Skip to content

Albert Hansens ligprædiken over Frederik d. 2

Om

Taler

Albert Hansen
Hofpræst og biskop

Dato

Sted

Antvorskov Kloster

Omstændigheder

Tale

Høyborne Førstinde / Allernaadigste Dronning oc Frue / eders Førstelig Naade ynsker ieg underdanigst all Trøstis Hellig-Aand / i denne eders Naadis Hiertens Bedrøffuelse / til at omdrage oc bære det Hellige Kaarssis Byrde vdi Taalmodighed / oc at betencke Christelige met de hellige Forfædre / det hellige Kaarssis dyrebarhed / oc met Troens Øyen det at ansee / vdi it stadigt Haab til den Barmhiertige leffuendis Gud. 
Synderlige Allernaadigste Dronning / vilde ieg vnderdanigst haffue eders Maiestat paamint / om den Kongelige Prophetis Dauids gudelige Tancker / om det Hellige Kaarss / Huorledis hand / icke effter Kiøds oc Blods Forstand oc vnderuisning anseer det / men som en opliust Guds Mand: De lærer eders Naade / oc alle Bedrøffuede / at forlade sig paa den Leffuende Gud: Der hand siger / HERre du beuiste dit Folck en haard ting / Du haffuer giffuit oss en Drick Wijn / at wi tumlede: Men du gaffft dem it Tegen (eller Bannere) som dig frycte / huilcket de opkaste / Oc giorde sig frimodige. 
Huor Dauid hand vil vnderuise alle Guds Børn / At om vor HERre end skønt skencker i for dem / aff Kaarsens stercke drick / at de bliffue suage / Lige som de vilde slet falde / oc som deris hielp slet vaare vde: Saa er hand dog saa Naadig / at hand opretter en Bannere ved sin Naadis Beuisning / ved huilcken hand igen wil trøste dem / at de skulle bliffue frimodige / der som de ickun vdi Troen til hannem / ville bie oc fortøffue denne Banneris Opreyselse. Thi de som bie effter HERren / de skulle jo icke beskemmis / Oc de som haabe paa HERREN / de skulle icke falde / Men de skulle bliffue Euindelige som Zions Bierg.  
Saa affmaler Dauid oc en anden steds / alles vor HERre oc Frelsere JESUM CHristum / som en gestebuds Herre / Huilcken der haffuer it Begere fult aff sterck Wijn i sin Haand / oc stencker sine Børn / icke det alt sammen wd at dricke / Men hand stencker dem der aff (siger Dauid) det er / huer sin Naade oc Deel / at jo nærmere en aff Gesterne / sidder denne Gestebuds HErre / det er / jo widere it Menniske er komet i Kundskaff / Gunst oc Wenskaff met hannem / jo snarere falder det hannem til / at dricke aff dette Kaarssens begere.  
Thi Dommen begynder paa HErrens Huss: Men diss lenger de Wgudelige sidde CHRIsto aff Weyen / diss mere skulle de dricke aff Bærmen / ia slet wddricke den (siger Propheten) i grunden. Thi derfor / siger HERren / wil ieg straffe Hedningene / at ieg vil giøre en ende met dem: Men met dig Jacob vil ieg icke giøre ende / Men ieg vil straffe dig met maade. Saa vil Dauid de forgiffne Christne oc Guds Børn til Trøst / her giøre forskel / imellem det Kaarssis Begere / som Guds Børn dricke aff / Om huilcket Esaias taler / Oc imellem Begeret met Vredens Vijn / iammers oc beskemelsens Kalck / som Propheterne kalde den / huilcken der falder de Wgudelige til at wddricke.  
Oc saadant Forskel tiener her til / at wi diss trøsteligere / oc willigere tage imod det Begere / der icke kommer andensteds fra / end fra HERRENS Haand / i huilcket icke er skenckt Forderffuelse / men Naadig straff: Oc sandelige / saa megit diss kiærere skal dette Kaarssis Begere være oss / oc diss wbesuærligere / Effterdi at den HErre Christus haffuer selff druckit der aff / oc skiffter det fremdelis wd til sine Gester / huer sin deel / endog icke alle lige. Men som det hannem velbefaler / oc oss gaffnligt kand vere / oc wi det bære oc fordrage kunde. Effterdi da allernaadigste Dronning / at den HERRE JEsus haffuer oc skenckit i sit Begere for E. N. oc besøgt E. N. met dette høye Kaarss / huilcket E. N. sa vel som disse Riger oc Lande wederfarit er / oc høylige bedrøffuer: At hand haffuer henkaldet E. N. oc alles vor allernaadigste Herre oc Konning fra denne Verden: eders Naade vilde da som en ret Christen saadant Kaarss taalmodige