Alex Vanopslaghs tale ved Liberal Alliances landsmøde

Inden jeg går i gang med talen, så er jeg nødt til at knytte et par ord til det sidste døgns begivenheder i Grønland og den seneste opførsel fra Trump-administrationen. 

Det er et uhørt og uacceptabelt pres, som Vance og Trump lægger på Grønland og Rigsfællesskabet. 

Og jeg vil blot sige til den grønlandske befolkning og det grønlandske selvstyre: I kan altid regne med Liberal Alliance. 

*

Og når nu talen falder på Grønland. Så vil jeg også udtrykke min glæde over, at det er vores samarbejdsparti Demokraatit, som vandt valget - og min gode ven Jens-Frederik Nielsen bliver ny landsstyreformand. Det er da fantastisk med en borgerlig ledet regering i Grønland. Tillykke til dem! 

***

Da jeg skulle skrive min tale til i dag, kom jeg til at tænke på Ringenes Herre. Jeg genså nemlig alle tre film for ikke så længe siden. 

I en af de stærkeste scener, er det Frodo, der mismodigt siger til Gandalf, at han ville ønske, at alle de her forfærdelige ting ikke var sket i hans levetid. Hvortil Gandalf svarer:  

”Ingen ønsker at gennemleve sådanne tider. Men det er ikke op til dem at bestemme. Det eneste vi kan bestemme, er HVAD vi stiller op med de tider, som er blevet os givet”. 

Det er en fantastisk film. En film, der berører de helt store opgør og valg, vi har i livet.

Det er en historie om lyset mod mørket.

Om håb og frygt.

Om mod og styrke, men også om fejhed og svigt.

Gandalfs – eller Tolkiens – ord giver genlyd gennem tiden, fordi de siger noget, der har betydning for mennesker i vanskelige tider. 

De indgyder håb - og minder os om, at vi kan vælge at prøve at gøre det gode, det rigtige, det nødvendige. At vi ikke må miste modet, at vi ikke må miste håbet - netop fordi vi har et valg. Vi har altid et valg. 
 
Selv når vi bare er en lille flok mod hære af Saurons orker. 

Eller selv når vi bare er et lille parti mod Socialdemokratiets troldehære. 

***

Frygt kan ramme os alle. Men hvis vi vælger at give efter for frygten, så vil frygten langsomt æde vores sjæl, den dræber vores stolthed, den vil få os til at krybe og være passive. 

Jeg ved ikke, om det er derfor, at det altid er når danskerne er mest bange, at Socialdemokratiet stiger i meningsmålingerne. 

Det kan godt være, at det er en effektiv strategi for Socialdemokratiet at tale til danskernes frygt. 

Men Liberal Alliance er partiet for dem, der tror på, at mennesker godt kan. At de kan vælge at være modige, at de selv i de mørkeste stunder kan finde frem til et lys og et håb. 

Jeg så forleden i nyhederne, at flere børn skal have psykologhjælp til at håndtere angst, fordi de frygter for den mere urolige verden efter at Trump er blevet præsident. Jeg ved også, at mange unge mennesker er bekymrede for fremtiden. 

Jeg vil gerne rette en appel direkte til jer unge, som måtte sidde her i dag - eller som måtte sidde med derhjemme og måske har en knude i maven, når du tænker på fremtiden: 

Frygt ikke! Hold fast i håbet og troen på en god fremtid. Og husk på, at Europa er et kontinent, som har stået gennem langt værre prøvelser og udfordringer, end dem vi står overfor i dag. 

Vi både kan og vil gøre det nødvendige for at sikre freden og vokse os stærkere ud af kriserne.
 
Vi er ikke magtesløse. 
 
Netop fordi vi har et valg. Vi har altid et valg. 

 ***

Vi har altid et valg, om vi vil give efter for frygten eller finde modet frem. 

Vi er ikke altid bange for de samme ting, og derfor kræver det også noget forskelligt af os at udvise mod. Men det at vælge modet til handler altid om, at vi sætter os selv på spil og gør noget, vi egentlig ikke har lyst til, men som vores samvittighed fortæller os, er det rigtige at gøre. 

Mod kræver, at vi gør noget. 

At vi sætter os til MODVÆRGE, når tingene ikke er, som de burde være.  

