Regeringen fremlagde ved sin tiltræden i sidste uge regeringsgrundlaget »Fælles Fremtid«. Her redegjorde vi for hovedlinjerne i vores politik de næste fire år. Det overordnede mål er at skabe et bedre samfund for flere, et samfund med færre og færre passive og flere og flere aktive medborgere, et samfund, hvor alle har et ansvar og ingen lades i stikken.
I dag vil jeg redegøre for nogle af regeringens planer for arbejdet i det kommende folketingsår.
Vi vil videreføre de seneste tyve måneders positive udvikling i det danske samfund: Vi vil skabe grundlag for flere varige arbejdspladser og øget beskæftigelse. Vi vil drage omsorg for, at det sker på et bæredygtigt grundlag. Vi skal bevare orden i økonomien. Vi skal samordne erhvervspolitikken for at understøtte en rolig omkostningsudvikling. Vi skal give arbejdsmarkedsreformen et serviceeftersyn. Sygehusaftalen skal forhandles for hele den fireårige periode. Vi ønsker fortsat bedre vilkår for de ældre. Gennem grønne afgifter vil vi fremme en mere miljørigtig produktion i Danmark. Vi skal skabe det bedst mulige grundlag for forberedelserne til EU's regeringskonference i 1996, og vi vil skabe de bedst mulige rammer for en bred, offentlig ,debat. Vi vil indbyde til forhandlinger om et bredt forsvarforlig[SIC].
Et hovedmål med det arbejde, der blev startet den 25. januar sidste år, var at få gang i hjulene igen. Det er lykkedes. Alene i år og næste år stiger samfundets samlede produktion lige så meget som i de foregående syv år tilsammen. Der skabes igen nye arbejdspladser i den private sektor. Alt tyder på, at arbejdsløsheden fortsætter med at falde her i efteråret. Det har været et af de helt afgørende mål for regeringen.
Den positive udvikling er ikke kommet af sig selv. Da regeringen i forsommeren 1993 fremlagde sine initiativer til at sætte skub i den økonomiske udvikling, blev det understreget, at lempelsen af den økonomiske politik var midlertidig og ville blive afløst af en gradvis opstramning fra 1995. Det står vi ved. Den fastlagte kurs er afgørende for en stærk og varig vækst i beskæftigelsen. Opstår der tendenser til overophedning, vil regeringen ikke tøve med at gribe ind.
Det er afgørende, at opsvinget ikke sker på bekostning af det sunde og stærke grundlag, dansk økonomi bygger på. Danmark har en stærk krone, et solidt overskud på betalingsbalancen i forhold til udlandet og en lav inflation.
Regeringen har med finanslovforslaget for 1995 lagt linjen for de kommende års økonomiske politik. Det er en stram linje, hvor indtægtsforbedringer i kombination med besparelser som følge af den stigende beskæftigelse skal være med til at fjerne underskuddet på de offentlige budgetter. Allerede nu er vort underskud rent faktisk et af de laveste i Europa.
Udgiftspolitikken skal have to pejlemærker. For det første skal væksten i det offentlige forbrug år for år ligge klart lavere end væksten i produktionen. For det andet skal udgifts- og skattetrykket falde i overensstemmelse med det økonomiske program, Danmark har fremlagt i EU. Underskuddet på de offentlige budgetter skal de kommende år afløses af et overskud, så afviklingen af statens gæld og rentebyrde kan påbegyndes.
Regeringen vil i den nærmeste fremtid indbyde til forhandlinger om finanslovforslaget for 1995. Det er vort håb, at alle partier møder frem med ønsket om et konstruktivt samarbejde.
Lad mig dog alligevel slå én ting fast: Der er hverken plads til ufinansierede udgiftskrævende forslag eller ufinansierede lempelser på indtægtssiden. Skal der bruges penge på et område, må der skaffes tilsvarende besparelser på andre områder.
