Aksel V. Johannesens Olajtale

Frú forkvinna!

»Nøkur orð eru myrk og seta dimm spor. Onnur eru ljós og kasta ongan skugga.

Eg vóni teimum góðan túr og blomstrandi avkom«

Hesa yrkingina eftir Róa Patursson við lagi eftir Bjarna Restorff, sála, hoyrdu vit stóra ólavs- økukórið syngja her á Tinghúsvøllinum fyri løtu síðan.

Og ólavsøkukórið er í grundini ein áhugaverd mekanisma. Sangarar savnast úr øllum landinum við ymsum røddum og førleikum. Men tey sameinast í sanginum.

Eingin kann einsamallur taka sær æruna av úrslitinum. Eingin hoyrist burturúr – og tí hoyrast øll.

Hóast tey fyri vist eru ósamd um nógv uttan fyri sangin, so gera øll kortini sítt til at fáa breiða samstarvið at rigga.

Onkuntíð havi eg samanborið sangin her uttanfyri - við politikkin her innanfyri.

***

Stundum verður sagt, at í Føroyum eru vit bara samd um at vera ósamd - og mangan eru vit eisini rúkandi ósamd. Tað hava vit bæði rætt og pláss til.

Úteftir kann tað helst tykjast, sum vit eru longri frá hvør øðrum, enn vit veruliga eru. Tí heldur enn at leggja dent á stóru linjurnar, vit eru samd um, leggja vit dent á smálutirnar, vit eru ósamd um. Tí tað fær rúmd í miðlunum. Tí tað gagnar politiskt. Tí tað profilerar.

Hetta hevur leingi verið galdandi – og eg skal heldur ikki siga meg frían fyri tað.

Men – fyri at nýta myndina hjá Róa Patursson – so setur hetta dimm spor á politikkin.

Tíbetur hoyrast nú nýggir tónar. Hetta seinasta árið hava vit fingið nógvar breiðar semjur. Hesum eiga allir flokkar æruna av.

Eg kann nevna semjur um burðardygga ferðavinnu, tøkugjøld í alivinnuni, trygdarpolitikk, arktiskan politikk, broytingar í barsilsskipanini og at skerja ríkisveitingina. Vit vóru á einum máli um at yvirtaka farsóttarøkið, vitaverkið og sjórættin.

Tað gleðir meg. Tí tíðirnar krevja, at vit leggja okkum nógv meira eftir breiðum semjum. At vit skapa støðufesti og tryggleika. At vit gera avtalur, sum vara.

Tí frú forkvinna!

Í mong ár hevur okkara partur av heiminum verið støðufastur – við fáum vandum. Men nú síggja vit broytingarnar. Vit síggja álvaran. Vit síggja lond, sum klovna. Sum snara móti ekstremismu bæði vinstrumegin og høgrumegin.

Tað má ikki henda her. Okkum tørvar støðufesti. Vit mugu tí finna ein nógv týðiligari felags grundtóna, sum heldur fram í tíðina.

Vit bjóða tí øllum flokkum til borðið. Vit eru til reiðar at førka okkum. Hóast ósemjurnar mangan hava verið stórar, krevur tíðin, at gjáirnar smalka aftur. Og hóast vit hvørki kunnu ella skulu semjast um alt, so mugu vit semjast um sumt. 

Tíðin er farin frá blokkpolitikki, tí summi mál eru ov stór til flokspolitiska togtogan. Ov breið til einstaklingaprofilering. Vit mugu vera meiri sum ólavsøkukórið, ið stendur sum ein, tá ið um ræður. Fleirraddað, men samfelt.

Tað krevur nakað av okkum øllum. Men eg eri bjartskygdur um, at vit fara at finna fleiri breiðar semjur.

Eitt nú um: langtíðarhaldførið, bústaðarmarknaðin, uttanríkispolitiska virkisførið, útlendingaøkið og hvussu vit knýta Suðuroynna upp í restina av landinum.

Tað týdningarmesta eru breiðar semjur um langtíðarhaldførið og vælferðina hjá børnunum.

Hóast búskapurin hevur tað gott, og Føroyar ikki eru serliga skuldarbundnar, er landskassin ikki langtíðarhaldførur. Tað er álvarsamt.

Ein orsøk er, at tað lutfalsliga verða færri, sum arbeiða – og fleiri, sum ikki arbeiða.

Tíbetur liva vit longur. Men tíverri fáa vit færri børn.

Samfelagið má laga seg eftir broyttu fortreytunum. Men tað hava vit – skiftandi landsstýri seinnu árini – gjørt ov lítið við.

At tryggja langtíðarhaldførið krevur langtíðarloysnir. Langtíðarloysnir krevja langtíðarsemjur. Tí mugu allir flokkar loysa hesa avbjóðing í felag. Og vit mugu gera tað nú.

Saman við landsstýriskvinnuni í fíggjarmálum havi eg kallað allar flokkar inn eftir ólavsøku. Vit mugu gera skipanir, sum draga – og gera Føroyar kappingarførar um fólkið. Vit mugu finna semju um eitt fíggjarpolitiskt regluverk, sum avmarkar, hvussu nógvar pengar vit politikarar kunnu brúka, og tryggjar, at alt, vit gera, er fíggjað. Vit mugu reka almenna geiran bíligari og munabetri.

***

Frú forkvinna!

Á middegi í gjár var Trappan í Vágsbotni full av syngjandi børnum. Tá høvdu okkara smæstu sína egnu ólavsøkusangløtu.

Tað var ein lívsjáttandi løta. So látandi løtt.

Men byrðan, sum hesi smáu snýðini hava í væntu, verður tung, um vit lata standa til.

Tí tá ið vit tosa um haldføri, ja, so tosa vit júst um børnini. Vit tosa um tíðina, tá ið vit sleppa, og tey taka við. Og tað er eisini fyri børnini, at vit mugu hyggja at pensjónsaldrinum.

Tey, sum eru ella skjótt verða pensjónistar, fara ikki at merkja broytingarnar. Tað snýr seg einans um okkum, sum enn hava fleiri ár eftir á arbeiðsmarknaðinum.

Eru vit ikki øll samd um, at tey, sum orka, skulu kunna arbeiða longur? Og at tey, sum ikki orka, skulu kunna takka fyri seg?

Vit eru jú samd um grundtónarnar.

Øðrumegin skulu vit tryggja skjótt vaksandi eldra ættarliðinum góð livikor. Samstundis skulu vit tryggja yngra ættarliðið.

Í vár atkvøddi Tingið fyri at avtaka marglætispensjónina hjá løgtingsfólki, so okkara pensjónsaldur nú er tann sami sum hjá øllum øðrum. Eisini verða nýggir aðalstjórar settir eftir nýggjum treytum og hava nú somu pensjónsviðurskifti og sama pensjónsaldur sum øll onnur.

Og nú mugu vit so halda fram við arbeiðinum. Allir flokkar á Løgtingið eru bodnir við, so vit kunnu finna varandi loysnir.

***

Frú forkvinna!

Í kvøld savnast stórur partur av føroyingum til midnáttarsangin – har ólavsøkukórið júst hevur sungið.

Og um vit í kvøld royndu at finna semjur millum allar syngjandi føroyingarnar á Vaglinum, so vænti eg, at tað hevði eydnast.

Tí tá ið vit tosa um haldføri, snýr tað seg fyrst og fremst um menniskju.

Eru vit ikki øll samd um, at hjálp skal veitast teimum, ið tørva? At sjúk skulu fáa viðgerð? At her skal vera gott og trygt hjá børnum? Og at øll skulu hava tak yvir høvdið?

Eru vit ikki øll samd um, at politiska skipanin í stórum og smáum skal lætta um gerandisdagin? Vit vita jú, at gerandisdagurin hevur verið trýstur.

