Er du eller kender du Årets Nye Stemme 2025?
Kender du et ungt taletalent, der fortjener 5.000 kr. og et taleuddannelsesforløb? Nu kan du nominere unge talere til Danske Talers Talentpris ’Året Nye Stemme’.
Prisen ’Årets Nye Stemme’ uddeles til en ung, der i særlig grad har udvist modet til at tage ordet og holde tale om et tema eller med udgangspunkt i en personlig historie, som flere kan spejle sig i.
Det skal du gøre
Send mindst to taler af personen, du ønsker at nominere, til @dansketaler på Instagram eller på mail redaktion@dansketaler.dk. Talerne skal enten være på lyd, video eller skrift. Deadline for at nominere er 5. maj. Du må gerne nominere flere og også gerne dig selv. Prisen uddeles til unge under 30 år.

Hvorfor en talentpris til unge?
Trods en høj viden om demokrati blandt danske unge viser den nyeste ICCS-rapport samt DUF’s demokratianalyse, at mange unge har lav demokratisk selvtillid.

Marie Holt Hermansen, der var finalist ved Årets Nye Stemme 2024, udtrykker det ret præcist i sit indlæg i K-forum d. 28. august 2024:
“Vi unge er ikke ligeglade, vi er usikre... demokratiet har brug for os alle sammen, uanset størrelsen på vores problemer.”. Det tyder altså på, at der er behov for at opbygge en kultur, hvor unge føler sig trygge ved at udtrykke sig og oplever, at deres stemme er vigtig, uanset emnets størrelse eller alvor. Vores mål er derfor at skabe en platform, hvor unge kan udvikle deres retoriske færdigheder og blive hørt i den offentlige debat.

Sidste års finalister til DR's Grundlovsfest ved DR Byen. Foto: Bjarne Bergius, DR
Tuborgfondet støtter ’Årets Nye stemme’:
"Unges stemmer er afgørende for et levende og inkluderende demokrati. Men det kræver mod at tage ordet – og det mod vil vi gerne være med til at styrke. Årets Nye Stemme er med til at give unge en platform, hvor deres holdninger ikke bare bliver hørt, men også taget alvorligt. Vi tror på, at unges demokratiske selvtillid og engagement vokser, når de oplever, at deres stemme bliver hørt – og det har vi brug for som samfund" siger Mathias Findalen, Programansvarlig for Demokrati i Tuborgfondet.

Talerprisen uddeles i samarbejde med Danmarks Radio, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Erhvervsskolernes ElevOrganisation, Landssammenslutningen for Handelsskoleelever, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Dansk Ungdoms Fællesråd, Sammenslutningen for Unge Med Handicap og Sind Ungdom.

Lærke Fentz blev Årets Nye Stemme 2024. Foto: Bjarne Bergius, DR
Hvor og hvornår uddeles prisen?
Prisen uddeles på Grundlovsdag d. 5. juni i samarbejde med DR. Det er gratis at deltage, så tag dine venner og familie med til årets fest med demokrati og fællesskab i centrum. Nærmere informationer om tid og sted kommer.
Opbakning fra ungdomsorganisationer
Joachim Ekstrand Federspiel, forperson for DGS, ser et stort potentiale i Årets Nye Stemme: “Som ungdomsorganisation er det vigtigt, at vi kultiverer og styrker unges stemmer, der alt for ofte bliver overhørt i den offentlige debat. Det er derfor også vigtigt, at vi hylder og værner om de taler, som unge giver.”

Vores jury udvælger fem finalister, og vinderen findes efterfølgende via en brugerafstemning på dr.dk.
Juryen er:
Jakob Holm, forperson, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever
Anneline Larsen, repræsentant for Dansk Ungdoms Fællesråd
Kasper Stisen, ungdomskonsulent i Fagbevægelsens Hovedorganisation
Lærke Kjær Fentz, sidste års vinder af Årets Nye Stemme
Joachim Stærk Ekstrand Federspiel, forperson, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning
Jimmi Elley Nielsen, formand, Sind Ungdom
William Korte, forperson for Sammenslutningen af Unge Med Handicap
Mads Haugbølle, forperson Erhvervsskolernes Elevorganisation
Samt en unavngiven fra Danmarks Radio