Vi er lige så fast besluttede på, at den gunstige udvikling i beskæftigelsen skal fastholdes, men det forudsætter også, at de senere års ansvarlige linje videreføres ved de kommende overenskomstforhandlinger. Her er det jo lykkedes at opnå en reallønsfremgang på baggrund af små pengelønsstigninger[SIC], både når det gælder det private og det offentlige arbejdsmarked. Den linje bliver der bedre muligheder for at videreføre. De fortsat lavere trækprocenter år for år gennem skattereformen og den lavere inflation medfører, at familierne alligevel kan få stigende købekraft med løntilbageholdenhed.
Et stærkt erhvervsliv er det nødvendige økonomiske grundlag for velfærdssamfundet, og det skal sikre en stigende beskæftigelse. Regeringens erhvervspolitiske strategi indebærer, at vi bevæger os bort fra tilskud til enkeltvirksomheder og over til i højere grad at forbedre rammebetingelserne for erhvervslivet.
Regeringen vil særligt arbejde for at forbedre mulighederne for udviklingssamarbejde mellem den offentlige og den private sektor, fremme formidlingen af viden fra forskningsinstitutioner ud i virksomhederne og fremme den erhvervsmæssige udnyttelse af forskningsresultaterne.
Regeringen vil styrke den teknologiske service som udbyder af teknologisk viden på højt internationalt niveau og som sparringpartner for virksomhederne. Men samtidig med at vi styrker udbygningen af de højteknologiske erhverv, skal vi fortsat være opmærksom på de beskæftigelsesmuligheder, der ligger i serviceerhvervene.
I fiskerierhvervet vil det centrale mål fortsat være at give den enkelte fisker større frihed til selv at tilrettelægge sit fiskeri. Regeringen vil derfor fortsætte og udvide de igangsatte forsøg med national regulering af fiskeriet.
Regeringen vil også tage initiativ til at styrke den danske fødevare sektor som producent af kvalitetsbetonede fødevarer med et særligt hensyn til miljøet, sundheds- og ernæringsforholdene, og tilsvarende vil regeringen fremme den økologiske udvikling inden for landbruget.
Dansk erhvervsliv er inde i en god udvikling. En stor del af virksomhederne har en pæn fremgang i afsætningen. Fremgangen er ikke alene mærkbar på hjemmemarkederne, det gælder også på eksportmarkederne. Samtidig er indtjeningen den bedste i de seneste ti år. Der er ro om omkostningerne.
Det er afgørende for os alle, at fremgangen bliver brugt til at skabe så mange nye reelle arbejdspladser som muligt. Vi skal undgå, at der opstår flaskehalse, og ikke vente, til de er tilstoppet. Regeringen har sit beredskab klar og følger udviklingen nøje. Vi opfordrer derfor også arbejdsgiverne til en bedre personaleplanlægning, til at holde skarpt udkig og bidrage med deres førstehåndsviden på dette område så tidligt som overhovedet muligt. Kun ved at handle hurtigt kan indsatsen blive effektiv.
I 1993 vedtog vi arbejdsmarkedsreformen. Regeringen vil nu foretage et serviceeftersyn og fremlægge de justeringer, der er behov for. Vi vil undersøge mulighederne for at forenkle administrationen af handlingsplanerne for ledige, og vi vil styrke indsatsen for personer, der har været ledige i mere end fire år, men vi vil også sikre, at reglerne om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet er enkle og forståelige, og vi vil sikre, at de bliver efterlevet.
Vi ved, at ikke alle har de forudsætninger, der er nødvendige for at klare sig på arbejdsmarkedet. Vi ved, at mange års arbejdsløshed ikke går sporløst hen over et menneske. Regeringen føler et dybt ansvar for, at også disse mennesker får en aktiv plads i samfundet. Vi vil derfor i samarbejde med arbejdsmarkedets parter undersøge, om der kan skabes arbejdspladser for denne gruppe på særlige vilkår.
Mulighederne for at få bevilget sabbatorlov udløber med udgangen af 1994. Regeringen vil sammen med arbejdsmarkedets parter vurdere erfaringerne med sabbatorloven.