Tí hava vit umskipað skattin, so lág- og miðallønt rinda minni av síðst vunnu krónu.

Vit hava latið helvtina av skattalættanum – restin kemur komandi ár. Tey flestu fara tá at rinda millum 7.000 og 13.000 kr. minni í landsskatti árliga samanborið við í fjør.

Hetta lættir um gerandisdagin.

Og lágløntu starvsfólkini á eldra-, dagstovna- og almannaøkinum hava fingið eitt søguligt lønarlyft – eins og verkafólk á privata arbeiðsmarknaðinum.

Hetta lættir um gerandisdagin.

Í breiðari semju hevur Løgtingið hækkað útgjaldið í barsilsskipanini til 30.000 krónur. Barsils- peningurin kemur nú á kontu fyri mánaðarskiftið. Í heyst fáa foreldur størri frælsi at býta barsils- tíðina, og foreldur, sum fáa ov tíðliga fødd børn, tvíburar ella fleirburar fáa longri barnsburðar- farloyvi. Ætlanin er eisini at tryggja eitt minstaútgjald úr skipanini.

Hetta lættir um gerandisdagin.

Nógv smærri mál eru eisini framd. Pantskipanin til fløskur kemur loksins. Vit fáa príseftirlit. Vit fáa nú bíleggingarskipan til øll strandfararskip. Automat til heilivág er sett upp. Og apotek letur upp í Vágum.

Hetta lættir um gerandisdagin.

Landsstýrið arbeiðir eisini við at finna fígging, so vit kunnu lækka ella strika mvg á til dømis breyði, mjólk, frukt og grønmeti.

Hetta fer at lætta um gerandisdagin.

Saman við pørtunum á arbeiðsmarknaðinum hevur landsstýrið arbeitt við at stytta arbeiðsvikuna. Órógv á arbeiðsmarknaðinum hevur ávirkað arbeiðið, men vit halda nú fram.

Eisini hetta fer at lætta um gerandisdagin.

***

Frú forkvinna!

Hjá summum eru tað viðurskifti, ið vit onnur taka fyri givið, ið tyngja gerandisdagin mest – tí tey stríðast við brek ella sjúku. Tíbetur er full semja millum føroyingar: at hesi skulu hava hjálp.

Og nógvir ljósir tónar eru. Til dømis fáa foreldur at børnum við menningartarni og likamligum breki námsfrøðiliga ráðgeving. Børn við breki fara nú at rúmast í fosturforeldraskipanini. Og Barnahúsið – fyri børn, ið hava verið fyri kynsligum ágangi og harðskapi – hevur fingið betri umstøður.

Og hjá teimum sjúku verður lættari at fáa hjálp, nú vit fáa fleiri læknar. Kommunulæknaviðtalurnar eru øktar úr 34 upp í 37. Talið á útbúgvingarlæknum setur met í ár, og nýggja serlæknaætlanin fer at skapa munandi betri starvsmøguleikar.

Gongd er eisini á krabbameinsætlanini. Arbeiðið við screeningseind og ávísingar- og útgreiningar- skipan er byrjað, og serlæknar eru settir á palliativa økið. Næsta stigið verður tarmscreening í Føroyum.

Og øll skulu fáa eins góða atgongd til viðgerð. Tí arbeiða vit við at flyta heilsutænastur út til nærumhvørvini. Tí hava vit styrkt læknavaktina, so sálarliga sjúk fáa somu bráðneyðugu hjálp sum likamliga sjúk. Og tí var breið semja um at veita dialysu á Suðuroyar sjúkrahúsi.

Landssjúkrahúsið verður skipað sum universitetssjúkrahús. Fyri sjúklingin merkir tað betri viðgerð, tí vitanin verður størri – eitt nú um serføroyskar sjúkur. Og fyri heilsuverkið merkir tað betri um- støður at granska og útbúgva heilsustarvsfólk. Hetta fer at økja um áhugan hjá heilsustarvsfólki at starvast her.

***

Frú forkvinna!

Vit búgva ikki í Føroyum orsakað av veðrinum. Vit búgva her, tí tað er trygt. Tí samanhangsmegin er stór. Tí hetta er heimsins besta stað hjá børnum. Góðar skipanir til børn kunnu eisini eggja fólki til at koma heim aftur – og bøta um haldførið.

Tí er avgerandi, at vit halda fast um tryggleikan, trivnaðin og sterka tilknýtið.

Dagstovna- og skúlaøkið verða raðfest. Dagstovnalógin skal endurskoðast, og tilmælini um at broyta fólkaskúlalógina verða nú sett í gildi. Frá komandi skúlaári verða í mesta lagi 22 næmingar í 1. flokki. Vit arbeiða við tvílæraraskipan, at fækka undirvísingartímarnar og broyta tíma- og lærugreinabýtið. Væntandi verður tað lagt fyri Tingið í komandi tingsetu.

Og tað verður eitt stórt framstig, um vit fáa fartelefonirnar úr fólkaskúlunum. Hóast skíggjar eru hentir, er tað væl prógvað, at teir minka um evnini at hugsavna seg, tilknýtið til onnur og sálar- heilsuna. Alt tað, sum vit vilja menna í skúlanum.

Øll skúlastýri orða í løtuni reglur um telefonnýtslu í skúlanum.

***

Frú forkvinna!

“Summi orð eru ljós og kasta ongan skugga. Eg vóni teimum góðan túr og blomstrandi avkom” sang ólavsøkukórið fyri løtu síðani.

Fyri flestu okkara er orðið “heim” eitt slíkt ljóst orð við blomstrandi avkomi. Men ikki fyri øll. Tí okkum manglar bústaðir.

Tí endurskoðar landsstýrið bústaðarpolitikk landsins, so vit kunnu økja um útboðið av bústøðum, samstundis sum vit tryggja sosialt rættvísi á bústaðarmarknaðinum.

Tilflytingin seinastu árini hevur verið stór. Bústaðarmynstrið er eisini broytt, og meiri enn fjórði hvør føroyingur býr nú einsamallur. Tí tørvar okkum lutfalsliga fleiri bústaðir fyri at nøkta tørvin. Fáa fólk einki at búgva í, kunnu tey ikki velja Føroyar.

Tí varð lógin um Húsalánsgrunnin broytt í vár. Nú kunnu kommunur stovna almannagagnlig bústaðarfeløg saman við Bústøðum. Endamálið er at byggja gott og bíligt. Endamálið er ikki at fáa stórt avkast.

Vit hava seinastu árini sæð, at hús og íbúðir verða keypt at leiga út til ferðafólk. Hetta ger tað truplari hjá familjum at finna eitt heim. Tí fer Landsstýrið at leggja tvey lógaruppskot fyri Løgting- ið í heyst.

Annað uppskotið loyvir kommunum at taka gjald fyri tænastuveitingar á tóm hús frá húsaeigarum, sum ikki búgva í kommununi. Hitt uppskotið loyvir kommunum at áleggja bústaðarskyldu á nýggjar útstykkingar.

Og hjá teimum, sum hava serligan tørv, er hend ein rúgva.

Á Argjum flyta fólk við menningartarni inn í nýggjar íbúðir fyrsta dagin. Heim, umlætting og frítíðartilboð til børn og ung við autismu er eisini liðugt – og tey eru flutt inn. Í Havn eru fólk við menningartarni og fólk við sálarligum avbjóðingum flutt inn í nýggjar íbúðir. Í løtuni eru tvær nýggjar byggiverkætlanir í gongd. Onnur í Havn til vaksin við autismu, hin í Vágum til fólk við sálarligum og sosialum avbjóðingum. 

