Høyborne Førstinde / Allernaadigste Dronning oc Frue / eders Førstelig Naade ynsker ieg underdanigst all Trøstis Hellig-Aand / i denne eders Naadis Hiertens Bedrøffuelse / til at omdrage oc bære det Hellige Kaarssis Byrde vdi Taalmodighed / oc at betencke Christelige met de hellige Forfædre / det hellige Kaarssis dyrebarhed / oc met Troens Øyen det at ansee / vdi it stadigt Haab til den Barmhiertige leffuendis Gud.
Synderlige Allernaadigste Dronning / vilde ieg vnderdanigst haffue eders Maiestat paamint / om den Kongelige Prophetis Dauids gudelige Tancker / om det Hellige Kaarss / Huorledis hand / icke effter Kiøds oc Blods Forstand oc vnderuisning anseer det / men som en opliust Guds Mand: De lærer eders Naade / oc alle Bedrøffuede / at forlade sig paa den Leffuende Gud: Der hand siger / HERre du beuiste dit Folck en haard ting / Du haffuer giffuit oss en Drick Wijn / at wi tumlede: Men du gaffft dem it Tegen (eller Bannere) som dig frycte / huilcket de opkaste / Oc giorde sig frimodige.
Huor Dauid hand vil vnderuise alle Guds Børn / At om vor HERre end skønt skencker i for dem / aff Kaarsens stercke drick / at de bliffue suage / Lige som de vilde slet falde / oc som deris hielp slet vaare vde: Saa er hand dog saa Naadig / at hand opretter en Bannere ved sin Naadis Beuisning / ved huilcken hand igen wil trøste dem / at de skulle bliffue frimodige / der som de ickun vdi Troen til hannem / ville bie oc fortøffue denne Banneris Opreyselse. Thi de som bie effter HERren / de skulle jo icke beskemmis / Oc de som haabe paa HERREN / de skulle icke falde / Men de skulle bliffue Euindelige som Zions Bierg.
Saa affmaler Dauid oc en anden steds / alles vor HERre oc Frelsere JESUM CHristum / som en gestebuds Herre / Huilcken der haffuer it Begere fult aff sterck Wijn i sin Haand / oc stencker sine Børn / icke det alt sammen wd at dricke / Men hand stencker dem der aff (siger Dauid) det er / huer sin Naade oc Deel / at jo nærmere en aff Gesterne / sidder denne Gestebuds HErre / det er / jo widere it Menniske er komet i Kundskaff / Gunst oc Wenskaff met hannem / jo snarere falder det hannem til / at dricke aff dette Kaarssens begere.
Thi Dommen begynder paa HErrens Huss: Men diss lenger de Wgudelige sidde CHRIsto aff Weyen / diss mere skulle de dricke aff Bærmen / ia slet wddricke den (siger Propheten) i grunden. Thi derfor / siger HERren / wil ieg straffe Hedningene / at ieg vil giøre en ende met dem: Men met dig Jacob vil ieg icke giøre ende / Men ieg vil straffe dig met maade. Saa vil Dauid de forgiffne Christne oc Guds Børn til Trøst / her giøre forskel / imellem det Kaarssis Begere / som Guds Børn dricke aff / Om huilcket Esaias taler / Oc imellem Begeret met Vredens Vijn / iammers oc beskemelsens Kalck / som Propheterne kalde den / huilcken der falder de Wgudelige til at wddricke.
Oc saadant Forskel tiener her til / at wi diss trøsteligere / oc willigere tage imod det Begere / der icke kommer andensteds fra / end fra HERRENS Haand / i huilcket icke er skenckt Forderffuelse / men Naadig straff: Oc sandelige / saa megit diss kiærere skal dette Kaarssis Begere være oss / oc diss wbesuærligere / Effterdi at den HErre Christus haffuer selff druckit der aff / oc skiffter det fremdelis wd til sine Gester / huer sin deel / endog icke alle lige. Men som det hannem velbefaler / oc oss gaffnligt kand vere / oc wi det bære oc fordrage kunde. Effterdi da allernaadigste Dronning / at den HERRE JEsus haffuer oc skenckit i sit Begere for E. N. oc besøgt E. N. met dette høye Kaarss / huilcket E. N. sa vel som disse Riger oc Lande wederfarit er / oc høylige bedrøffuer: At hand haffuer henkaldet E. N. oc alles vor allernaadigste Herre oc Konning fra denne Verden: eders Naade vilde da som en ret Christen saadant Kaarss taalmodige aff Gud anamme / oc met den Gudfryctige Naemi legget der hen altsammen / at saadant kommer eder fra HERren / som hun sagde / der hun haffde myst sin kiere Elimelech / at HERrens Haand vaar vdgangen offuer hende: Oc der hoss vilde eders Maiestat oc betencke aluorlige / at effterdi det er Guds bestilling / oc hans behagelige Villie / at E. N. met dette høye oc suaare Kaarss besøgis skulde / Da vil hand oc visselige giffue E. N. kraft oc Naade til / at bære det Taalmodelig / i it stadigt Haab / til sin Faderlige hielp oc godhed. Thi HERren er visselige nær hoss dennem som ere bedrøffuede. Oc om hand end skiønt legger oss en Byrde paa / saa hielper hand oss dog igen.