Kun med en veluddannet arbejdsstyrke kan vi udnytte de store jobmuligheder, den globale økonomiske og teknologiske udvikling rummer. Uddannelsernes kvalitet skal være i top i Danmark. Der skal være mulighed for konstant dygtiggørelse af såvel de beskæftigede som de ledige. Regeringen vil derfor fortsætte udbygningen af voksen- og efteruddannelserne med 10.000 pladser om året. I samarbejde med arbejdsmarkedets parter vil vi se på mulighederne for at forenkle reglerne og skabe balance mellem udbudet af uddannelsespladser og behovet, herunder også for lederuddannelserne.
Den midlertidige uddannelsesorlov udløber først med udgangen af 1995, men regeringen vil allerede nu tage skridt til at gøre uddannelsesorloven permanent og til at fastlægge godtgørelsen og den langsigtede finansiering af ordningen.
Det er regeringens mål, at alle unge skal have tilbud om uddannelse eller job. Regeringen vil arbejde for, at alle kvalificerede unge får mulighed for en faglig eller videregående uddannelse, om muligt allerede i 1995.
Vi ved også, at der er unge, som ikke opnår en kompetencegivende uddannelse. De skal ikke bare opgives. For denne gruppe vil regeringen tage skridt til, af der etableres job på lærlingelignende vilkår, der giver specifikke erhvervskvalifikationer. Det skal naturligvis ske i samarbejde med arbejdsmarkedets parter.
SU -reglerne og administrationen heraf er alt for komplicerede. Regeringen vil gennemføre en forenkling af regelsættet og overveje andre forbedringer, der giver større ansvar til den enkelte.
Vejledningen for både unge og voksne om de forskellige uddannelsesmuligheder skal forbedres.
Regeringen vil fortsætte med at modernisere ungdomsuddannelserne, både de faglige og gymnasieuddannelsen, og forbedre samspillet mellem de forskellige uddannelser.
Regeringen vil gøre op med kassetænkning. Vi har en god social sikring i Danmark, men der er behov for at revurdere helheden i vores sociallovgivning. Samtidig skal der skabes bedre sammenhæng med indsatsen på uddannelses- og arbejdsmarkedsområdet. Der skal være en god balance mellem rettigheder og pligter, mellem muligheder og ansvar.
Gennem de seneste 20 måneder er der skabt bedre rammer for sindslidende i Danmark: flere botilbud på beskyttede pensionater og i bofællesskaber og væresteder med rådgivning og opsøgende arbejde for de sindslidende. Regeringen vil arbejde for, at rammerne for selve behandlingen nu også forbedres.
For andre særligt udsatte grupper vil regeringen sikre, at den allerede aftalte indsats gennemføres fuldt ud; det gælder øget behandlingsindsats for stofmisbrugere, det gælder en særlig indsats i de socialt belastede boligområder og over for hjemløse mennesker i Danmark.
På familieområdet er regeringens mål fortsat, at der skal være pasningsgaranti for alle 1-5-årige børn. Regeringen vil tidligt i 1995 sammen med kommunerne vurdere behovet for opfølgning for at nå dette mål. Orloven til børnepasning skal gøres permanent, og regeringen vil overveje behovet for en justering af ordningen.
De ældre i Danmark skal have mere indflydelse på egne forhold. Vi kan ikke være bekendt, at ældre holdes på fyldte hospitalsafdelinger, fordi der ikke er plejehjemspladser derhjemme. Vi kan ikke være bekendt, at ældre må leve under forhold, som vi ikke selv ville acceptere. Regeringen vil nu sammen med kommunerne kortlægge, hvordan vi systematisk kan forbedre forholdene for de ældre. Der skal bygges flere ældreboliger og moderne plejehjemspladser. Hjemmeplejen skal udbygges. Vi skal sikre, at der uddannes det nødvendige antal medarbejdere inden for ældre omsorgen. Som et led i et serviceeftersyn af arbejdsmarkedsreformen vil vi undersøge mulighederne for at skabe
nye faste job til gavn for de ældre i samfundet.
Ved regeringsskiftet i 1993 blev sundhedsområdet givet højere prioritet. Vi har allerede nået en god del af de resultater, vi satte os for, men vi skal videre.
