Tak, formand. Det er et nyt år, en ny virkelighed, samarbejde i en ny betydning. Det er nyt for mig at stå her, en ny virkelighed. Jeg er umådelig taknemlig for at have fået opgaven og ikke mindst tilliden fra de færøske vælgere. Ligesom min forgænger er jeg overbevist om, at de nordatlantiske folketingsmedlemmer er et vigtigt led i at sikre et godt samarbejde mellem rigsdelene – og det er lige præcis det, der er og bliver mit udgangspunkt og det fundament, jeg ønsker at bygge min forholdsvis nye politiske karriere på, nemlig samarbejde.
I Danmark har vi nu fået en historisk regering hen over midten. Det er et samarbejde, som ikke er baseret på manglende alternativer, men som er baseret på en nødvendighed af at finde brede løsninger, også for rigsfællesskabets fremtid. Færøerne har ligeledes fået en ny regering. Mit parti, Sambandsflokkurin, er desværre ikke en del af den, men Sambandsflokkurin vil være en konstruktiv medspiller for den færøske regering i de sager, som vi tror på, og hvor et bredt samarbejde kan gavne det færøske samfund. Det er kun en fordel, at vi samarbejder bredt, for vi lever i tider, hvor det er nødvendigt.
Vi lever i en anden virkelighed, end vi gjorde for blot et år siden. Vi må forholde os til en uforståelig og usikker verden. Der er krig i Europa; Putin gjorde det, som vi alle troede hørte fortiden til. Færøernes forhold til Rusland har ikke ligefrem været elefanten i rummet – nærmest tværtimod. Færøernes fornyelse af fiskeriaftalen med Rusland har været et meget omtalt emne, særlig i de danske medier. Det kan jeg sådan set rigtig godt forstå, og jeg synes, det er godt, at sagen bliver belyst. Og jeg har ikke tænkt mig at stå her i dag og forsvare aftalen, men jeg vil forsøge at skabe forståelse for baggrunden for den.
Lad mig starte med at slå fast, at beslutningen om at forlænge vores fiskeriaftale med Rusland var svær. Det var et stort dilemma. For på den ene side kan man så lave en demokratisk aftale med et udemokratisk land, eller på den anden side kan vi så være bekendt at overlade forvaltningen af vores fælles fiskebestand til Ruslands hænder og dermed intet opsyn have med bestanden og dens bæredygtighed? Fisk kender som bekendt ingen landegrænser, men samtidig er vi også bevidste om, at vi har et ansvar over for vores allierede i Vesten. Det er et moralsk dilemma, og svaret er ikke entydigt, desværre.
Inden krigen var Rusland en af Færøernes største handelspartnere. Det er de ikke længere. Eksporten til Rusland var i 2021 på 2,3 milliarder danske kroner, hvor den i dag nærmest er ikkeeksisterende. Vi har skullet omstille os til en ny virkelighed og har været nødsaget til at finde nye markeder. I nogle tilfælde har det været muligt, især inden for lakseindustrien, men hvad angår den pelagiske industri – sild og makrel – og eksporten heraf, har det været svært.
Som min forgænger sagde det i næsten hver eneste tale, han holdt på den her talerstol, så er det af enorm betydning, at Færøerne får en bedre handelsaftale med EU. Den forhenværende regering på Færøerne og den forhenværende regering her i Danmark har sat et stort arbejde i gang og lagde mange kræfter i at få en bedre handelsaftale med EU. Det har dog vist sig at være svært at trænge igennem i systemet, og tingene går desværre for langsomt. Vi har i dag mere end nogen sinde brug for, at Danmark som en del af EU er en aktiv medspiller, der støtter og arbejder for en fornyet handelsaftale. For sammen har vi en langt større slagkraft. Vi vælger Vesten, men vi har også brug for, at Vesten vælger os.
Jeg vil i min tid her i Folketinget forsøge at skabe en forståelse for og klarhed over de anliggender mellem Danmark og Færøerne, som vi har tilfælles, som en slags selvudnævnt ambassadør for samarbejde. Så hvis nogen skulle være i tvivl, står min dør altid åben til en snak, også hvis det gælder om, hvordan Færøerne sidste år ødelagde Danmarks rekord for flest VM-kvalifikationskampe uden at lukke et mål ind. Spøg til side.
