Kære kongres
I år har vi sagt farvel til en af vores rigtig store kæmper.
Måske ikke af statur - men af betydning.
Anker – Danmarks tidligere statsminister, Socialdemokratiets tidligere formand – og vores alle sammens tillidsmand.
Hele Danmarks befolkning sagde i marts et flot og rørende farvel til Anker.
Og her, på den første kongres siden Anker gik bort vil jeg på kongressens vegne – på partiets højeste myndigheds vegne - også sige: ”tak, tillidsmand”.
Det er trist at sige farvel til en mand, som gjorde så stort indtryk hos os alle.
Men her til morgen hylder vi Anker.
Og de idealer, som hans ide om det gode samfund hviler på.
Et samfund, hvor en ung mand fra fattige kår kan komme med i magtens allerinderste cirkler.
Hvor politikerne ikke bare repræsenterer folket, men ér en del af folket.
Et samfund bygget på solidaritet og sammenhold.
Det er det velfærdssamfund, som formede Anker.
Og det er det velfærdssamfund, som Anker igennem hele sit liv var med til at forme.
Anker satte aftryk på sine omgivelser i sjælden grad.
Som modstandsmand.
Som fagforeningsmand.
Som Folketingsmedlem.
Og som statsminister
Politisk stod Anker for en urokkelig tro på velfærdssamfundet og på demokratiet.
Han tvivlede aldrig på, at vi kan nå bedre resultater i fællesskab, end hver for sig.
”Det er en kold tid, som vi lever i”, lød indledningen til en af hans vel nok mest kendte nytårstaler.
Og det var koldt i 70’erne.
Oliekrise. Arbejdsløshed. Dyrtid. Og mistillid.
Det var hverken let at styre økonomien, eller at samle et Folketing med mange nye partier og ekstreme holdninger.
Ja – det er en tid, der minder ikke så lidt om vores egen nutid.
Der findes mange myter om Ankers tid som statsminister.
”Økonomisk uansvarlig” siger dem til højre.
”Den sidste ægte socialdemokrat”, siger dem til venstre.
Begge dele er karikaturer.
For i midten står en mand, der samarbejdede og sloges – både til højre og til venstre.
Vi skylder Anker tak for, at Danmark kom gennem 1970'erne og ind i 1980'erne med fællesskabet i behold.
Personligt husker jeg en politiker med internationalt udsyn og hjertet til venstre.
Og nej, Anker blev ikke den sidste ægte socialdemokrat.
De mænd og kvinder, som statsministeren Anker gav ansvar i 70’erne og 80’erne, førte den socialdemokratiske fakkel videre i 90’erne.
Og den er ført videre frem til i dag.
For selv om vi er nået langt med vores velfærdssamfund.
Så bor der også i dag, i vores Danmark, børn, som har oddsene imod sig.
Som vokser op i små kår.
Hvor en fremtid som statsminister ikke lige ligger i kortene.
Børn ligesom Anker.
Så længe, der er nogen, som kæmper deres sag.
Som kæmper for at skabe reelt lige muligheder for alle i vores samfund.
Nogen, som ikke blot råber parolerne, men leverer resultaterne.
Ja, så findes der også ægte socialdemokrater.
Og den kamp skal vi føre videre.
I Ankers ånd.
Og nu vil jeg bede jer alle rejse jer og holde ét minuts stilhed for Anker.
[Der holdes ét minuts stilhed]
Æret være Ankers minde.
[INTRODUKTION AF CARSTEN BO OG BAND]
Og nu har jeg glædet mig til at byde velkommen til en kunstner, der har fulgt Anker gennem mange år.
Alle socialdemokrater i min generation kan nok synge med på ”Gå til valg med Anker”
Jeg var med i valgkampen som DSU’er.
Og bandet ”40 i feber” var med Anker rundt hele valgkampen igennem.
Forsangeren hed Carsten Bo, og han og bandet fulgte Anker i mange år.
Og om lidt skal vi byde velkommen til Carsten her på scenen.
Han vil sammen med sangerinden Sandra Bothmann og musikeren Steffen Qvist spille og synge to sange:
Først skal vi høre sangen Tak Tillidsmand, som blev skrevet til Ankers 60-års fødselsdag.
Anker havde fået nys om, at partiet havde bedt Carsten komponere til lejligheden.
Så han sagde på forhånd, at hvis der skulle skrives en speciel sang til dagen, måtte den ikke indeholde hans navn.
Og, ligesom vi kender ham, besluttede Anker siden, at dedikere sangen til alle danske tillidsrepræsentanter.
Den næste sang er Shangri La.
Anker har mange gange sagt til Carsten, at Shangri La var en af hans yndlingssange.
Da Ankers hustru Ingrid døde i 1997 bad Anker Carsten om at spille sangen til hendes bisættelse.
Allerede dén gang sagde Anker også, at han gerne ville have, at Carsten spillede Shangri La, når han selv en dag sagde farvel til denne verden.
Det gjorde Carsten på Vega i marts i år. Og nu skal vi høre begge sange igen.
Så lad os sammen mindes Anker – og tage rigtig godt i mod Carsten Bo og band.