Regeringen har allerede optaget forhandlinger med sygehuskommunerne om at udmønte den nye fireårige aftale om vort sygehusvæsen. I den kommende fireårige periode skal der ske afgørende kvalitetsforbedringer med flere behandlinger, kortere ventetider og bedre service til borgerne. Regeringen lægger vægt på, at ressourcerne i sundhedssektoren udnyttes bedst muligt. Vi ønsker forbedringer i den økonomiske styring, arbejdstilrettelæggelsen og den overordnede planlægning. Vi skal fortsat styrke det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde; det gælder også arbejdet med at sikre et bedre arbejdsmiljø og forebygge arbejdsskader.
Hensynet til miljøet er et af de bærende elementer i udviklingen af vort samfund. Skattereformen indførte et grundprincip om at omlægge skat på arbejdskraft til skat på sparsomme naturressourcer. Dette grundprincip skal udvikles og videreføres. Derfor støtter Danmark også helt og fuldt de tilsvarende bestræbelser i EU, som det er kommet til udtryk i Kommissionens hvidbog.
Som tidligere bebudet vil der ske en gradvis indførelse af grønne afgifter for erhvervslivet med fuld tilbageførsel af provenuet. Erhvervene vil snarest blive inddraget i forhandlinger herom. Formålet er at sikre, at virksomhederne kan opnå omkostningsnedsættelser ved en mere miljørigtig adfærd, og at undgå, at erhvervslivets internationale konkurrenceevne forringes. De grønne afgifter er et middel til at sikre en miljømæssigt bedre produktion i Danmark.
Regeringen vil fremlægge forslag om indførelse af grønne regnskaber for større, miljøtunge virksomheder. Arbejdet med et grønt nationalregnskab vil blive videreført.
Regeringen vil fortsætte arbejdet med at sikre vores drikkevand og vandmiljøet i de indre farvande. Efter drøftelse med landbrugets organisationer vil regeringen fremlægge forslag til, hvordan miljøbelastningen fra landbruget kan mindskes og økologiske løsninger fremmes.
I det hele taget skal miljøhensyn indbygges i alle væsentlige beslutninger og initiativer – både i samfundet som helhed og for den enkelte virksomhed og borger. Det kræver en aktiv medvirken fra alle dele af fællesskabet: fra myndigheder, organisationer og erhvervsliv og – ikke mindst – os alle som enkeltpersoner.
Den grønne linje er ved regeringsdannelsen fulgt op ved en organisatorisk samling i et nyt
Miljø- og Energiministerium. Hensigten er at sikre større sammenhæng og helhedssyn både gennem en miljømæssigt forsvarlig udnyttelse og en effektiv forvaltning af vore naturressourcer.
EU-Kommissionen har stillet forslag om en liberalisering af energimarkedet. For at kunne acceptere en kommende liberalisering bør det ske i en klar styrkelse af mulighederne for aktivt at tage miljøhensyn i energipolitikken i EU og i de enkelte lande. Landene skal fortsat have muligheder for at fremme anvendelsen af kraftvare og vedvarende energi. Liberaliseringen må ikke svække landenes muligheder for at leve op til forpligtelserne i den globale klimakonvention. Og for Danmarks vedkommende er det afgørende, at vi når målene i Energi 2000-planen.
Vi ønsker også at fremtidsorientere vort samfund på et andet helt afgørende område. Regeringen har sat et mål for sin forskningspolitik frem til år 2000. Styrkelsen af Forskningsministeriet og planen »Universiteter i vækst« er klare signaler om den betydning, vi tillægger den danske forskningsindsats og det danske forskningsmiljø.
Regeringen vil styrke forskningen med flere ressourcer, men også ved at stille højere krav og gennemføre forenklinger af den måde, vi organiserer forskningen på. Sektorforskningen i de enkelte ministerier skal koordineres bedre.
Vi skal udnytte det moderne informationssamfunds positive muligheder. Regeringen har understreget betydningen heraf ved at samle den statslige telesektor og ansvaret for samordning på det informationsteknologiske område i Forskningsministeriet. Når rapporten om »Informationssamfundet år 2000« foreligger, vil regeringen hurtigt og konsekvent følge den op med en handlingsplan.
