I henhold til grundloven påhviler det statsministeren i dette første møde i det nye folketingsår at give en redegørelse for rigets almindelige stilling og for de foranstaltninger, som regeringen påtænker at søge gennemført i den kommende tid.
Jeg vil gerne indlede med nogle bemærkninger om de udenrigspolitiske forhold og om Danmarks stilling i det internationale samarbejde.
Den storpolitiske udvikling i det forløbne år har givet verden håb, men også beredt den skuffelser.
Ved den principielle enighed, som på ekspertniveau er opnået om de tekniske forudsætninger for kontrol med et forbud mod forsøg med kernevåben, synes en international overenskomst på dette partielle nedrustningsområde at være rykket nærmere. Det er også et opmuntrende tegn, at der i princippet hersker enighed om at indlede tilsvarende ekspertdrøftelser om kontrolforanstaltninger til hindring af overraskelsesangreb. Endelig kan den omstændighed, at det lykkedes De Forenede Nationers ekstraordinære plenarforsamling i august måned med enstemmighed at tilvejebringe et grundlag for en foreløbig ordning af de mellemøstlige problemer, berettige til en vis optimisme med hensyn til mulighederne for at opnå bedre mellemfolkelig forståelse og samarbejde. På den anden side er forventningerne om en tilnærmelse mellem stormagtsgrupperne gennem en konference på højt niveau ikke blevet indfriet, ligesom udviklingen i det fjerne østen må give anledning til bekymring.
Grundlaget for Danmarks udenrigspolitik er vort medlemskab af De Forenede Nationer og Den Nordatlantiske Traktats Organisation; Danmarks deltagelse i NATO-samarbejdet vil fortsætte efter samme retningslinjer som hidtil. Vi vil fremdeles yde vort bidrag til løsning af de fælles opgaver og til styrkelse af sammenholdet mellem medlemslandene, og vi vil inden for NATO – som inden for andre internationale organisationer – virke for at mindske spændingen i verden.
Regeringen lægger stor vægt på, at samarbejdet inden for De Forenede Nationer udbygges, og vil medvirke til at styrke FNs stilling som en fredsbevarende faktor i verdenspolitikken.
Danmark har under De Forenede Nationers ekstraordinære plenarforsamling i august deltaget i bestræbelserne for at hidføre en politisk afspænding i de usikre og urolige forhold i det mellemøstlige område. Det er regeringens håb, at de foreløbige resultater vil bidrage til en voksende tillid til De Forenede Nationers evne og muligheder for at udfylde FNs mission i det internationale samarbejdes tjeneste.
Danmark har i det forløbne år afgivet et troppekontingent til De Forenede Nationers internationale beredskabsstyrke i det nære østen og har – efter forhandling med de andre skandinaviske lande – besluttet at ville opretholde vort bidrag til denne FN-styrke foreløbig indtil april måned 1959. Efter generalsekretær Hammarskjölds anmodning er der flere gange i årets løb stillet dansk personel til rådighed for FNs observatørkorps i Libanon. Både til denne styrke og til observatørkorpset er mandskabet som hidtil udtaget på frivillig basis.
I den senere tid er spørgsmålet om oprettelsen af en permanent FN-styrke blevet rejst. Danmark er blandt de lande, der under generaldebatten i FNs plenarforsamling har støttet tanken om, at generalsekretæren bemyndiges til at underkaste spørgsmålet om en sådan styrke en omhyggelig undersøgelse. Regeringen finder, at mere. permanente ordninger med hensyn til en væbnet FN-styrke i en fremtidig krisesituation vil kunne have en gunstig virkning for eventuelle konflikters løsning om fredens bevarelse.
På det nordiske udenrigsministermøde i Stockholm i foråret 1958 fandt de fem nordiske lande anledning til i en fælles udtalelse at give udtryk for deres syn på nedrustningsspørgsmålet. Der er imellem de nordiske regeringer enighed om, at man for at komme videre i nedrustningsspørgsmålet burde koncentrere sig om begrænsede forslag, der kunne løses i etaper. På det seneste nordiske udenrigsministermøde i København den 8. og 9. september blev denne linje fastholdt, idet man samtidig gav udtryk for den opfattelse, at gennemførelsen af nedrustningsforanstaltninger, om hvilke der måtte kunne træffes aftale, burde iværksættes inden for rammerne af De Forenede Nationer.