Mod kan være, når vi en sen aften ser nogen, der virker truende eller voldelige og vælger at gribe ind - eller ringe efter hjælp - i stedet for bare at skynde os videre. 

Mod kan være, når gymnasieeleven tager den svære samtale med sin ven, der gambler alle sine penge op på nettet - allerede før, de er tjent. 

Mod er også, når man tager en chance, løber en risiko. Hvis man siger sit job op for at starte en virksomhed den virksomhed man altid har drømt om. 

Ja, modet har mange former. 

***

Ikke mange hundrede kilometer herfra, i Ukraine, viser ukrainerne et ufatteligt mod hver eneste dag. Og dét har de gjort i over 3 år. De er helt sikkert også bange – men de vælger at være modige og gribe til handling mod den ondskab, der ønsker at overtage deres land.

Det er helt almindelige mennesker, der udkæmper krigen mod Rusland: Fædre, mødre, ingeniører, popmusikere, bankansatte og sportsudøvere. 

Vi har også dansk-ukrainere, der er medlemmer af Liberal Alliance. F.eks. Anna Gabedov, der stod her på scenen sidste år og fortalte om, hvordan hun og hendes far har startet gruppen Civil Defence Ukraine, der samler ind til blandt andet brændeovne, der kan holde soldaterne varme i den lange vinter.  

Vesten har hjulpet ukrainerne meget. Danmark især. Men vi har ikke hjulpet dem nok.

Vi har tøvet for meget. Tøvet i starten med at give dem dødelige våben. Tøvet sidenhen med at give dem langtrækkende våben. Tøvet med at tillade angreb mod militære mål i Rusland. 

Ja, vi tøvede i stedet for at gøre det, vi godt vidste, var det rigtige. 
 
I frygten for Putin havde vi ikke mod til at gøre det rigtige. 

Men det er heldigvis aldrig for sent at gøre det rigtige. 

Hvis der kommer våbenhvile og fred i Ukraine, skal vi være villige til at gøre det rigtige og stille seriøse sikkerhedsgarantier. 

Vil Putin ikke freden, skal vi også gøre det rigtige og hjælpe ukrainerne mest muligt. 
 
Uden så meget tøven og frygt denne gang. 

For deres skyld og for Europas skyld. Og ikke mindst for de unge generationers skyld, som ønsker at leve i en fremtid med fred. 

***

Det er en foranderlig tid, vi lever i - og meget af det, der sker i disse år, har vi ikke indflydelse på. 

Ja, vi bestemmer ikke selv, hvilken tid vi lever i. Men vi bestemmer dog, hvordan vi håndterer den tid. Hvad vi stiller op med den.  

I hele min levetid har USA ikke bare været verdens førende supermagt, ikke bare været Danmarks vigtigste allierede, nej, det har været hele den frie, vestlige verdens ledestjerne. 

USA under Donald Trump har på meget kort tid ændret dette billede totalt. Med Trump i det hvide hus er vi tvunget til - både i Danmark og i resten af Europa - at tænke nyt - og hurtigt.

Vi har så at sige ikke råd til at fjumre rundt. 

For et splitsekund siden, hyldede man profiler som Angela Merkel og Margrethe Vestager i Europa. Og Dan Jørgensen, Gud bedre det. 

Nu står vi i en situation, hvor vi er nødt til at rydde op efter dem. 

Rydde op efter en forfejlet energipolitik.
Rydde op efter en forfejlet udlændingepolitik. 
Rydde op efter en forfejlet erhvervspolitik. 

For vi bliver hverken rige eller mere effektive af regulering. Tværtimod.
 
I EU tager det mellem 5-10 år at få godkendt et biotech-produkt, mens det i USA tager 2-3 år. 
 
Mellem 2019 og 2024 blev der på føderalt niveau i USA vedtaget ca. 2.000 stykker lovgivning. I samme periode vedtog EU ca. 13.000 stykker lovgivning. 

Resultaterne af det overdrevne bureaukrati er klare:

Kun 4 ud af verdens 50 største tech-virksomheder er europæiske. De virksomheder, der har potentiale til at blive store, flytter ud af Europa. 

Den europæiske økonomi er stagneret. 

Vi har i stedet brug for stærke investeringsmiljøer. 