Endog naar Kaarssit kommer / da lader det sig see / lige som der skulde bliffue Bedrøffuelse / stedse oc altid: Dog skal Gud der effter / giffue dem Retferdigheds Fredsommelige Fruct / som ere øssuede der wdi / siger Apostelen. Oc effterdi allernaadigste Dronning / saadan salig Trøst vdaff Jsraels Kilder oc Guds salige Ord søgis skal / til huilcket E. N. altid Hiertens Lyst oc Vilie haffuer hafft: Da vilde ieg vnderdanigst / lade vdgaa denne lille Trøst Predicken / huilcken ieg aff eders Majestatis / sampt Rigens Raads Befalning predickede / der eders Naadis oc alles vor allernaadigste / nu salige Herris oc Konnings Lijg / bleff opført til sin Begraffuelsis beskickede sted / Baade at ieg her met vilde i nogen maade / beuise min vnderdanigste Tieniste / mod min salige Herre oc Konning / høylofflig oc christelig ihukommelse: Disligeste at ieg aff mit ganske Hierte ynsker eders Maiestat en sand Hiertens trøst / aff Gud Fader / ved JESUM CHristum / oc den Hellig Aand / saa vel som eders Naadis høyborne Herre Søn / min Naadige Herre oc Printz / oc det gantske Herskaff oc Kongelige Huss: At eders Majestat end ocsaa vdaff denne trøstelige Predicken / huilcken Iohannes tilscriffuer den Hellig Aand selff / som er den rette trøstens Aand / motte ved hans Hielp / fatte nogen trøst vdi Hiertet / imod Sorgens hiertelige besuæring.
Her foruden / at ieg end ocsaa kunde her met tiene disse Rigers Raad / det ganske Adelskaff 7 Oc menige indfødde Jndbyggere som alle met eders N. haffue Aarsage til Bedrøffuelse / oc haffue aff den gode Gud trøst behoff oc husualelse. Den Allmectige Gud / all Barmhiertigheds oc Naadis Fader / forlæne eders Majestat / sin trøstende Hellig Aand for Christi JEsu vor HErris skyld / til at omdrage Kaarsit vdi en Christen Taalmodighed / Oc it stadigt Haab: Thi det er saa saare kaastelig en ting siger Hieremias / at vere Taalmodig / Oc haabe paa Herrens Hielp. Gud beuare eders Majestat / fra all wlycke / lenge oc vel / i languarig Sundhed oc Karskhed / oc giffue sin Naade der til / at vor Naadige HERre Printz oc vdualde Konning / Eders Naadis Elskelige Herre Søn / motte lenge leffue i Guds Fryct oc tage til i alle Christelige Kongelige Dyder / Oc vdi sin tid / baade at indtræde i sin salige Konning Herre Faders Regimente / Oc hans Fodspor Gudfryctelige at effterfølge / sit hellige Naffn til ære oc forfremmelse / Oc disse Riger oc Land til beste / Fred oc forfremmelse: Saa oc / at de andre eders Naadis Elskelige Børn / vaare Naadige Herrer oc Frøyker / motte i lige maade i Guds Fryct opfødis / met it langt Leffnit aff Gud velsignis / Oc Guds ære ved dennem fremmis oc formeris. Gud beuare disse Rigers Raad / oc det gantske Regimente / trøste oc husuale eders Majestat / oc dennem raade oc regere / ved sin Hellig Aand / at alting vdi Regimentet motte Christelige handlis / Oc Retferdige oc Lycksalige vdrettis / vdi god Fred oc Rolighed / sit Naffn til ære / oc disse Riger oc Land / til languarig Rolighed oc Fred /
AMEN.