Jeg mener, det er en bunden opgave for regeringen og hele Folketinget at prioritere de fælles anliggender. Og Færøernes politi har ikke været prioriteret tilstrækkeligt. Befolkningstallet er vokset markant, men normeringerne for politibetjentene er desværre ikke fulgt med, hvilket vanskeliggør ethvert ønske om etablering af nærpoliti på Færøerne. Politiets it-systemer er forældede, og de har mistet adgang til vigtige databaser, og dette er, fordi Færøerne er at betragte som – og hold nu godt fast – et usikkert tredjeland i databeskyttelsesretlig forstand, for så vidt angår rigsmyndighedernes behandling af personoplysninger inden for retshåndhævelsesområdet. Eller sagt på almindeligt dansk: Færøernes politi har ikke samme adgang til databaser, som de danske politikredse har. Og det er ikke godt nok. I flerårsaftalen for politiet indgik det ydermere, at der skulle etableres en skydebane på Færøerne, men det har vi desværre ikke set noget til endnu. Ja, Færøerne ligger langt væk fra Danmark, men vores fællesanliggender skal være på samme niveau, og politiet og kriminalforsorgen på Færøerne skal være ligestillede med de danske. Jeg er overbevist om, at der i regeringen og blandt Folketingets partier er en velvilje over for Færøernes politi. Det ses ikke mindst afspejlet i regeringsgrundlaget. Det er jeg meget glad for, og det kommer jeg til at holde jer op på.
Vi er tre forskellige lande med tre forskellige forudsætninger i et unikt fællesskab. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er stor fortaler for rigsfællesskabet, men et fællesskab og et samarbejde kræver, at vi har forståelse for hinanden og for hinandens ophav, at vi forholder os til hinandens respektive virkeligheder. Jeg møder nogle gange fortællingen om, at Færøerne er et primitivt land, primitivt og konservativt, og at folk flytter fra Færøerne, fordi de ikke passer ind i nogle snævre religiøse rammer. Vi spiser grindehval til morgenmad, har søpapegøjer som kæledyr, kvinder har ingen rettigheder, det er forbudt at være homoseksuel på Færøerne. Det er selvfølgelig karikeret, men det er i hvert fald nogle af de fordomme, jeg og andre færinger møder. Nogle af disse udsagn har rod i virkeligheden, for de kommer selvfølgelig ikke ud af ingenting, men som jeg ser det, er det i dag udsagnene, der skaber virkeligheden, mere end at virkeligheden skaber udsagnene. Det er beklageligt, og det er vi nødt til at lave om på.
Et projekt, der gør op med fordomme og generel uvidenhed om rigsdelene, er projektet Sjómaq. Det er et samarbejdsprojekt mellem Sambandsflokkurin og det grønlandske parti IA. Sjómaq har til formål at skabe kendskab til og forståelse for hinanden samt at oplyse unge i rigsfællesskabet om, hvad vores unikke konstruktion er for en størrelse. Det skal fremme forståelse for vores ligheder, men i den grad også vores forskelligheder. Jeg håber inderligt, at dette projekt kan fortsætte ind i fremtiden. På trods af historiske forskelligheder, trods kulturelle forskelligheder og trods de fremtidige udfordringer står vi sammen. Vi har et unikt rigsfællesskab, et unikt samarbejde, og det er klart, at flere ting kan gøres bedre, men det er mit og vores ansvar, at det bliver bedre.
Den forhenværende S-regering arbejdede helhjertet for at forbedre og udvikle forholdet mellem Færøerne, Grønland og Danmark, og det er jeg virkelig glad og taknemmelig for. Og jeg tror på, at den nye SVM-regering kommer til at fortsætte det gode samarbejde med at udvikle fællesskabet. Det viste statsministeren også i sin åbningstale i går, så tak for det. En ny virkelighed, en virkelighed, der kræver respekt, inddragelse og et tillidsfuldt samarbejde. Som sagt er det et samarbejde, der ikke er baseret på manglende alternativer, men som er baseret på nødvendigheden af fællesskabet. Sambandsflokkurin har altid været garant for samarbejde, og den linje kommer jeg selvfølgelig til at følge. Så jeg ser frem til samarbejdet med jer. Tak for ordet.