Vi har brug for en grøn og effektiv energipolitik, der gør vores virksomheder og samfund stærkere. Ja, jeg taler om kernekraft.

Og vi har brug for en udlændingepolitik, hvor der er styr på de ydre grænser. Vi kan ikke længere tillade en politik, der øger de sociale udgifter, der øger kriminaliteten og der øger de kulturelle sammenstød mellem befolkningsgrupper. 

Luksusholdninger og livsstilspolitik må vige for mere realistiske alternativer. 

Vi har brug for at Europa står stærkere – både militært, økonomisk og værdimæssigt. For kun sådan vi sikre vores egne lande og vores eget kontinent.

Kun sådan kan vi sikre friheden.

Og friheden er altid værd at kæmpe for.

***

Jeg tror stadig på Europa. For Europa er – og har altid været – arnestedet for det gode, det sande og det skønne.

Europa har i århundreder været præget af en stræben efter frihed, retfærdighed og medmenneskelighed. Det var her, demokratiet fandt sin første form i de græske bystater.

Det var her menneske- og frihedsrettigheder fik sin udbredelse. 

Europa og europæerne er ikke perfekte. Vi er mennesker, og vi farer vild eller mister fodfæste for en tid. 

Men gang på gang har Europa vist, at vi kan lære af historien og rejse os stærkere – at vi kan bygge samfund på fundamentet af vores fælles værdier.

Vi er et kontinent, som er i en evig samtale om og en evig stræben efter sandheden og skønheden. 

Vores kontinent har skabt videnskabsmænd, filosoffer og pionerer, der har formet verdensforståelsen og bragt lys, hvor der før var mørke. 

Vi har skabt komponister, kunstnere og bygninger, som beundres verden over og er med til at forbinde os på tværs af tid og sted.  

Når jeg ser på europæerne, ser jeg et folk, der står på skuldrene af kæmper - og det er vores pligt at bære deres arv og civilisation videre. Ikke ved at vende os bort fra udfordringerne, men ved at møde dem med den styrke, den visdom og den skønhed, som er Europas sande væsen.

Det er vores ansvar - og vi har et valg. 

Vi har altid et valg. 

***

Det er nu og i den kommende tid en bunden opgave at genopbygge vores forsvarsevne i Danmark. 

Det er alle partier enige i. Ja, altså foruden dem, som stadig tror, at tilpas mange liter dialogkaffe, tilpas mange eksportkroner og tilpas mange kvadratkilometer jord kan få både Putin, Hamas og Xi Jinping til at blive lige så uskadelige mod Vesten, som Pia Olsen Dyhr er mod Mette Frederiksen. 

Det store - og svære spørgsmål - er hvor pengene skal komme fra. 

Jeg tror, vi er på vej ind i en periode i historien, hvor der bliver efterspurgt MEGET LIDT bullshit fra politikerne. En periode, hvor borgerne gerne vil have klare svar. 

Vi har i Liberal Alliance - som det eneste parti i Folketinget - fremlagt en fuldt finansieret oprustningsplan for Forsvaret. 

Vi vil gerne bruge en del af råderummet til at genopbygge Forsvaret. På den måde er det også de bredeste skuldre, der bærer det tungeste læs - for råderummet er kommet ind via skattebetalinger - og det er de rigeste danskere, der betaler de fleste skatter. 

Men selv hvis vi brugte hele råderummet på Forsvaret, skal der stadig findes penge. 

Nogle taler om en krigsskat. Andre tør ikke at afvise sådan én. Men Danmark har hverken brug for nye eller højere skatter. Danmark har brug for økonomisk ansvarlighed. 

Og selvfølgelig kan vi indenfor de 1.300 mia. kr. som vi hvert år bruger i offentlige udgifter. 

Vi foreslår at der bliver ryddet op i offentlige puljer og bevillinger - og at vi skærer i milliardstøtten til Danmarks Radio. 

Og ja, så foreslår vi også at lave en dagpengereform - hvor vi blandt andet halverer dagpengeperioden. Fordi vi ved, at det er mindre end 10 % af dem, der bruger dagpengene, som bruger dem i mere end et år. Vi mener, at det er en retfærdig og klog måde at finde penge til forsvaret. 

