Danske Mænd og Kvinder, Medlemmer af Rigsdagen!
Naar jeg har ønsket at samles med Dem i Dag og personligt at aabne denne Rigsdagssamling, sker dette, som alle vil forstaa, fordi Dagen er saare betydningsfuld for vort Fædreland. For første Gang møder Rigsdagen sammensat som paabudt i Danmarks Riges Grundlov af 5. Juni 1915, der giver alle Landets Borgere, Kvinder som Mænd, lige Ret til Deltagelse i Lovgivningsmagten.
Ogsaa paa anden Vis bliver denne Dag betydningsfuld, idet for første Gang efter snart fire og tredive Aars Forløb Rigsdagen atter samles paa dette historiske Sted, hvor det fordums Christiansborg stod, der gav Plads til den grundlovgivende Rigsforsamling, og hvor nu et nyt Christiansborg, Kongens, Lovens og Rettens Sæde aabnes som Hjem for Deres Forhandlinger og Beslutninger.
Medens saaledes meget synes at forenes for at gøre Dagen lys og festlig, har alle dog Tanken fæstet paa, at over vort Møde som over Deres kommende Arbejde ruger tunge og mørke Skyer. Under Verdenskrigen skabtes den nugældende Grundlov, og den af den nye Forfatning fremgaaede Rigsdag sammentræder paa et Tidspunkt, hvor endnu Stater og Folkeslag, til hvilke lykkeligvis Danmark bevarer sin venskabelige Stilling, staar i Krigsforhold til hinanden, medens Vanskeligheder og Farer i forøget Grad beredes den neutrale Stat.
For Deres Gerning ønsker jeg Held og Velsignelse, saa den kan blive til Folkets Gavn og Landets Ære, til Fredens Bevarelse og til Opretholdelse af Rigets Selvstændighed.
Deres Arbejde maa selvfølgelig blive præget af den herskende Tilstand under det stadige daglige Hensyn til det Krav, som udenrigske og indenrigske Forhold medfører. Den strenge og ligelige Neutralitetspolitik, som Regeringen har hævdet fra første Færd, har fundet nøje Tilslutning fra Landets Borgere gennem alle Rigsdagens Partier, og den har vundet Anerkendelse hos de krigsførende Magter. Denne Politik vil ufravigeligt Regeringen fortsætte ad den hidtil fulgte Vej, og vi maa haabe, at under Neutralitetens regn vil Bestræbelsen for at sikre Landets Forsyning og Erhvervenes Virksomhed ikke møde saadanne Vanskeligheder, som Forhandling ikke kan overvinde.
Jeg fremhæver med en inderlig Glæde, som jeg ved deles af alle Danske, de heldbringende Udslag af det stadig voksende Samarbejde mellem de tre nordiske Folk.
Indenrigs maa Arbejdet som hidtil rette sig imod at lindre for Befolkningen det haarde Tryk, som paa saa mange Omraader uundgaaeligt foraarsages af Verdenskrigen, og jeg er overbevist om, at Bevidstheden om det nødvendige i at naa det for Landet gavnlige vil samle selv stærkt fra hinanden afvigende Meninger i Fællesfølelse og Fællesmaal. Dette gælder ogsaa for Ordningen af Forholdet mellem Danmark og Island, hvor jeg gaar ud fra, at under enig Optræden fra dansk Side vil Forhandling fjerne de Stridspunkter, der hindrer den fulde og gode Forstaaelse.
Der vil neppe være Anledning til at forelægge for Dem i denne overordentlige Rigsdagssamling andre betydningsfulde Forslag end dem, som Øjeblikkets Krav og Forholdenes skiftende Tyngde paabyder. Men ansvarsfuld og alvorlig bliver den Virksomhed, som venter Dem, og jeg er overtydet om, at enhver af Dem vil være sig dette Ansvar i dets hele Udstrækning og Tidens alt omfattende Alvor bevidst, saaledes at det intet Øjeblik vil glemmes, at her i den danske Rigsdag skal Danmark værnes og højnes ved Ord og Handling af Folkets kaarne Mænd og Kvinder for Nutid og Fremtid.
Idet jeg hermed erklærer Rigsdagens overordentlige Samling for aabnet og opfordrer Tingene til at forsamle sig under Aldersmændenes Ledelse, hilser jeg med mit kongelige Ønske for Deres fædrelandske Gerning Dem alle velkommen her paa denne Højtidsdag.
Dermed Gud befalet!
