I henhold til grundloven påhviler det statsministeren i dette første møde i det nye folketingsår at give en redegørelse for rigets almindelige stilling og for de af regeringen påtænkte foranstaltninger.
Ligesom i tidligere år skal jeg indlede med nogle bemærkninger om de udenrigspolitiske forhold og om Danmarks stilling i det internationale samarbejde.
Den bevægelse henimod international afspænding, årene 1955 og 1956 viste tegn på, har desværre mødt store vanskeligheder i det forløbne år. Begivenhederne i det mellemste østen og tragedien i Ungarn sidste efterår fremkaldte en periode med stærk international spænding, der svækkede forhåbningerne om en videre udvikling i gunstig retning.
Grundlaget for Danmarks udenrigspolitik er fortsat vort medlemskab af dels De Forenede Nationer, dels Den nordatlantiske Traktats Organisation, hvis rent defensive karakter jeg finder anledning til på ny at understrege. Danmark vil som hidtil deltage i NATO-samarbejdet og i fuld samklang hermed fremdeles virke for at fremme alle bestræbelser, som kan føre til en mindskelse af spændingen mellem øst og vest og til skabelsen af en varig fred mellem nationerne. Det er regeringens opfattelse, at sammenholdet mellem Atlantlandene også fremover på afgørende måde vil kunne bidrage til en bedring af de politiske forhold i verden.
Som hidtil lægger regeringen vægt på, at samarbejdet inden for De Forenede Nationer videreføres og udbygges, og den vil fortsat yde sin medvirken til en virkeliggørelse af organisationens mål, således som disse har fundet udtryk i FN-pagten. De Forenede Nationer har nu i alt 82 medlemmer, og kun et fåtal af lande står herefter uden for organisationen.
Det danske folks vilje til at opfylde de forpligtelser, som medlemskabet af denne verdensorganisation medfører, blev tilkendegivet i gerning, da vi sidste år efter det høje tings enstemmige beslutning stillede et dansk troppekontingent til rådighed for De Forenede Nationers nyoprettede internationale beredskabsstyrke i det nære østen. Regeringen har – efter forhandling med de øvrige nordiske lande – besluttet fortsat indtil videre at bidrage til denne FN-styrke. Det danske kontingent vil som hidtil – bortset fra de faste befalingsmænd – være sammensat på frivillig basis.
De fortsatte drøftelser af nedrustningsspørgsmålet inden for FNs nedrustningsudvalg følges af regeringen med den største opmærksomhed. Der er i løbet af sommeren under forhandlingerne i underudvalget i London blevet fremsat en række nye forslag fra vestmagternes side. Som led i en almindelig nedrustningsaftale er det således blevet foreslået at oprette særlige inspektionszoner, bl.a. i Europa og det arktiske område. Danmark har støttet de bestræbelser, som er udfoldet i underudvalget fra de vestlige landes side for at tilvejebringe grundlag for en overenskomst om nedrustningsspørgsmålet, og har i princippet erklæret sig villig til at lade også dansk territorium indgå i en mulig aftale om gensidig inspektion. Kravet om en løsning af problemet om de masseødelæggende våben trænger sig på med stigende styrke. Regeringen vil med den største interesse følge behandlingen af disse spørgsmål i FN og yde aktiv støtte til ethvert realistisk forsøg på at opnå praktiske resultater til gavn for hele menneskeheden.
Regeringen vil som hidtil deltage i det arbejde, der udføres i Europarådet, og ser med sympati på, hvad der her ydes for at bane vejen for de europæiske samarbejdsbestræbelser.
På det videnskabelige, kulturelle og sociale område vil Danmark – bl.a. inden for UNESCOs og Europarådets rammer – fortsat medvirke i et omfattende internationalt samarbejde.
Den danske stat har som i de foregående år ydet pengebidrag til en række internationale humanitære hjælpeorganisationer og har herudover finansielt og på anden måde støttet de særlige foranstaltninger til løsning af det ungarske flygtningeproblem.
Regeringen vil med den varmeste interesse følge udviklingen i Sydslesvig og vil fremdeles støtte det danske mindretals kulturelle arbejde.
Regeringen agter at videreføre forhandlingerne med Sovjetunionen og andre østeuropæiske lande om erstatning for dansk ejendom, som i forbindelse med eller efter 2. verdenskrig er blevet nationaliseret eller ramt af lignende indgreb.