AMEN.
Eders Førstelige Naadis wnderdanigste Tienere
Albert Hanssøn.
Apocalyp. 14.
Oc Jeg hørde en Røst aff Himmelen sige til mig / Scriff / Salige ere de døde / som dø her effter i HERREN. Ja Aanden siger / at de huile aff deris Arbeyde / Thi deris Gierninger følge dennem effter.
Iblant alle andre Guds Retferdige Vredis Tegen / ved huilcke hand lader det Menniskelige Køn besøgis oc paamindis for Syndens skyld / er icke dette det ringeste / men it met de største / at hand henrycker dennem / som ere hans Christne Kirckes Pillere / wdi det Verdslige Regimente / hoss huilcke hand haffuer selff skicket sin Christne Kircke Herbere / vdi hues skød hun legger sit Hoffuit / de som hende skulde opfostre / holde Guds hellige Ord ved mact / faarestaa Riger og Regimenter / Oc skicke wdi Guds sted / Ræt oc Retferdighed: Effter hues dødelige Affgang / meenlige pleyer at følge vnderlig forandring. Saa haffuer oc den Euige Gud / nu hiemsøgt disse Riger oc Land / oc henryct oss / alles vor allernaadigste Konning oc Herre / Konning Friderich den Anden etc.
Iblant alle andre Guds Retferdige Vredis Tegen / ved huilcke hand lader det Menniskelige Køn besøgis oc paamindis for Syndens skyld / er icke dette det ringeste / men it met de største / at hand henrycker dennem / som ere hans Christne Kirckes Pillere / wdi det Verdslige Regimente / hoss huilcke hand haffuer selff skicket sin Christne Kircke Herbere / vdi hues skød hun legger sit Hoffuit / de som hende skulde opfostre / holde Guds hellige Ord ved mact / faarestaa Riger og Regimenter / Oc skicke wdi Guds sted / Ræt oc Retferdighed: Effter hues dødelige Affgang / meenlige pleyer at følge vnderlig forandring. Saa haffuer oc den Euige Gud / nu hiemsøgt disse Riger oc Land / oc henryct oss / alles vor allernaadigste Konning oc Herre / Konning Friderich den Anden etc.
Huilcken Hiemsøgelse wi alle mue bekende / at vere en ret Guds Vredis Beuisning / oc Aarsage til en ret Hiertens Bedrøffuelse: Saa at wi vel mue sige met den bedrøffuede Job / Vor Harpe er bleffuen it Klagemaal / oc vor Pibe en graad: Oc met det bedrøffuede Guds Folck i Caldæa / beklage oss / at wi sidde bedrøffuede / lige som de der sade hoss Babilons Vand grædende / der de tenckte paa Zion.
Oc sandelige / Sorgen er diss større / naar wi rettelige offuerueye Aarsagerne / aff huilcke Gud opueckis / oss saa høylige at straffe / Som ere vore mangfoldige Synder / oc store Tryghed / til at foracte hans Ord / huilcket oss atuarer om saadan offuerhengende Guds Vrede / oc wi dog icke ansee oc acte dette / før end wi det vdi Henderne haffue.
Huor offuer Salomon klager / at der skeer mange Herre skiffte for Landsens Synders skyld. Disligeste Esaias Prophete / der hand iblant anden Guds Velsignelsis vndryckelse / truer oss / at HERren skal borttage Stridsmend / Dommere / Eldste / Raadet oc de Vise i den Verdslige stat / saa vel som Propheter oc Spaamend / Oc Aarsagen setter hand strax hoss / Fordi Jerusalem falder der hen / oc Juda ligger der / effterdi deris Tunge oc Gierninger ere imod HErren / oc de ere genstridige / imod hans Majestatis øyen: Derfaare er det icke vnder / at sangen omuendis til Hyeln / oc grædende Klagemaal / som Propheten spaaer om.