aff Gud anamme / oc met den Gudfryctige Naemi legget der hen altsammen / at saadant kommer eder fra HERren / som hun sagde / der hun haffde myst sin kiere Elimelech / at HERrens Haand vaar vdgangen offuer hende: Oc der hoss vilde eders Maiestat oc betencke aluorlige / at effterdi det er Guds bestilling / oc hans behagelige Villie / at E. N. met dette høye oc suaare Kaarss besøgis skulde / Da vil hand oc visselige giffue E. N. kraft oc Naade til / at bære det Taalmodelig / i it stadigt Haab / til sin Faderlige hielp oc godhed. Thi HERren er visselige nær hoss dennem som ere bedrøffuede. Oc om hand end skiønt legger oss en Byrde paa / saa hielper hand oss dog igen.  
Endog naar Kaarssit kommer / da lader det sig see / lige som der skulde bliffue Bedrøffuelse / stedse oc altid: Dog skal Gud der effter / giffue dem Retferdigheds Fredsommelige Fruct / som ere øssuede der wdi / siger Apostelen. Oc effterdi allernaadigste Dronning / saadan salig Trøst vdaff Jsraels Kilder oc Guds salige Ord søgis skal / til huilcket E. N. altid Hiertens Lyst oc Vilie haffuer hafft: Da vilde ieg vnderdanigst / lade vdgaa denne lille Trøst Predicken / huilcken ieg aff eders Majestatis / sampt Rigens Raads Befalning predickede / der eders Naadis oc alles vor allernaadigste / nu salige Herris oc Konnings Lijg / bleff opført til sin Begraffuelsis beskickede sted / Baade at ieg her met vilde i nogen maade / beuise min vnderdanigste Tieniste / mod min salige Herre oc Konning / høylofflig oc christelig ihukommelse: Disligeste at ieg aff mit ganske Hierte ynsker eders Maiestat en sand Hiertens trøst / aff Gud Fader / ved JESUM CHristum / oc den Hellig Aand / saa vel som eders Naadis høyborne Herre Søn / min Naadige Herre oc Printz / oc det gantske Herskaff oc Kongelige Huss: At eders Majestat end ocsaa vdaff denne trøstelige Predicken / huilcken Iohannes tilscriffuer den Hellig Aand selff / som er den rette trøstens Aand / motte ved hans Hielp / fatte nogen trøst vdi Hiertet / imod Sorgens hiertelige besuæring.  
Her foruden / at ieg end ocsaa kunde her met tiene disse Rigers Raad / det ganske Adelskaff 7 Oc menige indfødde Jndbyggere som alle met eders N. haffue Aarsage til Bedrøffuelse / oc haffue aff den gode Gud trøst behoff oc husualelse. Den Allmectige Gud / all Barmhiertigheds oc Naadis Fader / forlæne eders Majestat / sin trøstende Hellig Aand for Christi JEsu vor HErris skyld / til at omdrage Kaarsit vdi en Christen Taalmodighed / Oc it stadigt Haab: Thi det er saa saare kaastelig en ting siger Hieremias / at vere Taalmodig / Oc haabe paa Herrens Hielp. Gud beuare eders Majestat / fra all wlycke / lenge oc vel / i languarig Sundhed oc Karskhed / oc giffue sin Naade der til / at vor Naadige HERre Printz oc vdualde Konning / Eders Naadis Elskelige Herre Søn / motte lenge leffue i Guds Fryct oc tage til i alle Christelige Kongelige Dyder / Oc vdi sin tid / baade at indtræde i sin salige Konning Herre Faders Regimente / Oc hans Fodspor Gudfryctelige at effterfølge / sit hellige Naffn til ære oc forfremmelse / Oc disse Riger oc Land til beste / Fred oc forfremmelse: Saa oc / at de andre eders Naadis Elskelige Børn / vaare Naadige Herrer oc Frøyker / motte i lige maade i Guds Fryct opfødis / met it langt Leffnit aff Gud velsignis / Oc Guds ære ved dennem fremmis oc formeris. Gud beuare disse Rigers Raad / oc det gantske Regimente / trøste oc husuale eders Majestat / oc dennem raade oc regere / ved sin Hellig Aand / at alting vdi Regimentet motte Christelige handlis / Oc Retferdige oc Lycksalige vdrettis / vdi god Fred oc Rolighed / sit Naffn til ære / oc disse Riger oc Land / til languarig Rolighed oc Fred /  
AMEN. 
Eders Førstelige Naadis wnderdanigste Tienere 
Albert Hanssøn.  
Apocalyp. 14.  
Oc Jeg hørde en Røst aff Himmelen sige til mig / Scriff / Salige ere de døde / som dø her effter i HERREN. Ja Aanden siger / at de huile aff deris Arbeyde / Thi deris Gierninger følge dennem effter.  