Trafikplanen "Trafik 2005« udgør fortsat grundlaget for en nyorientering af trafikpolitikken, hvor hensynet til miljøbelastning og ressourceforbrug prioriteres højt.
Regeringen lægger vægt på den kollektive trafik. DSB skal styrkes. Regeringen vil lægge op til en politisk aftale om de økonomiske rammer for DSB for perioden frem til år 2000 og om DSB's organisation. Målet er, at den miljøvenlige kollektive trafik bliver et stærkt og konkurrencedygtigt alternativ til individuel transport på såvel passager- som godssiden.
En øget internationalisering og skærpet konkurrencesituation på postområdet kræver ændringer også i det danske postvæsens organisation. Regeringen har nu ved adskillelsen af post- og televæsenet taget det første skridt. Næste skridt bliver, at regeringen fremlægger et forslag om postvæsenets fremtidige virksomhed, som kan sikre den tilstrækkelige kvalitet i servicen over hele landet og større kommerciel bevægelsesfrihed.
Regeringen ønsker, at alle samfundsgrupper deltager aktivt i demokratiet og får indflydelse på de forhold, som påvirker hverdagen. Det vil ske gennem en række forskellige initiativer.
Når udvalgsarbejdet om mere demokrati og åbenhed omkring pensionsinstitutternes investeringsbeslutninger er færdigt, vil regeringen overveje nye initiativer på området.
Regeringen vil arbejde for større åbenhed omkring partiregnskaber og indskærpelse af reglerne om bidrag til partierne.
Regeringen vil fremlægge forslag til en reform af det kommunale tilskuds- og udligningssystem. Det skal være enklere og mere gennemskueligt, og der skal sikres bedre sammenhæng mellem tilskud, udgiftsbehov og skattegrundlag.
Vi vil tage initiativ til at belyse forskellige modeller for en reform af den amtskommunale struktur og opgaveløsning i hovedstadsområdet. og andre særlige problemer i hovedstaden som helhed.
Det er centralt, at al fornyelse af den offentlige service sker med udgangspunkt i borgernes behov for kvalitet, for gennemskuelighed og for valgmuligheder. Samtidig skal de offentligt ansatte under hensyntagen til deres loyalitetsforpligtelse have mulighed for på lige fod med andre at deltage i den offentlige debat.
Flere og flere afgørelser af stor betydning for den enkelte borger træffes i dag i kommunerne. Derfor støtter regeringen forslaget om, at Folketingets Ombudsmands kompetence udvides til fuldt ud at dække det kommunale område – naturligvis med fornødent hensyn til det kommunale selvstyre. Samtidig skal det vurderes, om de eksisterende tilsyns- og klagemuligheder på det kommunale område er tilstrækkelige.
Regeringen ønsker også en flerårig aftale om politiets og retsvæsenets ressourcer for at forbedre den enkeltes tryghed og retssikkerhed.
Vi skal fastholde en både humanistisk og klar politik på udlændinge området. Det gælder også for de bosniske krigsflygtninge. De bør ikke være afskåret fra at deltage i det samfund, de midlertidigt opholder sig i.
Behandlingen af asylsager skal fortsat effektiviseres – navnlig når der er tale om kriminelle ansøgere eller åbenbart grundløse-asylansøgninger. Vi er allerede nået meget langt med forenkling og hurtig sagsbehandling. Problemer skal løses, så de på en gang lever op til vore internationale forpligtelser og på samme tid markerer, at vi ikke vil acceptere spekulation i vore asylregler.
Enhver form for diskrimination, fysisk vold eller offentlige angreb, der tager udgangspunkt i menneskers etniske, religiøse eller nationale baggrund, er forkastelig i et civiliseret og demokratisk samfund.
Regeringen vil i alle sammenhænge modarbejde etnisk diskrimination. Vi forbereder udspil herom, bl.a. mod diskrimination på arbejdsmarkedet. Både herhjemme, internationalt og i EU vil vi arbejde for en stærkere indsats mod racisme, fremmedfrygt og intolerance.
