Tale

Statsminister Thomas Madsen-Mygdals tale ved Rigsdagens åbning 1928

Anledning

Rigsdagens åbning

Sprog

Dansk

Sted

Christiansborg

Ved kongeligt Aabent Brev af 24. f. M. har Hans Majestæt Kongen indkaldt til en ordentlig Rigsdagssamling, som i Overensstemmelse med Grundlovens Bestemmelser skal aabnes i Dag.

Ved allerhøjeste Reskript af 1. d. M. har Hans Majestæt Kongen dernæst bemyndiget mig til som Statsminister at aabne den i Dag sammentrædende Rigsdag og foranledige det i saa Henseende videre fornødne.

Dette sker herved. I Kongens Navn erklærer jeg den ordentlige Rigsdagssamling for aabnet.

Forinden jeg retter Opfordring til Tingene om at konstituere sig, skal jeg have den Ære paa Regeringens Vegne at fremsætte nogle almindelige Udtalelser om den kommende Samlings Arbejde.

Overfor Udlandet, hvor Danmark har den Lykke at staa i et godt og venskabeligt Forhold til alle Lande, vil Regeringens Bestræbelser for at søge afsluttet Forligs- og Voldgiftstraktater blive fortsat. For Rigsdagen har allerede været forelagt den med Spanien i det forløbne Aar afsluttede Traktat, og i den nærmeste Fremtid vil de med de amerikanske Forenede Staters og Haïtis Regeringer tilvejebragte herhenhørende Traktater blive forelagt.

Paa Handels- og Skibsfartstraktaternes Omraade bestræber Danmark sig for at afslutte Mestbegunstigelsesoverenskomster med de Lande, med hvilke saadanne ikke

er tilvejebragt, eller hvis Traktater er udløbet. Ogsaa paa dette Omraade er der –

som det vil vides – afsluttet og ratificeret en Traktat med Spanien. Traktater med Østrig og Grækenland er nylig afsluttet og vil i denne Samling blive forelagt Rigsdagen, og der føres Forhandlinger med flere andre Lande.

Regeringen har med Glæde sluttet sig til de ophøjede Tanker, der besjæler “Kellogg-Traktaten”, og har overfor den amerikanske Regering officielt erklæret, at Danmark tiltræder Traktaten. Denne vil snarest muligt blive forelagt Rigsdagen.

Regeringens Politik med Hensyn til Folkenes Forbund vil blive fortsat efter de hidtil fulgte Retningslinier. Der er i det forløbne Aar af Forbundet udarbejdet Traktatudkast om fredelig Bilæggelse af Stridigheder og Støtte i Anledning af Angreb. Heri indeholdes vigtige Problemer af stor principiel Betydning for Tilrettelægningen af det fremtidige Arbejde indenfor Folkenes Forbund og for de enkelte Staters Politik paa disse Omraader. Det er Spørgsmaal, som ogsaa fra de danske lnteressers Synspunkt udkræver en meget indgaaende Overvejelse og Udredning, og Regeringen vil deltage i dette Arbejde. Det er Regeringens Hensigt efter Evne at støtte Folkeforbundets Arbejde for at skaffe Erhvervslivet bedre Kaar ved at frigøre det internationale økonomiske Samkvem for de mange Hindringer, der har kendetegnet Efterkrigstidens Handelspolitik.

Ud fra den Opfattelse, at de Forpligtelser med Hensyn til vort Forsvarsberedskab, som bestemmes af vort Lands geografiske Beliggenhed og dets Stilling indenfor Folkeforbundet, maa og skal opfyldes som en Betingelse for Danmarks Bestaaen som en fri og uafhængig Stat i Fremtiden, vil Regeringen tilstræbe en Ordning af vort Forsvar, der, samtidig med at den opfylder disse Forpligtelser, staar i et rimeligt Forhold til vort Folks økonomiske Bæreevne. Med dette dobbelte Formaal for øje vil der i den kommende Samling paa ny blive fremsat Forslag til Revision af Forsvarslovene af 1922. Regeringen indbyder Rigsdagens Medlemmer til en fordomsfri Realitetsdrøftelse heraf.

Vedrørende Lovgivningen i de sønderjydske Landsdele fastsætter Loven af 28. Juni 1920, at den Lovgivning, der var gældende før Genforeningen, fortsat skal forblive i Kraft undtagen i de Tilfælde, hvor særlige Love indfører de danske Lovregler. I Henhold dertil er der derefter ved et stort Antal særlige Love indført dansk Lovgivning, men Regeringen maa nu være af den Opfattelse, at den siden Genforeningen stedfundne Udvikling har gjort det naturligt, at dansk Lovgivning gennemføres i sin Helhed med udtrykkelig Fremhæven af de forholdsvis faa Undtagelser, som det endnu maa anses for paakrævet at opretholde, hvorved der ogsaa vil opnaas en tiltrængt Overskuelighed med Hensyn til de gældende Lovregler. Et Forslag om en saadan almindelig Indførelse af dansk Lovgivning i Sønderjylland vil derfor blive fremsat for Rigsdagen.

