Søren Gade tale ved Pia Kjærsgaards 40-års reception

Kære Pia

Kære Henrik og familie og venner til Pia

Kære kolleger

Jeg er meget glad for, at jeg kan sige nogle ord til dig, Pia, i anledning af dit 40-års jubilæum i Folketinget.

Du fortjener virkelig at blive hyldet for din indsats for det danske folkestyre. Du er en ener i dansk politik.

Med dit jubilæum kommer du i et fornemt selskab med folketingsmedlemmer, der har siddet over 40 år i Folketinget. Det er koryfæer som blandt andet Bertel Haarder, Erhard Jakobsen og Bertel Dahlgaard fra Radikale Venstre.

Du er et konkurrencemenneske. Du har det bedst med at være nummer 1.

Hvis det lokker at blive det længst siddende folketingsmedlem, skal du fortsætte nogle år endnu. Nærmere bestemt 11 år, 1 måned og 4 dage. Så vil du slå Venstremanden Klaus Berntsens rekord fra 1926.   

Du plejer jo at sige til skræk og advarsel for dine politiske modstandere, at du har gode gener. Din mor blev 93 år. Men den arvemasse kan du godt nappe rekorden. 

Derfor taler folk ikke om, når du stopper i dansk politik, men hvis du stopper i dansk politik.

-----

Pia, din udviklingshistorie får mig til at tænke på H. C. Andersens eventyr ”Den grimme ælling”.

Som I nok kan huske fra eventyret, blev den grimme ælling fra fødslen hånet af de andre ællinger i andegården. Den blev kanøflet for at være anderledes.

I dag vil man sige, at H.C. Andersens ælling blev mobbet. De andre forstod ikke at sætte pris på den.  

Du blev også udskammet i dine første år. Mange havde næsten i sky og så den anden vej. Du blev venstrefløjens og Det radikale Venstres yndlingsoffer

Avistegnerne brugte dig flittigt til deres satirer. Først og fremmest på grund af dine synspunkter om indvandringen. Du havde tidligt blik for problemerne med at integrere dem, der kom til Danmark fra fremmede kulturer.

Det politiske flertal på Christiansborg var ikke meget for at tale åbent om integrationsproblemer og ghettokriminalitet.  

Udskamningen toppede i oktober 1999, da statsminister Poul Nyrup Rasmussen i åbningsdebatten sagde om Dansk Folkeparti: ”Stuerene, det bliver I aldrig”.

Det var ord, der sved. Men du beherskede dig. Du svarede, at din hund skam var stueren. Du var klog nok til at lade offentligheden vurdere, om ikke Nyrup gik over stregen. 

I nullerne fik du hævn over Nyrup. Du ændrede DF fra et protestparti til et parti, der søgte – og fik – indflydelse som parlamentarisk grundlag for Anders Foghs regeringer. 

Din største politiske bedrift i den periode var, at du fik flyttet spørgsmålet om indvandring og integration ind på den politiske midte. Dér har det nu fast plads. 

I dag er der bred enighed om, at antallet af indvandrere betyder noget for sammenhængskraften i det danske samfund. Det er i høj grad din fortjeneste. 

DF sørgede også for at gøre livet bedre for de ældre. I opfandt ældrechecken. Først var den bare en midlertidig håndsrækning. Senere blev den permanent. Til glæde for de mange pensionister, der kun har folkepensionen at leve for.

Det må glæde dig, at regeringen med sit seneste udspil på ældreområdet går videre i DF’s fodspor. Men du tager jo ikke selv DF’s medicin. Hvis alle var som dig, havde vi slet ikke brug for folkepension, varmetillæg eller ældrecheck.   

Du havde et godt samarbejde med Anders Fogh. Han havde stor respekt for dig. Du fik også et godt forhold til Claus Hjort Frederiksen. I var to bulderbasser med en god indbyrdes kemi.