Det er ikke ensbetydende med, at jeg synes det er en rar øvelse eller noget, der er sjovt at sige. Selvom det ikke er mange danskere, der bliver berørt af vores forslag, kan jeg menneskeligt godt sætte mig i deres sted. 

Uanset hvem, der sidder ved magten og uanset hvordan vi løfter regningen til Forsvaret, så venter der svære beslutninger. 

Jeg synes, at ansvarlige partier skylder at fremlægge deres bud på en finansiering til Forsvaret - og have modet til at stå ved deres politik.
 
Og det vil jeg til hver en tid foretrække frem for at foregøgle vælgerne, at der ikke venter besparelser nogen steder – for så derefter som en tyv om natten finde pengene ved at afskaffe en helligdag. 

***

Den barske virkelighed er, at uden økonomiske proteiner, er der heller ingen militære muskler. Derfor skal vi ikke kun opruste Forsvaret, men også opruste vores samfundsøkonomi. 

Vi har igennem årtier haft ørkesløse diskussioner i Danmark om, hvorvidt skattelettelser handler om mere rødvin til overklassen, hvorvidt virksomhederne snyder på vægtskålen, når selskabsskatten bliver sat ned og om direktøren måske får mere ud af en skattelettelse, end butikseleven. 

Det er en blindgyde. 

Det må slutte nu. 

Man kan jo ikke bygge et samfund på misundelse. 

Jeg har set, at Socialdemokratiet fjoller rundt med at kalde ethvert forslag, som styrker dansk konkurrenceevne, for Rolex-reformer. 

Men helt ærligt: Vi skal i gang med at styrke vores land og gøre vores økonomi mere robust. Det kunne være fint med lidt mere seriøsitet fra statsministerpartiet. 

***

Vi foreslår, at det skal blive billigere at gøre Danmark rigere. 

Aktie- og kapitalbeskatningen sættes ned - det samme gør selskabsskatten. 

Vi foreslår, at de første 5.000 kroner skal være skattefrie. 

Det betyder noget for kasseassistenten, at der ikke skal betales ind til staten, fra det øjeblik, han sætter sig bag kassen. Det handler ikke kun om penge. 

Det handler også om at ANERKENDE, at når mennesker tager på arbejde, så gør de det i første omgang, fordi de gerne vil FORSØRGE SIG SELV OG DERES FAMILIE. 

Og det er ok, at det er sådan.

Vi foreslår også, at skatten sænkes i toppen for alle. Med vores plan skal ingen aflevere mere end højst halvdelen af deres indkomst i skat. 

Det er kun rimeligt. 

Når vi sænker skatten på arbejde, vil flere mennesker få lyst til at læne sig frem i bussen, tage en chance, måske starte noget selv. 

Den dygtige sygeplejerske tager lidt flere vagter på sig, så hun kan spare op til en ferie med familien. 

Håndværkeren ansætter en svend mere - for der er brug for flere hænder. 

Iværksætteren får blod på tanden og kan måske endda hæve løn til sig selv. 

Og ja, der er også nogle, der vil bruge deres skattelettelse til i en periode at arbejde lidt mindre og være mere sammen med familien.

Det er jo Mette Frederiksens værste skræk; at folk går tidligt fra samlebåndet for at være sammen med deres børn.

Til det har jeg kun at sige: Lev med det.

***

Vi kan gennemføre vores økonomiske plan i morgen. Der står intet i vejen for det, hvis ellers viljen er der. 

Men misundelsen kan komme i vejen. Småligheden. 

Jeg tror vi alle i løbet af vores liv har prøvet at være misundelig. Det er en grim følelse, som intet godt fører med sig – hverken for en selv eller sine omgivelser. For det er jo grundlæggende det modsatte af næstekærlighed.

I vores private liv gider vi ikke bruge tid med misundelige, smålige, nøjeregnende underskudsmennesker. Det er dem, vi kalder for “brokkerøve”.

I politik sker der det magiske, at smålighed og misundelse bliver til en dyd, og her hedder det ikke “brokkerøve”, men "socialister" og “socialdemokrater”. 

Ja, det bliver ligefrem gjort til en dyd, at harcelere over, at nogle iværksættere har tjent mange penge.

At dygtige erhvervsfolk får en høj løn - at nogle børn går på en velfungerende skole - At nogle mennesker har købt sig en god bolig. 

Senest har Socialdemokratiet sagt, at vores økonomiske politik er urimelig, fordi folk i Nordsjælland får en større skattelettelse end folk i Vestjylland. Og ja, det er rigtigt, at der er flere topskatteydere i Nordsjælland end Vestjylland. Men er det virkelig et argument for, at skatten ikke skal sænkes i Vestjylland til glæde og gavn for Vestjyderne - fordi det skaber endnu mere gavn i Nordsjælland? 

Lad os nu bare kalde det hvad det er: Det er smålighed.

Heldigvis er smålighed ingen naturlov. 

Vi kan jo starte i det små med os selv i dagligdagen:

Ønsk din kammerat tillykke med 12-tallet, selvom du selv fik 7. Hold en flot og kærlig bryllupstale for din bror eller søster, selvom du er single. Giv folk et klap på skulderen, når de har gjort det godt.

Tænk engang, hvis et lignende storsind bredte sig på samfundsplan. 

Så vi jublede hver gang store danske virksomheder slog rekorder i profit og overskud. At vi heppede på iværksættere på samme måde som vi hepper på sportsstjerner. 

Ja, hvis vi på den måde lod storsindet råde, så er det min påstand, at Liberal Alliances økonomiske politik ville være helt og aldeles ukontroversiel. 

Ja, Socialdemokratiet ville nok ende med at kopiere vores skattepolitik.

Og det må de også gerne. De har jo også et valg. 

De har altid et valg. 

***

Vi har altid et valg. Jeg drømmer om et Danmark, hvor vi vælger storsindet til. 
Jeg ved ikke, om SVM-regeringen er en storsindet regering. Den har i hvert fald store tanker om sig selv. 

Og det kan jeg godt forstå. Altså, det kunne jo have været så godt med den her regering. Tænk sig, hvis vi fik en regering, som havde det bedste fra de tre partiledere. En regering baseret på Mette Frederiksens beslutsomhed. Lars Løkkes karisma. Troels Lund Poulsens saglighed. 

Sikke en regering! 

I stedet har vi fået en regering, som har Mette Frederiksens saglighed. Lars Løkkes beslutsomhed. Og Troels Lund Poulsens karisma…. 

Jo jo. Men det er selvfølgelig en anden fortælling, regeringen har om sig selv. Den fortælling, der hersker hos de to store gamle magtpartier lyder: Åh, det er kun os, der kan løfte magtens åh så tunge byrde. Vi er de ansvarlige! 

Ja, ifølge regeringen kan man kun være regeringsduelig og ansvarlig, hvis man er enig med Troels, Mette og Lars.

I så fald er danskerne hamrende uansvarlige!

Selvfølgelig kan man godt være ansvarlig, selvom man er uenig med regeringen.

Det er snart et kvart århundrede siden, vi sidst havde en regering, hvor hverken Mette, Lars eller Troels sad i. 

De har siddet så længe, at de nu laver reformer af deres egne reformer.

En reform af den gamle folkeskolereform.

En strukturreform af den gamle strukturreform i sundhedsvæsenet.

En genopretning af det Forsvar, de selv har sparet i stykker.

Afskaffelse af skatter, de selv har indført. 

Ja, generelt har jeg måske svært ved at se, hvad det er, som er så imponerende ved deres regeringsduelighed og ansvarlighed. 

Er det mon ejendomsvurderingssystemet? 

Er det mon at de har ladet velfærden sande til i systemtænkning? 

Eller er det mon, at de har slået nye rekorder for antallet af ministerier, antallet af bureaukrater og mængden af bureaukrati for danskerne ikke bare én, men flere gange? 

Hvis det er regeringsduelighed at opføre sig ligesom SVM, så bliver Liberal Alliance aldrig regeringsduelige. 

***

Vi har altid et valg. Og ved næste valg kan danskerne vælge, at vi skal have en frisk start i dansk politik. 

Og en ordentlig oprydning i bureaukratiet. 

Bureaukrati forringer samfundet og den måde, det fungerer på. 

Statsministeren taler ofte om regelforenkling, frisættelse og mindre bureaukrati. Men det går bare den modsatte vej. 

Vi har nu rundet 100.000 offentligt ansatte, som alene arbejder med bureaukrati og administration. Og alene i Mette Frederiksens tid er antallet af bureaukrater steget med mere end 17.900 personer. 

