Retoriske figurer og finesser
Kan du skelne metaforer fra metonymier? Anaforer fra epiforer? Kiasmer fra retoriske spørgsmål?
Test din retoriske form i denne quiz, der stiller skarpt på 10 retoriske stilfigurer, der sætter kulør på den danske talekunst.
Test din retoriske form i denne quiz, der stiller skarpt på 10 retoriske stilfigurer, der sætter kulør på den danske talekunst.
Hvilken retorisk figur gør Lars Løkke Rasmussen brug af i sin tale ved Venstres Landsmøde i 2010, når han siger:
“Uanset om man kommer fra Virum, fra Vorbasse eller fra Vollsmose, har man gode muligheder i et samfund som Danmark, hvis man vil.”
“Uanset om man kommer fra Virum, fra Vorbasse eller fra Vollsmose, har man gode muligheder i et samfund som Danmark, hvis man vil.”
Rigtigt Forkert
Ved allitteration – eller konsonantrim, som det også kaldes, sætter taleren to eller flere ord, der indeholder den samme eller flere ens konsonantlyde, sammen i en sætning. Virkningen er mest påfaldende, hvis rimet ligger i ordenes begyndelsesbogstav, som i dette tilfælde.
Både alliteration og assonans er bogstavrim, men hvor alliteration er bogstavrim med konsonanter, fx “rød og rod”, er assonans bogstavrim med vokaler, fx “rød og blød”.
Du kan læse hele Lars Løkke Rasmussens tale her
Både alliteration og assonans er bogstavrim, men hvor alliteration er bogstavrim med konsonanter, fx “rød og rod”, er assonans bogstavrim med vokaler, fx “rød og blød”.
Du kan læse hele Lars Løkke Rasmussens tale her
1/10
Hvilken stilfigur bruger Anders Fogh Rasmussen i sin grundlovstale fra 2006, når han siger:
“I Danmark har vi frihed til ikke blot at mene, hvad vi vil. Men også at sige, hvad vi vil”.
Rigtigt Forkert
En epifor er en gentagelse af ord eller udtryk i slutningen af en sætningsrække, fx "Vi vil have forandring nu. Vi vil have indflydelse nu" eller i slutningen af en række led i en sætning, fx “Kom jeg, så jeg, sejrede jeg?”
Anaforen er ligesom epiforen en gentagelsesfigur, men i modsætning til epiforen, finder gentagelsen sted i begyndelsen af en sætningsrække, fx “Jeg kom, jeg så, jeg sejrede”.
Det er altså en epifor, Anders Fogh Rasmussen bruger i sin tale, som du kan læse her
2/10
Til DF's årsmøde i 2003 holdt Ulla Dahlerup en tale, hvor hun blandt andet sagde:
“Det blev hurtigt efterår i bevægelsen, der gik frost i sammenholdet.”
Hvilket retorisk virkemiddel bruger hun her?
Rigtigt Forkert
Dahlerup bruger en smuk vejrmetafor til at udtrykke, hvordan hun oplever situationen.
Når taleren bruger en metafor, overfører hun et begreb eller et udtryk fra ét betydningsområde til et andet. Hun “låner” altså et udtryk fra dets oprindelige anvendelse og bruger det i en ny sammenhæng, fx hvis man siger om en klassekammerat, at ”hun er en holdspiller", så låner man et udtryk fra sportsverdenen, som man tager med over i skoleverdenen.
Metonymien er i familie med metaforen, men metonymien udskifter et ord eller et udtryk med et andet fra sammebetydningsområde. Fx kan man sige “Christiansborg har vedtaget loven”, når man mener “politikerne har vedtaget loven”.
Når taleren bruger en metafor, overfører hun et begreb eller et udtryk fra ét betydningsområde til et andet. Hun “låner” altså et udtryk fra dets oprindelige anvendelse og bruger det i en ny sammenhæng, fx hvis man siger om en klassekammerat, at ”hun er en holdspiller", så låner man et udtryk fra sportsverdenen, som man tager med over i skoleverdenen.
Metonymien er i familie med metaforen, men metonymien udskifter et ord eller et udtryk med et andet fra sammebetydningsområde. Fx kan man sige “Christiansborg har vedtaget loven”, når man mener “politikerne har vedtaget loven”.
Du kan læse hele Dahlerups tale her
3/10
I Mette Frederiksens nytårstale fra 2019 siger hun blandt andet:
"Dengang for 100 år siden, da sønderjyderne kom hjem til Danmark. Da stod valget mellem, om folket skulle følge landet. Eller om landet skulle følge folket. "
Hvilken retorisk figur har vi at gøre med her?
Rigtigt Forkert
Når Mette Frederiksen spejlvender sætningen, "da stod valget mellem, om folket skulle følge landet", med den efterfølgende, "eller om landet skulle følge folket", gør hun brug af en kiasme. Kiasmen kaldes også for krydsstilling, fordi man siger de samme ting to gange, men i forskellig rækkefølge, så det anden gang får en ny betydning.
Retoriske spørgsmål er spørgsmål, man ikke ønsker svar på, men som man udelukkende bruger for at opnå en retorisk effekt. Svaret er nemlig så indlysende eller så umuligt, at spørgsmålet kun kan stå ubesvaret.
Læs hele talen her
4/10
Nanna Skov Høpfner fik en dom for opfordring til vold i sin tale ved en Men in Black demonstration i januar 2021, bl.a. for at sige sådan her:
"Ok. Er du sindssyg, det ser for vildt ud det her. Er I klar til at gå rundt og smadre byen på en ikke-voldelig måde? Bare lige gøre København opmærksom på, at vi er her, ikk’?"
Hvilken modstillingsfigur gemmer sig bag udsagnet "smadre byen på en ikke-voldelig måde"?
Rigtigt Forkert
Et oxymoron er en selvmodsigelse, altså en sammenstilling af ord eller begreber, som ikke giver logisk mening, fx " at smadre byen på en ikke-voldelig måde". Andre eksempler på oxymoroner er "larmende stilhed", "gammel nyhed" og "dumsmarte bemærkninger".
En antitese er derimod en kontrast, altså en modstilling af ord og begreber som fx "lys og mørke", "levende og dødt" eller "dag og nat". Modsat et oxymoron kan de to dele af en antitese godt optræde i hver sin ende af en sætning, fx "der var lyst ved bordet foran vinduet, men i stuens hjørner lurede mørket".
Du kan læse hele Nannas Skov Høpfners tale her
En antitese er derimod en kontrast, altså en modstilling af ord og begreber som fx "lys og mørke", "levende og dødt" eller "dag og nat". Modsat et oxymoron kan de to dele af en antitese godt optræde i hver sin ende af en sætning, fx "der var lyst ved bordet foran vinduet, men i stuens hjørner lurede mørket".
Du kan læse hele Nannas Skov Høpfners tale her
5/10
“Alle de ting, jeg gerne vil sige. Alle de ting, jeg kan sige. Alle de ting, jeg ikke kan sige. Og alle de ting, der er plads til at sige.”
Sådan indleder H.K.H. Kronprinsesse Mary sin tale til H.K.H. Kronprins Frederiks 50-års fødselsdag.
Hvilken figur gør Kronprinsessen brug af her?
Sådan indleder H.K.H. Kronprinsesse Mary sin tale til H.K.H. Kronprins Frederiks 50-års fødselsdag.
Hvilken figur gør Kronprinsessen brug af her?
Rigtigt Forkert
Her bruger Kronprinsessen rytmefiguren anafor, der er en gentagelse af ord eller udtryk i begyndelsen af en sætningsrække eller en række af led inden for en sætning. Det kan både være to, tre, fire og fem gentagelser af samme ord eller udtryk; her er ingen begrænsning.
En trikolon kaldes også for en tretrinsraket; her remses tre ord eller udtryk op efter hinanden i en sætning. Tallet tre skaber rytme som i “gud, konge og fædreland", og det hjælper både taleren og publikum med at huske ordlyden.
Læs hele den smukke tale her, som i øvrigt modtog prisen Årets Danske Tale 2018 for sin retoriske gennemslagskraft.
6/10
Hvilken stilfigur bruger Lea Korsgaard i sin grundlovstale fra 2019, når hun mod afslutningen af talen spørger:
“Er det sådan, at håbet er bundet i det blåøjede, i naiviteten? Mens skuffelsen er bundet i kendsgerningerne?”
Rigtigt Forkert
Her stiller Lea Korsgaard to forskellige spørgsmål uden at give eller forvente et direkte svar. Altså bruger hun her et retorisk spørgsmål til at binde en sløjfe om sine pointer og skabe effekten af at have en dialog med sit publikum.
I en kiasme indgår de samme ord og vendinger i to sætninger, der spejlvender hinanden, så sætning nr. to får den modsatte mening af sætning nr. et, fx "spørg ikke, hvad dit land kan gøre for dig, spørg, hvad du kan gøre for dit land".
I en kiasme indgår de samme ord og vendinger i to sætninger, der spejlvender hinanden, så sætning nr. to får den modsatte mening af sætning nr. et, fx "spørg ikke, hvad dit land kan gøre for dig, spørg, hvad du kan gøre for dit land".