Hjá hesum gott 80 fólkunum, sum nú fáa egið heim – og hjá foreldrunum, sum loksins kunnu sleppa endanum – merkir hetta ófatiliga nógv.

Kortini veit eg, at bíðilistarnir framvegis eru langir. Tí mugu allir flokkar semjast um eina langtíðar- ætlan um at keypa grundstykki og byggja vardar bústaðir og verkstøð. Ætlanin er at byggja 10–12 nýggjar stovnar kring landið næstu 10 árini.

Men ein nøktandi bústaðarpolitikkur snýr seg eisini um at tryggja bústaðir kring alt landið. Og tað er sigandi, at einki sethús er í gerð í Suðuroynni.

Hóast fólkatalið veksur í Føroyum, minkar tað í Suðuroynni. Miðalinntøkan er lægst í Suðuroynni – og arbeiðsloysið størst. Fyri at venda gongdini mugu vit knýta Suðuroynna í meginøkið.

Eg havi góðar vónir um breiða semju, tá ið vit leggja uppskot um fast samband millum Suðuroynna og Sandoynna fyri Tingið í heyst.

***

Frú forkvinna!

Ímillum fólkini á Vaglinum í kvøld verða helst fleiri, sum ikki duga at syngja okkara kendu slag- arar. Sum ikki kenna løgini. Sum ikki skilja tekstin.

Tað merkist í gerandisdegnum, at vit ikki longur eru eitt eintáttað land. Í Føroyum búgva nú fólk úr 134 ymsum londum. Fólkini, sum ikki eru úr Norðurlondum, eru nú um 2000.

Javnan taka truplar støður seg upp, tá ið mentanarmunirnir eru stórir, tá ið útlendingar einki tilknýti hava til land og fólk – og vantandi málsligir førleikar gera samskiftið trupult.

Okkara viðbrekna samfelag má ikki skeiklast, men vit eru nú á markinum til, hvat vit kunnu lofta. Tí mugu vit tátta í. Stóra tilflytingin seinastu árini tyngir okkara skipanir – serliga dagstovnar og skúlar.

Eg veit, at hetta kann elva til ótryggleika millum føroyingar. Tilflytingin má tí stýrast neyvt. Vit síggja jú avleiðingarnar av miseydnaðari integratión nógvastaðni í Evropa.

Tey, sum koma higar at arbeiða, nøkta ein stóran tørv. Vit skulu taka okkum væl av teimum og tryggja teimum góðar arbeiðs- og liviumstøður.

Men vit kunnu ikki taka ímóti fleiri, enn vit megna at integrera.

Vit skulu hava skipanir, sum tryggja vinnuni atgongd til neyðuga arbeiðsmegi. Men sum politikar- ar mugu vit sanniliga eisini taka atlit til samanhangsmegina í samfelagnum. Gera vit ikki tað, missa vit meira fyri minni.

Serliga arbeiðsloyvini ígjøgnum fast-track fingu útlendingarnar at verða munandi fleiri. Men kravið um, at tey, ið vilja hava familju sína higar, sjálv skulu megna at forsyrgja henni, fer væntandi at tálma tilflytingini.

Vit eru farin at dagføra útlendingalógina, sum er meiri enn 20 ára gomul.

Og integratiónslógin er um at vera klár. Endamálið er at fáa fólk væl inn í føroyska samfelagið bæði málsliga og mentanarliga. Tey skulu vita, hvørji rættindi tey hava, og hvat vit vænta av teimum.

Útlendingar skulu vera vælkomnir. Men tað mugu ikki koma fleiri, enn vit megna at integrera. Vit mugu finna loysnir, so vit kunnu liva saman í samljóði og tryggleika.

***

Frú forkvinna!

Eg havi hug at venda aftur til sangløtuna á Trappuni í gjár, tá ið kláru barnarøddirnar úr øllum landinum sungu so hugagóðar. Um trygga barnalívið í Føroyum og vøkru náttúruna. Um blómur, djór, haga og sjógv.

Um alt, tey líta okkum til at ansa væl eftir, til tey gerast vaksin.

Seinastu tíðina er søguliga nógv hent á náttúru- og umhvørvisøkinum fyri at tryggja eftirkomar- unum reinari náttúru, betri umhvørvi og minni útlát.

Í fjør samtyktu vit eina náttúruverndarlóg við breiðum meiriluta. Fyrsta stigið var at verja Melina og bakkan oman fyri Lónna í Saksun. Eisini skipa vit eina náttúruskráseting og fáa yvirlit yvir ta stóru náttúruvitan, sum er í landinum.

Burturkastið er eisini tilfeingi, ið vit kunnu nýta aftur, tí skulu vit skilja meira við hús – og í vinnuni. Vit mugu flyta okkum frá “keyp-og-blaka-burtur” til endurnýtslu.

Á orku- og veðurlagsøkinum eru 18 av teimum 25 átøkunum, sum Løgtingið hevur samtykt, sett í verk. Úr rúgvuni kunnu nevnast ein orkuráðgeving, at nýggir bygningar ikki skulu hava oljufýring, stuðul til at endurvinna oljufýringar, reglur um fjarhita og útbyggingarætlan fyri varandi orku.

Og SEV skal nú áseta ymiskar tímaprísir – og soleiðis eggja okkum til at brúka streym, tá ið nógv grøn orka er tøk.

Við eini løgtingslóg vilja vit binda okkum til at minka munandi um útlátið og at fylgja altjóða samtyktum.

Eins og við haldførinum snúgva veðurlagsbroytingarnar seg ikki um okkum, sum í dag eru tilkom- in, men um børnini. Um tað, vit lata teimum, tá ið tey taka við. Tað er átrokandi, og vit mugu seta høg krøv. Tað skylda vit syngjandi børnunum á Trappuni.

***

Og frú forkvinna!

Vit skulu duga betur at brúka náttúruna á burðardyggan hátt. At gerast meira sjálvbjargin við matvørum og minni bundin at tí, vit flyta inn.

Eisini her vænti eg, at vit kunnu semjast: latið okkum gagnnýta náttúruna og tað, hon kann geva. Latið okkum økja um útboðið av føroyskum matvørum og eggja føroyingum til at eta stuttflutt.

Vit arbeiða við eini heildarætlan, ið skal menna matvørur og nýggjar matvinnur í Føroyum. Málið er at framleiða fleiri landbúnaðarvørur, økja um lønsemið og mótstøðuførið í vinnuni og fáa skyn- samari lendisbrúk.

Flyta vit okkum á sjógvin, skulu vit eisini hava skynsaman fiskiskap. Vit mugu finna breiðar, burðardyggar og varandi semjur tvørtur um landamørk.

Og tað var bæði ábyrgdarfult og burðardygt, at Føroyar, Noreg og Bretland loksins skrivaðu undir semju um makrelin. Seinastu árini hava vit fiskað væl oman fyri tað, sum stovnurin ber.

Við semjuni sleppa vit at fiska í norskum og bretskum sjógvi. Hetta loyvir okkum at fiska, tá ið virðið er sum mest.

Makrelsemjan birtir vón um, at vit eisini semjast um svartkjaft og norðhavssild.

Og vit mugu verja botnfiskastovnin. Tíverri hava stovnarnir verið illa fyri í mong ár. Tí varð veiðutrýstið tillagað, so fiskiskapurin hjá heimaflotanum verður burðardyggari. Tað er tó ein glotti, at gróðurin á landgrunninum í ár er metgóður.

Eisini í alivinnuni mugu vit áhaldandi tryggja burðardygd, tí náttúran jú er grundarlagið undir øllum.

Tá ið ILA herfyri varð staðfest á Vágsfirði, fingu vit eina áminning um, at vit altíð mugu vera á varðhaldi. Hendingin prógvaði kortini, at yvirvøkan og tilbúgvingin riggaðu, sum tær skuldu.

Náttúrufortreytirnar eru framúr í Føroyum, og vinnan hevur verið sera dugnalig.

Í mong ár hava yvirskotini verið sera stór. Tí er rímiligt, at vinnan rindar meiri til vælferðina. Fyrr í ár gjørdu samgonguflokkarnir og Sambandsflokkurin eina søguliga langtíðarsemju um tøkugjald og serskatt í alivinnuni.

Nú kennir vinnan fortreytirnar nógv ár fram og kann leggja virksemið til rættis.

Eisini ferðavinnan kann nú í nógv størri mun leggja virkemið til rættis, tí vit loksins fingu breiða semju um burðardygga ferðavinnu og atgongd til náttúruna.

Skipanin skal nú roynast í verki. Og hóast ósemjur kunnu stinga seg upp, er nú ein lógarkarmur at virka, samstarva og loysa ósemjurnar eftir.

Lógin tryggjar okkum, sum búgva her, rætt til frítt at ferðast í náttúruni undir ábyrgd. Samstundis tryggjar hon, at ferðavinnan kann skipast lokalt.

Gongd í náttúruni og ferðsla til bygdir skal skipast væl, og vit skulu marknaðarføra Føroyar til ferðafólk, sum virða umhvørvi, náttúru og fólk.

Komandi tíðina skulu kommunurnar stuðlast í at gera ferðavinnuætlanir og góða kunning til ferðafólk. Tey mugu skilja, hvørjar treytir vit seta, og hvat vit vænta av teimum.

***

Frú forkvinna!

Eins og einum kóri tørvar ymsar røddir, tørvar vinnulívinum ymsar førleikar. Skulu vit tryggja vinnuni skikkaða arbeiðsmegi – og halda ungdóminum í landinum – er avgerandi, at vit hava breitt útboð av útbúgvingum.

Tørvurin á handverkarum er framvegis stórur, men eg fegnist um, at seinastu fimm árini eru knapt fýrahundrað nýggir lærlingasáttmálar undirskrivaðir árliga. Ætlanin er at endurskoða og menna handaligu útbúgvingarnar saman við pørtunum á arbeiðsmarknaðinum.

Eisini Fróðskaparsetrið fer komandi árini at fáa í lag betri samband við arbeiðsmarknaðin. Størri smidleiki skal valda millum hægru útbúgvingarnar – og føroyska universitetssjúkrahúsið fer at styrkja samstarvið millum Setrið og Sjúkrahúsverkið.

Og Setrið fær betri hølir. Verklagslóg um at høvuðsumvæla og umbyggja skúlabygningarnar á Frælsinum er samtykt, og projekteringin av Kampus er byrjað.

Eisini nýggi Húsarhaldsskúlin í Klaksvík verður ætlandi liðugur seint í ár. Á Miðnámi á Kambsdali verður stóra tilbyggingin liðug komandi ár. Og á Rásini í Saltangará var reisigildi herfyri.

Framvegis er tó stórur tørvur á útbúnum fólki á vælferðarøkinum. Tí er ætlanin, at tey, sum lesa á Heilsuskúlanum, skulu fáa løn undir útbúgving.

***

Frú forkvinna!

»Tey orðini, sum leitaðu eftir nýggjum landi
vendu sær í flognum og komu aftur
sum rovfuglar við sterkum klóm
og fremmandum eygum«

Hesar reglurnar í yrkingini “Orðini” eftir Róa Patursson eru ein góð lýsing. Tá ið vit senda orð út at leita eftir nýggjum landi, men tey koma aftur sum rovfuglar. Tá ið tað, vit vilja siga, umskapast, so mótparturin hoyrir okkurt annað. Tá ið orðini ala fram sterkar kløur og fremmand eygu – heldur enn blomstrandi avkom.

Vit síggja nú, hvussu orð verða send út fyri at skapa ótta og ósamljóð. Hvussu fólk lata orðini týggja sær sum rovfuglar, ið eggja til stríð.

Vit síggja tað um allan heim. Vit sóu hetta í valstríðnum í Evropa, og vit síggja tað í USA.

Tað er vandamikið. Tí rovfuglaorð kunnu verða til gerðir – og vit síggja, at gerðir kunnu elva til kríggj og ræðuleikar. Nógv bera nú ótta fyri, at Russland fer at leypa á onnur lond. Og í krígnum millum Ísrael og Hamas hava aðrir partar lagt uppí. Tað er vandi fyri stórkríggi. Avleiðingarnar raka vanlig fólk og skapa oyðilegging, deyða og sorg.

Tað ávirkar sjálvandi eisini okkum. Men lat meg sláa fast: eingin ítøkiligur vandi er fyri Føroyar í løtuni.

Men vit fylgja væl við. Bæði her heima og saman við myndugleikunum í grannalondum.

Hinvegin sóu vit, hvussu viðbrekin vit eru, tá ið telduskipanir í fleiri londum gjørdust óvirknar – og alt frá flogferðslu til sjúkrahús legðist lamið.

Í hesum føri var talan um eitt brek. Men nú heimsstøðan er vorðin spentari, er eisini vandin fyri álopum á netinum vorðin størri.

Tí fingu vit í ár fyrstu nettrygdarætlanina. Tí fáa vit komandi ár fyrstu nettrygdarlógina.

Men frú forkvinna. Tá ið støðan er spent á so nógvum økjum, økist vandin fyri, at orð okkara venda sær í flognum og koma aftur við fremmandum eygum.

Tí mugu vit geva okkum far um, hvørji tekin vit senda. Hvat vit siga. Og hvønn vit samstarva við. Tað kann fáa avgerandi týdning.

Tí skrivaðu vit undir semjuskjal við ES, tá ið Ursula von Der Leyen vitjaði í vár - og tí vilja vit endurnýggja avtalurnar við ES.

Tí hava vit gjørt semjuskjal við USA, og tí letur sendistovan í Washington loksins upp í heyst.

Tí vilja vit styrkja handilssamstarvið við Bretland, Japan, Brasil, Kina, India og Suðurkorea. Tí hava vit minkað samstarv okkara við Russland.

Og tí vilja vit í nógv størri mun umboða okkara egnu áhugamál úti í heimi.

Hóast samstarvið við donsku stjórnina er gott, er breið semja í Tinginum um, at vit mugu víðka uttanríkispolitiska virkisførið.

Allir flokkar halda, at Føroyar eiga at hava sjálvstøðugan limaskap í viðkomandi altjóða felags- skapum. Eitt nú heimshandilsstovninum WTO og í fiskivinnufelagsskapunum NEAFC og NAFO.

Og nú eru vit eisini farin at missa tolið við Norðurlandaráðnum. Í hálva øld hava vit roynt at fáa fullgildan limaskap – til fánýtis.

Eftir ólavsøku fari eg at kalla forfólkini í øllum flokkum inn, so breið semja kann fáast um, hvussu vit víðka rásarúmið á uttanríkispolitiska økinum.

Her krevst, at vit lata ósemjurnar um loysing/samband liggja og savna okkum um tað, vit eru samd um. Annars koma vit ikki úr stað.

***

Frú forkvinna!

Onkuntíð verður forhánisliga sagt, at Føroyar bara eru sum ein lítil bygd. Men hugsa vit um, hvussu nógv vit skapa, hvussu væl vit hava skipað okkum, hvussu framkomin vit eru og alt virk- semið, so er tað skeivt.

Tí:

Hvør bygd hevur sítt egna symfoniorkestur, rithøvundar, tónleikarar og leiklistafólk? 

Hvør bygd hevur so nógv ítróttafólk í fremstu røð? Til EM, HM og nú enntá tvey til OL.

