Skip to content

Malthe de Leschzky Kofoed Caspersens tale "Finanslov til gratis tandpleje for alle" ved Talefest Øst

Mikkel Randløv/elektrofilm.dk

Om

Taler

Malthe de Leschzky Kofoed Caspersen
Elev på Vordingborg Gymnasium og HF

Dato

Sted

Gentofte Hovedbibliotek

Tale

Ønsker vi et godt helbred uden sygdomme fremover, så er kampen om sundhedsfordelende ved fri tandpleje, der vi skal sætte ind. 
Vi ser i dag, at danskerne selv skal betale 80 % af tandlægeregningen - (Er det okay?). Når børn og unge når den voksne alder og ikke længere indkaldes automatisk til tjek hos den kommunale tandpleje, er det de færreste, som finder vejen til tandlægestolen. Om det skyldes forglemmelse eller bevidst prioritering - det koster i hvert fald pludseligt penge, og derfor går det ud over befolkningens mundhygiejne og sundhed. 
I dag får alle børn og unge i alderen 0-18 tilbudt gratis kommunal tandpleje. 
I juli 2022 blev der vedtaget en ny finanslov, hvor unge i alderen 18-21 kan få tilbudt gratis tandpleje i ungdomsplejen eller privat praksis - Men er det godt nok? For hvad med resten af den danske befolkning på knap 6 millioner? Skal de ikke også have lov til fri tandpleje? Skal min farmor på 81 år prioritere, i mellem om hendes folkepension, skal gå til et implantat, eller de ”hverdags behov”, som hun i forvejen økonomisk kæmper med at få opfyldt?
Vi lever i en tid hvor vi ønsker at levere længere og her spiller tændernes hygiejne en rolle.
Spørgsmålet som ofte kan rejses er: Hvad kan jeg gøre for at leve længere? Og svaret ligger ofte på: Spis sundt, bevæg dig og gå til tandlæge. Men hvorfor halter vi sådan efter? Vi ved at tænder og mundhygiejne spiller en stor rolle her. 
Jeg er så heldig at være en del af det aldersspænd, som i 2022 fik mulighed for fri tandpleje. Og jeg har bestemt nydt godt af det. D. 2/2 fik jeg nemlig muligheden for at få trukket mine visdomstænder ud - en regning, som foruden ordningen, ville lyde på ca. 5000 for to tænder og med en usikkerhed for at få revet en kindtand ud - hvoraf et implantat ville koste i alt 26.000 kr. Hvordan skulle en knægt som mig på 19 år, med fritidsjob og på SU, kunne lægge 30.000, hvis uheldet var ude? (Og jeg ikke var under den nye ordning?) Det ved jeg ikke (pause), og det samme må gælde de personer, som står i samme situation, unge under uddannelse, nybagte forældre, der kæmper med økonomien eller de ældre.  
Det vil finansielt blive en stor omvæltning for den danske økonomi, men i en tid, hvor sundhed og trivsel er vigtig for vores livskvalitet og velbefindende, er det afgørende, at vi tar´ skridtet til en sikrere og trykkere fremtid for alle uden sygdomme. 
Fri tandpleje underlagt sygesikring er ikke blot en fordel for individet, det er en investering i vores fælles velfærd og sundhed - færre gange skal vi altså bøvle med sygdomme, opstået af karies i mundhulen. Og hvad angår, hvor pengene skal komme fra, kunne vi f.eks. forhøje prisen på den enkelte cigaretpakke og bruge dem i sundhedssektoren… og nu tænker jeg bare højt, måske på fri tandpleje. Vi vender skuden fra dårlig livsstil til god livsstil, skandaløse vaner til gode vaner og dårlig sundhed til en positiv sundhed.
Vi har allerede set positive skridt med gratis tandpleje til børn og unge, men det er ikke tilstrækkeligt. Alle fortjener adgang til ordentlig tandpleje, uanset alder og økonomi. Vi kan ikke tillade, at vores ældre borgere eller dem med knapt råd står over for valget i mellem at bevare deres tands sundhed eller opretholde en værdig livsstil.
Lad os derfor se op, ud og mod en fremtid, hvor alle borgere har adgang til den nødvendige tandpleje under sygesikringen. Lad os investere i vores fælles sundhed og velbefindende. Lad os skabe en fremtid, hvor valget mellem sundhed og økonomi ikke længere er en bekymring. Med finansloven skal vi begynde med at udvide vores velfærdsrettigheder, små nyk op, indtil det er gratis for alle. Forandring begynder med os alle, og sammen kan vi opbygge en lysere fremtid for os selv og kommende generationer. 
TAK

Kilde

Kilde

Manuskript tilsendt af taler

Kildetype

Digitalt manuskript

Ophavsret

Tags

Relateret