Med Japan foregår der for tiden forhandlinger om ydelse af erstatning for skader, som under krigen i østen er overgået danske.
Sammen med en række andre europæiske lande har Danmark rettet henvendelse til Forbundsrepublikken Tyskland om erstatning til personer, der har været udsat for forfølgelse fra det nationalsocialistiske styre.
Der er enighed mellem regeringen og Den kinesiske Folkerepublik om at indlede forhandling om en aftale vedrørende samhandelen mellem de to lande. Forhandlingerne ventes påbegyndt i nær fremtid.
Det er regeringens agt i forening med Norge og Sverige også i fremtiden at holde igen over for de restriktive tendenser, der i stadig stigende grad præger den internationale luftfartspolitik, og at virke for en liberalisering af lufttrafikken i samklang med andre bestræbelser på at nedbryde skrankerne for handelen og samkvemmet mellem landene.
På samme måde vil regeringen søge at bekæmpe den tiltagende tendens til forskelsbehandling inden for søfarten og virke for sikring af havenes og skibsfartens frihed.
Danmark bør yde aktiv støtte til de internationale bestræbelser, der er i gang for at hæve levestandarden i de underudviklede lande. Det er derfor hensigten også i den kommende tid at medvirke ved gennemførelsen af De Forenede Nationers program for teknisk bistand til underudviklede lande og ligesom tidligere år at stille finansielle midler til rådighed for dette program samt at afholde fagkursus her i landet for teknikere, embedsmænd og studerende fra de underudviklede lande.
Danmark har med tilslutning af alle demokratiske partier gennem adskillige år taget aktiv del i undersøgelsen af mulighederne for dannelsen af et fælles nordisk marked. Disse undersøgelser er nu så vidt fremskredne, at Det nordiske økonomiske Samarbejdsudvalg, der består af embedsmænd fra Finland, Norge, Sverige og Danmark, har afgivet sin beretning om nordisk økonomisk samarbejde.
Beretningen indeholder en række konkrete forslag til et vidtgående økonomisk samarbejde mellem Danmark, Finland, Norge og Sverige, herunder oprettelsen af et fælles nordisk marked omfattende ca. 80 pct. af den nordiske samhandel samt forslag vedrørende produktionssamarbejde, samarbejde om teknisk forskning og uddannelse, et finansielt samarbejde og et samvirke om handelspolitiske spørgsmål. Beretningen vil i løbet af et par uger blive offentliggjort samtidig i de fire lande.
I overensstemmelse med beslutning på Nordisk Råds møde i Helsingfors er det hensigten at forelægge beretningen for Nordisk Råds forestående møde i Oslo, om muligt suppleret med en tillægsberetning om forholdet mellem de nordiske og de vesteuropæiske bestræbelser for en friere samhandel.
Regeringen har endnu ikke taget stilling til de foreliggende forslag om nordisk økonomisk samarbejde, idet disse spørgsmål må overvejes i sammenhæng med de endnu ikke afsluttede forhandlinger om planerne for et vesteuropæisk frihandelsområde og en toldunion mellem Tyskland, Frankrig, Italien og Beneluxlandene.
Danmark er dybt interesseret i, at disse forhandlinger fører frem til en afvikling af de europæiske landes hidtidige beskyttelsespolitik. Det er herunder af livsvigtig betydning for Danmark – og i særdeleshed for dansk landbrug – at de nye markedsplaner udformes således, at de også sikrer friere afsætningsforhold for vore hovedeksportvarer.
Ud fra disse synspunkter forhandler regeringen med fællesudvalget for de seks europæiske lande, der har afsluttet Romtraktaten, ligesom regeringen aktivt deltager i forhandlingerne i den europæiske samarbejdsorganisation, OEEC, om oprettelsen af et europæisk frihandelsområde, omfattende såvel de seks lande som andre vesteuropæiske lande.
Et europæisk frihandelsområde må for at tilgodese Danmarks interesser omfatte landbruget på en sådan måde, at en forskelsbehandling forhindres. Også industriens og de øvrige erhvervs produktions- og afsætningsvilkår såvel som handelen vil på indgribende måde blive påvirket af de ændringer, der vil følge af en gennemførelse af de forskellige markedsplaner. Der er påbegyndt en undersøgelse af de forventede økonomiske og sociale virkninger af en eventuel tilslutning til henholdsvis fællesmarkedet og frihandelsområdet. Regeringen agter i behandlingen af disse spørgsmål fortsat at opretholde nær kontakt med de parlamentariske organer såvel som med næringslivets hovedorganisationer.