Í hvørji bygd savnast fólkið at syngja egnar sangir á egnum máli á tjóðarhátíðini?

Vit arbeiða við at útbyggja og nútímansgera Listasavnið. Vit stuðla átøkum fyri føroyska málið og rinda gleðiliga fyri netorðabøkur. Vit stuðla Koltursverkætlanini, eftirløn hjá listafólki, stórhøllini – og vertskapi okkara fyri Oyggjaleikunum í 2027. 

Siðsøga okkara, listin, málið og óteljandi ítróttabrøgdini bera boð um, at Føroyar ikki skulu metast eftir tali, men eftir dygd, avrikum og náddum málum.

Og júst ólavsøkan er á onkran hátt sum ein stemmigaffil. Hesar báðar dagarnar finna vit øll felagstónan og verða mint á tað, sum bindur okkum saman og ger okkum serstøk.

Her samantvinnast fortíð og framtíð, her fylgjast politikkur og kirkja, her kókar av mentanarligum og ítróttaligum avrikum.

***

Frú forkvinna!

Á ólavsøku myndar sangurin bæði semju og savningarmegi.

Eingin hoyrist burturúr, og tí hoyrast øll. Tað er fleirraddað, men kortini samfelt – og altíð í breiðari semju.

Í gjár vóru tað børnini. Fyri løtu síðan var tað kórið. Í kvøld verður tað Føroya fólk.

Eg vóni, at eisini vit fólkavaldu – nú vit fara undir nýtt tingár – í størri mun fara at leggja okkum eftir semjum og samstarvi. At sangurin so at siga verður samfeldur, hóast røddirnar eru ymiskar.

Tíðin krevur tað av okkum.

Og framtíðin krevur tað av okkum.

Góða ólavsøku.

Gud signi Føroyar.

Fru forkvinde!

»Nogle ord er mørke og trækker dunkle spor.
Andre er lyse og kaster ingen skygge.

Jeg ønsker dem en god rejse 
Og blomstrende afkom« 

Dette digt af Rói Patursson med melodi af nyligt afdøde Bjarni Restorff hørte vi blive sunget af det store Olaj-kor her på plænen foran Lagtinget for lidt siden.

Og Olaj-koret er faktisk en interessant mekanisme. Sangere fra hele landet samles med forskellige stemmer og evner. Men de forenes i sangen.

Ingen kan tage æren for resultatet alene. Ingen skærer igennem – og derfor høres alle.

Selv om de uden tvivl er uenige om mangt og meget uden for sangen, gør de ikke desto mindre alle deres bedste for at få det brede samarbejde til at fungere.

Af og til har jeg sammenlignet sangen udenfor – med politikken herinde.

***

Det siges af og til, at vi på Færøerne kun er enige om at være uenige – og ofte er vi også rygende uenige. Det har vi både ret og plads til.

Udadtil kan det sikkert opfattes, som om vi er længere fra hinanden, end vi i virkeligheden er. For i stedet for at lægge vægt på de store linjer, vi er enige om, lægger vi vægt på de småting, vi er uenige om. Fordi det får plads i medierne. Fordi det betaler sig politisk. Fordi det profilerer.

Det har gjort sig gældende længe – og jeg skal heller ikke sige mig fri for det. Men – for at bruge Rói Paturssons billede – så trækker det dunkle spor i politikken.

Heldigvis hører vi nu nye toner. Det seneste år har vi opnået mange brede forlig. Det har alle partierne æren for.

Jeg kan nævne aftaler om bæredygtig turisme, afgift i opdrætsindustrien, sikkerhedspolitik, arktisk politik, ændringer i barselssystemet og reduktion af bloktilskuddet. Vi var enige om at overtage epidemiområdet, fyrvæsenet og søretten.

Det glæder mig. For tiderne kræver, at vi i langt større grad stræber efter brede forlig. At vi skaber stabilitet og tryghed. At vi laver aftaler, der holder.

Fordi, fru forkvinde!

Der har i mange år hersket stabilitet i vores del af verden – med få farer. Men det ændrer sig nu. Vi ser alvoren. Vi ser lande, som går i stykker. Som forfalder til såvel venstre – som højreekstremisme.

Det må ikke ske her. Vi har brug for stabilitet. Derfor må vi finde en meget tydeligere fælles og vedvarende grundtone.

Vi inviterer derfor alle partier til forhandlingsbordet. Vi er parate til at flytte os. Selv om uenighederne ofte har været store, fordrer tiden, at vi mindsker kløfterne mellem os igen. Og selv om vi hverken kan eller skal være enige om alt, så må vi enes om noget.

Tiden er løbet fra blokpolitikken, for nogle sager er for store til partipolitisk tovtrækkeri. For brede til solo-profilering. Vi må være mere som Olaj-koret, der står sammen, når det gælder. Flerstemmigt, men harmonisk.

Det kræver noget af os alle. Men jeg tror meget på, at vi vil finde sammen i flere brede forlig.

For eksempel når det gælder: Den finanspolitiske holdbarhed, boligmarkedet, de udenrigspolitiske handlemuligheder, udlændingeområdet og spørgsmålet om, hvordan vi knytter Suðuroy til resten af landet.

Det vigtigste er brede forlig om den finanspolitiske holdbarhed og vores børns trivsel.

Selv om økonomien har det godt, og Færøerne ikke er særlig tynget af gæld, er landskassen ikke langtidsholdbar. Det er alvorligt.

En grund til dette er, at der bliver relativt færre, som arbejder – og flere, som ikke arbejder.

Vi lever heldigvis længere. Men vi får desværre færre børn.

Samfundet må indrette sig efter de ændrede omstændigheder. Men det har vi – de skiftende landsstyrer i de senere år – gjort for lidt ved.

Det kræver langsigtede løsninger at sikre den finanspolitiske holdbarhed. Langsigtede løsninger kræver flerårige forlig. Det er en udfordring, som alle partier må løse i fællesskab. Og løse nu.

Jeg har sammen med landsstyrekvinden for finansielle anliggender indkaldt partierne til drøftelser efter Olaj. Vi må etablere attraktive ordninger – og gøre Færøerne konkurrencedygtigt i forhold til arbejdskraft. Vi må blive enige om et finanspolitisk regelsæt, som begrænser, hvor meget vi politikere må bruge, og som sikrer, at alt, vi foretager os, er finansieret. Vi må drive den offentlige sektor billigere og mere effektivt.

***

Fru forkvinde!

Ved middagstid i går var ”Trappen” i Vágsbotn fyldt med syngende børn. Vores mindste havde deres egen Olaj-sangstund.

Det var en livsbekræftende oplevelse. Så legende let.

Men byrden, som deres små skuldre skal bære i fremtiden, bliver tung, hvis vi bare lader stå til.

For når vi taler om den finanspolitiske stabilitet, ja, så taler vi netop om børnene. Vi taler om den tid, hvor vi giver slip, og de tager fat. Og det er også for børnenes skyld, at vi må se på pensionsalderen.

De, der er eller snart bliver pensionister, vil ikke mærke ændringerne. Det drejer sig kun om os, der stadig har flere år tilbage på arbejdsmarkedet.

Er vi ikke alle enige om, at de, der orker, skal kunne arbejde længere? Og at de, der ikke orker, skal kunne takke af?

Vi er jo enige om grundtonerne.

På den ene side skal vi sikre gode levevilkår for den hurtigt voksende ældre generation. Samtidig skal vi sikre den yngre generation.

I foråret besluttede Lagtinget at afskaffe lagtingsmedlemmernes luksuspension, så vores pensionsalder nu er den samme som alle andres. Nye departementschefer ansættes desuden på nye betingelser og har nu samme pensionsforhold og samme pensionsalder som alle andre.

Og nu må vi fortsætte arbejdet. Alle Lagtingets partier er inviteret med, så vi kan finde varige løsninger.

***

Fru forkvinde!

I aften samles færingerne i stort tal til midnatssangen – der hvor Olaj-koret lige har sunget.

Og hvis vi i aften forsøgte at finde enighed blandt alle de syngende færinger her i Tórshavns centrum, tror jeg, at det ville lykkes.

For når vi taler om finanspolitisk holdbarhed, drejer det sig først og fremmest om mennesker.

Er vi ikke alle enige om, at de, der har brug for hjælp, skal have hjælp? At syge skal have behandling? At børn skal have det godt og trygt her? Og at alle skal have tag over hovedet?

Er vi ikke alle enige om, at det politiske system skal gøre hverdagens store som små udfordringer nemmere?

Vi ved jo, at hverdagen har været presset.

Derfor har vi ændret skattesystemet, så lavt- og mellemlønnede betaler mindre af den sidst tjente krone.

Vi har leveret halvdelen af skattelettelsen – resten følger i de kommende år. De fleste vil til den tid betale mellem 7.000 og 13.000 mindre i landsskat årligt sammenlignet med sidste år.

Det gør hverdagen nemmere.

Og det lavtlønnede personale på ældre-, daginstitutions- og socialområdet har fået et historisk lønløft – ligesom arbejdere på det private arbejdsmarked.

Det gør hverdagen nemmere.

Lagtinget har i bred enighed forhøjet barselsudbetalingen til 30.000 kroner. Barselspengene udbetales nu på månedsbasis. Til efteråret får forældrene større frihed til at fordele barslen, og forældre til for tidligt fødte børn, tvillinger eller flerfødte får længere barselsorlov. Vi har også en plan om at sikre et mindstebeløb i ordningen.

Det gør hverdagen nemmere.

Mange mindre ting er også gennemført. Vi får langt om længe en flaskepant-ordning. Vi får priskontrol. Vi får nu en bookingordning til alle offentlige færgeruter. Der er sat en medicinautomat op. Og et apotek åbner på Vágoy.

Det gør hverdagen nemmere.

Landsstyret arbejder også på at finde midler til at kunne sænke eller fjerne moms på eksempelvis brød, mælk, frugt og grøntsager.

Det vil gøre hverdagen nemmere.

Landsstyret har sammen med arbejdsmarkedets parter arbejdet på at forkorte arbejdsugen. Uro på arbejdsmarkedet har påvirket arbejdet, men vi genoptager det nu.

Også det vil gøre hverdagen nemmere.

*** 

Fru forkvinde!

For nogle er det weekenden, som vi andre tager for givet, som presser hverdagen mest – fordi de kæmper med handicap eller sygdom. Her er der heldigvis fuld enighed mellem færingerne: At de skal have hjælp.

Og der er mange lyse toner. Eksempelvis får forældre til børn med mentalt og fysisk handicap professionel rådgivning. Børn med handicap vil nu blive omfattet af adoptivforældreordningen. Og Børnehuset – for børn, der har været udsat for seksuelt misbrug og vold – har fået bedre rammer.

Er man syg, bliver det også lettere at få hjælp, nu hvor vi får flere læger. Antallet af kommunale lægekonsultationer er steget fra 34 til 37. Antallet af uddannelseslæger er rekordhøjt i år, og den nye speciallægeordning vil forbedre arbejdsmulighederne væsentligt.

Planerne for kræftbehandling er også i gang. Arbejdet med en screeningsenhed og en henvisnings- og udredningsordning er påbegyndt, og der er blevet ansat speciallæger på det palliative område. Næste skridt bliver at etablere tarmscreening på Færøerne.

Og alle skal få lige god adgang til behandling. Derfor arbejder vi på at flytte sundhedstjenester ud i lokalområderne. Derfor har vi styrket lægevagten, så psykisk syge får samme akutte hjælp som fysisk syge. Og derfor var der bred enighed om at levere dialyse på Suðuroy sygehus.

Landssygehuset bliver til et universitetshospital. For patienten betyder det bedre behandling, fordi vi akkumulerer viden – eksempelvis om særfærøske sygdomme. Og for vores sundhedssektor betyder det bedre vilkår for forskning og uddannelse af sundhedspersonale. Det vil øge interessen blandt sundhedsfagligt uddannede for at arbejde her.

*** 

Fru forkvinde!

Vi bor ikke på Færøerne på grund af vejret. Vi bor her, fordi her er trygt. Fordi sammenhængskraften er stor. Fordi dette er verdens bedste sted for børn. Børnevenlige samfundsrammer kan også give folk lyst til at komme hjem igen – og forbedre den finanspolitiske holdbarhed.

Derfor er det afgørende, at vi bibeholder trygheden, trivslen og den stærke tilknytning.

Daginstitutions- og skoleområdet bliver prioriteret. Daginstitutionsloven skal evalueres, og anbefalingerne til en ændring af folkeskoleloven bliver nu sat i kraft. Fra det kommende skoleår vil der højst være 22 elever i 1. klasse. Vi arbejder med en tolærerordning, med at sænke antallet af undervisningstimer og med at ændre time- og fagfordelingen. Dette forventer vi at tage op til behandling i Lagtinget i den kommende lagtingssamling.

Og det bliver et stort fremskridt, hvis vi får mobiltelefonerne ud af folkeskolen. Selvom skærme er praktiske, peger solide undersøgelser på, at de hæmmer koncentrationsevnen og påvirker ens sociale relationer og mentale sundhed. Alt det, som vi vil udvikle i skolen.

Alle skolernes ledelser formulerer i øjeblikket regler for brug af telefoner i skolen.

*** 

Fru forkvinde.

”Nogle ord er lyse og kaster ingen skygge. Jeg ønsker dem en god rejse og blomstrende afkom” sang Olaj-koret for lidt siden.

For de fleste af os er ordet ”hjem” et sådant lyst ord med blomstrende afkom.

Men ikke for alle. For vi mangler boliger.

Derfor evaluerer landsstyret den nationale boligpolitik, så vi kan øge udbuddet af boliger, samtidig med at vi sikrer et socialt retfærdigt boligmarked.

Tilflytningen de seneste år har været stor. Boligmønstret har også ændret sig, og mere end hver fjerde færing bor nu alene. Vi har derfor brug for tilsvarende flere boliger for at dække behovet. Hvis folk ikke får en bolig, kan de ikke vælge Færøerne til.

Derfor blev loven om Boliglånsfonden ændret i foråret. Flere kommuner kan nu stifte almennyttige boligselskaber sammen med Bústaðir–. Formålet er at bygge godt og billigt. Formålet er ikke at opnå et stort afkast.

Vi har de seneste år set, at huse og lejligheder bliver opkøbt med henblik på udlejning til turister. Det gør det vanskeligere for familierne at finde et hjem. Derfor vil Landsstyret til efteråret fremsætte to lovforslag i Lagtinget.

Det ene forslag giver kommunerne lov til at kræve betaling for serviceydelser til tomme huse fra husejere, som ikke bor i kommunen. Det andet giver kommunerne lov til at indføre bopælspligt på nye udstykninger.

Og for de mennesker, der har særlige behov, er der sket rigtig meget.

Mennesker med udviklingshæmning flytter en af de nærmeste dage ind i nye boliger på Argir. Et bosted med aflastnings- og fritidstilbud til børn og unge med autisme står også færdigt – og de er flyttet ind. I Tórshavn er mennesker med udviklingshæmning og mennesker med psykiske udfordringer flyttet ind i nye boliger. I øjeblikket er to nye byggeprojekter i gang. Det ene i Tórshavn til voksne med autisme og det andet på Vágoy til mennesker med psykiske og sociale udfordringer.