Regeringen vil som hidtil tage del i den virksomhed, der finder sted inden for Europarådets rammer. Særlig opmærksomhed vil blive vist det arbejde, der fra forskellig side gøres for at hidføre en reorganisation af det politiske og økonomiske samarbejde i Europa, således at en forenkling opnås.
Danmark vil fremdeles deltage i det mellemfolkelige samarbejde på de videnskabelige, kulturelle og sociale områder inden for De Forenede Nationer, herunder UNESCO, samt i Europarådet og NATO.
Som i tidligere år er der ydet pengebidrag til en række internationale humanitære hjælpeorganisationer, og yderligere et antal flygtninge, hovedsageligt syge og svagelige med deres pårørende, har fået varigt ophold her i landet.
Som led i de internationale bestræbelser for at hæve levestandarden i de mindre udviklede lande agter regeringen i øget omfang at medvirke til gennemførelsen af De Forenede Nationers program for teknisk bistand. Man vil foreslå folketinget at stille midler til rådighed for dette program og for oprettelsen af et specialfond under FN, som skal supplere det tekniske bistandsprogram. Der vil ligesom i tidligere år blive draget omsorg for, at en del ar midlerne anvendes til undervisning her i landet af studerende og teknikere fra de mindre udviklede lande.
Regeringen har med glæde bemærket, at de dansksindede sydslesvigere ved landdagsvalget i Slesvig-Holsten den 28. september opnåede en repræsentation med to mandater i landdagen i Kiel. Dette resultat havde ikke været muligt, hvis det ikke ved de dansk-tyske drøftelser var blevet opnået, at 5 pct.-klausulen blev ophævet for det danske mindretals vedkommende. Regeringen følger med varm interesse det danske kulturelle arbejde i Sydslesvig, og der vil som hidtil blive ydet støtte til dette arbejde.
Forhandlingerne i Den europæiske økonomiske Samarbejdsorganisation, OEEC, om oprettelse af et europæisk frihandelsområde er endnu ikke nået så langt frem, at man med sikkerhed kan bedømme, hvorvidt eller på hvilken måde planen vil blive gennemført.
Regeringen vil i de fortsatte forhandlinger videreføre sine bestræbelser for at sikre, at de nye markedsordninger udformes således, at Danmarks vitale interesser såvel på landbrugs- som på industriområdet tilgodeses, og at der sikres dansk erhvervsliv tilfredsstillende vilkår i den skærpede konkurrence med udlandet, der vil være en følge af Danmarks deltagelse i markedsplanerne.
Sikringen af dansk landbrugs eksportinteresser frembyder særlig vanskelige problemer som følge af den udbredte landbrugsprotektionisme i andre lande. Regeringen tillægger en løsning af dette spørgsmål afgørende betydning og vil fortsætte bestræbelserne for bl.a. gennem direkte forhandlinger med de seks fællesmarkedslande, med England og de nordiske lande at finde frem til en tilfredsstillende løsning.
De af regeringen iværksatte undersøgelser til belysning af de økonomiske og sociale problemer, der vil opstå ved Danmarks eventuelle deltagelse i de europæiske markedsplaner, er nu stort set afsluttet, og de udarbejdede beretninger herom vil blive offentliggjort til orientering for de forskellige erhverv.
De europæiske markedsplaner hviler i deres toldtekniske udformning på den internationale toldnomenklatur, der kan ventes indført i alle OEEC-lande. Det er nødvendigt, at også de toldtekniske forudsætninger for vort lands deltagelse i dette samarbejde bliver tilvejebragt, og regeringen agter med henblik herpå at fremsætte forslag til ny toldlov med en tarif opstillet på grundlag af den nævnte nomenklatur, uden at der herved tilsigtes nogen forhøjelse af det nuværende toldniveau. Regeringen vil i forbindelse hermed søge bemyndigelse til Danmarks ratifikation af de pågældende konventioner om toldnomenklaturer.