Udbygningen af det grønlandske samfund fortsættes stadig både på vest- og østkysten. På baggrund af den stagnation i Grønlands erhvervsliv, som de foregående år har udvist, er det glædeligt at konstatere, at der i år på ny har været fremgang for fiskeriet.
Det er hensigten i den kommende samling at fremsætte forslag til en arvelov for Grønland, en lov om børn, en lov om brand- og bygningsvæsen i Grønland samt forslag til ændringer i lovene om Grønlands landsråd og kommunalbestyrelser m.v. og om folketingsvalg i Grønland.
Den færøske hjemmestyreordning vil den 1. april 1958 have bestået i 10 år. Den forløbne tid har bekræftet de forventninger, der blev stillet til nyordningen af Færøernes forhold til riget. I nært samarbejde mellem hjemmestyret og regeringen er en række vigtige opgaver blevet løst. Adskillige problemer afventer imidlertid deres endelige løsning, f.eks. den fortsatte udbygning af det færøske erhvervsliv og særlig fornyelsen af den færøske fiskerflåde.
Der foreligger tillige behov for omfattende offentlige investeringer. Regeringen vil tage stilling til disse investeringsopgaver under hensyn til rigets almindelige økonomiske situation og i den rækkefølge, landsstyret anser for ønskeligt.
Hjemmestyret og staten forbereder i fællesskab udvidelse og modernisering af Dronning Alexandrines hospital i Thorshavn og sygehuset i Klaksvig. Planerne om, at staten skal opføre et sindssygehospital i Thorshavn, er vidt fremskredne.
Det forløbne år har ikke vist større forskydninger i det færøske erhvervsliv. Fiskefangsterne har dog været noget mindre end forrige år, men det er lykkedes at afsætte produktionen til stort set uændrede priser. Regeringen vil fortsat støtte bestræbelserne for at skaffe øget afsætning af færøsk fisk.
Det har på grund af den økonomiske udvikling været nødvendigt i de nærmest foregående finansår at foretage væsentlige nedsættelser af forsvarsudgifterne. Den økonomiske situation gør fortsat denne begrænsning nødvendig. Der vil derfor kun blive tale om at foretage strengt påkrævede nyanskaffelser og absolut nødvendig vedligeholdelse af materielbeholdninger.
For så vidt angår bygge- og anlægsarbejder, vil der hovedsageligt kun blive tale om at videreføre de allerede igangværende arbejder. De anlægsarbejder, der udføres med finansiel støtte fra NATO, vil blive fortsat.
Der er i det forløbne år på våbenhjælpsprogrammet fra USA og Canada modtaget militærudrustning og anden hjælp til betydelige beløb.
Regeringen er af den opfattelse, at den påkrævede revision af forsvarets ordning bør gennemføres i dette folketingsår, både af hensyn til opnåelse af en mere rationel ordning og med henblik på en begrænsning af udgifterne. Regeringen må derfor ønske arbejdet i forsvarsudvalget fremskyndet, således at et forslag snarest kan blive forelagt for folketinget.
Der vil blive fremsat lovforslag om afvikling og hjemtagelse af det danske kommando i Tyskland.
Lodsloven skal optages til revision i dette folketingsår. Der vil endvidere kunne forventes fremsat et forslag til lov om ændringer i den militære retsplejelov.
Det forløbne år har ikke bragt nogen lettelse i de internationale vilkår for dansk økonomi. I USA synes produktionsfremgangen at være ved at standse, og en række lande har strammet den økonomiske politik. Selvom der fortsat er en høj økonomisk aktivitet i de fleste vesteuropæiske lande, har udviklingen i de internationale betalinger, navnlig i forhold til Tyskland, skabt en del uro og spekulation i valutahandelen. De særlige forsyningsvanskeligheder, som Suezkonflikten skabte, blev af forbigående karakter.
Priserne har i nogen tid bevæget sig nedad på en række vigtige råvarer, men samtidig har prisfaldet ramt nogle af vore vigtigste eksportvarer. Det gælder navnlig smør, æg og flæsk. De lavere priser har medført, at landbruget til trods for god høst og dygtigt arbejde ikke har kunnet opnå en øget indtjening.
