Bestyrelsen for Danske Taler består af en række prominente personer med interesse i retorik og sprog. Herunder kan du læse lidt mere om hver enkelt og hvorfor vedkommende har valgt at arbejde med Danske Taler.
Jesper Troels Jensen
Formand for Danske Taler
Rådgivende retoriker, foredragsholder
Det hele begyndte i 1976 med en henvendelse fra AOF i Aarhus hvor jeg blev bedt om at holde et kursus i talerteknik. I den forbindelse havde jeg behov for en lang række taler til brug som eksempler i undervisningen. Der fandtes meget få trykte taler og kun enkelte bøger med taler i. Jeg begyndte derfor at samle på taler og har gjort det lige siden.
Jesper Troels Jensen er uddannet retoriker og medejer, partner og formand for Rhetor – rådgivende retorikere. Han arbejder med andre folks kommunikation gennem både foredrag, kurser og intensive forløb. Det kan dreje sig om den almindelige og daglige kommunikation. Det kan være i forhold til virksomheder der ønsker at få en bedre og mere humoristisk tone og derved bedre arbejdsglæde. Og der kan også være tale om politikeren eller bestyrelsesformanden der skal virke overbevisende ved generalforsamlingen.
Jesper Troels Jensen har bl.a. bidraget til bøgerne Talerteknik – en håndbog i retorik og Retorik i jura. Han er desuden efterspurgt af journalister når spørgsmålene går i retning af politikernes kommunikation og tale.
Christian Kock
Professor I retorik
Taler er handlinger, ofte af den største betydning for landets historie, identitet og fremtid. Derfor er det vigtigt at alle kan finde dem og studere dem i detaljer.
Christian Kock er professor i retorik ved Københavns Universitet og har bl.a. forsket i politisk argumentation og debat, journalistik, retorikhistorie, troværdighed, skriftlig fremstilling, litteraturvidenskab, lingvistik, skrivepædagogik samt litterær og musikalsk æstetik. Han har været gæsteprofessor ved Indiana University, USA, og er forfatter eller medforfatter til bl.a. Litteraturoplevelse; Retorik der flytter stemmer; Skrivehåndbogen; Skriv kreativt; Skriv i alle genrer; Forstå verden: Politisk journalistik for fremtiden; De svarer ikke: Fordummende uskikke i den politiske debat, De lytter ikke: politikernes udenomssnak – spot den, stop den; Rhetorical Citizenship and Public Deliberation; Contemporary Rhetorical Citizenship samt mange videnskabelige og populære artikler. Han har haft stor kursusvirksomhed, især med emner inden for skriftlig kommunikation. Han optræder ofte i medierne og har bl.a. været fast kommentator om medier i dagbladet Politiken.
Sabine Kirchmeier
Direktør for Dansk Sprognævn
Gorm Tortzen
Formand for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.
En stor del af den antikke litteratur omfatter forskellige former for taler og retorisk teori. Disse tekster har spillet og spiller fremdeles en stor rolle i alle former for praktisk og teoretisk retorik, og jeg ønsker med mit arbejde i Danske Taler at være med til at udbrede kendskabet til denne vigtige del af den fælleseuropæiske kultur, både i gymnasiet og andre steder i det danske samfund.
Chr. Gorm Tortzen (f. 1951) er cand. mag. ekstern lektor i klassisk filologi ved Københavns Universitet, formand for Det danske Sprog- og Litteraturselskab. Derudover har han været redaktør på Platons Samlede Skrifter i ny oversættelse (2009-2015), og han oversætter græsk, romersk og senere latinsk litteratur.
Leena Hastrup
Bestyrelsesmedlem i Retoriklærerforeningen og lektor ved Nyborg Gymnasium
Tonny Skovgård Jensen
Ansat på Det Kgl. Bibliotek som vicedirektør, Nationalbibliotek Aarhus
Marie Maegaard
Leder af Sprogforandringscentret på Nordisk Forskningsinstitut, Københavns Universitet
Jeg er engageret i Danske Taler fordi taler er sprogvidenskabeligt interessante. Jeg er selv lingvist og primært talesprogsforsker, og nedskrevne taler er en særlig form for skriftsprog – nemlig skriftsprog som er beregnet til oplæsning, altså talesprog. Det er en meget speciel genre, og samtidig er det en genre som primært er blevet undersøgt retorisk og ikke med sociolingvistiske briller som mine. Til daglig driver jeg Sprogforandringscentret på Københavns Universitet hvor vi med en af verdens største samlinger af transskriberet talesprog udfører analyser af sprogforandringer i dansk. Mit håb er at Danske Taler med tiden kan udvikle en tilsvarende database med sofistikerede søgefunktioner som vil gøre det muligt at udføre detaljerede sprogvidenskabelige analyser af materialet.