Liberaliseringen vil blive videreført med særligt henblik på vareområder, hvor der konstateres væsentlig forskel mellem priserne i indland og udland, og hvor avancerne må anses for urimelige.
Undersøgelserne vedrørende mulighederne for at danne et fælles nordisk marked er fortsat i det forløbne år. Den i 1957 afgivne beretning fra det nordiske økonomiske samarbejdsudvalg indeholdt konkrete forslag om oprettelsen af et fælles nordisk marked omfattende 80 pct. af den nordiske samhandel samt forslag vedrørende produktionssamarbejde, samarbejde om teknisk forskning og samarbejde om finansielle og handelspolitiske spørgsmål. I 1958 er den efterfulgt af en tillægsberetning med forslag om fælles nordisk marked omfattende hovedparten af de resterende 20 pct. af den nordiske samhandel. Landbrugets placering i et fælles nordisk marked forhandles videre i et særligt nordisk udvalg, der bl.a. under hensyn til forhandlingerne om et europæisk frihandelsområde endnu ikke har kunnet afslutte sit arbejde.
De afgivne beretninger fra det nordiske økonomiske samarbejdsudvalg har været genstand for drøftelser i Nordisk Råds økonomiske udvalg og er herefter af regeringerne overgivet Nordisk Råd til videre behandling.
Regeringen agter at videreføre forhandlingerne med visse østeuropæiske lande om erstatning for dansk ejendom, som i forbindelse med eller efter 2. verdenskrig er blevet nationaliseret eller ramt af lignende indgreb.
Det forventes, at Danmark inden længe kan påbegynde slutforhandlingerne med Japan om ydelse af erstatning for skader, som under verdenskrigen er overgået danske i østen.
De forhandlinger, Danmark sammen med en række andre europæiske lande fører med Forbundsrepublikken Tyskland om erstatning til personer, der har været udsat for forfølgelse fra det nationalsocialistiske styre, vil blive fortsat.
Regeringen vil som hidtil, i fællesskab med Norge og Sverige, arbejde for en liberalisering af den internationale luftfartstrafik i overensstemmelse med, hvad der på andre områder er i gang for at nedbryde skrankerne for handel og samkvem nationerne imellem.
Danmark vil på linje med en række andre europæiske lande søge at modvirke forskelsbehandling inden for skibsfarten samt den fare for den frie konkurrence på havene, der ligger i den stadig tiltagende indregistrering af skibe under "bekvemmelighedsflag".
Udbygningen af det grønlandske samfund i erhvervsmæssig, kulturel og social henseende vil blive fortsat. Der vil navnlig blive lagt vægt på en ophjælpning af erhvervslivet med opførelse af nye fiskerianlæg og andre anlæg til støtte for produktionen.
Regeringen tillægger en forbedring af boligforholdene i Grønland stor betydning og agter at søge bevillingen til boligbyggeriet forhøjet.
Det er hensigten at fremsætte forslag til ændringer i loven om Grønlands landsråd og kommunalbestyrelser og i loven om folketingsvalg i Grønland.
Det færøske fiskeri har i det forløbne år stort set haft tilfredsstillende fangster, og der er gjort en betydelig indsats for at opnå afsætning af de færøske fiskeriprodukter.
Ved en udbygning af den hidtidige lovgivning om statslån til færøske fiskerfartøjer og jævnsides hermed af den færøske lagtingslovgivning er der i det forløbne år tilvejebragt grundlag for en tiltrængt modernisering og udvidelse af den færøske fiskerflåde.
Færøerne står over for betydelige offentlige investeringsopgaver, og regeringen vil være indstillet på at yde rimelig støtte til løsning heraf.
For tiden finder der forhandlinger sted med Storbritannien om fiskeriterritoriets udstrækning ved Færøerne. Regeringen vil – i afventning af en generel international løsning af fiskerigrænsespørgsmålet i Nordatlanten – arbejde for at opnå den for øernes befolkning bedst mulige overgangsordning til afløsning af den dansk-britiske aftale af 1955.
