I Overensstemmelse med § 40 i Danmarks Riges Grundlov har Hans Majestæt Kongen ved Aabent Brev af 16. September d. A. indkaldt til en ordentlig Rigsdagssamling, der i Henhold til Kongens Bestemmelse skal aabnes i Dag.
Ved Reskript af 1. Oktober d. A. har Hans Majestæt Kongen dernæst overdraget mig at aabne denne i Dag sammentrædende Rigsdag og at foranledige det i saa Henseende videre fornødne.
Dette sker herved. I Kongens Navn erklærer jeg den ordentlige Rigsdagssamling for aabnet.
Forinden Rigsdagen skrider til at konstituere sig, skal jeg som sædvanlig fremsætte nogle Bemærkninger og deri søge at angive Hovedlinierne for det Arbejde, der kan siges at ligge nærmest for den forestaaende Rigsdagssamling.
I Slutningen af Aaret 1933 og i den forløbne Del af 1934 har man kunnet spore en Bedring i de erhvervsmæssige og økonomiske Forhold. Forskellige Begivenheder ude i Verden kan have bidraget dertil, men det er dog mindre en af internationale Forhold fremkaldt Bedring, der spores, mere en Tilpasning til de givne Import- og Eksportforhold.
For Landbruget er der, særlig i indeværende Aar, indtraadt en betydelig Bedring ved den indtrufne Prisstigning. Denne er formentlig en Følge af forskellige Indflydelser – Prishævning i Danmark, Regulering af Produktionen og Resultaterne af andre Landes Produktionsvilkaar. Der kan næppe bygges for længere Tid paa de i Aar indtraadte Forhold, men dog har de foreløbig ændret Billedet og muliggjort en noget ændret Bedømmelse af Landbrugets Situation.
For andre Erhverv er Bedringen ganske utvivlsom, og den hidrører, hvad angaar Produktionen, væsentlig fra de Reguleringsforanstaltninger, der har været fornødne efter den betydelige Nedgang i Eksport-Udbyttet og af Hensyn til Landbrugets Afsætningsmuligheder.
Den saaledes igennem et Aar fortsatte Bedring i Produktionslivet har ogsaa vist sig i en stærkt forøget Beskæftigelse og et meget formindsket Tal af arbejdsløse, men endnu er dette Tal dog abnormt, hvorfor det fremdeles er nødvendigt at anvende Midler, der kan tjene til yderligere Formindskelse.
Paa dette Omraade som for Krisen i øvrigt kan man finde de væsentligste Aarsager til Arbejdsløshedens Varighed og Størrelse i Verdensforholdene. Den fuldstændige Spærring for Udvandring, Spærringen for arbejdssøgende i Udlandet og den formindskede Afsætning af Produkter paa udenlandske Markeder kan forklare det nu foreliggende Tal paa arbejdsløse, og det maa anses for et godt Vidnesbyrd om Fremgangen, at det har været muligt at formindske Tallet saa stærkt, som det er sket, og desuden at faa beskæftiget et Antal Arbejdere svarende til Befolknings-Tilvæksten i disse Aar.
Naar man da med de faktiske Forhold som Baggrund søger at skønne over Fremtiden, maa det erkendes, at der ikke er Sikkerhed for en saadan international Opgang, at man kan regne med de nuværende Priser eller endog yderligere Opgang for Landbrugsprodukterne som noget sikkert. Der er dog med de trufne Foranstaltninger heller ikke Grund til at vente en voldsom Tilbagegang.
Nogen Ændring i Verdensforholdene med Hensyn til Selvforsyning, Afspærring, Kontrol o. s. v. kan formentlig ikke ventes i den nærmeste Tid, og det er derfor nødvendigt at indrette sig saaledes, som Nationens Forhold til enhver Tid kræver det.
Naar man under disse Forhold vil undersøge, om Krisen er overstaaet, saaledes at Kriseforanstaltninger er ufornødne, kommer man til det Resultat, at dette heldigvis er Tilfældet paa væsentlige Omraader, medens der endnu er Usikkerhed og Vanskeligheder for Landbrugsproduktionen og for det Antal Arbejdere, der trods Fremgangen er blevet tilbage i Arbejdsløsheden Aaret igennem.
Det er baade for Landbruget og for Arbejderne visse Kategorier, der er haardest ramt, og de Foranstaltninger, der kan være fornødne, skal derfor ikke have et saadant Omfang, som var nødvendigt i tidligere Aar. Det er formentlig særlig Gælden og Rentebyrden, som nu medfører, at Dele af Landbruget har Vanskeligheder for at opnaa et passende Udbytte, og Ministeriet har derfor stadig Opmærksomheden henvendt paa dette Forhold. Det Lovforslag, der fremsattes i sidste Rigsdagssamling angaaende Landbrugets Gældsforhold, fremsattes efter Tilskyndelse af det sagkyndige Udvalg, der behandlede Sagen i nogle Maaneder. Lovforslaget blev imidlertid forkastet i Landstinget, og Vejen maa derfor anses at være spærret for dette Lovforslag.
Ministeriet mener imidlertid, at det fremdeles er ønskeligt at finde Midler til en Gældssanering, ligesom Konvertering og Sænkning af Rentefoden er paakrævet ikke alene for Landbruget, men ogsaa for Haandværket og andre Erhvervsgrene.
Der er derfor optaget nye Overvejelser og Forhandlinger angaaende disse Spørgsmaal, og Ministeriet agter paa ny at forebringe Lovforslag af nævnte Indhold.