Iblant alle andre Guds Retferdige Vredis Tegen / ved huilcke hand lader det Menniskelige Køn besøgis oc paamindis for Syndens skyld / er icke dette det ringeste / men it met de største / at hand henrycker dennem / som ere hans Christne Kirckes Pillere / wdi det Verdslige Regimente / hoss huilcke hand haffuer selff skicket sin Christne Kircke Herbere / vdi hues skød hun legger sit Hoffuit / de som hende skulde opfostre / holde Guds hellige Ord ved mact / faarestaa Riger og Regimenter / Oc skicke wdi Guds sted / Ræt oc Retferdighed: Effter hues dødelige Affgang / meenlige pleyer at følge vnderlig forandring. Saa haffuer oc den Euige Gud / nu hiemsøgt disse Riger oc Land / oc henryct oss / alles vor allernaadigste Konning oc Herre / Konning Friderich den Anden etc. 
Huilcken Hiemsøgelse wi alle mue bekende / at vere en ret Guds Vredis Beuisning / oc Aarsage til en ret Hiertens Bedrøffuelse: Saa at wi vel mue sige met den bedrøffuede Job / Vor Harpe er bleffuen it Klagemaal / oc vor Pibe en graad: Oc met det bedrøffuede Guds Folck i Caldæa / beklage oss / at wi sidde bedrøffuede / lige som de der sade hoss Babilons Vand grædende / der de tenckte paa Zion.  
Oc sandelige / Sorgen er diss større / naar wi rettelige offuerueye Aarsagerne / aff huilcke Gud opueckis / oss saa høylige at straffe / Som ere vore mangfoldige Synder / oc store Tryghed / til at foracte hans Ord / huilcket oss atuarer om saadan offuerhengende Guds Vrede / oc wi dog icke ansee oc acte dette / før end wi det vdi Henderne haffue.  
Huor offuer Salomon klager / at der skeer mange Herre skiffte for Landsens Synders skyld. Disligeste Esaias Prophete / der hand iblant anden Guds Velsignelsis vndryckelse / truer oss / at HERren skal borttage Stridsmend / Dommere / Eldste / Raadet oc de Vise i den Verdslige stat / saa vel som Propheter oc Spaamend / Oc Aarsagen setter hand strax hoss / Fordi Jerusalem falder der hen / oc Juda ligger der / effterdi deris Tunge oc Gierninger ere imod HErren / oc de ere genstridige / imod hans Majestatis øyen: Derfaare er det icke vnder / at sangen omuendis til Hyeln / oc grædende Klagemaal / som Propheten spaaer om.  
Her foruden foraarsager Gud ocsaa / Menniskens store Wtacknemelighed / som icke kende saadanne Guds Velgierninger / at hand som en Naadig Gud oc Fader / giffuer Konger oc Førster / languarige oc fremsommelige Regimente / vnder hues beskermelse / Menniskene sidde trygge / for den Christne Kirckis Fiender / oc vdi god Fred oc Rolighed opfostres ved CHRisti Bryst / som er hans ord oc høyuerdige Sacramenter: Huilcken Velgierning wi jo maa bekende / oss her til aff Gud i Himmerige vederfaren at vere: Men wi haffue icke giffuet act der paa / oc ey heller veret Gud tackmemmelige derfaare: Saa findis der oc hoss Menniskene i Verden / saa vel hoss oss som hoss andre / ladhed oc forsømmelighed vdi Bønen til Gud / vdi huilcken de skulde formane vor HERre Hiertelige / at hand naadelige vilde affuende saadanne velfortiente Landstraffe / met huilcke hand truer oss for Syndens skyld. 
Saadant altsammen / mine elskelige / kunde wi icke sige oss fri for / oc der vdi wskyldige at vere: Men skulde megit heller aff Hiertet gierne bekende / at wi vel haffue fortient aff Gud / at hand nu icke lenger vilde spare oss / vor salige allernaadigste Herre oc Konning / oc at wi for vore Synders skyld / oc vor store Wtacknemelighed imod Gud / icke vaare verdige til / hannem lenger at beholde.  
Derfaare føre wi oss nu billige i vore sørgeklæder / effter vor salige Kongis oc Herris dødelige Affgang / icke at begræde hannem som er wbegrædelig / effterdi / hand Christelige er henskild fra denne Verden / vdi en sand Christen Tro / oc it stadigt Haab til GUD / hues Siel nu er samlet til alle Salige Guds Børns Siele / oc alle hellige Engle: men at wi græde offuer oss selff / oc offuer vore Synder / oc sige met Propheten Ieremia. Vor Hiertens Glæde haffuer en ende / vor Dantz er omuent til en Grædeuise / Vor hoffuedis Krune er affalden. 
O wee (siger Propheten) at wi haffue saa syndet / derfor er ocsaa vort Hierte bedrøffuet / oc vore Øyen ere bleffne mørcke. Naar wi oc aluorlige betencke den vnderdanige Metlidighed / huilcken wi vor høye Øffrighed / som de rette Lemmer imod Hoffuedet / skyldige oc plictige ere / da gaar oss vor allernaadigste Dronnings Sophiæ Hierten Bedrøffuelse saa megit mere til Hierte / for hendis Naadis metfødde Mildheds skyld / vdi huilcken hendis Majestat sig altid her til / imod disse Rigers oc Lands indfødde Undersaatte / Christelige beuist haffuer: Disligest oc vor naadige Herre Printzis oc vdualde Konnings Bedrøffuelse / som i sin Ungdom / saa vel som de andre / vort vnge Herskaff / Herrer oc Fryker / maa sagde deris Konning Herre Fader hues Christelige Forset did aluorlige hensaa / at hand dennem alle / til Guds Fryct / oc Førstelige Dyder vilde optucte lade / som hand oc allerede giort haffuer i sin tid flitelige: 