Vi skal fastholde tankens og talens frihed som bærende elementer i vort demokrati. På den anden side ønsker regeringen ikke, at Danmark bliver et fristed for internationale nazistiske og racistiske grupperinger. Det vil vi modvirke med nye initiativer.
I et lille land som Danmark er det nødvendigt med en aktiv offentlig støtte for at skabe gode økonomiske og fysiske rammer for kulturlivet, en aktiv politik, som – uden at styre kunst- og kulturlivet – kan sikre mangfoldighed, kunstnerisk kvalitet og folkelig medleven. Regeringen vil fremlægge en langsigtet perspektivplan for det statslige byggeri af kulturinstitutioner, herunder en helhedsløsning for Det Kgl. Teater.
Den teknologiske udvikling skaber også en global udfordring mediemæssigt set. Regeringen vil tage udfordringen op. Vi vil arbejde for, at den høje kvalitet i dansk filmproduktion bevares.
Inden for det danske rigsfællesskab er Færøerne inde i en svær periode med store krav til økonomisk omstilling. Regeringen har støttet denne proces økonomisk – gennem betydelige lån til landsstyret – og gennem ekspertbistand på en række områder.
Regeringen ser frem til en godt samarbejde med det nye landsstyre på Færøerne. Vi lægger vægt på, at det vil lykkes at udvikle økonomien .baseret på udnyttelsen af de varige ressourcer. Det er en stor opgave. Regeringen vil fortsat medvirke aktivt til at genoprette den færøske samfundsøkonomi.
Regeringen vil også bygge videre på det gode samarbejde, der har været med hjemmestyret i Grønland. Ansvaret på langt de fleste områder i Grønland er i dag hjemmestyrets eget. Vi vil opmærksomt lytte til forslag om forbedringer på de områder, der fortsat er regeringens ansvar, og søge løsninger, som vi både i Danmark og i Grønland kan være tilfredse med.
Hovedmålsætningerne i dansk udenrigspolitik er uændrede. FN fejrer næste år 50-året for sin oprettelse.
Regeringen vil gå aktivt ind i reformdrøftelserne i jubilæumsåret. I samarbejde med andre lande vil vi fortsætte arbejdet med at styrke og effektivisere organisationen, ligesom vi vil arbejde for øget opbakning til organisationens arbejde.
Der er fortsat behov for en stærkere fælles indsats i EU for øget beskæftigelse og bedre miljø i Europa. På miljøpolitikkens område må Maastricht-Traktatens mål om et gradvis højere beskyttelsesniveau sikres. Miljøgarantien skal bruges om nødvendigt. På topmødet på Korfu vandt vi faktisk forståelse for vort ønske om, at hensynet til miljøet og det enkelte lands beskyttelsesniveau ikke skal underordnes det indre marked.
Åbenhed, nærhed og demokrati vil fortsat være centralt for regeringens arbejde i EU. Dette arbejde vil ske i fortsættelse af vort memorandum »Danmark i Europa«, der er udtryk for en langsigtet dansk EU-politik.
Forberedelse af og deltagelse i EU's regeringskonference bliver den væsentligste opgave frem til 1996. Danmark vil med Edinburgh-Afgørelsen som grundlag for den danske politik deltage aktivt i forberedelserne heraf.
Jeg vil gerne understrege, at i et så afgørende spørgsmål er det vigtigt med en grundig folkelig debat, og at der bliver tilstrækkelig tid til den.
Regeringen vil på den baggrund i samarbejde med Folketingets partier udarbejde et dansk memorandum med de danske hovedsynspunkter.
Vi håber på fra 1. januar 1995 at se tre af vore nordiske nabolande og Østrig som medlemmer af EU. De nordiske lande er jo fælles om en række holdninger til miljø, til åbenhed, til nærhed og demokrati. Det vil give en ny dimension i EU -samarbejdet.
Det nordiske samarbejde har også en selvstændig værdi, som vi fortsat vil bygge på. Det får vi endnu bedre muligheder for med Danmark i rollen som nordisk formandsland fra marts næste år.