For disse godt 80 mennesker, som nu får deres eget hjem – og for forældrene, som endelig kan overdrage ansvaret – betyder dette umådelig meget. 

Ikke desto mindre er jeg klar over, at ventelisterne fortsat er lange. Derfor må alle partier enes om en langsigtet plan for køb af grunde til opførelse af beskyttede botilbud og værksteder. Planen er at bygge 10-12 nye institutioner rundt om i landet over de næste 10 år.

Men en effektiv boligpolitik handler også om at sikre boliger i hele landet. Og det er bemærkelsesværdigt, at der lige nu ikke bliver bygget et eneste hus på Suðuroy.

Til trods for at befolkningstallet stiger på Færøerne, falder det på Suðuroy.

Gennemsnitsindkomsten er lavest på Suðuroy – og arbejdsløsheden er højest. For at vende den udvikling skal vi have knyttet Suðuroy til hovedstadsområdet.

Jeg håber meget på bred enighed, når vi til efteråret fremsætter forslag i Lagtinget om en fast forbindelse mellem Suðuroy og Sandoy.

*** 

Fru forkvinde!

Blandt menneskene i midtbyen i aften er der sikkert flere, der ikke kan synge med på vores kendte sange. Som ikke kender melodierne. Som ikke forstår teksten.

Det mærkes i hverdagen, at vi ikke længere er et homogent land. Der bor nu folk fra 134 forskellige lande på Færøerne. Cirka 2000 indbyggere er ikke fra Norden.

Der opstår jævnligt vanskelige situationer, når kulturforskellene er store, når udlændingene ingen tilknytning har til landet og befolkningen – og manglende sprogkundskaber gør kommunikationen svær.

Vores sårbare samfund må ikke skævvrides. Vi har nået grænsen for, hvad vi kan klare. Derfor må vi stramme op. De sidste års store tilflytning belaster vores systemer – særligt daginstitutioner og skoler.

Jeg ved, at dette kan gøre færingerne utrygge. Tilflytningen skal derfor reguleres nøje. Vi ser jo konsekvenserne af mislykket integration mange steder i Europa.

De, der kommer her for at arbejde, dækker et stort behov. Vi skal tage os godt af dem og sikre dem gode arbejds- og levevilkår.

Men vi kan ikke tage imod flere, end vi formår at integrere.

Vi skal have ordninger, der sikrer erhvervet adgang til den nødvendige arbejdskraft. Men som politikere må vi sandelig også tage hensyn til sammenhængskraften i samfundet. Gør vi ikke det, taber vi mere, end vi vinder.

Især arbejdstilladelserne gennem Fast Track-aftalen øgede antallet af udlændinge væsentligt. Men kravet om, at de, der vil have deres familie hertil, selv skal kunne forsørge den, vil sandsynligvis begrænse tilflytningen.

Vi er i gået i gang med at opdatere udlændingeloven, som er mere end 20 år gammel.

Og integrationsloven er ved at være klar. Formålet er at få folk godt integrerede i det færøske samfund både sprogligt og kulturelt. De skal kende deres rettigheder og vide, hvad vi forventer af dem.

Udlændinge skal være velkomne. Men der må ikke komme flere, end vi formår at integrere. Vi må finde løsninger, så vi kan leve sammen i harmoni og tryghed.

***

Fru forkvinde!

Jeg vil gerne vende tilbage til sangstunden på ”Trappen” i Vágsbotn i går, hvor de klare barnestemmer fra hele landet sang så lystigt. Om det trygge barneliv på Færøerne og den smukke natur. Om blomster, dyr, fjeld og hav.

Om alt det, som de betror os at passe godt på, indtil de bliver voksne.

I den seneste tid er der sket historisk meget på natur- og miljøområdet for at sikre vores efterkommere en renere natur, et bedre miljø og mindre udledning.

Sidste år vedtog vi med bredt flertal en naturbeskyttelseslov. Det første skridt var at beskytte ”Melin” og bakken over ”Lónnin” i Saksun–. Vi opretter også et naturregister og får overblik over den store viden om naturen, som vi har på nationalt plan.

Affald er også en ressource, som vi kan genbruge. Derfor skal vi sortere mere derhjemme – og i industrien. Vi skal flytte os fra ”køb-og-smid-væk” til genbrug.

På energi- og klimaområdet er 18 af de 25 tiltag, som Lagtinget har vedtaget, sat i værk. Blandt de mange tiltag kan nævnes en energirådgivning, at nye bygninger ikke skal have oliefyr, støtte til genanvendelse af oliefyr, regler om fjernvarme og en plan for udbygning af vedvarende energi.

Og SEV– skal nu fastsætte forskellige timepriser – og således tilskynde os til at bruge el, når der er megen grøn energi til rådighed.

Vi vil forpligte os lovmæssigt til at mindske udledningen betydeligt og leve op til internationale aftaler.

Ligesom den finanspolitiske holdbarhed drejer klimaforandringerne sig ikke om os, der i dag er voksne, men om børnene. Om det, de overtager fra os. Det er presserende, og vi må stille høje krav. Det skylder vi de syngende børn på ”Trappen”.

***

Og fru forkvinde!

Vi skal blive bedre til at bruge naturen på en bæredygtig måde. At blive mere selvforsynende med fødevarer og mindre afhængige af det, vi importerer.

Også her forventer jeg, at vi kan blive enige: Lad os udnytte naturen og det, den kan give os. Lad os øge udbuddet af færøske fødevarer og opmuntre færingerne til at spise lokalt produceret mad.

Vi arbejder med en helhedsplan, der skal udvikle fødevarer og nye fødevareerhverv på Færøerne. Målet er at producere flere landbrugsprodukter, øge profitten og resiliensen i industrien og opdyrke jorden fornuftigt.

Når det gælder havet, skal vi også have et fornuftigt fiskeri. Vi må skabe brede, bæredygtige og varige aftaler på tværs af landegrænserne.

Og det var både ansvarligt og bæredygtigt, at Færøerne, Norge og Storbritannien endelig underskrev en makrelaftale. De senere år har vi fisket en del mere, end hvad bestanden kan klare.

Med aftalen får vi lov til at fiske i norsk og britisk farvand. Det giver os mulighed for at fiske, når værdien er størst.

Makrelaftalen skaber håb om, at vi også kan nå frem til en aftale om blåhvilling og nordhavssild.

Og vi må beskytte bundfiskebestanden. Bestandene har desværre været i tilbagegang i mange år. Fangsttrykket blev derfor justeret, så hjemmeflådens fiskeri bliver mere bæredygtigt. Det er dog opmuntrende, at væksten på landsoklen slår rekord i år.

Vi må forsat sikre bæredygtighed i opdrætsindustrien også, for naturen er jo grundlaget for det hele.

Da der blev konstateret ILA– i Vágsfjorden, fik vi en påmindelse om, at vi altid skal være på vagt. Episoden beviste imidlertid, at overvågning og beredskab virkede, som det skulle.

De naturskabte betingelser er fantastiske på Færøerne, og industrien har været særdeles omhyggelig.

Der har i mange år været meget store overskud. Derfor er det rimeligt, at industrien betaler mere til velfærden. Tidligere i år indgik koalitionspartierne og Sambandsflokkurin en historisk, langsigtet aftale om afgift og særbeskatning i opdrætsindustrien.

Nu ved industrien, hvad den har at rette sig efter i mange år frem og kan planlægge aktiviteterne.

Turismeerhvervet kan også tilrettelægge arbejdet i langt større grad nu, fordi vi endelig landede en bred aftale om bæredygtig turisme og adgang til naturen.

