Det her bliver ikke en almindelig første maj-tale. Det bliver ikke en kamptale. Det bliver en takketale!
Jeg er stolt datter af en rengøringsdame. Min mor stod op hver eneste morgen klokken fire for at gøre rent på den lokale folkeskole. Dengang var der ikke meget respekt om rengøringsjobbet. Det er der heller ikke i dag. Men måske vender respekten for faget tilbage.
Ja, for hvem er det lige, der gør hverdagen sikker for vores børn, vores ældre - på hospitalerne. Det er blandt andet rengøringspersonalet. Som med faglighed, grundighed - viden om hygiejne sikrer, at det er forsvarligt at sende vores børn i skole!
Er denne her sundhedskrise i det hele taget ikke en øjenåbner – en påmindelse om, hvad der virkelig skaber værdi i samfundet?
Da krisen var på sit højeste, var det sygeplejersker, læger, hjemmehjælpere, ansatte i supermarkeder, fødevareerhverv, chauffører, renovationsarbejdere … og ja, rengøringspersonale. Uden at kny mødte de på arbejde, mens smitten var på sit højeste.
Og ja, hvem er hele forudsætningen for, at resten af arbejdsstyrken kan vende tilbage. Ja, det er er pædagoger, medhjælpere, assistenter, folkeskolelærere – som på kort tid har opfundet en ny måde at gå i skole på uden en hær af proces- og udviklingskonsulenter.
I mange år har vi hyldet de kreative, de innovative. Det er efterhånden på tide, at vi hylder de offentligt ansatte, HK’erne, 3F’erne … alle dem, der holder hjulene i Danmark i gang. Selv i en verdensomspændende sundhedskrise.
Alle jer, der knokler til en lav løn og sjælden anerkendelse. Tak til alle jer!
Og jeg vil love jer alle sammen, at kampen for bedre arbejdsvilkår, bedre løn og anerkendelse ikke stopper, selvom vi skal holde afstand.
Sundhedskrisen – og den afledte økonomiske krise rammer jo ikke socialt retfærdigt. Mens nogen kan sidde med deres bærbare computer i et sommerhus og arbejde langt fra smittefare, så er krisen anderledes konkret for rigtig mange andre. For dem, der allerede sidder på samfundets yderste gren. Alle dem i løse og korte ansættelser, som mister deres arbejde.
Jeg vil love jer alle sammen, at SF vil kæmpe for, at vi laver en økonomisk plan, som sætter gang i økonomien, så dem, der har mistet deres job, kan komme i arbejde igen. Og SF kæmper for, at vi ikke forringer trygheden midt i en krisetid endnu engang – men at vi derimod styrker den. Et bedre dagpengesystem med dagpenge, som man kan leve af kunne være en god begyndelse.
Jeg er rigtig glad for, at vi sikrede, at hjælpepakkerne ikke kan bruges af virksomheder, der sender profit i skattely eller bruger fællesskabets penge til at forgylde aktionærer. Vi skal videre ad den vej.
Rigtig glædelig 1. maj. Vores fællesskab er stærkt – selv på afstand.