Kære Venner,
Det er en stor glæde for mig at være inviteret her i dag.
Det kurdiske folk er Danmarks nære venner.
Vi nærer samme håb om en fredelig fremtid og udbredelsen af demokrati og menneskerettigheder, både i mellemøsten og i resten af verden.
Vi er som folkeslag bundet sammen både af vores fælles geopolitiske interesser, men i særdeleshed også af mange års fredelig og hyggelig sameksistens her i Danmark.
For mig er I, det kurdiske folk, måske det bedste bevis på folkeslags kulturelle overlevelsesevne.
I er, med jeres op mod 30 millioner mennesker, det største folkeslag i verden uden en stat. Men I er samtidig, som I er samlet her i dag, beviset på styrken og sejheden af jeres identitet som etniske kurdere.
Det kurdiske folks 2500 år lange historie underlagt fremmede regimer i Mesopotamien, beviser den kurdiske kulturs ukuelighed.
I viser os, at mens nationalstaten som begreb i dag er under forandring, så er folkeslagenes kultur noget konstant, noget almen-menneskeligt.
Og det er jo lige præcis derfor - fordi det kulturelle fællesskab er en så fundamental del af vores liv som mennesker, at vi skal værne om retten til at kunne dyrke hver vores kultur, hver vores historie og hvert vores sprog.
Det er derfor, at det er et overgreb, når kurdere nægtes adgang til at bruge sit modersmål. Det er et overgreb når I hindres adgang til frit at udfolde jeres kultur. Uanset om dette sker i Tyrkiet, i Iran, i Irak eller i Syrien.
Det er en forbrydelse, når kurdere fordrives fra landsbyer i Østtyrkiet. Det er forbrydelser imod menneskeheden, når kurderne igennem tiden har været udsat for folkemord og forfølgelse. Og der er ingen undskyldning for disse forbrydelser. Kun fordømmelse.
Det er vigtigt for Socialdemokraterne, at vi sammen udvikler verden i en retning, hvor det er rettens magt, der gælder, og ikke magtens ret.
Kurderne i Tyrkiet har i alt for mange år oplevet, hvor svag den internationale retsorden er, hvis staterne ikke lever op til deres forpligtelser.
Det beviser de hundredvis af sager imod den tyrkiske stat, I har anlagt ved den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Den internationale retsorden kræver, at staterne lever op til den.
Vi arbejder for mere demokrati, større beskyttelse af menneskerettighederne og mere retsorden.
Dette skal ikke bare gælde inden for staterne i verden, men også mellem staterne.
Vi forstår godt, at Iraks kurdere glæder sig over, at tyrannen Saddam Hussein er væk.
Men Socialdemokraterne var imod, at Danmark og ’koalitionen af de villige’ gik i krig imod Irak. Vi mener, det var et skridt i den helt forkerte retning at gå uden om FN. Vi mener, at våbeninspektørerne skulle have haft tid til at gøre deres arbejde færdig.
Vi mente før krigens begyndelse, at der var grund til at tvivle på de begrundelser som koalitionen fremførte.
En tvivl, der senere har vist sig fuldt ud berettiget.
Og frem for alt frygtede vi, at der ikke var en plan for at vinde freden, når krigen var vundet. Det har vi hidtil følt os sørgeligt bekræftet i.
Socialdemokraterne mener, at hvad verden har brug for er, at vi holder fast i de demokratiske principper – også globalt - og ikke bare overlader ledelsen til det land, der til enhver tid har den største militære kapacitet.
Dette er afgørende for, at vi kan bygge en fælles fremtid ikke bare med fred, men også med fordragelighed og ordentlig sameksistens.
Grundbegreberne i den socialdemokratiske tanketang er frihed, lighed og solidaritet.
Frihed til at leve et værdigt liv med politiske, kulturelle og sociale rettigheder. Og frihed til at vi hver især kan få de bedste rammer til at udfolde vores unikke potentiale.
Lighed mellem folkeslag, mellem kulturer, mellem etniske grupper, mellem folk uanset deres oprindelse, politiske orientering, religion eller køn. Lighed, fordi alle mennesker er lige værdifulde for vores samfund, og fordi vores samfund er summen af det, vi alle sammen yder til det.
Og solidaritet, fordi vi tror på, at de med overskud har en menneskelig forpligtelse til at hjælpe dem uden. Fordi vi tror på, at vi med en fælles indsats kan forbedre vilkårene for de svage i vores eget samfund og uden for.
Solidaritet, fordi vi nægter at acceptere krænkelser af menneskerettighederne for det kurdiske folk og for andre undertrykte folkesalg verden over.
Vi ved at forandringer er mulige hvis vi er mange nok. Hvis vi virkelig tror på det og hvis alle kræfter sættes til.