Forhandlingerne om en revision af forsvarets ordning vil blive fortsat med det formål at gennemføre den nødvendige lovgivning herom i dette folketingsår. Det er regeringens håb, at der vil kunne opnås bred tilslutning til denne lovgivning.
Den i en række finansår gennemførte begrænsning af forsvarsudgifterne vil blive fastholdt i indeværende finansår, og det vil derfor kun være muligt at foretage strengt påkrævede nyanskaffelser og absolut nødvendig vedligeholdelse af beholdninger af materiel.
For bygge- og anlægsarbejdernes vedkommende vil der i hovedsagen alene blive tale om at videreføre allerede igangværende arbejder.
De anlægsarbejder, der udføres med finansiel støtte fra NATO, vil blive fortsat.
Det danske forsvar har atter i det forløbne år på våbenhjælpsprogrammet fra USA og Canada modtaget militær udrustning og anden hjælp til betydelige beløb, og det er regeringens håb, at vi fremdeles kan påregne denne hjælp, som er af stor værdi for opretholdelsen af vort forsvar.
Inden for den civile administration er der udarbejdet planer for foranstaltninger, der vil være at træffe til sikring af de politiske og administrative myndigheders funktioner og befolkningens forsyninger i tilfælde af krigshandlinger.
Danmarks økonomiske situation er væsentligt forbedret i løbet af det sidste ar. Valutastillingen er styrket. Renten er faldet. Prisniveauet har været stabilt, og opsparingen er steget. Disse forbedringer har fundet sted uden nedgang i produktion og beskæftigelse. Ved udgangen af september andrager bankernes udenlandske nettotilgodehavender med fradrag af den resterende gæld til valutafonden tæt op imod 1 milliard kr. Dette betyder en nettofremgang siden forsommeren 1957 på 11/4 milliard kr. Denne fremgang beror kun i ringe grad på bevægelser i lagre eller i private kapitalmellemværender.
Nedgangen i priserne på væsentlige dele af den danske import, herunder ikke mindst i brændselspriserne, har bidraget til valutaforbedringen. Prisfaldet har nær sammenhæng med den konjunktursvækkelse, som satte ind i USA i 1957, og som i løbet af dette år også har præget udviklingen i Vesteuropa. Den danske industrieksport har trods disse økonomiske nedgangstendenser fortsat vist fremgang, selvom den procentvise vækst på enkelte områder er mindre kraftig end i fjor. Dansk eksportindustri har vist en betydelig konkurrenceevne og hævdet sig godt.
Derimod har de økonomiske forhold i udlandet – herunder den stadig voksende landbrugsbeskyttelse – skærpet de afsætningsvanskeligheder, som vor landbrugseksport møder. Virkningen har bl.a. været lave priser på animalske produkter. Dette gælder især smørret, selvom forholdene har rettet sig noget gennem de senere uger. Prisfaldenes virkning på landbrugets økonomi er blevet mildnet gennem den store kornhøst i fjor og de lavere priser på importeret foder.
Regeringens tilsagn i sidste års åbningstale om at ville bistå landbruget i dets arbejde for at vinde nye markeder er indfriet gennem den vedtagne bemyndigelseslov vedrørende afsætning af landbrugets produkter.
For skibsfarten har svækkelsen af de udenlandske konjunkturer givet anledning til en mærkbar indtægtsnedgang, medens eksportfremgangen for fiskeriet er fortsat. Det er lykkedes at holde den samlede indtjening fra udlandet på et højere niveau end i fjor, og fordelen ved de lavere importpriser er derfor fuldt ud kommet til udtryk i en forbedring af valutabalancen.
De af regeringen i sommeren 1957 gennemførte foranstaltninger har bidraget til den opnåede stabilisering af de økonomiske forhold og til den gunstige udvikling på valutaområdet. Den nedgang i den økonomiske aktivitet, der var udsigt til i årets begyndelse, er på ny afløst af fremgang. Beskæftigelsen har siden sommermånederne været større end forrige år, og byggeri og produktion viser tegn på opgang.