Læs hele den stærke tale om kynisme og pessimisme her
7/10
Da H.M. Dronningen den 17. marts 2020 for første gang talte direkte til danskerne på live-tv på en helt almindelig dag, som følge af de restriktioner, den første coronanedlukning bragte med sig, sagde hun blandt andet:
“Et barn kan miste sin bedstemor, en datter sin far, en hustru sin mand.”
Hvilken klassisk retorisk figur er på spil her?
“Et barn kan miste sin bedstemor, en datter sin far, en hustru sin mand.”
Hvilken klassisk retorisk figur er på spil her?
Rigtigt Forkert
Dronningen bruger en trikolon også kaldet tretrinsraket, der i kraft af rytmen i de tre led skaber spændstighed i sproget og gør ordene lette at huske.
Eksemplet kunne godt minde om en anafor, da Dronningen gentager småordene "et, en og en" i starten af sætningsrækken, men det er de betydningsbærende ord, der er vigtige i retoriske figurer.
Læs hele talen her
Eksemplet kunne godt minde om en anafor, da Dronningen gentager småordene "et, en og en" i starten af sætningsrækken, men det er de betydningsbærende ord, der er vigtige i retoriske figurer.
Læs hele talen her
8/10
I mindetalen for sin kone Lone Dybkjær indleder Poul Nyrup Rasmussen bl.a. sådan her:
"Vil du have glæder, må du tage sorgen med. Vi mistede begge det dyrebareste. Men vores kærlighed fandt ny næring i vores savn. Vores fællesskab blev stærkere, kærligheden blev dybere. Vi fornemmede, at livet ikke er som en lang perlekæde af lykkelige øjeblikke. Der er sorgfulde stunder imellem."
Hvilken modstillingsfigur bruges tre gange i tekststykket?
"Vil du have glæder, må du tage sorgen med. Vi mistede begge det dyrebareste. Men vores kærlighed fandt ny næring i vores savn. Vores fællesskab blev stærkere, kærligheden blev dybere. Vi fornemmede, at livet ikke er som en lang perlekæde af lykkelige øjeblikke. Der er sorgfulde stunder imellem."
Hvilken modstillingsfigur bruges tre gange i tekststykket?
Rigtigt Forkert
Poul Nyrup Rasmussen bruger en antitese mindst tre gangen i teksten, når han stiller modsætningerne "sorg og glæde", "kærlighed og savn", og "lykkelige øjeblikke og sorgfulde stunder" overfor hinanden. På den måde forstærker han sit budskab, når han stiller følelserne op som kontraster, der dog hænger sammen. De kontrastfulde ord eller udtryk kan både stå tæt på hinanden eller langt fra hinanden i en sætning, eller i hver sin sætning inden for et tekststykke.
Et oxymoron er derimod en sammenstilling af ord eller begereber, der ikke giver logisk mening, fx "en kold ild" eller "en levende død". Et oxymorons skal i modsætning til en antitese udgøre et sammenhængende udtryk.
Læs hele den fine mindetale her
9/10
“Dét han mødte på stranden glemte han aldrig. Tusindvis af unge mennesker døde den dag. Familier mistede sønner, ægtefæller, brødre og fædre. Mennesker mistede deres tro på, at der gives en højere mening. Da dagen var omme, var stranden farvet rød.”
Ordene er Helle Thornings-Schmidts, og de faldt i indledningen til hendes grundlovstale fra 2014, hvor hun talte om de Allieredes landgang i Normandiet i 1944 under Anden Verdenskrig.
Hvilket retorisk greb bruger hun til at farve sit sprog i vendingen "var stranden farvet rød"?
Rigtigt Forkert
Når "stranden er farvet rød" er det fordi, mange soldaters blod er blevet udgydt i sandet den dag. Der er altså en sammenhæng mellem blodet og den røde farve, som Helle Thorning-Schmidt beskriver. Sagt med andre ord kommer "blod" og "rød" fra samme betydningsområde, nemlig kroppen. Derfor er der tale om en metonymi.
Metaforen sammenstiller til gengæld to ord eller begreber, der kommer fra hvert sit betydningsområde, fx fra dyreverdenen og menneskeverdenen i "dyrenes konge" eller fra planternes verden og menneskeverdenen i "hun var en yndig blomst".
Metaforen sammenstiller til gengæld to ord eller begreber, der kommer fra hvert sit betydningsområde, fx fra dyreverdenen og menneskeverdenen i "dyrenes konge" eller fra planternes verden og menneskeverdenen i "hun var en yndig blomst".
Læs hele grundlovstalen her
10/10
Resultat
Du har svaret rigtigt på ud af 10 spørgsmål