Det i Henhold til Aftale mellem Regeringen og Rigsdagens Partier nedsatte sønderjydske Erhvervsudvalg har endnu ikke naaet at afslutte sit Arbejde, men en afsluttende Redegørelse fra Udvalget kan forventes i en nær Fremtid, hvorefter den vil blive fremlagt for Rigsdagen.

Indenfor dansk Erhvervsliv har der som Resultat af de Bestræbelser, der baade i den offentlige og i den private Økonomi har været udfoldet, i Aar kunnet spores en glædelig Fremgang i Retning af øget Sundhed og Styrke. De nylig konstaterede store Tab indenfor en af Landets større Banker kan ikke afkræfte denne Kendsgerning, og der er Grund til at haabe, at den begyndende Bedring indenfor Erhvervslivet vil blive fortsat i den Tid, der kommer.

For nogle af de i forrige Samling gennemførte Love om Kriselaan til Erhvervslivet er Forholdet det, at de bevilgede Laanebeløb allerede nu fuldt er udnyttet. Forslag om yderligere Bevilling vil i de Tilfælde, hvor det skønnes paakrævet og forsvarligt, snarest blive fremsat for Rigsdagen.

Regeringens økonomiske Politik, der har til Hovedformaal at afpasse de offentlige Udgifter og dermed Skattebyrderne i Forhold til Erhvervslivets Bæreevne, vil blive fortsat. De i de to forudgaaende Samlinger gennemførte Udgiftsreduktioner vil blive fastholdt, alle ikke strengt paakrævede nye Statsudgifter vil blive undgaaet, og de Udgiftsomraader, som ikke er berørt af tidligere gennemførte Besparelser, vil blive gjort til Genstand for fortsat Undersøgelse og Revision.

I Henhold til Bestemmelsen i den i afvigte Rigsdagssamling vedtagne Lov om Landmandsbankens Ordning vil der i denne Maaned blive forelagt et Forslag om Tilvejebringelse af nye Statsindtægter til Dækning af de Merudgifter, som Forrentning og Amortisation af Landmandsbanklaanet vil nødvendiggøre.

Til Gengæld er det Regeringens Hensigt at søge gennemført i størst mulig Udstrækning en Nedsættelse af saadanne Skatter og Afgifter, som maa anses for at virke mest tyngende paa Erhvervslivet under den forhaandenværende Situation.

For at muliggøre en Nedsættelse af Ejendomsskylden for saadanne Ejendomme, der ved den almindelige Vurdering i 1927 er blevet ansat til en Værdi, som er højere end den nuværende, vil der endvidere blive fremsat et Forslag, hvorefter samtlige Omvurderinger til Ejendomsskyld indtil næste almindelige Vurdering i 1932 vil være at udføre paa Grundlag af Værdien paa det Tidspunkt, da Omvurderingen finder Sted.

Regeringen er vedvarende af den Opfattelse, at de gældende Regler for Paaligning af Skat paa fast Ejendom til Amterne virker uretfærdigt, og at de bør ændres. Der vil herom paa ny blive fremsat Forslag for Rigsdagen med det Formaal for øje at tilstræbe en fast Maksimalpromille for Amternes Skattepaaligning paa de faste Ejendomme.

Om end de gældende Købstad- og Landkommunallove, der er to Menneskealdre gamle, for sin Tid repræsenterer en fortrinlig og fremsynet Lovgivning, saa har dog den store kommunale Udvikling i deres Gyldighedstid medført, at en Revision er ønskelig. For Købstadkommunallovens Vedkommende har der i længere Tid været udført Forarbejder, og det er Regeringens Agt paa Grundlag heraf at fremsætte Forslag om Revision af denne Lov i indeværende Samling. Endvidere vil et Forslag om principiel Ophævelse af det sognekommunale Pligtarbejde blive fremsat.

Forslaget om Værn for Erhvervs- og Arbejdsfrihed vil paa ny blive fremsat for Rigsdagen, idet det er Regeringens faste Overbevisning, at en Beskyttelse af Borgernes frie Adgang til Erhverv og Arbejde er paakrævet.

Endvidere agter Regeringen at fremsætte Forslag til Revision af den nugældende Aktieselskabslov paa Grundlag af de fra tidligere Tid foreliggende Forarbejder og Undersøgelser. For at Forslaget kan fremtræde nøje afpasset efter det praktiske Livs Krav, er det dog, forinden det nu fremsættes, blevet underkastet en omhyggelig Gennemgang og Prøvelse indenfor et snævert Udvalg, omfattende Repræsentanter for Landets Hovederhverv.