Her foruden det gantske Kongelige slectis oc Husis / vort elskelige Raads oc kiere Øffrigheds Bedrøffuelse / paaminder oss oc / om en metlidig Sorig at bære / huilcke alle den allmectigste Gud naadelige ved sin Hellig Aand trøste / styrcke / beuare / oc en sand Taalmodighed forlæne / for JEsu Christi vor HERris skyld / at de met den taalmodige Job motte sige / HErren gaff / HErren tog / HErrens Naffn vere benedidet: Huilcken oc den Hellig Aand i Scrifften priser / at hand i all sin Bedrøffuelse icke syndede / eller giorde noget daarlige. Ville wi oc ved Liuset besee / den gantske Menigheds Aarsage / til at beklage sig offuer deris affaldne salige Konning oc Herre / da vil der mere indfalde at betencke / end kaartelige vdsiges kand: Synderlige dersom wi ret vilde betencke / huad for Velgierninger Gud haffuer beuist disse Riger oc Land ved hannem som sit Redskaff / ved huilcket / hand oss sin Faderlige godhed vilde bethee: Baade at den Euige Gud / huilcken allene bør æren / haffde giffuit hannem it Christeligt Hierte oc Sind / imod sin Christne Kircke / hende at forfremme vdi Guds Ordis Kundskaff / oc met it ret Kongeligt mod / at imodstaa all falsk Lærdom / oc at hantheffue det rene liffsalige Euangelium. Dernest ocsaa at hans naade aff Gud vaar begaffuet met mildhed mod Christi Kirckes Lemmer / baade dennem som vdi Kircker oc Scholer lære skulle oc mod fattige vedtørendis Menniske vdi Hospitaler / oc andre Hussarme: Herforuden / at hans Majestat vaar Retferdighed tilneyet / at fremme Retferdige sager / oc imodstaa huad wretferdigt skin haffde: 