Løsningen af de økonomiske problemer, Danmark står over for i de kommende år, kræver fortsat fremgang i produktion og beskæftigelse. Den styrkede valutastilling, stabiliseringen af pris- og omkostningsniveauet og sikringen af arbejdsfred for en længere periode skaber en god baggrund herfor. Den øgede valutatilgang og styrkelsen af statens finanser har medført et fald i obligationsrenten på omkring 1_ pct. og en nedsættelse af diskontoen fra 5_ til 4_ pct. Det omfattende erhvervsbyggeri, der er påbegyndt i år, må for en del ses som et resultat heraf.
Regeringen har fortsat de bestræbelser på at lette vilkårene for de produktive investeringer, som blev indledt i sommeren 1957 med lovgivningen om nye afskrivningsregler. Regeringen er indstillet på at støtte det initiativ, der mange steder i landet udvises for at fremme produktion og beskæftigelse, og loven om egnsudvikling må her tillægges stor betydning. Forslag til en ny beskæftigelseslov vil blive genfremsat, og der vil blive søgt bevilget midler til imødegåelse af langvarig ledighed hos arbejdsmændene.
Der vil her særlig blive lagt vægt på, at de pågældende arbejder bliver af produktiv karakter og så vidt muligt bliver henlagt til vinterhalvåret for derved at begrænse sæsonledigheden.
Regeringen vurderer meget højt det voksende samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter om at øge produktiviteten og dermed de forskellige erhvervsområders konkurrenceevne.
For at lette arbejdet for det på privat initiativ etablerede Industriens Finansieringsinstitut vil der blive foreslået visse ændringer i den gældende lovgivning.
En væsentlig forudsætning for at øge produktion og beskæftigelse her i landet er en fornyet fremgangstendens i den vestlige verdens økonomi. Produktionsnedgangen i USA synes nu at være ophørt, men i flere europæiske lande, hvor Danmark har sine vigtigste markeder, er der endnu ikke sikre tegn til en opgang. Afsætningsmulighederne for landbrugseksporten er stadig usikre.
Det er regeringens opfattelse, at der må vises stor forsigtighed i den økonomiske politik, og der må lægges vægt på, at de større økonomiske reserver, der nu er tilvejebragt, investeres produktivt.
Regeringen ønsker at fremhæve, at det fortsat vil være nødvendigt at søge et betydeligt overskud på statens anlægs- og driftsbudget sikret for derved at nedbringe statens finansieringsbehov.
Bestræbelserne vedrørende besparelser på statsbudgettet og rationalisering af den civile og militære forvaltning vil blive fortsat.
Der foregår i øjeblikket forhandlinger om at optage et dollarlån til delvis finansiering af udbygningen af el-værker og anskaffelse af diesellokomotiver til DSB, og der vil blive fremsat forslag til lov om bemyndigelse til optagelse af dette lån.
De gældende love om leje og statens støtte til boligbyggeriet udløber den 31. marts 1959. Forslag til nye love på disse områder vil blive fremsat i denne uge.
Regeringens hensigt med udformningen af disse forslag er dels at tilvejebringe de nødvendige forudsætninger for gradvis at nå frem til et frit boligmarked, dels at sikre et så stort boligbyggeri, at boligmangelen fortsat kan mindskes og saneringen fremmes.
Forslag til en landsbyggelov vil blive fremsat. På grundlag af saneringskommissionens betænkning agtes endvidere fremsat forslag til en revision af lovgivningen om boligtilsyn og sanering af usunde bydele.
Arbejdet med at reformere vort skattesystem må fortsættes. Der vil som hidtil særlig blive lagt vægt på ændringer, der fremmer produktion og opsparing.
De igangværende undersøgelser af mulighederne for indkomstskattens opkrævning ved kilden videreføres, og betænkningen om forbrugsbeskatning vil blive gjort til genstand for overvejelser. Selskabsbeskatningen gennemgås med henblik på en omfattende revision. Den årlige ligningslov vil snarest blive fremsat, og tiltrængte forenklinger af statsindkomstskattens beregning vil blive søgt gennemført i forbindelse med udskrivningsloven.