Det i forrige Rigsdagssamling fremsatte Forslag til Revision af Bankloven er paa tilsvarende Maade blevet underkastet en fornyet Behandling af et Udvalg, bestaaende af Repræsentanter for Bankerne og det øvrige Erhvervsliv i Forbindelse med Bankvidenskaben, med det Formaal for øje at søge at naa til en saavel for Bankerne selv som for de forskelligartede Interesser, der knytter sig til Bankernes Virksomhed, sund og god Løsning af de betydningsfulde og vanskelige Spørgsmaal, som Bankloven omfatter. Det er Tanken, at Udvalgets Arbejde skal søges fremmet saaledes, at Forslaget til en ny Banklov kan underkastes Behandling paa Rigsdagen i denne Samling.

Ogsaa et Forslag om Revision af Fondsbørsloven, hvorved der søges gennemført en Forenkling af den i Øjeblikket gældende Tilsynsordning, vil blive fremsat.

Vedrørende den højere Skoleundervisning er der i Undervisningsministeriet foretaget en Række Undersøgelser, og det er paa Grundlag heraf Regeringens Opfattelse, at baade skolemæssige og almindelige samfundsmæssige Hensyn gør det ønskeligt, at der gennemføres visse Ændringer i den nugældende Ordning, og at der i Forbindelse hermed vil kunne opnaas en betydelig Nedsættelse af Statskassens Udgifter paa det heromhandlede Omraade. Det er derfor Regeringens Hensigt i indeværende Samling at fremsætte Lovforslag om Reformer af det højere Skolevæsen.

I Henhold til Loven af 16. April 1928 om Nationalmuseets Bygningsforhold vil der blive fremsat Lovforslag om Ordning af Folkemuseet.

Regeringen agter endvidere paa ny at fremsætte det ved Slutningen af forrige Rigsdagssamling fremsatte Straffelovsforslag, idet det er dens Ønske at naa frem til Gennemførelse af den Straffelovsreform, som har været under Forberedelse i en længere Aarrække.

Vedrørende Retsplejeloven vil der blive tilstræbt en Sammenarbejdning af de mange forskellige Tillægslove, saaledes at den praktiske Anvendelse lettes.

Forslag til Lov angaaende Fuldmægtige ved Underretterne udenfor København m. m., der i forrige Rigsdagssamling blev vedtaget af Landstinget, men som ikke naaede at blive behandlet i Folketinget, vil blive fremsat paa ny.

Fremdeles agter Regeringen at fremsætte Forslag til Lov om Forsikringsaftaler. Dette Lovforslag, der er et Led i Arbejdet for at tilvejebringe ensartede nordiske Retsregler, svarer i det væsentlige til et i 1925 udarbejdet Udkast, der skyldes en ved kongelig Resolution af 6. Februar 1919 nedsat Kommission, der har samarbejdet med tilsvarende Kommissioner i Sverige, Norge og Finland.

Ligeledes vil der blive fremsat et Forslag om Ændringer i Sygekasseloven, hovedsagelig vedrørende Sygeforsikring af Personer, der ikke er ubemidlede i Sygekasselovens Forstand, og et Forslag til Lov om Ændring af Kontingentbetalingen paa Aandssvageanstalterne.

En Kommission til Undersøgelse af Augustenborg Slots Anvendelighed til Sindssygehospital har afgivet Betænkning, og et Forslag, der i høj Grad vil bidrage til Afhjælpning af Pladsmangelen paa Sindssygehospitalerne, er paa Grundlag af denne Betænkning under Overvejelse.

Adskillige i forrige Samling fremsatte, men ikke færdigbehandlede Lovforslag, saaledes Forslaget om en ny Næringslov, om Valg til Rigsdagen, om Udvandring, om Lærlinges Uddannelse, om Byggelinier ved Veje, om Hjælpekasser og om Oprettelse af et Landsarkiv for de sønderjydske Landsdele, vil paa ny blive fremsat for Rigsdagen.

I øvrigt vil Regeringen tilstræbe at begrænse Antallet af Forslag om nye Love og om Ændringer af bestaaende Love det mest mulige. Og med det Formaal for øje at fremme Rigsdagens Arbejde og at opnaa en rimelig Begrænsning af Samlingens Varighed skal det være Regeringen magtpaaliggende i alle de Tilfælde, hvor ikke særlige Forhold hindrer dette, at fremsætte sine hermed bebudede Forslag ved Samlingens Begyndelse, saa vidt muligt indenfor Samlingens to første Maaneder.

Idet jeg udtaler Haabet om, at det Arbejde, som Rigsdagen i Dag paabegynder, maa blive til Gavn for vort Land og vort Folk, anmoder jeg Forsamlingen om at samles med mig i et Leve for vort Fædreland.

Danmark leve.

Medlemmerne besvarede Statsministerens Leve med et trefoldigt Hurra.

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse på siden.