Landbrugets valutaindtjening er således for tiden stagnerende, medens industrieksporten har vist fremgang – omend i aftagende takt. For skibsfarten har det forløbne år været godt, men som følge af den sidste tids fald i fragtraterne må skibsfartens indtjeningsmuligheder anses for svækkede. Fiskeriet har vist en fremgang på over 10 pct., og denne fremgang er fortsat i indeværende år. Der er også tilført landet betydelige valutabeløb gennem det stigende turistbesøg.
Der synes herefter som helhed kun at være udsigt til en moderat fremgang i vor samlede valutaindtjening, og dette indsnævrer mulighederne for udvidelser af investering og forbrug.
Både de høje brændsels priser og nødvendigheden af at foretage store indkøb af kul og olie direkte fra USA medførte en stærk nedgang i dollarbeholdningen. Regeringen besluttede derfor i sommer at trække på Danmarks kvota i Den internationale Valutafond. Ved forhandlingerne med fondens ledelse herom blev det fra regeringens side fremhævet, at trækket alene tilsigtede at styrke likviditeten, og at det var regeringens opfattelse, at de i juni gennemførte forholdsregler sammen med en tilbageholdende økonomisk politik ville skabe mulighed for at bringe tendensen til nedgang i valutareserven til ophør.
Den nedgang, som i forårsmånederne fandt sted i valutastillingen, er i sommermånederne opvejet af øgede valutaindtægter. Der har desuden været betydelige spekulative bevægelser i nationalbankens og de private bankers valutabeholdning; men i øjeblikket synes nationalbankens og de private bankers samlede valutastilling at ligge på samme niveau som ved årets begyndelse. Hertil kommer en forbedring på 235 mill. kr. svarende til trækket på Den internationale Valutafond. I samme tidsrum er der betalt afdrag på den faste offentlige gæld til udlandet med henved 100 mill. kr. Nationalbankens dollarbeholdning er for tiden godt 500 mill. kr. eller omtrent det samme som for et år siden.
Produktion og beskæftigelse har i den første del af indeværende år ligget noget højere end i tilsvarende periode i 1956, men i de senere måneder er stigningen i beskæftigelsen ophørt.
Det er derfor meget nødvendigt, at der tilvejebringes grundlag for øget produktion og beskæftigelse. Forudsætningen herfor er at øge mulighederne for en større valutaindtjening til betaling af den import, vi er interesseret i. Det vil være afgørende, at der sikres eksporterhvervene de bedst mulige arbejdsvilkår, og at bytteforholdet bliver det gunstigst mulige.
Ud fra dette synspunkt er det nødvendigt at søge yderligere stigning i det indenlandske pris- og omkostningsniveau modvirket. Med den nedgang, der for tiden finder sted i råvarepriserne, skulle der være baggrund herfor.
Efter den i 1956 skete lønstigning har lønniveauet i indeværende år været relativt stabilt. Det er regeringens indtryk, at erhvervslivets og arbejdsmarkedets organisationer har forståelse for betydningen af den økonomiske stabilitet af hensyn både til vor internationale konkurrenceevne og til muligheden for væsentligt at øge investeringerne og beskæftigelsen.
Som et led i stabiliseringsbestræbelserne vil regeringen søge at lempe importreguleringen på en sådan måde, at konkurrencen navnlig forøges på de områder, hvor der kan konstateres en betydelig forskel mellem priserne i indland og udland, og hvor avancerne har et mindre rimeligt omfang. Ud fra samme synspunkter foretages der en undersøgelse af toldlovgivningen.
Ved de i juni opnåede besparelser på statsbudgettet samt gennemførelsen af afgiftsforhøjelserne og stabiliseringslånet blev statens indkomstforhold forbedret, således at drifts- og anlægsudgifter og udlån i det kommende år vil kunne finansieres, uden at salget af statsobligationer overskrider det beløb, der er nødvendigt for tilbagebetalingen af forfaldne lån.
Det er derfor fortsat nødvendigt, at der vises den største sparsommelighed i statshusholdningen. Nye bevillinger må derfor i det væsentlige begrænses til, hvad der kræves til fremme af produktive formål, herunder uddannelse og teknisk forskning.
Udviklingen rejser stærkt forøgede krav til ungdommens uddannelse inden for alle områder af skolevæsenet. Der vil i den kommende folketingssamling blive fremsat lovforslag om ændring i folkeskoleloven samt lov om gymnasieskoler.