I forbindelse med huslejelovgivningen vil der blive fremsat forslag om ændringer i den kommunale grundskyld og ejendomsskyld i byerne. Den nedsættelse af den kommunale indkomstskat i byerne, som vil blive en følge heraf, har givet anledning til en samlet overvejelse af det kommunale indkomstskattesystem. Det er regeringens hensigt at søge reglerne om den kommunale indkomstskat ændret og at nå frem til en for kommunerne rimelig form for ophævelse af erhvervsskatten.
Spørgsmålet om en revision af de gældende regler om kommunernes styrelse og den kommunale inddeling vil blive behandlet i en kommission.
Efter at lovgivningen om grundstigningsskyld er gennemført, fortsætter regeringen overvejelserne om en frivillig overgang fra privat prioritering til grundskyld på jordrentevilkår med henblik på fremsættelse af lovforslag.
Overgangen til større markeder, den tekniske udvikling og den øgede tilgang af unge vil i de kommende år stille stigende krav såvel til den almene som til den erhvervsmæssige uddannelse af ungdommen og den voksne arbejdskraft. Regeringen vil derfor fortsætte bestræbelserne for at skaffe forbedrede uddannelsesmuligheder.
Efter folkeskolelovens gennemførelse vil man i særlig grad koncentrere sig om ungdommens uddannelse efter det 14. år. Dette gælder både i eksamensskolen og den undervisning, der direkte sigter mod det praktiske erhvervsliv. Samarbejdet med erhvervene om tilrettelæggelsen af en sådan undervisning vil blive videreført.
Den ikke faglærte arbejdskrafts uddannelse behandles for tiden i en kommission, hvis overvejelser forventes afsluttet omkring nytår.
Erhvervenes behov for teknisk medhjælp søges tilgodeset ved en fortsat udbygning af uddannelsen af tekniske assistenter. Samtidig søges de faglige uddannelser forbedret bl.a. ved rationalisering af lærlingeundervisningen på de tekniske skoler.
Det vil blive overvejet, hvorvidt der i forbindelse med ungdommens pligtige og frivillige tjeneste i forsvaret kan gives en form for faglig undervisning og uddannelse, som kan være af værdi i det civile liv.
Teknikerkommissionen og de med denne samarbejdende udvalg vil i løbet af foråret fremkomme med yderligere forslag til effektivisering af de tekniske og matematisk-naturvidenskabelige uddannelser. Samtidig undersøger man mulighederne for at indføre smidigere adgangsbetingelser til de forskellige uddannelser.
Det vil være nødvendigt at stille øgede bevillinger til rådighed særlig for skolebyggeriet og udbygning af de højere læreanstalter og andre undervisningsinstitutioner.
Der kan ventes fremsat lovforslag om en ændret tilskudsordning for de private eksamensskoler og de private gymnasieskoler.
Regeringen overvejer en ændring af loven om et teknisk-videnskabeligt forskningsråd for derved at skabe bedre muligheder for, at dansk erhvervsliv udnytter resultaterne af den moderne teknisk-videnskabelige og erhvervsøkonomiske forskning.
De oprindeligt påtænkte anlæg for atomenergikommissionens virksomhed på Risø nærmer sig deres afslutning. Der er dog allerede planlagt udvidelser, navnlig inden for det landbrugs videnskabelige fagområde. Det teknisk-videnskabelige forskningsarbejde og uddannelsen såvel af medarbejdere i industrien som af egne medarbejdere, der påbegyndtes i sommeren 1957, vil blive videreført og yderligere udbygget.
Fra dansk side deltager man aktivt i det internationale atomsamarbejde såvel inden for De Forenede Nationer som i Organisationen for europæisk økonomisk Samarbejde. Danmark har undertegnet to under OEEC afsluttede konventioner om sikkerhedskontrol med atomvirksomheder og om oprettelse af et anlæg til behandling af bestrålede brændselselementer. Regeringen vil i løbet af folketingssamlingen fremsætte forslag til disse konventioners ratifikation.
