Anne Grete Holmsgaards 1. maj-tale

Viden om miljøvenlig energi er vejen til mere beskæftigelse"
 
Om ganske få uger forlader den sidste slagteriarbejder Danish Crowns slagteri i Hjørring. Da lukningen af slagteriet blev offentliggjort midt under valgkampen var alle TV stationerne i nogle dage rettet mod Hjørring, og der blev givet rigtig mange politiske løfter om hvad der ville blive sat i stedet til de fyrede slagteriarbejdere. Det meste var der ikke indhold i.

Men et tilbud var der faktisk indhold i. Det kom ikke fra politikerne, men derimod fra solvarmevirksomheden, ARCON, der ligger kanske få km. herfra. ARCON tilbød at omskole slagteriarbejderne. Og tilbød desuden job. Den eneste forudsætning var, at staten ville hjælpe med til at sætte skub i udbygningen med solvarme igen, efter 3-års ørkenvandring. ARCON fik aldrig et svar, og det er jo det samme som et klart nej.

Anders Fog Rasmussen holder mange flotte taler. Her siger han gang på gang, at det ”De andre kan gøre billigere skal vi gøre bedre”. Det kan man jo kun være enig i. Vi er jo alle sammen vokset op med, at vores viden er vores vigtigste råstof.

Solvarme er faktisk et af de områder område, hvor vi - ironisk nok - er rigtig dygtige. Europas største solvarmeanlæg ligger i Danmark, på Ærø. Et andet område er vindenergi. Vi har endnu næsten halvdelen af verdensmarkedet på vindenergi og over 20% af den strøm I og jeg trækker ud af stikkontakten kommer fra vindmøller. Vi er blandt de bedste i verden til at lave biogas. Vi har potentialet til at blive førende i bølgeenergi. Og vi har et kæmpe potentiale i mere effektiv anvendelse af energi .

Lad mig komme med et enkelt eksempel:

Af den energi, vi i dag bruger til varme og el kan vi undvære 40%, uden på nogen måde at skulle have det mindre varmt eller mindre lyst. Det er oven i købet sådan, at det er en god forretning for den enkelte boligejer eller virksomhedsejer. Beregningerne er ikke mine. Det er regeringen selv, der har beregnet det. Vi har så kørt det engang igennem de helt gængse økonomimodeller, der viser, at det vi skabe 18.000 job i den private sektor, hvor langt defleste job er jo til ufaglæret og faglærte, der er de to grupper der er mest i farezonen pga. udflytning af job.

Den viden, det vidensamfund, der bliver sagt så mange ord om i alle skåltalerne, har vi faktisk her. Lige omkring os. Udviklet af mennesker, der kan se mulighederne og har kæmpet for at omsætte den til nye virksomheder og job, der samtidig respekterer, at vi ikke bare kan satse på, om vi bruger løs af den billige olie og naturgas uden tanke for miljøet og de generationer, der kommer efter os.

Men overfor denne guldgrube af viden og muligheder foretrækker regeringen den gammelliberalistiske formel om at , at store skattelettelser er vejen frem, for så skal markedet nok af sig selv klare ærterne. Og her ser de så helt bort fra både den asociale omfordeling, som skattelettelser har været OG det forhold, at job og job ikke er et fedt.

Det er ikke ligegydlgt om vi skaber job, hvor vi bestræber os på at undgå farlige kemikalier, eller at rå forbruge de sparsomme olie- og naturgasrecourcer. Eller om vi skaber job, hvor vi giver en hat i, om produkterne forurener.

... og en bæredygtig fremtid

Vi ved nemlig godt, at vi trækker meget hårde veksler på naturens kassekredit. Vi bruger ganske enkelt så hårdt af naturen ressourcer, at vi, som den første generation er ved at undergrave livsvilkårene for fremtidige generationer.

Den globale opvarming er ikke blot et diskussion for kloge hoveder i forskerverden. Den er desværre en realitet, der ikke bare truer med, at lavliggende områder vil bliver oversvømmet i dette århundred, men at de store glechere rundt om i verden vil smelte med faretruende konsekvenser for millioner af menneskers drikkevand, vand til husdyr og vand til landbrug.

Det forhold, at vi er 6 mia. mennesker på denne klode gør, at vi ganske enkelt er nødt til at skabe fremtidens job på bæredygtigt grundlag - også hvis vil tage de enorme forskelle mellem rig og fattig alvorligt og være solidariske med både de mange i [den] tredije [sic] verden, der arbejder under helt forfærdende forhold og vores egne børnebørn og oldebørn.

Så kom ikke her og sig, at der ikke er forskel på højre og venstre i dansk politik. Der er afgørende forskel. Vi kan ikke fortsætte med at producere som i det gamle industrisamfund, hvor vi vitterlig troede, at naturens ressourcer er uudtømmelige. I dag ved vi, at det ikke passer. Det er derfor helt afgørende, at vi bruger vores viden maksimalt, så vi formår, at skabe fremtidens job på et bæredygtigt grundlag.

