"Vi er stadig røde". "Vi er også grønne". Sådan står der på en række plakater, som SF i denne uge har sat op over hele landet. Det har vi gjort, fordi vi insisterer på en ideologisk politik, hvor vælgerne kan forholde sig til klare holdningsmæssige forskelle.
Vi vil have mere lighed og social retfærdighed. Og vi vil slås for naturen.
Vi står midt i en værdikamp, hvor linierne er trukket benhårdt op.
Det er solidaritetens Danmark overfor egoismens Danmark. Det er fællesskabs-Danmark overfor privatiserings-Danmark. Det er fremtidens Danmark overfor fortidens Danmark. Det er et Danmark, der vil udvikle overfor et Danmark, der vil afvikle.
Vi står overfor kolossale udfordringer.
Globaliseringen presser beskæftigelsen. Virksomheder lukkes, jobs flyttes til andre lande og mange bliver utrygge. Vi oplever et arbejdsmarked, der bliver stadig mere skævt: de smarte og de dygtige klarer sig bedre. De knap så smarte marginaliseres.
Den rige verden har i mange år overtrukket naturens kassekredit. Det hævner sig nu. Når oliepriserne dag for dag når nye højder, er det ikke nogen tilfældighed. Olieressourcerne er knappe og med en kolossal økonomisk vækst i lande som Kina og Indien, vil den opadgående prisspiral fortsætte.
De svimlende globale uligheder og knapheden på naturlige ressourcer skaber konflikter, som også påvirker os. Det blev udtrykt meget præcist af direktøren for Verdensbanken James Wolfensohn, som til Jyllands Posten d. 9. februar sagde følgende: "Hvis man har 1,8 mia. unge mennesker under 15 år i en verden med seks mia. mennesker, og hvis de ikke kan se frem til et job, mad på bordet, personlig frihed, personlig anerkendelse eller har håb om at blive til noget, hvad vil de så gøre? De vil underkaste sig enhver bevægelse eller leder, der tilbyder dem noget bedre, uanset om det er ekstremisme. Så min personlige holdning er, at det vil skabe ustabilitet, konflikt og muligvis terror"
Regeringens svar på terrortruslen er et militært svar. Det er en krig i Irak, som blev sat i gang på falske forudsætninger, som strider imod folkeretten og som har hensat Irak i et kaos, som det er svært at se enden på.
Terrorismen er ikke formindsket af Irak-krigen - tværtimod er Irak blevet en magnet for internationale terrorister og hele situationen i Mellemøsten er blevet langt mere problematisk og farlig.
Modsat andre lande har det været umuligt at diskutere Irak-krigen her i Danmark. Jeg er ikke særlig enig med Tony Blair og jeg er det slet ikke hvad angår hans Irak-politik. Men det var trods alt udtryk for et vist format, at han gav den indrømmelse.
Hvor kunne man ønske sig at den danske statsminister havde et tilsvarende format. Hvor han trods al rodet sagde følgende: Ja, der var ikke de masseødelæggelsesvåben, som våbeninspektørerne skulle finde og som var en begrundelse for krigen.
Det format findes tilsyneladende ikke hos den danske statsminister.
Det kunne også være klædeligt, om statsministeren havde en lidt mere - om jeg så må sige - nuanceret holdning til regeringens egen indsats.
For vores vurdering af indsatsen de seneste tre år er unægtelig en lidt anden.
Det er tre år, hvor Danmark er blevet skævere, hvor flere er blevet utrygge, hvor i tusindvis af mennesker har mistet deres job.
Det er tre år med et skattestop, som giver fordele til de rige, som forhindrer et fornuftigt skattesystem og som bremser udviklingen af velfærdssamfundet.
Folkeskolerne forfalder, pædagogerne har mindre tid til børnene, ventelisterne i børnepsykiatrien er katastrofale, de ansatte i ældresektoren må løbe hurtigere i et utåleligt stopurstyranni.
Det er tre år med privatiseringer og markedsgørelse af den offentlige sektor. En udvikling, der vil fortsætte med den kommunalreform, som er en hån imod demokratiet.
Det er tre år, hvor miljøpolitikken er bombet år tilbage.
Det er tre år hvor Danmark - anført af den borgerlige regering - er blevet mere intolerant og fremmedfjendsk. For mange i udlandet er Danmark blevet et skræmmebillede på, hvordan det kan gå, når ellers etablerede partier giver efter for fremmedfjendskheden.
Svaret fra det borgerlige Danmark er lige så enkelt som det er uantageligt. Det er lavere lønninger, lavere skatter, demontering af velfærdssamfundet, større ulighed og mere krig.
Svaret fra det solidariske Danmark er et andet. Det er bedre velfærd. Det er mere uddannelse. Det er grøn omstilling. Det er større lighed og global retfærdighed. Det er en fundamentalt anden sikkerhedspolitik end den amerikanske.