Herudover vil der blive lagt vægt på de fagligt betonede former for uddannelse. Der vil således blive fremsat et forslag til lov om tekniske skoler og om teknologiske institutter, ligesom der vil fremkomme et forslag til lov om teknikas organisatoriske og økonomiske struktur. Overvejelserne om en hensigtsmæssig uddannelse af den ufaglærte arbejdskraft vil blive fortsat, og statens arbejdsmandskursus vil blive udbygget.
Teknikerkommissionen og de med denne samarbejdende udvalg vil fortsætte arbejdet. Som en følge af det arbejde, der allerede er udført i denne kommission, vil der i den nærmeste fremtid blive iværksat uddannelse af elektroteknikere, tekniske assistenter, industrilaboranter og tekstilteknikere.
En udvidelse af den højere undervisning vil være nødvendig i de kommende år. Landets to universiteter og den tekniske højskole vil derfor blive søgt yderligere udbygget. Arbejdet med etableringen og driften af atomenergikommissionens forsøgsanlæg vil blive videreført i alle dets forgreninger, i første række med henblik på den industrielle og den landbrugsvidenskabelige forskning. Efterforskningen i Grønland efter radioaktive mineraler vil blive fortsat og udvidet.
I overensstemmelse med vedtagelse i Nordisk Råd er arbejdet med oprettelsen af det nordiske institut for teoretisk atomfysik med sæde i København påbegyndt. Den indsats, der således ydes på atomenergiforskningens område, er bl.a. begrundet i det danske samfunds store afhængighed af energitilførsler udefra og i nødvendigheden af at finde nye veje til dækning af energibehovet. Danmarks forsyning med brændsel beslaglægger allerede nu nærved 2 milliarder kr. årligt i udenlandsk valuta, d. v. s. 20 pct. af den samlede import.
I overensstemmelse med vedtagelse i Nordisk Råd er arbejdet med oprettelsen af det nordiske institut for teoretisk atomfysik med sæde i København påbegyndt. Den indsats, der således ydes på atomenergiforskningens område, er bl.a. begrundet i det danske samfunds store afhængighed af energitilførsler udefra og i nødvendigheden af at finde nye veje til dækning af energibehovet. Danmarks forsyning med brændsel beslaglægger allerede nu nærved 2 milliarder kr. årligt i udenlandsk valuta, d. v. s. 20 pct. af den samlede import.
I betragtning af de mange problemer, det stigende energiforbrug rejser også med hensyn til investeringer, agter regeringen at nedsætte et råd med den opgave gennem koordinering af de forskellige myndigheders dispositioner samt ved iværksættelse af forskning at sikre den bedst mulige økonomi i landets energi- og varmeforsyning.
For at nye arbejdspladser kan tilvejebringes i takt med befolkningstilvæksten og den tekniske udvikling, er betydelige investeringer i industrien påkrævet. Den i juni gennemførte lovgivning om skattefri afskrivninger og investeringsfonds vil opmuntre til øgede investeringer.
Mere specielle problemer foreligger i forbindelse med erhvervsudviklingen i de tyndt befolkede egne og i landsdele, hvor arbejdsløsheden er særlig stor. Regeringen har i denne sammenhæng også opmærksomheden henvendt på de særlige sønderjyske forhold.
Hvis der på længere sigt skal skabes en mere balanceret erhvervsfordeling her i landet og opnås besparelser på de særlige beskæftigelsesarbejder, må nye virksomheder placeres i sådanne områder, og regeringen vil medvirke hertil. Der kan bl.a. blive tale om midlertidige lempelser i beskatningen, om støtte til etablering af fabriks- og værkstedslokaler samt om vejledning ved placering af virksomhederne. Regeringen agter at træde i forbindelse med de lokale myndigheder samt erhvervs- og arbejderorganisationerne med det formål at forene kræfterne om at sanere forholdene. I overgangstiden, indtil erhvervslivet har opsuget en større del af de ledige, vil det være nødvendigt som hidtil at iværksætte særlige arbejder for at imødegå den store arbejdsløshed i disse områder.
Regeringen vil søge samarbejde med arbejdsmarkedets parter med det formål at søge sæsonsvingningerne i beskæftigelsen udjævnet.