Her foruden foraarsager Gud ocsaa / Menniskens store Wtacknemelighed / som icke kende saadanne Guds Velgierninger / at hand som en Naadig Gud oc Fader / giffuer Konger oc Førster / languarige oc fremsommelige Regimente / vnder hues beskermelse / Menniskene sidde trygge / for den Christne Kirckis Fiender / oc vdi god Fred oc Rolighed opfostres ved CHRisti Bryst / som er hans ord oc høyuerdige Sacramenter: Huilcken Velgierning wi jo maa bekende / oss her til aff Gud i Himmerige vederfaren at vere: Men wi haffue icke giffuet act der paa / oc ey heller veret Gud tackmemmelige derfaare: Saa findis der oc hoss Menniskene i Verden / saa vel hoss oss som hoss andre / ladhed oc forsømmelighed vdi Bønen til Gud / vdi huilcken de skulde formane vor HERre Hiertelige / at hand naadelige vilde affuende saadanne velfortiente Landstraffe / met huilcke hand truer oss for Syndens skyld.
Saadant altsammen / mine elskelige / kunde wi icke sige oss fri for / oc der vdi wskyldige at vere: Men skulde megit heller aff Hiertet gierne bekende / at wi vel haffue fortient aff Gud / at hand nu icke lenger vilde spare oss / vor salige allernaadigste Herre oc Konning / oc at wi for vore Synders skyld / oc vor store Wtacknemelighed imod Gud / icke vaare verdige til / hannem lenger at beholde.
Derfaare føre wi oss nu billige i vore sørgeklæder / effter vor salige Kongis oc Herris dødelige Affgang / icke at begræde hannem som er wbegrædelig / effterdi / hand Christelige er henskild fra denne Verden / vdi en sand Christen Tro / oc it stadigt Haab til GUD / hues Siel nu er samlet til alle Salige Guds Børns Siele / oc alle hellige Engle: men at wi græde offuer oss selff / oc offuer vore Synder / oc sige met Propheten Ieremia. Vor Hiertens Glæde haffuer en ende / vor Dantz er omuent til en Grædeuise / Vor hoffuedis Krune er affalden.
O wee (siger Propheten) at wi haffue saa syndet / derfor er ocsaa vort Hierte bedrøffuet / oc vore Øyen ere bleffne mørcke. Naar wi oc aluorlige betencke den vnderdanige Metlidighed / huilcken wi vor høye Øffrighed / som de rette Lemmer imod Hoffuedet / skyldige oc plictige ere / da gaar oss vor allernaadigste Dronnings Sophiæ Hierten Bedrøffuelse saa megit mere til Hierte / for hendis Naadis metfødde Mildheds skyld / vdi huilcken hendis Majestat sig altid her til / imod disse Rigers oc Lands indfødde Undersaatte / Christelige beuist haffuer: Disligest oc vor naadige Herre Printzis oc vdualde Konnings Bedrøffuelse / som i sin Ungdom / saa vel som de andre / vort vnge Herskaff / Herrer oc Fryker / maa sagde deris Konning Herre Fader hues Christelige Forset did aluorlige hensaa / at hand dennem alle / til Guds Fryct / oc Førstelige Dyder vilde optucte lade / som hand oc allerede giort haffuer i sin tid flitelige:
Her foruden det gantske Kongelige slectis oc Husis / vort elskelige Raads oc kiere Øffrigheds Bedrøffuelse / paaminder oss oc / om en metlidig Sorig at bære / huilcke alle den allmectigste Gud naadelige ved sin Hellig Aand trøste / styrcke / beuare / oc en sand Taalmodighed forlæne / for JEsu Christi vor HERris skyld / at de met den taalmodige Job motte sige / HErren gaff / HErren tog / HErrens Naffn vere benedidet: Huilcken oc den Hellig Aand i Scrifften priser / at hand i all sin Bedrøffuelse icke syndede / eller giorde noget daarlige. Ville wi oc ved Liuset besee / den gantske Menigheds Aarsage / til at beklage sig offuer deris affaldne salige Konning oc Herre / da vil der mere indfalde at betencke / end kaartelige vdsiges kand: Synderlige dersom wi ret vilde betencke / huad for Velgierninger Gud haffuer beuist disse Riger oc Land ved hannem som sit Redskaff / ved huilcket / hand oss sin Faderlige godhed vilde bethee: Baade at den Euige Gud / huilcken allene bør æren / haffde giffuit hannem it Christeligt Hierte oc Sind / imod sin Christne Kircke / hende at forfremme vdi Guds Ordis Kundskaff / oc met it ret Kongeligt mod / at imodstaa all falsk Lærdom / oc at hantheffue det rene liffsalige Euangelium. Dernest ocsaa at hans naade aff Gud vaar begaffuet met mildhed mod Christi Kirckes Lemmer / baade dennem som vdi Kircker oc Scholer lære skulle oc mod fattige vedtørendis Menniske vdi Hospitaler / oc andre Hussarme: Herforuden / at hans Majestat vaar Retferdighed tilneyet / at fremme Retferdige sager / oc imodstaa huad wretferdigt skin haffde:
Desligest oc at beuare Fred oc Rolighed / huilcket jo er en aff de største timelige lycksaligheder / som Meniskene i Verden vederfaris kand: Oc meget mere / som vdi vor salige naadige Herre oc Konning priseligt haffuer verit / vaare her vel at betencke:
Men effterdi saadant vdi den salige Herris begraffuelse handles skal / da maa dette her ved paa denne tid bestaa / Thi det er ickun mit Forset at angiffue / huad Aarsage wi haffue til at sørge alle oc menige / naar wi ansee huad for Velgierninger Gud i Himmerige haffuer oss i denne vor salige Herre / oc formedest hannem beuist. Hues wi oss derfor icke saadan Bedrøffuelse lade gaa til Hierte / Da maa wi vel regnis iblant de stenhiertede oc Wfornumstige / Offuer huilcke Propheten klager oc siger / Den Retuise omkommer oc der er ingen som legger det paa Hierte / Oc hellige Folck bliffue borttagne / oc ingen giffuer act der paa.
Her foruden det gantske Kongelige slectis oc Husis / vort elskelige Raads oc kiere Øffrigheds Bedrøffuelse / paaminder oss oc / om en metlidig Sorig at bære / huilcke alle den allmectigste Gud naadelige ved sin Hellig Aand trøste / styrcke / beuare / oc en sand Taalmodighed forlæne / for JEsu Christi vor HERris skyld / at de met den taalmodige Job motte sige / HErren gaff / HErren tog / HErrens Naffn vere benedidet: Huilcken oc den Hellig Aand i Scrifften priser / at hand i all sin Bedrøffuelse icke syndede / eller giorde noget daarlige. Ville wi oc ved Liuset besee / den gantske Menigheds Aarsage / til at beklage sig offuer deris affaldne salige Konning oc Herre / da vil der mere indfalde at betencke / end kaartelige vdsiges kand: Synderlige dersom wi ret vilde betencke / huad for Velgierninger Gud haffuer beuist disse Riger oc Land ved hannem som sit Redskaff / ved huilcket / hand oss sin Faderlige godhed vilde bethee: Baade at den Euige Gud / huilcken allene bør æren / haffde giffuit hannem it Christeligt Hierte oc Sind / imod sin Christne Kircke / hende at forfremme vdi Guds Ordis Kundskaff / oc met it ret Kongeligt mod / at imodstaa all falsk Lærdom / oc at hantheffue det rene liffsalige Euangelium. Dernest ocsaa at hans naade aff Gud vaar begaffuet met mildhed mod Christi Kirckes Lemmer / baade dennem som vdi Kircker oc Scholer lære skulle oc mod fattige vedtørendis Menniske vdi Hospitaler / oc andre Hussarme: Herforuden / at hans Majestat vaar Retferdighed tilneyet / at fremme Retferdige sager / oc imodstaa huad wretferdigt skin haffde:
Desligest oc at beuare Fred oc Rolighed / huilcket jo er en aff de største timelige lycksaligheder / som Meniskene i Verden vederfaris kand: Oc meget mere / som vdi vor salige naadige Herre oc Konning priseligt haffuer verit / vaare her vel at betencke:
Men effterdi saadant vdi den salige Herris begraffuelse handles skal / da maa dette her ved paa denne tid bestaa / Thi det er ickun mit Forset at angiffue / huad Aarsage wi haffue til at sørge alle oc menige / naar wi ansee huad for Velgierninger Gud i Himmerige haffuer oss i denne vor salige Herre / oc formedest hannem beuist. Hues wi oss derfor icke saadan Bedrøffuelse lade gaa til Hierte / Da maa wi vel regnis iblant de stenhiertede oc Wfornumstige / Offuer huilcke Propheten klager oc siger / Den Retuise omkommer oc der er ingen som legger det paa Hierte / Oc hellige Folck bliffue borttagne / oc ingen giffuer act der paa.