Den danske model handler om mindre forskelle - og den er truet

Det er ikke ret mange år siden, at der var et politisk flertal, der talte stolt om den danske model. I dag ignoreres den af det politiske flertal. Men for mig er den fortsat en model. Ikke statisk, men en dynamisk måde at tænke på.

Det unikke ved den danske model, er nelig ikke kun et godt velfærssystem eller respekten for aftaler på arbejdsmarkedet. Den er meget mere: En gurndlæggende solidarisk model, hvor vi stiler mod at udjævne sociale skel (sorte som hvide). Og en model, hvor der er respekt for det folkelige engagement. En model, hvor der er respekt for, at viden ikke bare er noget der udgår fra de højestuddannede, men netop består i en kombination af forskellige typer af viden. Og en model, hvor vi har skabt fremadrettede resultater ved at stille høje miljøkrav.

Det er vores vision at gøre Danmark til et synligt udstillingsvindue for, hvordan vi både skaber job og gør det på et bæredygtigt grundlag. Ikke kun indenfor energisektoren, men bredt set. Og det er for mig helt afgørende, at mens man godt kan være rød uden, at være grøn. Så kan man ikke være grøn uden at være rød.

For er der noget, der er en udfordring for ultraliberalismen, og dens ligegyldighed overfor almindelige menneskers trivsel, her - og globalt, så er det kampen for at styre markedet, så et produkt ikke er lige godt, uanset om det er smækfyldt nmed farlige kemikalier eller ej. Uanset om det er proppet med tilsætning af kunstige vitaminer eller baseret på gedigne sunde råvarer.

Der er tilsyneladende nogle, der tro, - og gerne vil have os til at tro - at der findes en eller anden hemmlig [sic] gældssaneringsordning, hvor vi bare kan forsætte overforbruget af naturens ressourcer, og så få det hele klaret ved kasse et, når det bliver synligt, at den er rigtig gal. Men en sådan ordning findes ikke.

Om få måneder skal vi stemme om EU’s forfatningstraktat. Mange mennesker er i tvivl. Og jeg forstår dem. EU virker ofte uoverskueligt. Den nære mere overskueligt. Men jeg er ikke i tvivl om, at vi og jeg personligt anbefaler et ja.

Det gør jeg, fordi forfatningstraktaten er bedre, end den traktat, vi har nu, Nice-traktaten. Den er mere demokratisk. De folkevalgte får væsentlig større indflydelse, hvilket både betyder større nærhed til borgerene, et langt stærkere demokratisk modspil til ministerrådet og et langt stærkere modspil til de pengestærke lobbyister, der har alt for let spil så længe, at magten især ligger i ministerrådet.

Med forfatningstrakteten bliver princippet om åbenhed skrevet direkte ind i EU lovgrundlag, og det kommer til at stå som det allerførste i forfatningstraktaten, at EU er baseret på retsstaten, ligestilling, solidaritet osv.

Forfatningstraktaten er vigtig for, at udvidelsen med 10 nye medlemslande kan fungere og vi får med forfatningstraktaten et bedre grundlag for at kunne udvikle EU til et konfliktløsende alternativ til USA’s dominerende militarisme.

Men jeg anbefaler også et ja fordi vi betragter EU som nen politisk kampplads, hvor det er vigtigt, at progressive politikere er til stede,. For at sætte de rigtige dagsordener og for at kæmpe for, at europa bliver en foregangsregion. Socilalt, miljømæssigt og sikkerhedsmæssigt.- Det er ganske enkelt alt for farligt, forsat at overlade den globale dominans til USA - med denne store stats militaristiske tænkning, fornægtelse af globale uligheder og ligegyldighed overfor klodens miljø.

Fra det europæiske vil jeg godt vende mig til det nære. Kommunalreformen. Kommunalreformen er blevet lanceret under overskriften decentralisering. For en overfladisk betragtning kan det godt lyde rigtigt, for meget mere bliver jo med reformen smidt ud til kommunerne. Bag denne overflade gennemer der sig imdilertid en anden sandhed. En sandhed, hvor der sker en stærk centralisering til staten.

En sandhed, hvor vores sudhedsvæsen bliver overladt til regioner, der ikke får ret til at opkræve skatter, og derfor reelt bliver dybt afhængige af staten. En sandhed, hvor små sygehuse nedlægges i rivende hast. Og hvor de små samfund ganske enkelt risikerer at tørre ud. Regeringen har mildt sagt ikke været interesseret i at lytte, og det ser derfor ud til at reformen bliver kørt igennem på det snævrets mulige flertal.

Det er skammeligt, Og lade mig derfor blot slutte med endnu engang at sige det helt klart. Vi lever ikke i et land, hvor det er et fedt om man taler højre eller venstre. Der er forskel, og den forskel har stor betydning for, hvad det er for et land, vi skal leve i fremover...