I SF sætter vi børn og unge først. Det gør vi ikke mindst af hensyn til fremtiden.
Det her land skal leve af de menneskelige ressourcer. Det er børnene, der skal sikre fremtiden og det er derfor altafgørende, at vi sikrer en tryg opvækst for alle børn.
Det er udmærket med en pasningsgaranti, men det er altså ikke nok. Der skal også være kvalitet i daginstitutionerne. Der er skåret ned på normeringerne, børnene presses sammen som burbørn - det kan vi gøre langt bedre. Og det skal ændres.
Vi skal sikre en bedre folkeskole.
• Alle børn skal lære at læse, inden de starter i 3. klasse.
• Alle skal have lært så meget i folkeskolen, at de bagefter kan tage en uddannelse
• Børnene skal lære for hele livet - ikke for at klare tests.
Folkeskolen skal ikke bare forbedre elevernes paratviden. Den skal også gøre børnene bedre til at lære at lære, gør dem mere kritiske og selvstændige. Det har børnene brug for - og det har fremtidens virksomheder i særdeleshed brug for. Dygtige, selvstændige og kritiske medarbejdere, der kan samarbejde - det er det, der kan skabe fremtidens arbejdspladser i Danmark.
Modsat regeringen tror vi ikke på centralisering, centralt fastsatte tests, mere disciplin, snæver faglighed i den helt gamle, traditionelle forstand.
Vi vil også faglighed, men faglighed er andet og mere end terperi, udenadslære og skoler, som skal konkurrere om at have de bedste testresultater.
Børnene skal lære noget, ja - men det forudsætter, at man i al undervisning tager udgangspunkt i, at børn er forskellige, at lærerne er forskellige. Det forudsætter ordentlige fysiske rammer. Det forudsætter, at lærerne får en ordentlig efteruddannelse. Det forudsætter, at børnene spiser ordentligt og vi skal derfor have en obligatorisk skolemadsordning.
Kampen om skolen er værdikamp. Skal vi have centralisering eller decentralisering? Skal vi tilbage til den gamle terpeskole eller skal vi tage udgangspunkt i, at fremtiden kræver en anden pædagogik end den som blev brugt, da statsministeren gik i skole? Vi vil have en folkeskole, der blomster og ikke én der visner.
Det glæder os naturligvis, at statsministeren har lyttet til kritikken fra eleverne og nu bevilger flere penge til folkeskolen. Men for det første forekommer der at være meget varm luft i løfterne til folkeskolen. Og det skal ses i sammenhæng med, at der i øjeblikket skæres ned i mange kommuner på folkeskoleområdet. Det gælder ikke mindst i forhold til de svageste elever.
For det andet glemmer regeringen fuldstændig, at der altså også er store problemer på de tekniske skoler og gymnasierne.
Denne regering taler om fremtiden, men den gør ikke noget ved det.
Det var skuffende, at der stort set intet var om miljøet i åbningstalen. Og det viser, at udnævnelse af den nye miljøminister var et spil for galleriet.
I SF tager vi miljøet alvorligt og vi vil slås for naturen.
Skal svinebaronerne fortsat have lov til at brede sig? Skal erhvervsinteresser fortsat styre miljøpolitikken? Skal vi fortsat leve med i titusindvis af kemiske stoffer, som vi ikke kender konsekvenserne af? Skal vi leve med et fortsat og stigende bilkaos? Og skal vi leve med den farlige partikelforurening fra de selvsamme biler? Skal vi fortsat opleve takststigninger i den kollektive trafik, som vi har set med denne regering? Skal køb af varm luft i Rusland fortsat være vort bidrag til at nedbringe CO2-udslippet?
Nej - der findes en anden vej.
Det globale klima er også vort ansvar og vi vil slås for at Danmark går i spidsen for den indsats.
Vi vil slås for, at der bliver færre svin og mere natur.
Vi vil slås for en planlovgivning, der tager hensyn til almenvellet og ikke styres af snævre erhvervsinteresser.
Vi vil have kontrol over de mange kemiske stoffer, som ikke mindst er til fare for børnene.
Vi vil have en billigere kollektiv trafik.
Vi vil et Danmark, som går i spidsen med energibesparelser og vedvarende energi. Lad os være ambitiøse og lægge en plan for, at vedvarende energi senest år 2025 dækker 75% af den danske energiforsyning.
Her er der både nye jobs og en grønnere fremtid..
Kampen for naturen er en del af kampen for fremtiden. Det er uansvarligt, hvis vi kun tænker på os selv. Vi har også et ansvar for vore børn og børnebørn.
