Kære Pia
Hvor er det vildt at tænke på, at vi alle sammen er til stede her i dag for at fejre dine 40 år i dansk politik.
Og her skal jeg måske allerede rette mig selv: For vi er her selvfølgelig for at fejre dine FORELØBIG 40 år i dansk politik.
Og jeg må faktisk også indrømme, at det for mig personligt er ret vildt, at jeg – som næstformand i Dansk Folkeparti – får æren af, at holde en lille tale for dig i dag. Og tag ikke fejl Pia – det er en KÆMPE stor ære! Og det gør mig ufatteligt stolt at få lov til at være med til at fejre og hylde dig på den her måde– guderne skal vide Pia, at DU om nogen har fortjent det!
Og jeg må faktisk også indrømme, at det for mig personligt er ret vildt, at jeg – som næstformand i Dansk Folkeparti – får æren af, at holde en lille tale for dig i dag. Og tag ikke fejl Pia – det er en KÆMPE stor ære! Og det gør mig ufatteligt stolt at få lov til at være med til at fejre og hylde dig på den her måde– guderne skal vide Pia, at DU om nogen har fortjent det!
Jeg læste for nylig et interview med dig, hvor du fortalte om din politiske vækkelse tilbage i 70erne.
Det var dengang, du ellers drønede rundt i Københavns Nordvest-kvarter som hjemmehjælper. Her lagde du heller ikke skjul på, at det var Mogens Glistrup, der inspirerede dig oprindeligt. Jo – for du kunne godt lide folk, der turde at provokere lidt og råbe op i en god sags tjeneste.
Det kan jeg godt forstå. For jeg har det fuldstændig på samme måde.
Forskellen er bare, at min inspiration – den fandt jeg hos dig!
Og skal jeg sige det kort – og i ungdommens sprog – så vil jeg bare sige: Du er SÅ MEGA sej, Pia!
Du har altid været mit forbillede og min rollemodel – lige så længe jeg kan huske.
Du kan være skrap og du kan være kontant. Men du er også rund og lattermild og kan fnise ligesom en skolepige – Jeg kunne virkelig godt unde alle at kende dig fra den side også. For du er jo i allerhøjeste grad et menneske med følelser – og du TØR vise dem.
Jeg kan huske, at jeg som ganske lille pige, hjemme i det mørke Vestjylland, så dig tone frem på mine forældres billedrørs-tv.
Det var jo heller ikke altid, at det gik helt stille for sig. Men jeg husker, at jeg kiggede på skærmen, på dig og tænkte: Wow!! Sikke en kvinde. Sikke et mod- Sådan vil jeg også være!
Det var jo heller ikke altid, at det gik helt stille for sig. Men jeg husker, at jeg kiggede på skærmen, på dig og tænkte: Wow!! Sikke en kvinde. Sikke et mod- Sådan vil jeg også være!
Det kan jo godt være, at de ikke ligefrem står i kø henne på Venstrefløjen for at hædre dig for, hvad du har gjort for kvinderne – og for danskerne – igennem de seneste 40 år.
Men sagen er jo, at du har udrettet ting for vores land, som alle de politisk korrekte aldrig nogensinde kommer i nærheden af at udrette. I din utrættelige kamp for Danmark har du samtidig vist vejen for andre kvinder, som mig – ved at gøre præcis det du har gjort. Tak for det.
Og sikke et monumentalt mod du har udvist – gennem alle årene.
Tænk på al den hån og alle de verbale tæsk du har fået – tæsk for at sige det, som en stor del af danskerne mente og tænkte. Du har kæmpet så heroisk for Danmark. For vores tryghed og vores sikkerhed. PET-vagterne, der følger dig overalt, vidner om de voldsomme konsekvenser, som dit valg i livet har haft for dig og din familie.
Så meget mere respekt har jeg for dig og for det du har udrettet – for du har ikke ladet dig kyse. Aldrig i livet! Du har holdt på dit – og med god ret!
Jeg tror sådan set, at de fleste danskere i dag er glade for, at vi ikke har svenske tilstande, når man ser på udlændingeområdet. Du har helhjertet og passioneret kæmpet for de ældre og fået dyrevelfærd sat på dagsordenen. Det kan danskerne først og fremmest takke dig for, Pia.
Vi er mange, rigtig mange, der er dig dybt taknemmelig – og jeg kan forsikre dig om, at vi er mange, der bakker op om din indsats.
Du gav aldrig op, Pia – og det kan jeg garanterer [sic] dig, at det gør VI heller ikke!
Kæmpe stort tillykke med dagen! Og tak fordi vi må være med til at fejre dig.