Anders Fogh havde dengang en vane med at invitere partilederne på middage for at snakke løst og fast om politik. Som jyde passede Anders Fogh på pengene. Men når du kom til middag, gik han en kokkehue eller to op. Der var gode danske retter på menuen. Sværene på flæskestegen var ekstra sprøde. Sovsen var drøj og klæbede til kartoflerne. 

Han vidste, at efter en god middag kan man klare alt. Problemer har det med at blive mindre efter et måltid.

-----

Ved folketingsvalget i 2015 fik DF sit bedste valg nogensinde med 37 mandater. Selv om partiet blev det største i blå blok, valgte I at stå uden for regeringen. Du blev altså ikke minister.

Til gengæld opnåede du den personlige ære at blive valgt af et flertal af dine kolleger som formand for Folketinget.

Ællingen var endelig blevet til en svane.

Du fik nu al den respekt og festivitas, der følger med, når man er tingets formand.

Du gik til opgaven med respekt og ydmyghed. Men ikke uden en vis selvbevidsthed om embedets betydning.

Du lod forstå, at du som folketingsformand skulle opfattes som nummer 2 i Danmark. Lige efter Dronning Margrethe.  

Som formand lagde du de markante holdninger til side – selv om det var svært – og koncentrerede dig om at lede det parlamentariske arbejde i sal og udvalg.

Paragraf 4 i Folketingets forretningsorden havde en god ven i dig.

For dem af jer, som ikke er stive i forretningsordenen, er det den paragraf, der pålægger formanden at sørge for god orden og en værdig forhandlingsform i Folketingssalen.

Spændt som en fjeder sad du i formandsstolen. Klar til at påtale upassende sprogbrug eller brug af direkte tale. Men du gjorde det ikke bare, fordi du var optaget af det formelle og det ydre. Det stak dybere. 

Det var vigtigt for dig at værne om værdigheden i en institution, der ikke har sin lige i det danske samfund. Her er jeg helt på linje med dig.

-----

Du er allerede blevet hædret af Folketinget med et formandsportræt.

Men du var også selvskrevet, da Folketinget valgte at få malet et portræt af de 30 mest betydningsfulde kvindelige politikere i de sidste 100 år.  

Gruppeportrættet kommer senere i år op i det fine Samtaleværelse. Her vil det hænge som et vidnesbyrd om, at du var en kvinde, der satte et dybt aftryk på dansk politik i din tid.

Men du ville også være en af kandidaterne, hvis man slet ikke skelede til køn. Men kun fokuserede på politisk betydning.

Det ville nok også passe dig bedre. Du er ikke meget for kvoter og særbehandling af kvinder.

Du har gennem dit eksempel vist vejen for andre kvinder. Din historie er en påmindelse om, hvor langt man kan nå, hvis man er villig til at arbejde hårdt for det.  

Du har desværre måttet betale en urimeligt høj pris for at kunne sige dine meninger.

Det burde aldrig være sådan, at man skal have politibeskyttelse som folketingsmedlem. 

Men du har aldrig pivet. Når nogen spurgte, om det ikke var anstrengende at have PET-vagter i hælene, har du svaret: ”Hvem andre har to flotte fyre stående ved havegærdet, når jeg kommer ud ad min dør”?

Det er stort overskud. 

Det er jo heldigvis ikke slut for dit vedkommende. Men jeg vil takke dig for din utrættelige indsats for folkestyret gennem mere end 40 år. Mange har følt sig godt repræsenteret af dig i Folketinget.

Tak for dit mod til at stå ved dine meninger. Også selv om det har blæst omkring dig.

Jeg har meteorologerne i DMI mistænkt for at have dig i tankerne, da de gav stormen i december sidste år navnet ”Pia”.

Du gik i sin tid ind i politik, fordi du følte, du var nødt til det. Dén følelse brænder stadig i dig. Og den kommer ikke til at brænde ud. Heldigvis for det.

Tillykke med jubilæet, Pia.

Jeg vil gerne udbringe en skål og et trefoldigt hurra for Pia Kjærsgaard.