Arbejdet med en gennemgribende skattereform vil blive fortsat. Der vil særlig blive lagt vægt på en forenkling af skattesystemet og på ændringer, som fremmer produktion og opsparing.
I overensstemmelse med overvejelser inden for Nordisk Råd vil lovforslag om opkrævning af skat ved kilden for sømænd blive fremsat i indeværende folketingssamling. Spørgsmålet om muligheden for indkomstskattens opkrævning ved kilden vil i øvrigt blive gjort til genstand for indgående overvejelser. Regeringen vil afvente resultatet af undersøgelsen vedrørende en direkte forbrugsskat.
I forbindelse med den årlige ligningslov og udskrivningsloven vil påtrængende reformer blive søgt gennemført, herunder en ændring af forsørgerbegrebet.
I indeværende folketingssamling vil tillige andre reformer blive søgt gennemført ved særlig lovgivning. Den fælleskommunale udligningsfond vil blive foreslået ophævet, og en forenkling af refusionsreglerne må påbegyndes med henblik på opnåelsen af størst mulig økonomi for de pågældende offentlige udgiftsområder. Der vil i denne forbindelse blive foreslået forskellige ændringer i byrdefordelingen mellem stat og kommuner, ligesom man vil tilstræbe en for kommunerne rimelig form for erhvervsskattens ophævelse. Endvidere vil reglerne om statens tilskud til amtskommunerne i forhold til landbrugets forrentningsprocent blive ajourført.
Lovgivningen om præmiering af opsparing, der udløber 1. januar 1958, vil blive søgt afløst af en lovgivning med tilsvarende formål.
Der vil blive fremsat forslag om en udbygning og forbedring af lovgivningen om grundstigningsskyld. De påbegyndte overvejelser om en frivillig overgang fra privat prioritering til grundskyld på jordrentevilkår og om en videre overgang fra bygningsskatter til grundskyld vil blive fortsat med henblik på en lovgivning på dette område.
Den tekniske gennemgang af den gældende indirekte beskatning ventes tilendebragt, så forslag kan fremsættes om ændringer i loven om forlystelsesafgift og i restaurationsafgiften.
Der vil blive fremsat forslag til ny lov om statens tjenestemænd, når lønningskommissionen har afsluttet sit arbejde.
Det ligger regeringen på sinde at skabe mulighed for et så stort boligbyggeri, at boligmangelen kan bekæmpes, saneringen fremmes og det boligbehov, som de store årgange i løbet af få år vil skabe, kan imødekommes.
Den nære sammenhæng, der er mellem huslejelovgivningen og de forhold, der påvirker nybyggeriets omfang og lejen i dette, gør det ønskeligt, at forslag til en revision af boligstøtteloven behandles sammen med revisionen af lov om leje, der udløber den 31. marts 1958. Regeringen agter derfor at fremsætte forslag om revision af de to love. I denne forbindelse påtænkes etablering af garantiordninger for byggeriets finansiering, således at en nedsættelse af statens samlede udlån til byggeformål kan opnås. Der vil ligeledes blive fremsat forslag til ændringer i renteloven af 1942. Forslag til en landsbyggelov vil blive fremsat.
Arbejdet i kommissionen om landbrugets realkreditforhold søges fremskyndet, og forslag om en kreditreform vil blive fremsat, når kommissionens arbejde er afsluttet.
Regeringen agter at fortsætte arbejdet med forbedring og rationalisering af den sociale lovgivning i det omfang, som det under hensyn til den økonomiske udvikling i landet må anses ror forsvarligt. Regeringen forbereder forslag om ændringer i den tvungne ulykkesforsikring og i lovgivningen om retsforholdet mellem husbond og medhjælper.
Udvalget vedrørende det sociale forskningsinstitut har afgivet betænkning, Regeringen overvejer udvalgets forslag bl.a. med sigte på rationelle besparelser.
Regeringen må ønske arbejdet i sygeforsikringskommissionen fremskyndet, også under hensyn til spørgsmål i forbindelse med sygelønsordningen. Ligeledes ønskes arbejdet i udvalget vedrørende indførelse af en enkepension bragt til snarlig afslutning.
Moderniseringen af det statslige sindssygevæsen vil blive søgt videreført. Også inden for åndssvagevæsenets og blindeforsorgens område er der et behov både for moderniseringer og for udvidelser.
Oprettelsen af en stiftskapellaniordning agtes gennemført ved en ændring i lov om folkekirkens lønningsvæsen.