Desligest oc at beuare Fred oc Rolighed / huilcket jo er en aff de største timelige lycksaligheder / som Meniskene i Verden vederfaris kand: Oc meget mere / som vdi vor salige naadige Herre oc Konning priseligt haffuer verit / vaare her vel at betencke: 
Men effterdi saadant vdi den salige Herris begraffuelse handles skal / da maa dette her ved paa denne tid bestaa / Thi det er ickun mit Forset at angiffue / huad Aarsage wi haffue til at sørge alle oc menige / naar wi ansee huad for Velgierninger Gud i Himmerige haffuer oss i denne vor salige Herre / oc formedest hannem beuist. Hues wi oss derfor icke saadan Bedrøffuelse lade gaa til Hierte / Da maa wi vel regnis iblant de stenhiertede oc Wfornumstige / Offuer huilcke Propheten klager oc siger / Den Retuise omkommer oc der er ingen som legger det paa Hierte / Oc hellige Folck bliffue borttagne / oc ingen giffuer act der paa.  
Men dog skal denne vor høye Øffrigheds / saa vel som den ganske Menigheds Sorig / icke vere som Hedningenis / huilcke der intet Haab haffue: Men wi skulle trøste oss igen / oc dette betencke / at den allmectigste Guds Vilie er den beste / huilcken det haffuer saa behaget / at henkalde fra oss / til sit Rige / vor salige Herre oc Konning. Saadant skulle wi aluorlige betencke / at wi aff Sorigen icke aldelis skulle vndertryckis / Men at den met Trøsten blandis kand: Thi oss bør at bære Christi Aag paa vore Halse / oc vere hans Faderlige Vilie vndergiffne / saa skulle wi oc finde Ro for vore Siele: 
Om hand end skønt giorde alle Træene til Rijss offuer oss / da skulle wi alligeuel icke mistrøste / men vere frimodige / oc fatte denne Trøst / at Guds Børns Hierter end oc mit i Sorigen ere icke foruden Glæde oc Husualelse / Effterdi de vide / at denne tids Pinactighed / er icke verd at ligne ved den Herlighed / som skal aabenbaris i dennem: Thi huo vil skille oss fra Guds Kierlighed (siger Paulus) Drøffuelse eller Angist? Ney (siger hand) i alt dette vinde wi langt offuer / for hans skyld som oss elskste / Thi ieg er viss der paa / at huercken Døden eller Liffuet / huercken Engel eller Førstedømme / icke heller Mact / huckern det næruerendis eller tilkommendis / huercken høyt eller dybt / oc ey noget andet Creatur / skal skille oss fra Guds Kierlighed / som er i JEsu Christo vor HErre.  
Saa tiener derfaar Guds Børns Kaarss dennem der til / siger Paulus en anden steds / at de end mit i Bedrøffuelse / rose dem der aff / Effterdi de vide / at drøffuelse giør Taalmodighed / Oc Taalmodighed giør Forfarenhed / oc Forfarenhed giør Haabet / oc Haabet lader icke beskemme. Saa haffue wi oc dette haab i vor Bedrøffuelse / at om end skønt / den Almectigste Gud / haffuer ved den timelige Død nedlagt det Legeme / vdi huilcken den Hellig Aand haffde sin Bolig / oc vdrettede meget priseligt / Saa leffuer dog den Hellig Aand end nu som en wdødelig Gud / huilcken Gud Fader i Himmerige vil oc naadelige metdele vor Naadige Herre Printz oc vdualde Konning / Til at vdrette ved hans Naade i fremtiden saadanne velgierninger / som hand ved hans Naades / høylofflig oc Christelig Ihukommelse / Konning Herre Fader / disse Riger oc Land her vil beuist haffuer.  
Oc effterdi mine Elskelige / den Time er nu for haande / paa huilcken wi skulle indgaa dene vor mødsomelige oc bedrøffuede reyse / at føre oc følge vor allernaadigste / nu salige / Herris oc Konnings Liig / til den sted / paa huilcken det hederlige i fremtiden til iorde beskickis skal: Da ville wi nu tilforn aff Guds salige Ord / lade oss trøste / at wi paa denne sorigfulde reyse kunde haffue noget trøsteligt at betencke: Gud styrcke det i alles vore Hierter / hues oss i dag aff Guds Ord bliffuer faaregiffuet / Amen.  

Kilde

Kilde

En Trøst Predicken, aff Johannis Aabenbarings 14. Capitel, Som bleff Predicket paa Antuorskow, den 24. Maij, paa hvilcken Dag høylofflig oc Christelig Ihukommelse, Salige Konning Friderichs den Andens etc Lijg bleff der fra til Roskilde henført, At bestædis til en hederlig Jordefærd oc Begraffuelse, Som skede den 5. Iunij 1588

Kildetype

Digitalt manuskript

Ophavsret

Faksimile

Kilde

Det Kongelige Bibliotek/ Early European Books

Tags