Den stærkt voksende trafik rejser omfattende samfundsmæssige problemer. Bl.a. vil der blive stillet stigende krav til de offentlige investeringer i veje, broer, baner m.v. I et af regeringen nedsat trafikøkonomisk udvalg har man tilvejebragt en oversigt over de forventede anlægsudgifter vedrørende trafik for det kommende femår. Denne oversigt er nu tilgået de bevilgende myndigheder. Udvalget fortsætter sit arbejde særlig med henblik på at finde frem til den bedst mulige samordning af de forskellige transportarter.
Det er regeringens opfattelse, at lovgivningsarbejdet i det kommende folketingsår i første linje må samles omkring de store og påtrængende opgaver, som allerede er nævnt. På en række andre områder vil det imidlertid være nødvendigt at søge gældende lovgivning revideret eller et længe forberedt lovgivningsarbejde tilendebragt.
Arbejdet med at forbedre og rationalisere den sociale lovgivning vil blive fortsat. Som nærmest foreliggende opgaver kan nævnes gennemførelse af en enkepension og ændringer i lovgivningen om ulykkesforsikring og forsorgen for de åndssvage.
Der vil blive fremsat forslag til ændring af naturfredningsloven med henblik på mere effektivt end hidtil at kunne forhindre planløs bebyggelse i naturskønne egne samt for at opnå øget mulighed for at sikre befolkningen adgang til sådanne områder.
Der vil blive fremsat forslag til nye love om luftfart og om Københavns Frihavn. Lovforslaget om et trafikråd for Storkøbenhavn vil blive genfremsat.
Valutaloven vil blive foreslået forlænget. Forslag til nye love om varemærker og om bogføring samt de tidligere behandlede forslag om forsikringsvirksomhed og om pensionskasser vil blive fremsat.
Forslag om et levnedsmiddelinstitut vil blive genfremsat.
Der vil blive fremsat forslag til nye love om ophavsret til litterære og kunstneriske værker samt forslag om en revision af loven om folkebiblioteker.
Loven om folketingets ombudsmand skal i år revideres, og regeringen vil derfor optage forhandlinger med folketingets ombudsmandsudvalg vedrørende eventuelle ændringer. Der vil blive stillet forslag om ændring i retsplejeloven, således at klagerettens kompetence udvides.
Der vil i lighed med tidligere år blive fremsat forslag til love om udlån til oprettelse og supplering af husmandsbrug og opførelse af arbejderboliger på landet. De gældende love vedrørende bekæmpelse af kvægtuberkulose og smitsom kalvekastning vil blive søgt erstattet med en ny lov indeholdende enklere bestemmelser.
Spørgsmålet om en videreførelse af kornordningen vil blive taget op til behandling i løbet af foråret 1959.
Kommissionen vedrørende landbrugets kreditforhold har nylig afsluttet sit arbejde og afgivet betænkning. Denne betænkning vil nu indgå i regeringens overvejelser om en kreditreform, så lovforslag herom kan fremsættes.
Der er optaget forhandlinger med fiskerierhvervet om en nyordning af finansieringen af fiskerfartøjer, og lovforslag bygget på statsgaranti fremfor direkte statslån kan ventes fremsat.
Loven om ind- og udførsel af fisk vil blive foreslået forlænget.
Der vil blive fremsat forslag om indløsning af spare beviser tilhørende personer over 65 år samt invalidepensionister.
Som følge af den nye lønnings- og pensionslov for statstjenestemændene vil der blive fremsat forslag om revision af pensionsbestemmelserne for tjenestemænd, der er pensioneret før 1. april 1958.
Som det fremgår af min redegørelse, er det regeringens hensigt at søge den opnåede
konsolidering af landets økonomi yderligere underbygget og i det hele at føre en politik, som bedst muligt kan medvirke til, at vort land står vel rustet til at møde den kommende tids nye vilkår i det internationale samkvem.
Regeringen vil som i sidste folketingsår bestræbe sig for at samle størst mulig parlamentarisk tilslutning til det forestående lovgivningsarbejde, og det er dens håb ved et samarbejde med alle demokratiske partier i det høje ting at nå frem til resultater til gavn for vort land.