Fanny Marie Anette Hjelmer

Marie Hjelmer tilhørte den gruppe af kvinder, der blev rekrutteret til stemmeretskampen i begyndelsen af 1900-tallet og derefter gjorde hele turen med i kvindebevægelsens forreste række, i kommunalpolitisk arbejde og i Rigsdagen. Hun var opvokset i et præstehjem først på Bjerringbroegnen, senere i Espe på Fyn. Som tiårig mistede hun sin moder, der døde i barselsseng fra seks børn, og som den ældste måtte Marie Hjelmer tage sig af sine små søskende. Faderen, der betegnes som en stille og retsindig mand, giftede sig senere igen. Marie Hjelmers milde og frisindede personlighed havde rod i dette præstegårdsmiljø, det samme havde hendes opfattelse, at det moderlige instinkt burde være grundlaget for alt kvindepolitisk arbejde. Hun uddannede sig som privatlærerinde fra Marie Kruses Skole 1889 og studerede derefter fransk i Paris 1894. Efter hjemkomsten kom hun til Præstø som privatlærerinde i en apotekerfamilie, men afbrød denne gerning ved sit ægteskab i 1898 med Carl Henrik H., der var by- og herredsfuldmægtig i Præstø. I de følgende år fødte hun tre børn, samtidig med at hun deltog i arbejdet på kæmnerkontoret, der fandtes i ægteparrets hjem på Torvet i Præstø. Derved fik hun indsigt i den kommunale administration og udviklede sin interesse for sociale og politiske forhold.

I 1907 kom Marie Hjelmer i kontakt med Elna Munch, der var i færd med at forberede dannelsen af Landsforbundet for Kvinders Valgret (LKV). I et brev til Munch i begyndelsen af 1907 tilkendegav hun, at hun ikke anså sig “egnet til en offentlig Fremtræden”, men ikke desto mindre stod hun allerede to måneder efter i spidsen for en lokal valgretsforening med 42 medlemmer. Præstø Kvindevalgretsforening blev med ca. 300 medlemmer en af de mest aktive i LKV, og Marie Hjelmer, der delte partipolitisk ståsted med den radikale Munch, blev en af LKVs faste støtter. I hele organisationens levetid, 1907-15, fik hun sæde i landsorganisationens hovedbestyrelse, hvor hun fik ansvaret for at føre bestyrelsens protokol. I 1909 kunne kvinder for første gang deltage i de kommunale valg, og Marie Hjelmer stillede op som kandidat for Det Radikale Venstre (RV) og opnåede som den eneste kvinde og eneste radikale valg til Præstø byråd. Hun genvalgtes frem til 1919, hvor ægteparret forlod Præstø. Allerede efter få måneder i byrådet tog hun initiativ til oprettelsen af et kommunalt folkebibliotek i Præstø, og hun gjorde sig desuden gældende i fattigudvalget, alderdomsudvalget og skolekommissionen, de steder, hvor kvinder efter hendes mening havde de bedste forudsætninger for at gøre en indsats. Navnlig i de vanskelige år under Første Verdenskrig fik hun betydelig indflydelse med sine demokratiske og socialt betonede standpunkter. Efter opnåelsen af kvindelig valgret i 1915 fortsatte Marie Hjelmer sit kvindepolitiske arbejde i Dansk Kvindesamfund (DK), først i Præstøkredsen, der oprettedes 1915 med Fanny Ridiger som formand. I 1919 flyttede hun med sin mand til Ringsted, hvor han var blevet udnævnt til politimester, og hun fortsatte også her sit virke, i perioden 1922-36 som medstifter af og formand for DKs Ringstedkreds. Ligeledes engagerede hun sig i fredssagen som stifter af og mangeårig formand for den lokale afdeling af Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed.