Alena Strelows prædiken midfaste søndag

Godmorgen alle sammen, til både jer her i kirken og alle jer, der lytter1 med i dag.

Vi har hørt ordene fra Femte Mosebog: "Mennesket lever ikke af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Herrens mund." Og vi har hørt beretningen fra Johannesevangeliet om, hvordan Jesus ser den store skare og giver dem brød at spise.
To tekster, som ligner hinanden og taler til os på en helt særlig måde.

Vokser man op i Sydslesvig, eller lever indenfor mindretallet, så kender man til livet i en grænselandstilværelse, hvor der kan være spændinger mellem det materielle og det åndelige, mellem identitet og tilhørsforhold, mellem to sprog og kulturer. 
Men vi lever alle i en tid, hvor mange bekymrer sig om det daglige brød, om arbejde, om at få tingene til at hænge sammen. Samtidig kender vi også til den dybe længsel efter fællesskab, efter noget større, efter Guds nærvær i vores liv.

Jesus ser på folkemængden og ser deres behov; han ser ikke bare deres tomme maver, men også deres tomme hjerter. Han ser deres sult efter både det daglige brød og efter det livgivende ord.
Og så giver han dem både mad og nåde.

Det er en beretning, der fortæller os, at Gud ser os i vores fulde menneskelighed. Med alt hvad der hører til.
Han ved, at vi har brug for mad til kroppen, men at vi også har brug for mad til sjælen. Vi kan ikke være foruden hverken det ene eller det andet.

Gud leder os i tider med prøvelser
Ligesom Israels folk blev prøvet i ørkenen, oplever vi alle tider, hvor vi føler os fortabte eller udfordrede. Måske står vi over for sygdom, tab eller usikkerhed om fremtiden.
Men Gud er med os i disse tider. Han leder os ikke uden om prøvelserne, men igennem dem.
Vi ser det i Bibelens beretninger om Josef, der blev solgt som slave, men som Gud ledte til en høj position i Egypten for at redde sit folk. Og vi ser det i Daniels historie, hvor han blev kastet i løvekulen, men Gud beskyttede ham. Gud er en trofast vejleder, der aldrig forlader os.

Gud leder os gennem sit ord
Bibelen er en samling af tekster, skrevet af mennesker, som gennem tiderne har søgt visdom og vejledning i troen. I Salme 119,105 står der: "Dine ord er en lygte for min fod, et lys på min sti." Når vi står over for svære beslutninger, kan vi altid henvende os til Guds ord for at finde vejledning.

Hvad betyder det?
Forestil dig en bjergvandrer, der bevæger sig gennem en tåget skov. Han kan ikke se mere end et skridt foran sig, men han har en pande-lampe, der oplyser stien lidt ad gangen. Sådan er Guds ord for os: Det giver os lys nok til at tage det næste skridt i tro og tillid. 

Gud leder os gennem andre mennesker
Ofte bruger Gud mennesker omkring os til at lede os på rette vej. Det kan være gennem en ven, en mentor, eller et familiemedlem.
I Apostlenes Gerninger for eksempel hører vi om, hvordan Gud sendte Ananias til Paulus efter hans møde med Jesus på vejen til Damaskus. Ananias hjalp Paulus til at få sit syn tilbage og forstå sin kaldelse.
På samme måde sender Gud mennesker ind i vores liv for at hjælpe, vejlede og opmuntre os.

Gud leder os gennem bøn
Nogle gange er vejledning og hjælp udefra ikke nok. Og så er en af de mest direkte måder, Gud leder os på, bønnen. Når vi søger ham i bøn, åbner vi vores hjerter for hans stemme og vejledning.
I Filipperbrevet 4,6-7 står der: "Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak."
Når vi beder, viser Gud os ofte vejen gennem en indre fred eller ved at åbne og lukke døre i vores liv.

At handle på Guds ledelse
Er det ikke netop også vores kald her i dag?
At vi, som lever i dette grænseland, skal se hinanden, se dem, der kæmper, se dem, der længes, og bringe både brød og Guds ord til dem. Vi skal ikke blot sikre det materielle – vi skal også huske, at mennesket lever af det ord, der kommer til dem, ord som kommer fra Herren. Dette er en udfordring til os alle.