Et godt miljø skaber jobs. Vi bliver ofte spurgt om, hvad vi skal leve af i fremtiden. Men det ligger på den flade hånd at skabe en grøn erhvervsudvikling som et svar på udfordringerne fra globaliseringen. Her står vi i forvejen stærkt - også selvom den borgerlige regering har forsøgt at svække os. Vindmøllerne har allerede i dag skabt omkring 20.000 jobs. Men vi kan komme langt længere. Det forudsætter at vi satser grønt og at vi er ambitiøse.
For os er mennesker vigtigere end penge og omsorg er vigtigere end profit.
Vi skal derfor skabe bedre vilkår for dem, der arbejder med menneskelig omsorg. Der sker i øjeblikket en voldsom nedslidning af ikke mindst de kvinder, som arbejder med syge og ældre. De arbejder under et stopurstyranni, de skal løbe hurtigere, de har ikke tid til den nødvendige omsorg. De får en dårlig løn.
Der er sket en konsekvent nedprioritering af det at arbejde med mennesker. Vi skal skabe en ny udvikling. Hjemmehjælperen skal være stolt og glad for sit arbejde. Sygehjælperen skal ranke ryggen og have at vide, at det arbejde hun gør, er vigtigt. Sygeplejersker, pædagoger og pædagogmedhjælpere skal have ordentlige arbejdsvilkår. De skal have en højere løn.
Statsministeren pralede i sin åbningstale af regeringens skattelettelser. Men der er grund til at understrege, at de har en skæv profil. Den højtlønnede akademiker får over 5000 kr. i skattelettelse. Pædagogen og hjemmehjælperen får et par tusinde, altså langt under det halve. Den arbejdsløse og pensionisten får ingenting.
Vi vil gå den modsatte vej. Den skal skabe større lighed og social retfærdighed. Det gælder også i skattepolitiken. Dem, der har mest, må også betale mest. De dårligst stillede og folk med lave indkomster skal have væsentlige lettelser i deres indkomstskat.
Det er ikke de velbjærgede, men ofrene for regeringens skattestop, der skal have skattelettelser. Men det er samtidig nødvendigt, at vi sikrer velfærdssamfundet.
Det drejer sig ikke kun om penge, men det er naivt, hvis man tror, at de nødvendige forbedringer kan gennemføres uden at det koster.
Renovering af skolerne og en bedre undervisning koster. Hvis børnene i daginstitutionerne skal have kvalitet, kræver det bedre normeringer. Det koster at sikre menneskelig omsorg af vore ældre og syge.
Hvad hjælper det at få skattelettelser, hvis man ikke kan få passet sit barn og hvis man skal betale en mindre formue for at komme med bus eller tog.
Vi vil ikke have et samfund, hvor skattelettelser til de velstillede finansieres med nedskæringer i de fælles goder. Vi vil en udvikling, hvor fællesskabet og solidariteten sejrer over egoismen.
Vi skal derfor også ophæve regeringens sociale nedskæringer. Det gælder de nedskæringer på kontanthjælpen og starthjælpen, som har ramt i tusindvis af familier. Det er de fattigste der rammes, og den linie vil regeringen fortsætte. Forringelserne er blevet kritiseret kraftigt at Rådet for socialt udsatte - vi deler kritikken.
Der er mange mennesker, som overhovedet ikke kan genkende statsministerens rosenrøde beskrivelse. Mange førtidspensionister lever fortsat en kummerlig tilværelse. Handicappede oplever uacceptable nedskæringer i kommunerne. Forældre til handicappede børn må slås for børnenes interesser. Der er fortsat helt uacceptable ventelister i børnepsykiatrien.
Statsminister: det kan gøres bedre
Vi vil slås for et tolerancens Danmark.
Vi deler fuldstændig kritikken af 24-årsreglen og det er fantastisk, at regeringen på den mest arrogante måde tilbageviser kritikken fra Center for Menneskerettigheder.
Vi vil have integration i stedet for diskrimination. Det kræver en målbevidst indsats på arbejdsmarkedet, i uddannelserne og i boligområderne.
Lad os diskutere problemerne men samtidig fokusere på løsningerne.
Økonomerne ømmer sig over, at der bliver mangel på arbejdskraft og vil derfor afskaffe efterlønnen.
Hvordan kan man hævde at der er mangel på arbejdskraft når omkring 800.000 mennesker i den arbejdsdygtige alder er sat udenfor arbejdsmarkedet?
Mange af dem er indvandrere, men vi har et fundamentalt andet menneskesyn end højrefløjen. For os ligger der muligheder i ethvert menneske, uafhængig af race, kulturbaggrund, religion, køn osv. Opgaven er at skabe rammer for, at disse muligheder kommer frem i lyset hos de mange, som i øjeblikket sættes udenfor.
Det handler integrationspolitik grundlæggende om.
Også på det punkt står vi midt i en værdikamp.