Naar jeg har ønsket at samles med Dem i Dag og personligt at aabne denne Rigsdagssamling, sker dette, som alle vil forstaa, fordi Dagen er saare betydningsfuld for vort Fædreland. For første Gang møder Rigsdagen sammensat som paabudt i Danmarks Riges Grundlov af 5. Juni 1915, der giver alle Landets Borgere, Kvinder som Mænd, lige Ret til Deltagelse i Lovgivningsmagten.
Ogsaa paa anden Vis bliver denne Dag betydningsfuld, idet for første Gang efter snart fire og tredive Aars Forløb Rigsdagen atter samles paa dette historiske Sted, hvor det fordums Christiansborg stod, der gav Plads til den grundlovgivende Rigsforsamling, og hvor nu et nyt Christiansborg, Kongens, Lovens og Rettens Sæde aabnes som Hjem for Deres Forhandlinger og Beslutninger.
Medens saaledes meget synes at forenes for at gøre Dagen lys og festlig, har alle dog Tanken fæstet paa, at over vort Møde som over Deres kommende Arbejde ruger tunge og mørke Skyer. Under Verdenskrigen skabtes den nugældende Grundlov, og den af den nye Forfatning fremgaaede Rigsdag sammentræder paa et Tidspunkt, hvor endnu Stater og Folkeslag, til hvilke lykkeligvis Danmark bevarer sin venskabelige Stilling, staar i Krigsforhold til hinanden, medens Vanskeligheder og Farer i forøget Grad beredes den neutrale Stat.
For Deres Gerning ønsker jeg Held og Velsignelse, saa den kan blive til Folkets Gavn og Landets Ære, til Fredens Bevarelse og til Opretholdelse af Rigets Selvstændighed.
Deres Arbejde maa selvfølgelig blive præget af den herskende Tilstand under det stadige daglige Hensyn til det Krav, som udenrigske og indenrigske Forhold medfører. Den strenge og ligelige Neutralitetspolitik, som Regeringen har hævdet fra første Færd, har fundet nøje Tilslutning fra Landets Borgere gennem alle Rigsdagens Partier, og den har vundet Anerkendelse hos de krigsførende Magter. Denne Politik vil ufravigeligt Regeringen fortsætte ad den hidtil fulgte Vej, og vi maa haabe, at under Neutralitetens regn vil Bestræbelsen for at sikre Landets Forsyning og Erhvervenes Virksomhed ikke møde saadanne Vanskeligheder, som Forhandling ikke kan overvinde.
Jeg fremhæver med en inderlig Glæde, som jeg ved deles af alle Danske, de heldbringende Udslag af det stadig voksende Samarbejde mellem de tre nordiske Folk.
Indenrigs maa Arbejdet som hidtil rette sig imod at lindre for Befolkningen det haarde Tryk, som paa saa mange Omraader uundgaaeligt foraarsages af Verdenskrigen, og jeg er overbevist om, at Bevidstheden om det nødvendige i at naa det for Landet gavnlige vil samle selv stærkt fra hinanden afvigende Meninger i Fællesfølelse og Fællesmaal. Dette gælder ogsaa for Ordningen af Forholdet mellem Danmark og Island, hvor jeg gaar ud fra, at under enig Optræden fra dansk Side vil Forhandling fjerne de Stridspunkter, der hindrer den fulde og gode Forstaaelse.
Der vil neppe være Anledning til at forelægge for Dem i denne overordentlige Rigsdagssamling andre betydningsfulde Forslag end dem, som Øjeblikkets Krav og Forholdenes skiftende Tyngde paabyder. Men ansvarsfuld og alvorlig bliver den Virksomhed, som venter Dem, og jeg er overtydet om, at enhver af Dem vil være sig dette Ansvar i dets hele Udstrækning og Tidens alt omfattende Alvor bevidst, saaledes at det intet Øjeblik vil glemmes, at her i den danske Rigsdag skal Danmark værnes og højnes ved Ord og Handling af Folkets kaarne Mænd og Kvinder for Nutid og Fremtid.
Idet jeg hermed erklærer Rigsdagens overordentlige Samling for aabnet og opfordrer Tingene til at forsamle sig under Aldersmændenes Ledelse, hilser jeg med mit kongelige Ønske for Deres fædrelandske Gerning Dem alle velkommen her paa denne Højtidsdag.
Dermed Gud befalet!
[Derefter udbragte Folketingsmand Klaus Berntsen et ”Kongen leve”, der efterfulgtes af et nifoldigt Hurra, hvorpaa Hans Majestæt forlod Salen.]
