I Overensstemmelse med § 40 i Danmarks Riges Grundlov er Rigsdagen ved aabent Brev af 30. September d. A. fra Hans Majestæt Kongen indkaldt til en ordentlig Rigsdagssamling, der skal aabnes i Dag.

Ved Reskript af 3. d, M. har Hans Majestæt Kongen dernæst overdraget til mig som Statsminister at aabne denne Tirsdag den 7. Oktober sammentrædende Rigsdag og at foranledige det i saa Henseende videre fornødne. Dette sker herved. I Kongens Navn erklærer jeg den ordentlige Rigsdagssamling for aabnet, og jeg opfordrer Tingene til paa sædvanlig Maade at konstituere sig under Aldersformændenes Ledelse.

Da Statsministeren havde sluttet sin Udtale, udbragte Folketingsmand H. P. Hansen et “Danmark leve”, og Folketingsmand Klaus Berntsen udbragte et “Kongen og Grundloven leve”.