Vi skal ikke alene sikre os selv, men vi skal løfte blikket og se vores næste.
Vi skal spørge os selv: hvem i mit nærområde, i min menighed, i min by har brug for en håndsrækning? Hvor kan jeg dele Guds ord og handling i dag?

Det danske mindretal i Sydslesvig kender til vigtigheden af ord – vores sprog, vores fortællinger, vores tro. Det er ord, der har holdt sammen på et folk i generationer. Samtidig ved vi også, at ord kan bygge broer. Broer på tværs af sprog og grænser, broer der ingen begrænsninger kender. Når vi taler Guds ord, så forener vi, så samler vi, så styrker vi hinanden – uanset om vi bor i Danmark, i Tyskland eller i Sydslesvig. Det er et kald til at bygge relationer på tværs af grænser, på tværs af kulturer, på tværs af generationer.

Afslutning
Jesus mættede folket med brød og ord.
Og vi er kaldet til at gøre det samme.
At dele det, vi har fået – ikke kun mad, men også håb, kærlighed og evangeliets kraft.
For mig betyder det, at vi skal tage vores tro alvorligt i hverdagen.
Det er dejligt, at I har fundet vejen til kirken i dag, men det er ikke nok at mødes søndag formiddag og synge salmer, hvis vi glemmer budskabet, så snart vi går ud ad kirkedøren.
Kristendommen er en levende tro, som kalder os til handling. Hver eneste dag.

I Sydslesvig har vi en lang historie med at holde fast i vores tro og kultur, men vi har også en lang historie med at være åbne for forandring. Selvom det en gang imellem kan være svært.
Ligesom israelitterne i ørkenen blev ledt af Gud, så bliver vi også ledt af Gud i dag.
Men vi må være villige til at lytte.
Det kan nogle gange være svært at høre Guds stemme i en travl hverdag; vi bliver bombarderet med nyheder, krav, bekymringer – men Gud kalder os til at tage tid til stilhed, bøn og eftertanke.

Derfor vil jeg opfordre jer til at tage dagens tekster med jer hjem.
Prøv at overveje, hvad de betyder i jeres eget liv;
hvor sulter du – ikke kun fysisk, men åndeligt?
Hvor kan du bringe næring til andre?
Hvordan kan vi sammen opbygge et fællesskab, hvor Guds ord er det, vi lever af?

Så lad os i dag tage imod Jesu invitation: kom og spis, kom og lyt, kom og lev – ikke af brød alene, men af Guds ord.
Lad os dele det gode, vi har modtaget, så Guds rige kan vokse iblandt os.
Lad os være vidner om, at Guds kærlighed ikke kender grænser, men rækker ud til alle mennesker.

Må Guds fred, som overgår al forstand, bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus.
Amen.

Lovprisning
Lov og tak og evig ære være dig vor Gud,
Fader, Søn og Helligånd,
du, som var, er og bliver én sand treenig Gud,
højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed.
Amen.


Kirkebøn
Evige og barmhjertige Gud,
du, som leder os gennem livets glæder og prøvelser,
vi beder dig: vær nær hos os i dag.

Trøst og styrk alle, som er syge og sorgfulde,
dem, der kæmper med tvivl, ensomhed eller smerte.
Lad dem mærke din fred og nærhed, og send mennesker på deres vej,
som kan bringe lys og håb i mørket.

Vær hos alle, der søger vejledning i deres liv.
Led os gennem dit ord og gennem hinanden,
så vi må finde mod til at gå de veje, du kalder os til.

Velsign din hellige, almindelige kirke og os i den,
lad dit ord få liv iblandt os, så det må skabe retfærdighed, fred og glæde.
Lad os være bærere af din kærlighed og sandhed,
så vi i ord og handling kan bringe dit rige nærmere.

Hold din beskærmende hånd over vores folk og alle verdens nationer.
Velsign og bevar vores konge og hele hans hus.
Vær hos dem, der bærer ansvar i samfundet,
giv dem visdom, retfærdighed og ydmyghed i deres beslutninger.

Velsign os med din nåde, fred og velsignelse,
så vi i liv og død må hvile trygt i din kærlighed
og engang samles i dit evige rige.

Amen.