Heldigvis behøver vi ikke at være passive tilskuere til et vildtvoksende bureaukrati. Vi kan også vælge at være handlekraftige. 

Men det ER muligt, at gå til det på en anden måde - hvis vi vil og tør. 

Vi har præsenteret en række forslag til, hvordan vi kommer i gang.

Vi foreslår at reducere antallet af ministerier. 

Vi foreslår at indsætte en såkaldt "oprydningsgeneral", der kan holde en blå regering på sporet i forhold til at tage fat der, hvor der skal ryddes op.  

Det har virket i Norge, hvor Hans-Jørgen Blomseth gik forrest i forhold til at reducere unyttige regler og lovgivning. 

Han kommer her i dag og taler til os - det kan I godt glæde jer til! 

Vi foreslår derudover en bindende bureaukratilov, der systematisk skal reducere omfanget af lovgivning. Vi vil forpligte os på, at vi i næste valgperiode på 4 år vil tilbagerulle alle de stigninger i bureaukratiet, der har været siden Mette Frederiksen blev statsminister.  

Og vi vil bruge alle pengene på at sænke skatterne og gøre Danmark mere konkurrencedygtigt. 

Det har fået Finansministeren til at kritisere vores plan, fordi vores skattelettelser er “finansieret af markante forringelser for helt almindelige danskere”. 

Javel. Nu har vi så Socialdemokratiets ord for, at de mener, at bureaukrati er kernevelfærd. 

***

For Liberal Alliance er politik mere end bare at lave nye strukturer for den offentlige sektor. 

Nej, det handler om at gribe tingene grundlæggende anderledes an. 

For ja, selvfølgelig er det vigtigt, hvad der står i loven. 

Men samfundet – det er os. 

Det er noget, vi skaber sammen – og med hinanden. 

Kommunen kommer ALDRIG til at kunne løse alle vores problemer og gøre os lykkelige, selvom man nogle gange får det indtryk i den offentlige debat.  

Om vi så afleverede HELE VORES LØN til kommunen, ville det ikke komme til at ske. 

Selvfølgelig skal vi have et ordentligt velfærdssamfund. Vi skal tage os ordentligt af de syge, de ældre og give vores børn en tryg opvækst.

Jeg er dagligt taknemmeligt for de mange medarbejdere, som hver dag løfter et ansvar med at drage omsorg for tusinder af borgere.

Men vi kan ikke forvente, at det offentlige fikser alt for os. Vi kan jo også selv træde til. 

Vi er jo ikke sat i verden bare for at betale skat til socialdemokratiets stat. 

Nej, vi er her for at give vores bidrag. Finde vores vej. Hjælpe dem, der står ved siden af os.

Være sammen med vores børn. Besøge vores gamle. 

Række ud. Tage ansvar. Drage omsorg for hinanden.  

Hvis vi gør det, kan vi skabe et endnu bedre Danmark.

***

Vi kan styrke vores samfund, og vi kan hver især øve os i at finde mod og styrke i hverdagen. Vi kan hver især stræbe efter at være stærke. 

For det er når vi er stærke - som mennesker og samfund - at vi kan beskytte, hjælpe og løfte dem, som har brug for en hjælpende hånd. 

Og jeg siger bevidst stræbe efter at være stærke - for ingen kan være stærke hele tiden. Og det er helt i orden. 

For der sker så meget i vores liv, som er uden for vores kontrol - eller som kan slå os ud af kurs. 

Desværre tror mange, at styrke består i at kunne brænde igennem og præstere ud over alle grænser.  Eller at vi aldrig bliver ramt af nederlag eller ulykke. 

Men styrke er meget mere end det. Det er også at kunne bevare roen og overblikket, når alting brænder på.

Styrke er, at du ikke lader dig slå ud af nederlag - men finder en vej videre og vokser af modgangen. 

Styrke er at kende dig selv så godt, at du ved, hvordan du bruger dine kræfter bedst. 

For gør man ikke dét, kan man ende med at betale en høj pris. 

Det har jeg også mærket på min egen krop – og sind.

Men jeg er stærkere i dag, end jeg var før, jeg fik stress – fordi jeg ved, hvordan jeg skal håndtere mig selv, min krop og mine tanker, når presset begynder at stige.