Marie Maegaard (f. 1974) er ph.d. i sociolingvistik og har arbejdet med sproglig variation i mange egne af landet, bl.a. Køge-projektet i 1990’erne, og som forsker på Sprogforandringscentret har hun endvidere studeret variation i bl.a. Vestjylland, Østjylland, på Sjælland og i København. Hendes forskning drejer sig primært om sproglig variation og social betydning, dialekter, sprogholdninger og sprogforandring.
Alex Ahrendtsen
Folketingspolitiker
- Danske Taler er en talesamling. Samlingens primæraktivitet er indsamling og offentliggørelse af væsentlige danske taler.
Talerne udvælges efter en række væsentlighedskriterier og gengives uredigerede og i fuldtekst. - Danske Taler rummer sekundært en samling af retorisk faglitteratur. Hovedsageligt artikler hvis indhold centrerer sig omkring taleskrivning, taleanalyse samt teori om mundtlighed og offentlig retorik. Faglitteraturen kan downloades direkte fra siden.
- Danske Taler er en gratisressource der frit kan benyttes af enhver med interesse for det talte ord.
- Danske Taler er non-kommerciel og tværpolitisk.
- Danske Taler stræber mod at dække bredt og differentieret: historisk, politisk, kulturelt og etnisk.
I begyndelsen var ordet
Danske Taler udspringer af en retorisk verdensforståelse. Vi kommer hverken uden- eller bagom sproget. Med sproget former vi vores samfund, vores tro, ideer, politiske overbevisninger – og alt det andet. Vi bruger ordene til at finde mening i kaotisk virkelighed og til at skabe orden i komplekse problemstillinger. Vi bruger ordene til finde og foreslå en vej fremad. Således er mundtlig kommunikation – taler og samtaler – nøglen til hvad der går for sig blandt mennesker i deres samfund.
En fælles retorisk hukommelse
I mundtlige kulturer bæres historie og traditioner fra generation til generation via mundtlige fortællinger. Således bevares viden, og således opnås en fælles historisk og politisk hukommelse. Men i skriftbårne kulturer som vores forholder det sig anderledes. Mængden af information er for tung. Vi har ikke tid til at fortælle og genfortælle, og vi kan ikke memorere den store mængde viden. Alligevel har vi brug for at huske hvad der blev sagt og gjort – derfor Danske Taler. Med talesamlingen forsøger vi at indfange og gemme de talte ord. Vi ønsker at dokumentere mundtligheden og dens udvikling i det danske samfund.
Danske Taler er et opslagsværk og en inspirationskilde til gavn for samfundsdebat og –udvikling, og ikke mindst til brug for studier og forskning. Danske Taler er forsøget på at skabe en fælles retorisk hukommelse.
Danske Taler og retorikvidenskaben
Retorik er kunsten at tale godt og overbevisende – en mere end 2000 år gammel kommunikationsvidenskab. Dog, talen er vanskeligere at mestre end som så, og derfor studeres veltalenhedens kunst endnu – og fremover. Som åben og offentligt tilgængelig samling ønsker Danske Taler at bidrage til og fremme retoriske betragtninger af enhver art.
Danske Talers bomærke
Våbenmaleren Ronny Andersen har tegnet mærket der blasoneres således:
”I rødt felt et oprejst sølvsværd med femkantet sværdknop, ledsaget på hver side af en naturlig lilje på stængel med fire blade og med guldstøvdragere.”
Fru Rhetorica
Danske Talers bomærke er designet med udgangspunkt i den allegoriske fremstilling af retorikken, ’Fru Rhetorica’. Liljen og sværdet som begge udgår fra kvindens mund, symboliserer retorikkens to kernemidler: den blomstrende tale (ornatus) og sproget som våben (middel til overtalelse, persuasio). Sværdets håndtag er femkantet i henhold til den klassiske retoriks fem forarbejdningsfaser: inventio, dispositio, elocutio, memoria og actio.
Kan du hjælpe os?
Danske Taler er en non-profit aktivitet. Samlingens pleje og fortsatte vækst afhænger derfor af frivillig arbejdskraft.
Vi hører gerne fra dig hvis du ligger inde med talemanuskripter, råder over retorisk faglitteratur, har en god ide – eller hvis du har lyst til at deltage i arbejdet med Danske Taler.