Den næste store opgave bliver optagelsen i EU af de øst- og centraleuropæiske lande og de baltiske lande. Danmark vil være i front, når det drejer sig om de central- og østeuropæiske landes tættere tilknytning til EU. Det gælder både med hensyn til bedre markedsadgang og til medlemskab. Der må snarest vedtages en konkret køreplan for Østlandenes tiltræden af EU.
Når vi taler sikkerhedspolitik, er NATO, FN og CSCE vort grundlag. Vort NATO-medlemskab og samarbejdet over Atlanten er fundamentalt både for vort forsvar og for Europa. Derfor er Partnerskab for Fred så vigtig, og derfor bidrager vi aktivt til at udfylde denne ramme med deltagelse i øvelser og ved samarbejdsaftaler med landene omkring Østersøen.
Det brede danske engagement i FN's konfliktforebyggende og fredsbevarende virksomhed skal fastholdes. Vi kan være stolte af vores store bidrag i forskellige dele af verden, herunder i det tidligere Jugoslavien.
Regeringen vil i forbindelse med CSCE-topmødet i december i år arbejde for at styrke CSCE's konfliktforebyggende virksomhed.
Regeringen ønsker et nyt bredt, flerårigt forsvarsforlig og vil fremlægge et udspil herom. Forsvarets omstilling til den ændrede sikkerhedspolitiske situation og de nye internationale opgaver vil stå i centrum her.
Denne omstilling er faktisk allerede i gang. Blandt andet er oprettelsen af Den Internationale Brigade udtryk herfor. Denne udvikling skal fortsættes. Opgaver af den type, som vi møder i det tidligere Jugoslavien, vil jo næppe blive færre.
En fredeligere verden og international sikkerhed handler ikke kun om soldater og om sanktioner – det er den sidste udvej. Det handler i endnu højere grad om konsekvent bistand til økonomisk og social udvikling og støtte til styrkelse af menneskerettighederne.
Regeringen vil fastholde den danske bistand til de fattigste lande i verden på det vedtagne niveau, og vi presser på i alle relevante internationale fora for at udbygge samarbejdet med "disse lande, ikke mindst i form af øget markedsadgang for deres produkter.
Regeringen ønsker fortsat at styrke indsatsen over for de globale miljøproblemer og samtidig sikre den nødvendige bistand i internationale katastrofesituationer. Den særlige ramme for
Danmarks internationale miljø- og katastrofebistand vil derfor blive optrappet med den aftalte udvidelse af anvendelsesområdet for 1996.
Og så bliver København i marts næste år vært for FN' s verdenstopmøde om social udvikling. Det bliver den største internationale mødeaktivitet nogen sinde i København. Topmødet vil dreje sig om beskæftigelse, om fattigdom og social integration – problemer, der vedkommer både rige og fattige lande. Regeringen vil gøre sit til, at topmødets resultater bliver så markante, konkrete og perspektivrige som overhovedet muligt.
Jeg har i dag redegjort for nogle af de indenrigs- og udenrigspolitiske problemstillinger, vi står over for i den kommende folketingssamling. I åbningsredegørelsens skriftlige del er en række af regeringens andre initiativer omtalt.
Regeringens program har vi benævnt »Fælles Fremtid«. Det ligger der meget i, men her vil vi også signalere bredde i vort engagement. De store udfordringer, Danmark står over for frem til årtusindskiftet, ønsker regeringen at løse med så brede politiske forlig som muligt. Det skal sikre os et stabilt politisk klima i en verden, der endnu ikke har fundet sine økonomiske eller politiske ben efter de seneste års store omvæltninger.
Vi indbyder derfor alle, der ønsker at få indflydelse på og tage medansvar for løsningen af vore nationale og internationale opgaver, til at deltage i dette samarbejde.
Må jeg foreslå, at vi indleder Folketingets arbejde med at udbringe et leve for Danmark.
Danmark leve!
(Statsministerens opfordring besvaredes med et trefoldigt hurra).