Vi har mange huslige, dygtige Kvinder i vort Samfund. De fleste finder vi i 2-3-4 Værelsers Lejligheder. De er mere vanskelige at finde i 6 Værelsers Lejlighederne. Men til Trods for den dygtige, huslige Kvindes betydelige Gerning, er hendes Stilling dog retsløs i forhold til Mandens.
Den gifte kone har ikke saa megen Ret over sine Børn som de Mødre, der føder udenfor Ægteskabet. Hun kan ikke erhverve sig personlig Borgerskab inden hun først er skilt fra Manden. Det gælder om at faa Mændene til at kaste deres Egoisme af og erkende, at Mand og Kvinde er halvt om Byrde og Rettigheder.
Vi ser med Hensyn til Barnemord, at en Betjent bliver sendt ud for at opsøge Moderen, hun tilstaar og slæbes i Tugthuset, men Manden, der er Fader til det dræbte Barn, er der ingen, der søger efter, han kan gaa fri trods det, at det er ham, der i de fleste tilfælde er Skyld i Forbrydelsen. Ved Ulykkesforsikringsloven stilles Kvinden sammen med umyndige Personer.
Husmandskonen paa Landet maa passe Ejendommens Bedrift, mens Manden arbejder ude, og dog har hun ikke det ringeste at sige. Manden faa handle, som han vil.
Som en 4. Klasses huslig Kvinde er Tjenestepigen. Hun maa gaa ud fra sit Barndomshjem til sin Arbejdsplads. Faar hun der et hjem? I mange tilfælde faar hun kun et lille uhyggeligt Dagkammer, hende, der skal være med til at skabe et hyggeligt Hjem for sit Herskab, bliver kun koldt behandlet.
Tyendeloven kaster hende tilbage som en Slags Forbryder. Med sin Skudsmaalsbog maa hun melde sig hos Øvrigheden som en anden Forbryder.
Det mindreaarige Tyende er underkastet Hustugt, det er en Uretfærdighed, som ikke vilde være Lov, dersom Tyendet havde nogen Indflydelse herpaa.
Der foregaar nu en Revision af Tyendeloven, men det samme System beholder vi. Det er en Skam for den danske Bondestand, at saadanne Lovtilstande skal dikteres. Vi maa have Tyendeloven ophævet.
[Frk. Christensen omtalte derefter Arbejdet i sin Skole, og hvorledes hun igennem Kursus søger at dygtiggøre de unge Tjenestepiger.]