Skip to content

Begravelsestaler

Præstens tale til en begravelse er både en personlig mindetale over den afdøde og en prædiken, der skal forkynde det kristne budskab.
Foto: Folkekirken.dk
Præstens tale til en begravelse er både en personlig mindetale over den afdøde og en prædiken, der skal forkynde det kristne budskab.
Hvordan opsummerer man et helt liv i en tale? Den særlige udfordring møder præster, når de skal holde begravelsestale for en afdød. I det følgende kan du blive klogere på den vigtige tale, der både skal trøste og indgyde håb, og som spiller en helt centralt rolle ved begravelser, når familie og venner samles for at tage afsked med en, de elsker. 
Både en mindetale og en prædiken
Præstens begravelsestale, der også kaldes en begravelsesprædiken (og tidligere en ligtale, gravtale eller ligprædiken), er den tale, præsten holder ved en begravelse eller en bisættelse. Og som genre udmærker den sig ved både at være en personlig mindetale1 over den afdøde og en prædiken, der skal forkynde det kristne budskab.

En forbilledlig død
Forskellige perioder og teologiske retninger har vægtet forholdet mellem den personlige livsfortælling og forkyndelse forskelligt. Og der er for eksempel stor forskel på nutidens begravelsestaler og så 15-1600-tallets ligprædikener, der ud over en beskrivelse af den afdødes liv ofte også indeholdt en detaljeret beskrive af den døende på sit dødsleje. 

Ligprædikener fra denne periode havde nemlig også en opdragende funktion, da den skulle fortælle tilhørerne, at den afdøde – selv i den sidste tid – havde levet et godt, kristent liv, der kunne tjene som forbillede for andre. Se fx Niels Hemmingsens ligprædiken over Birgitte Gøye. 

Niels Hemmingsen

I sin ligprædiken over Birgitte Gøye bruge Niels Hemmingsen meget tid på at beskrive, hvor rolig og afklaret hun er i den sidste tid. Og man er ikke i tvivl om, at Gøye - i Hemmingsens optik - har levet, som en kristen bør leve. Og at andre kristne bør følge hendes eksempel.

Læs om Niels Hemmingsen
(...) lidt efter opgav hun sagtmodigt sin ånd og hensov i Herren den 25. juli. Så vi har ingen tvivl om hendes salighed, thi hun levede gudfrygtigt og døde i vor Herre Jesus Christi rette påkaldelse. Gud give os alle sin nåde, så at vi må leve sådan, at vi kan dø christeligt. AMEN. 


Af jord er du kommet. Til jord skal du blive...
På trods af forskelle både i forhold til stil, indhold og længde har begravelsestalens formål gennemgående været det samme, nemlig at give trøst til de efterladte i deres sorg, indgyde håb og ære den afdøde ved at fortælle om dennes liv ud fra et kristent perspektiv.        

Foruden talen knytter der sig helt bestemte ritualer til en begravelse  eller bisættelse. Mest kendt er nok jordpåkastelsen, der har været en del af begravelsesritualet siden 1600-tallet, og som sammen med fadervor og velsignelsen er de eneste lovfæstede ved begravelser i Danmark. 

Ved jordpåkastelsen taler præsten også, men ordene er altid de samme: Af jord er du kommet, til jord skal du blive, af jorden skal du igen opstå. De tre håndfulde jord, som præsten kaster på kisten, symboliserer bevægelsen: Liv (skabelse) – død – liv (opstandelse). Og selvom de fleste danskere møder ritualet ved kristne begravelser, er jordpåkastelse faktisk et urgammelt fænomen, der kendes fra før-kristne kulturer. 

Den skræddersyede gudstjeneste
I dag er en begravelsestale også en blanding af traditionel kristen teologi og en hyldest til den afdødes liv og personlighed, og den bliver ofte til i tæt samarbejde med de pårørende, som i stigende grad ønsker at sætte deres personlige præg på begravelsen, blandt andet i forhold til valg af musik, så ceremonien i højere grad bliver skræddersyet efter den afdødes personlighed og ønsker.  

*** 

Læs vores samling af begravelsestaler herunder, der både tæller de tidligste danske ligprædikener fra 15-1600-tallet og taler fra vores tid. 

Læs fx Niels Hemmingsens ligprædiken til Birgitte Gøye fra 1574, Carl Moes berømte - og berygtede - tale ved begravelsen af 14 forulykkede fiskere i Harboøre fra 1893 og taler, der er holdt ved begravelse af store danske personligheder som Anker Jørgensen, Johannes Møllehave og Lise Nørgaard.