor vi ikke bruger mere, end vi har, og hvor flest mulige er i arbejde. Der skal være den balance. Vi sikrer en udlændingepolitik, hvor Danmark skal forblive et åbent land, men hvor vi samtidig skal passe på Danmark. Udlændinge skal bidrage til fællesskabet. Derfor har vi sænket sociale ydelser til arbejdsløse udlændinge og flygtninge. Det er en politik, som har ført til, at børn i tusindvis har oplevet deres forældre forlade kontanthjælp til fordel for arbejde eller uddannelse. Det er en politik, som har ført til, at asyltallet nu er på det laveste niveau i et årti, hvor vi hjælper historisk meget i nærområderne, og hvor andelen af flygtninge og familiesammenførte i job er fordoblet på få år.
Den positive udvikling vil nogle rulle tilbage. Det må jeg advare imod. Højere ydelser til ikke-vestlige indvandrere kan dræne milliarder fra kernevelfærden, fastholde mennesker uden for arbejdsfællesskabet og igen gøre det attraktivt at søge asyl i Danmark. For selv om vi har fået bedre styr på udlændingepolitikken, koster ikke-vestlige indvandrere og efterkommere fortsat 35 mia. kr. om året. Det er mindre end tidligere, men det er alt, alt for meget.
I en ansvarlig økonomi må man vælge, og jeg vil hellere bruge ekstra penge på kernevelfærden, på investeringer i fremtiden eller på at sænke skatten for hårdtarbejdende danskere med små indkomster. Andre vil hellere bruge pengene på arbejdsløse udlændinge og igen gøre det mere attraktivt at søge asyl i Danmark, men mindre attraktivt at arbejde. En stram udlændingepolitik og en ansvarlig økonomi uden skattestigninger på den ene side, og udlændingelempelser, højere ydelser og skattestigninger på den anden, er nogle af de afgørende forskelle i dansk politik.
Danmark er værd at kæmpe for. Danmark kåres med god grund til et af verdens lykkeligste lande år efter år, men på trods af det er udfordringerne til at få øje på, og de kan ikke bare løses med et fingerknips eller et smart slogan eller på 12 minutter. Verden er i opbrud, spændinger stiger mellem Øst og Vest, Brexit, gule veste, spørgsmålstegn ved værdien af internationalt samarbejde, EU er under pres, klimaforandringerne er tydelige og skræmmende, presset fra flygtninge og migranter udfordrer fortsat Europa, og herhjemme i Danmark hører man pludselig synspunkter i debatten, som de fleste af os betragter som ekstreme og fremmedfjendske. Opbrud kalder på samling, rystelser fordrer stabilitet, usikre tider kræver et erfarent, robust og ansvarligt lederskab.
Jeg har derfor i går meddelt Hendes Majestæt Dronningen, at der udskrives valg til Folketinget. Jeg ønsker at bruge hele min vilje, mine kompetencer og min erfaring til fortsat at lede Danmark, og jeg beder danskerne om genvalg ved folketingsvalget, som afholdes på grundlovsdag den 5. juni 2019. Nu bliver der plads til at diskutere Europa og indenrigspolitik, både hver for sig og i sammenhæng, for det hænger sammen. Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for? Jeg er ikke i tvivl. Vi har vundet al vores velstand i et åbent og positivt samspil med resten af verden, og det skal vi holde fast i, mens vi passer på os selv og hinanden. Samtidig giver en lang folketingsvalgkamp os god tid til at debattere partierne imellem, statsministerkandidaterne imellem, så danskerne får et klart billede af, hvem der er bedst til at lede Danmark.
Til mine kolleger her i Folketingssalen vil jeg slutte med at sige tak. Tak for et konstruktivt samarbejde. De seneste 4 år har mine regeringer lavet aftaler med alle – alle – i Folketinget, og vi har vedtaget næsten 95 pct. af alle lovforslag med flertal hen over midten. Så tak for jeres tillid, og tak for de mange gode stunder gennem de sidste 4 år. Jeg vil gerne ønske jer alle og danskerne en rigtig god valgkamp.