Ordningen skal nu afprøves i praksis. Og selv om der kan opstå uenigheder, er der nu en lovramme at arbejde, samarbejde og løse konflikterne inden for.

Loven sikrer os, der bor her, ret til at færdes frit men ansvarligt i naturen. Den sikrer samtidig, at turismen kan styres lokalt.

Færden i naturen og færdsel til bygderne skal være velreguleret, og vi skal markedsføre Færøerne til turister, der respekterer miljøet, naturen og befolkningen.

I den kommende tid skal kommunerne støttes i at planlægge turismen og i at give god information til turisterne. Turisterne skal forstå, hvilke betingelser vi stiller, og hvad vi forventer af dem.

***

Fru forkvinde!

Ligesom et kor har brug for forskellige stemmer, har erhvervslivet behov for forskellige kompetencer. Hvis vi skal sikre erhvervet egnet arbejdskraft – og holde ungdommen i landet – er det afgørende, at vi har et bredt udbud af uddannelser.

Der er fortsat et stort behov for håndværkere, men det glæder mig, at der de seneste fem år er underskrevet knap 400 nye lærlingekontrakter årligt. Planen er at revidere og udvikle håndværksuddannelserne sammen med arbejdsmarkedets parter.

Også Fróðskaparsetrið– vil de kommende år etablere bedre kontakt til arbejdsmarkedet. Der skal være større fleksibilitet mellem de videregående uddannelser – og det færøske universitetshospital vil styrke samarbejdet mellem universitetet og hospitalssektoren.

Og Fróðskaparsetrið får bedre lokaler. En anlægslov om at gennemrenovere og ombygge skolebygningerne på Frælsið er vedtaget, og projekteringen af Kampus er påbegyndt.

***

Den nye husholdningsskole i Klaksvík forventes også at stå færdig sidst på året. Den store tilbygning på ungdomsuddannelsen i Kambsdalur bliver færdig næste år. Og efterskolen Rásin i Saltangará holdt rejsegilde for nylig. Der er dog fortsat et stort behov for uddannet personale inden for velfærdsområdet. Det er derfor planen, at de sundhedsfagligt studerende på Heilsuskúlin skal modtage løn under uddannelsen.

***

Fru forkvinde!

”De ord, der ledte efter nyt land
vendte om i flugten og kom tilbage
som rovfugle med skarpe kløer
og fremmede øjne”

Disse linjer i Rói Paturssons digt ”Ordene” er en god beskrivelse af, hvad der sker, når vi sender ord ud for at lede efter nyt land, og de vender tilbage som rovfugle. Når det, vi vil sige, forvandles, så modparten hører noget andet. Når ordene fremmaner skarpe kløer og fremmede øjne – i stedet for blomstrende afkom.

Vi ser nu, hvordan ord sendes ud for at skabe frygt og disharmoni. Hvordan mennesker lader ordene te sig som rovfugle, der ypper kiv.

Vi ser det i hele verden. Vi så det i valgkampene i Europa, og vi ser det i USA. Det er farligt. For rovfugleord kan blive til gerninger – og vi ser, at gerninger kan føre til krig og rædsler. Mange frygter nu, at Rusland vil angribe andre lande. Og i krigen mellem Israel og Hamas blander andre parter sig nu. Der er fare for en storkrig. Det får konsekvenser for almindelige mennesker og skaber ødelæggelse, død og sorg.

Det påvirker selvfølgelig også os. Men lad mig slå dette fast: Der er i øjeblikket ingen konkret trussel mod Færøerne.

Men vi følger det tæt. Både herhjemme og sammen med myndighederne i nabolandene.

På den anden side så vi, hvor sårbare vi er, da computersystemerne i flere lande gik ned - og alt fra luftfart til hospitaler blev lammet.

I dette tilfælde var der tale om en fejl. Men nu, hvor verdenssituationen er mere spændt, er faren for cyberangreb også blevet større.

Derfor fik vi i år den første cybersikkerhedsplan. Derfor får vi til næste år vores første cybersikkerhedslov.

Men fru forkvinde! Når der er så store spændinger på så mange områder, stiger faren for, at vores ord vender sig i flugten og kommer tilbage med fremmede øjne.

Vi må derfor være bevidste om, hvilke signaler vi sender. Hvad vi siger. Og hvem vi samarbejder med. Det kan få afgørende betydning.

Derfor underskrev vi en aftaletekst med EU, da Ursula von Der Leyen var på besøg i foråret – og derfor vil vi forny aftalerne med EU.

Derfor har vi indgået en aftale med USA, og derfor åbner repræsentationskontoret i Washington endelig til efteråret.

Derfor vil vi styrke handelssamarbejdet med Storbritannien, Japan, Brasilien, Kina, Indien og Sydkorea.

Derfor har vi mindsket vores samarbejde med Rusland.

Og derfor ønsker vi at repræsentere vores egne interesser ude i verden i langt større grad.

Selv om samarbejdet med den danske regering er godt, er der bred enighed i Lagtinget om, at vi må øge vores udenrigspolitiske handlerum.

Alle partier mener, at Færøerne bør have selvstændigt medlemskab i relevante internationale organisationer. For eksempel i Verdenshandelsorganisationen WTO og i fiskeriorganisationerne NEAFC og NAFO.

Og nu er vi også ved at miste tålmodigheden med Nordisk Råd. I en halv menneskealder har vi forsøgt at opnå fuldgyldigt medlemskab – uden held.

Efter Olaj vil jeg samle alle partilederne, så vi kan opnå bred enighed om, hvordan vi øger det udenrigspolitiske handlerum.

Her er det en forudsætning, at vi glemmer uenighederne om løsrivelse / rigsfællesskab og samler os om det, vi er enige om. Ellers kommer vi ingen vegne.

***

Fru forkvinde!

Vi bliver af og til hånet med, at Færøerne bare er som en lille bygd. Men når vi tænker på, hvor meget vi skaber, hvor godt vi har indrettet os, og hvor moderne og produktive vi er, så er det forkert.

Fordi:

Hvilken bygd har sit eget symfoniorkester, forfattere, musikere og skuespillere?

Hvilken bygd har så mange idrætsudøvere i forreste række? Til EM, VM og nu endda to til OL.

I hvilken bygd samles folket og synger egne sange på deres eget sprog på nationaldagen?

Vi arbejder på at udbygge og modernisere Listasavnið–. Vi støtter udviklingen af det færøske sprog og betaler med glæde for e-ordbøger. Vi støtter projektet på Koltur, efterløn til kunstnere, multihallen uden for Tórshavn – og vores værtskab for Ø-legene i 2027.

Vores kulturhistorie, kunsten, sproget og de utallige sportsbedrifter vidner om, at Færøerne ikke skal måles på tal, men på kvalitet, præstationer og resultater.

Og netop Olaj er på en eller anden måde som en stemmegaffel. I disse to dage finder vi alle fællestonen og bliver mindet om det, der knytter os sammen og gør os unikke.

Her forbindes fortid og fremtid, her følges politik og kirke, her sprudler det af kulturelle og sportslige præstationer.

***

Fru forkvinde!

Til Olaj afspejler sangen både enighed og sammenhængskraft.

Ingen skærer igennem, og derfor høres alle. Det er flerstemmigt og dog harmonisk – og altid i bred enighed.

I går var det børnene. For lidt siden var det koret. I aften er det det færøske folk.

Jeg håber, at også vi folkevalgte – nu hvor vi starter et nyt lagtingsår – i større grad stiler efter aftaler og samarbejde. At sangen så at sige bliver harmonisk, selv om stemmerne er forskellige.

Tiden kræver det af os.

Og fremtiden kræver det af os.

God Olaj.

Gud velsigne Færøerne.