Kirkebyggeriet vil blive støttet, så vidt som den økonomiske situation tillader det. Regeringen er opmærksom på de særlig vanskelige forhold i Københavns omegnskommuner på dette område.
Regeringen vil fremsætte forslag til sådanne ændringer i lovgivningen om udlændinges adgang her til landet, som nødvendiggøres af den mellem Danmark, Finland, Norge og Sverige undertegnede overenskomst om afskaffelse af paskontrollen ved de fællesnordiske grænser.
Forskellige ændringer i retsplejeloven vil blive foreslået. På grundlag af en betænkning, der er afgivet af et af justitsministeriet nedsat udvalg, vil der blive fremsat forslag om en ny politiordning på Færøerne.
Der vil blive fremsat forslag om ændring af den kommunale valglov.
Forslag til lov om Storkøbenhavns trafikforhold påtænkes fremsat. Desuden vil der blive fremsat forslag til nye love om luftfart, om befordring med luftfartøj og om Københavns frihavn. Forslaget til lov om tilskud til de offentlige veje agtes genfremsat.
Den af regeringen nedsatte arbejdsretlige kommission har behandlet de spørgsmål, der har direkte betydning for næste fornyelse af arbejdsoverenskomsterne. De nye forhandlingsregler, hvorom der er opnået enighed mellem hovedorganisationerne, forudsætter visse ændringer i loven om mægling i arbejdsstridigheder, og lovforslag herom vil blive fremsat. Kommissionen fortsætter i øvrigt sit arbejde.
Der vil i lighed med tidligere år blive fremsat forslag til love om udlån til oprettelse og supplering af husmandsbrug og opførelse af arbejderboliger på landet.
Der er nedsat en kommission til overvejelse af ændringer i statshusmandslovgivningen, navnlig med hensyn til lånevilkår, ejerskifter og pantsætningsadgang, og det tilstræbes, at et lovforslag herom skal kunne fremsættes i indeværende folketingsår.
Loven om indmalingspligt m.m. for dansk hvede og rug vil blive søgt forlænget.
Regeringen vil stille forslag om en forenkling af vareforsyningsloven. Endvidere vil der blive fremsat forslag til lov om bybefolkningens forsyning med mælk og fløde.
Det overvejes at fremsætte forslag til lov om ændring i konfiskationsloven af 1946.
Ud over de opgaver, som den indre økonomiske udvikling stiller os over for, vil Danmarks deltagelse i større markeder rejse betydelige tilpasningsproblemer for erhvervslivet. En nedbrydning af toldskrankerne og andre hindringer for handelen mellem de europæiske lande vil åbne helt nye muligheder for dansk foretagsomhed, men vil samtidig påføre danske virksomheder øget konkurrence. Regeringen anser det for den vigtigste erhvervspolitiske opgave i den kommende tid at bidrage til, at danske virksomheder står rustet til at udnytte de muligheder, som måtte vise sig, og til med mindst mulige ofre at kunne klare overgangsvanskelighederne. Regeringen er med henblik herpå også rede til på bedst mulig måde at bistå landbruget og andre erhverv i deres bestræbelser for at vinde nye markeder for danske produkter.
Som det fremgår af denne redegørelse, er det regeringens hensigt at føre en økonomisk konsolideringspolitik med det formål at styrke den valutariske stilling og at fremme den for produktionen, beskæftigelsen og investeringerne i erhvervslivet nødvendige opsparing.
Regeringen lægger stor vægt på, at der tilvejebringes det bedst mulige samarbejde mellem alle de organer, der er af betydning for landets økonomiske politik, så de enkelte samfundsgrupper under varetagelsen af egne interesser samtidig har det hele samfunds fælles interesser for øje.
Regeringen vil arbejde for, at der samles den bredest mulige parlamentariske tilslutning til løsningen af alle foreliggende opgaver. Regeringen håber på et positivt og sagligt samarbejde til alle sider, ikke mindst når de store spørgsmål, som får indgribende betydning for vort lands hele fremtidige stilling, kommer til behandling. Måtte de praktiske resultater, vi da skal finde frem til, blive nået i sundt samvirke mellem alle demokratiske kræfter i det høje ting.
Jeg foreslår, at vi indleder det nye folketingsår med et trefoldigt: Danmark leve!
[Medlemmerne besvarede denne opfordring med et trefoldigt hurra]