Kære alle lgbt++’er, kære ciskønnede og heteroseksuelle allierede
I denne tid er vi alle sammen optaget af de forringede forhold for minoriteter i Rusland – især for homoer, bier og transer – men også andre minoriteter er i fare for at blive ramt af de samme love, som er så vagt formulerede, at myndighederne når som helst kan inddrage nye grupper under lovene.
Vi kan dog nemt tro, at det bare er i Rusland og andre, lidt fjerne egne, det er svært at være lgbt++.
Men en undersøgelse i maj i år af lgbt’ers oplevelse af diskrimination i EU-lande viser, at der stadig er rigtig meget at kæmpe for – også herhjemme. Et meget tydeligt eksempel er den procentdel af svarene, som handler om skolen. Gennemsnittet i EU-landene er på 91 % - altså 91 % har oplevet en skolekammerat blive diskrimineret i skolen fordi han eller hun blev opfattet som lesbisk, bøsse, biseksuel eller transkønnet. Men så slemt er det da ikke i lille Danmark? Neej – ikke helt, her er det nemlig ”kun” 84 % der har oplevet det samme!
Homoseksuelle og biseksuelle har herhjemme opnået ganske mange rettigheder på linje med heteroseksuelle, når det gælder lovene – i skarp modsætning til det, der sker i Rusland. Men betyder det, at vi altid føler os som en del af fællesskabet – eller bliver vi alligevel mobbet og skubbet ud nogle gange? Love alene gør det ikke. Der er et stort arbejde foran os med information og undervisning i skoler og på uddannelsessteder, produktion af undervisningsmaterialer m.m.m. LGBT Ungdom er allerede godt i gang med Normstormerne, et projekt de samarbejder om med Københavns Kommune, Aidsfondet og Sex & Samfund, men der skal mere til over hele landet.
Transkønnede kan være endnu mere udsatte, for lovgivningen tilgodeser endnu ikke kønsidentitet og kønsudtryk som beskyttelsesgrund mod diskrimination. Og der er flere udfordringer: Som transperson kan man ikke få et nyt personnummer uden at gennemgå ydmygende behandling og flere operationer. Man kunne jo vende det om og sige: hvorfor ikke starte med et nyt personnummer og bruge det som afsæt for ønskede behandlinger? Det ville gøre livet lettere for mange!
For nogle måneder siden blev en transkvinde groft angrebet med en hammer i hovedet – lige ved siden af Rådhuspladsen midt på dagen. Det krævede en alvorlig operation bagefter. Dette var måske den groveste hadforbrydelse vi endnu kender til. Men i lørdags blev en mand på Ellebjerg Station overfaldet og kværket indtil han besvimede, fordi han bekræftede at han var biseksuel. Han var også i livsfare.
Skal vi tro at det kun er vanvittige mennesker, der begår sådanne overgreb? Eller skal vi se det som udtryk for homofobi, bifobi og transfobi i samfundet at sådanne hadforbrydelser forekommer? Så har vi en chance for at modarbejde det!
Alt dette kræver at vores medlemsskare vokser – og at flere har lyst til at arbejde frivilligt for at forbedre forholdene for lgbt++er – her i landet og i mange andre lande.
En rigtig god samarbejdspartner internationalt er ILGA Europe, som er paraplyorganisation for mange europæiske lgbt-foreninger, bl.a. ti russiske, som naturligvis er blevet hørt i forbindelse med ILGA Europe’s og LGBT Danmarks valg af udmeldinger om situationen i Rusland.
Og når vi nu er ved ILGA Europe, så vil jeg gerne bede Martin Christensen om at komme herhen!
Jeg lærte Martin at kende i LGBT Danmarks rådgivning for seks-syv år siden. Martin var en stille fyr, som ikke sagde så meget – men det han sagde var vigtigt! Derfor var han også en god rådgiver. Men efterhånden havde Martin brug for nye udfordringer – og det har han bestemt fået. I 2008 blev han første gang valgt til ILGA Europe’s bestyrelse, og allerede i 2009 blev han valgt som den ene af to co-chairs. Og dér finder vi stadig Martin!
”Men Martin er da ingen laks - han har da ikke gået mod strømmen?” vil nogle sige. Jo, det har han; mod samfundets generelle tendens – trods forbedringer – til at lade lgbt’erne være de usynlige; og mod – tror jeg – sin egen tendens til at være den stille fyr. For det er bestemt ikke muligt som co-chair i ILGA Europe, hvor det er nødvendigt ofte at udtale sig om mangt og meget. Og dét gør Martin – og ligesom før er det han siger stadig vigtigt.
Hjerteligt tak for din store indsats, Martin!!