Vi har vidt forskellige udgangspunkter. Vi kan ikke være stærke på samme måde. Men alle kan vælge at stræbe efter at være stærke. 

Lad os lige tage den igen, så hele venstrefløjen kan høre det: ALLE kan vælge at stræbe efter at være stærke. OGSÅ dem, der kommer fra ressourcesvage hjem. OGSÅ dem, som er ramt af kronisk sygdom. Og OGSÅ dem, der er ramt af at være medlem af Alternativet. 

For vi har et valg. 

Vi har altid et valg. 

***

Jeg startede min tale i dag med en scene fra Ringenes Herre. 

Og I har sikkert alle sammen gået og ventet på, at jeg lavede den allermest oplagte sammenligning mellem Ringenes Herre og dansk politik: Nemlig mellem Gollum og hans griske besættelse af ringen og Lars Løkkes forhold til regeringsmagten. 

Men dén slags spydigheder vil jeg naturligvis IKKE udgyde her fra talerstolen. 

I stedet vil jeg slutte af med en scene derfra.

I ruinerne af Osgiliath sidder Frodo sammenkrøbet, tynget af den byrde, han bærer. 

Ved siden af ham står Sam, hans trofaste ven, som forsøger at opmuntre Frodo med ordene:  "Det er ligesom i de store historier, hr. Frodo. Dem, der virkelig betød noget. De var fulde af mørke og fare. Hvordan kunne slutningen være lykkelig? Hvordan kunne verden nogensinde blive den samme igen, når der var sket så meget ondt? 

Men til sidst er skyggen kun noget, der passerer forbi. Selv mørket må forsvinde. En ny dag vil komme. Og når solen skinner, vil den skinne så meget klarere. 

Folk i de historier havde masser af chancer for at vende om, men de gjorde det ikke. De blev ved. Fordi de holdt fast i, at der stadig er noget godt i denne verden. Og det er værd at kæmpe for”. 

Ja. Det gode i verden er værd at kæmpe for. 

Heldigvis er der meget godt i verden at kæmpe for. 

Eller sagt på en anden måde: Der er så meget at være taknemmelig over. 

Jeg tror, at vi alle kan blive bedre til at være taknemmelige i dagligdagen. 
 
Taknemmelighed tvinger os til at vende blikket væk fra vores egen lille navle og ud mod verden og mod lyset. 

Utaknemmelighed gør dig selvoptaget, forurettet, bitter og konstant bebrejdende overfor dine omgivelser. Ja, det får dig til at ligne en ork - indvendigt. 
 
 *

Jeg prøver dagligt at være taknemmelig over de små ting. Taknemmelig over at forårssolens stråler rammer mit ansigt i de her dage. 

Taknemmelig over at jeg har mennesker i mit liv, som jeg elsker og holder af. 

Ja, taknemmelig over i det hele taget at være til. 

Og på en dag som i dag, er jeg umådeligt taknemmelig for alle jer alle de fantastiske mennesker, der lægger timer og kræfter i Danmarks ubetinget mest liberale parti. 

Jeg er taknemmelig for vores dygtige folketingsgruppe - og ikke mindst for de mange kandidater, der stiller op til kommunal og regionsvalget senere i år. 

Jeg er overbevist om, at vi får det bedste valg i partiets historie. 
 
(Ja ja, rolig nu - der skal altså heller ikke så meget til…)  

***

Tolkiens eventyr om Ringen er sandt. 

Ikke fordi, det er sket i virkeligheden, men fordi det trækker på den ultimative sandhed om livet: At der findes mørke og lys. At jo mørkere det ser ud, jo mere er der brug for at finde lyset frem i os alle. 

Uanset hvor urolig og usikker den store verden synes at være derude, så er der altid noget du kan gøre. Vi kan måske ikke ændre hele den store verden, men vi kan gøre en forskel i vores egen verden.  

Vi kan altid vælge at være taknemmelige, storsindede, ansvarsfulde og næstekærlige.

Vi har alle en pligt til at løfte vores del af ansvaret. Og vi har alle friheden til at finde ud af hvordan. 

Hver dag – på hver vores måde. 

Og selv hvis vi fejler, så har vi muligheden for at komme igen. 

For vi har et valg.

Vi har altid et valg.

Tak for ordet.