[...] Bølgerne er gået højt, og der er sket meget siden sidst. Mange af demokratiets og diplomatiets spilleregler er udfordrede, og 2025 går nok over i historien som det år, hvor danskernes viden om Grønland har nået nye højder. Men vi er slet ikke i mål; vi er først lige gået i gang med at lære noget mere om hinanden, og i årevis har Inuit Ataqatigiit talt om asymmetri i vores viden om hinanden. Vi ved meget om Danmark i Grønland, men danskerne ved desværre ikke så meget om vores land. Og det er måske den ene ting, som vi trods alt har at takke Trump for. Når 2025 er ovre, ved enhver dansker nok en lille smule mere om Grønland, end de gjorde, da året startede, og det er godt.
Vi taler tit om at anerkende os fra Grønland som mennesker og som ligeværdige, men hele 82 pct. af grønlænderne oplever, at der ikke er en ligeværdighed i rigsfællesskabet. Vores egen betegnelse for os er inuk i ental og inuit i flertal. Inuk betyder menneske, og nogle kalder Grønland for Inuit Nunaat, menneskenes land. Det er det, som vi er vokset op med, og det synes jeg er ret smukt, og det er værd at ære.
Igennem generationer har vi desværre også oplevet en forskelsbehandling. Vi har oplevet, at der er blevet set ned på os, og derfor er vi også et stolt folk, som er vant til at kæmpe for vores rettigheder. Privilegier tilkæmper vi os ved at arbejde dobbelt så hårdt, og vi kæmper for vores ret til et sæde ved bordet, når vores land skal drøftes.
Respekt er en vigtig forudsætning for ligeværdigheden, og derfor vil jeg også i dag spørge statsministeren, hvordan statsministeren vil arbejde for, at flere grønlændere oplever, at der er en ligeværdighed i rigsfællesskabet, og hvilke konkrete initiativer statsministeren vil tage for at sikre det.