Men dog skal denne vor høye Øffrigheds / saa vel som den ganske Menigheds Sorig / icke vere som Hedningenis / huilcke der intet Haab haffue: Men wi skulle trøste oss igen / oc dette betencke / at den allmectigste Guds Vilie er den beste / huilcken det haffuer saa behaget / at henkalde fra oss / til sit Rige / vor salige Herre oc Konning. Saadant skulle wi aluorlige betencke / at wi aff Sorigen icke aldelis skulle vndertryckis / Men at den met Trøsten blandis kand: Thi oss bør at bære Christi Aag paa vore Halse / oc vere hans Faderlige Vilie vndergiffne / saa skulle wi oc finde Ro for vore Siele:
Om hand end skønt giorde alle Træene til Rijss offuer oss / da skulle wi alligeuel icke mistrøste / men vere frimodige / oc fatte denne Trøst / at Guds Børns Hierter end oc mit i Sorigen ere icke foruden Glæde oc Husualelse / Effterdi de vide / at denne tids Pinactighed / er icke verd at ligne ved den Herlighed / som skal aabenbaris i dennem: Thi huo vil skille oss fra Guds Kierlighed (siger Paulus) Drøffuelse eller Angist? Ney (siger hand) i alt dette vinde wi langt offuer / for hans skyld som oss elskste / Thi ieg er viss der paa / at huercken Døden eller Liffuet / huercken Engel eller Førstedømme / icke heller Mact / huckern det næruerendis eller tilkommendis / huercken høyt eller dybt / oc ey noget andet Creatur / skal skille oss fra Guds Kierlighed / som er i JEsu Christo vor HErre.
Om hand end skønt giorde alle Træene til Rijss offuer oss / da skulle wi alligeuel icke mistrøste / men vere frimodige / oc fatte denne Trøst / at Guds Børns Hierter end oc mit i Sorigen ere icke foruden Glæde oc Husualelse / Effterdi de vide / at denne tids Pinactighed / er icke verd at ligne ved den Herlighed / som skal aabenbaris i dennem: Thi huo vil skille oss fra Guds Kierlighed (siger Paulus) Drøffuelse eller Angist? Ney (siger hand) i alt dette vinde wi langt offuer / for hans skyld som oss elskste / Thi ieg er viss der paa / at huercken Døden eller Liffuet / huercken Engel eller Førstedømme / icke heller Mact / huckern det næruerendis eller tilkommendis / huercken høyt eller dybt / oc ey noget andet Creatur / skal skille oss fra Guds Kierlighed / som er i JEsu Christo vor HErre.
Saa tiener derfaar Guds Børns Kaarss dennem der til / siger Paulus en anden steds / at de end mit i Bedrøffuelse / rose dem der aff / Effterdi de vide / at drøffuelse giør Taalmodighed / Oc Taalmodighed giør Forfarenhed / oc Forfarenhed giør Haabet / oc Haabet lader icke beskemme. Saa haffue wi oc dette haab i vor Bedrøffuelse / at om end skønt / den Almectigste Gud / haffuer ved den timelige Død nedlagt det Legeme / vdi huilcken den Hellig Aand haffde sin Bolig / oc vdrettede meget priseligt / Saa leffuer dog den Hellig Aand end nu som en wdødelig Gud / huilcken Gud Fader i Himmerige vil oc naadelige metdele vor Naadige Herre Printz oc vdualde Konning / Til at vdrette ved hans Naade i fremtiden saadanne velgierninger / som hand ved hans Naades / høylofflig oc Christelig Ihukommelse / Konning Herre Fader / disse Riger oc Land her vil beuist haffuer.
Oc effterdi mine Elskelige / den Time er nu for haande / paa huilcken wi skulle indgaa dene vor mødsomelige oc bedrøffuede reyse / at føre oc følge vor allernaadigste / nu salige / Herris oc Konnings Liig / til den sted / paa huilcken det hederlige i fremtiden til iorde beskickis skal: Da ville wi nu tilforn aff Guds salige Ord / lade oss trøste / at wi paa denne sorigfulde reyse kunde haffue noget trøsteligt at betencke: Gud styrcke det i alles vores Hierter / hues oss i dag aff Guds Ord bliffuer faaregiffuet / Amen.