Over for Arbejdsløsheden vil man foreslaa betydelige Beløb anvendt til offentlige Arbejder; den i Landstinget strandede Lov om Støtte til Grundforbedringsarbejder vil blive foreslaaet genoptaget – baade af Hensyn til Landbrugets og Arbejdernes Interesse deri. Et Lovforslag, der tilsigter at opmuntre Kommunerne til at iværksætte Arbejder, vil blive forelagt, som ogsaa Forslaget angaaende Tilskud til Merbeskæftigelse. Spørgsmaalet om midlertidig Indskrænkning af Arbejdstiden behandles stadig i Organisationerne, men det maa anses for overvejende sandsynligt, at Lovgivningen maa skride til Beslutninger i den Sag, hvis man vil søge at sikre alle arbejdsdygtige Beskæftigelse. Der kan ogsaa ventes fremsat Lovforslag, hvorved Tjenestemænds Adgang til at overtage Arbejde uden for Statstjenesten søges indskrænket.
Da det i heldigste Tilfælde først vil være efter den forestaaende Vinter, at forøget Beskæftigelse kan ventes som Følge af Lovgivning, vil det være nødvendigt, baade for Kommunerne og for de arbejdsløse, at der stilles Midler til Raadighed, saaledes at de Arbejdere, der er kommet uden for den almindelige Forsikrings Grænser, kan opnaa det nødvendige til Hjemmenes og Livets Opretholdelse uden straks at skulle overgaa til offentlig Forsorg.
Da Krisen nu med ensartet Styrke tynger visse Dele af Landbruget og visse Dele af Arbejderbefolkningen, vil det være retfærdigt og rimeligt, at Hjælpeforanstaltninger paa passende Maade sikres begge de nævnte Befolkningsgrupper.
Foruden den af Verdenskrisen og dens Virkninger her i Landet nødvendiggjorte Lovgivning og de allerede nævnte særlige Love vil forskellige fra tidligere Samlinger kendte Lovforslag paa ny blive fremsat, saaledes Forslaget om Nationalbankens Omorganisation, om personlig Skat til Kommunerne, om Lærlingeforhold, om Folkeskolen, om Retsplejen o. fl. a.
Paa forskellige Omraader kan Forslag til Revision af bestaaende Love eller nye Lovforslag ventes, saaledes kan nævnes: Forfatningsspørgsmaalet; Valutaloven; Ændringer i Lovgivningen om Kredit- og Hypotekforeninger; Lovgivning om Lejemaal for Boliger og Forretningslokaler; Oprettelse af Husholdningsraad; Statens Bygningsvæsen; Det kongelige Teater; Politiets Ordning; Lovgivning angaaende Børn uden for Ægteskab; Naturfredning; Oprettelse af Frugtkolonier, Frugtplantager og Havelodskolonier; Fritagelse for Broafgift paa Færdselsbroen over Lille Bælt; Lovgivning angaaende Bemanding og Arbejdstid ved Skibsfart. Endvidere er Revision af Loven om Omnibus- og Fragtmandskørsel samt af Vejloven og Motorafgiftsloven under Forberedelse.
Forskellige ved Lov iværksatte Foranstaltninger med Hensyn til Landbrugets Forhold, sigtende til at sikre visse Priser paa Hjemmemarkedet eller til Regulering af Produktionen, er udløbet eller er nær ved Udløbstiden.
Efter at man har overvejet, i hvilken Udstrækning der fremdeles er Nødvendighed for saadanne Love, er der optaget Forhandlinger derom med Landbrugets Repræsentation, og Lovforslag vil blive fremsat, naar disse Forhandlinger er afsluttet.
Paa det handelspolitiske Omraade er Bestræbelserne for Tilvejebringelse af Aftaler med andre Landes Regeringer fortsat med det Resultat, at Eksport er sikret og forøget. De Forhandlinger, der er løbende, vil blive fortsat og forhaabentlig afsluttet paa lige saa gunstig Maade, som Tilfældet har været med de i Aarets Løb førte Forhandlinger.
Det vil være ønskeligt, at Landbrugserhvervet i stigende Grad fortsætter Undersøgelserne angaaende Muligheden for Afsætning paa andre end de hidtil kendte Markeder og angaaende de nye eller ændrede Produktioner, som muligt kan komme i Betragtning, ligesom ogsaa anden Eksport maa søges fremmet mest muligt. Jeg føler mig overbevist om, at Lovgivningsmagten gerne i Forening med Regeringen vil bidrage til Gennemførelsen af saadant Arbejde i Samfundets Interesse.
Idet jeg herved har angivet visse Hovedlinier for det Arbejde, der i den kommende Tid maa beskæftige Rigsdagen, udtaler jeg et Ønske, som alle antagelig vil deltage i, nemlig Ønsket om, at den alvorlige Krise maa være ved sin Afslntning.
Af Hensyn til det hele Samfunds Trivsel, af Hensyn til Landets producerende og arbejdende Befolkning er der Grund til at haabe paa fortsat Fremgang for Produktion og Omsætning, og alle Erhvervsgrupper maa under de herskende Forhold betragte Landet som en Enhed, til hvis Opretholdelse alle maa yde deres Bidrag.
Jeg udtaler Ønsket om, at Rigsdag og Regering maa kunne udøve det Samarbejde, som Tiden anviser i Folkets og Landets Interesse, og jeg foreslaar, at vi indleder Rigsdagens Arbejde med et Leve vort Fædreland, Danmark.
Medlemmerne besvarede Statsministerens Leve med et trefoldigt Hurra.