Anders Sandøe Ørsted

Anders Sandøe Ørsted, 21.6.1816-3.9.1872, dansk naturhistoriker, professor i botanik ved København Universitet 1862-72 og forfatter til en række vigtige afhandlinger om bl.a. botanisk og zoologisk systematik, økologi, plantemorfologi og skadesvampe; nevø af A.S. og H.C. Ørsted. I 1843 fik han universitetets guldmedalje for en afhandling om Danmarks ledorme (Annulatorum Danicorum Conspectus), og i 1844 fik han doktorgraden for afhandlingen De Regionibus Marinis, en naturhistorisk monografi om Øresund. Den beskriver algernes fordeling i havet og spillede længe en rolle for biologiske undersøgelser.

1845-48 rejste Ørsted i Caribien og Centralamerika, hvor han foretog zoologiske og botaniske indsamlinger. Efter sin udnævnelse til professor blev hans studier overvejende botaniske, en overgang især mykologiske; han opdagede forbindelsen mellem sevenbommens bævrerust og pæretræets gitterrust og var således medvirkende til at påvise værtsskiftet hos visse rustsvampe.