Det er en mærkelig situation at skulle stå her i dag og anbefale Svend Aukens genvalg i kamp med hans egen næstformand.
Den næstformand – Poul Nyrup – som Svend selv kom til partiet med i 1987 og anbefalede os alle at stemme på som hans næstformand.
Hvad er der egentlig i vejen med Svend, siden det er så vigtigt for magtfulde personer i partiets ledelse at skille sig af med ham?
Har Svend ikke vundet valg efter valg sammen med os andre?
Er det en formand der har tabt valg efter valg i sin formandstid?
Nej, tværtimod.
Ved de fire valg, hvor Svend har været i spidsen for partiet er vi kun gået frem.
Vi har haft fremgang ved 2 folketingsvalg, 1 kommune- og amtsrådsvalg og 1 EF-valg.
Aldrig har vi ved et enkelt valg haft så stor fremgang, som vi havde ved sidste folketingsvalg. Det er ikke enkeltmandskunst. Det er ikke Svends fortjeneste alene, men var det sket uden hans kæmpeindsats?
Vær sikker på, at hvis vi var gået tilbage, så havde Svend fået hele skylden.
Nej, Svend har været en vinder for partiet.
Hvorfor så skifte ham ud?
Hvis Svend taber i dag, bliver han den første formand for partiet, der aldrig har haft tilbagegang ved et valg.
I så fald bliver dette det første valg, han lider nederlag ved.
Han væltes ikke af vælgerne – tværtimod – men af os, hans egne.
Os der bør bakke op. Os det bør vise solidaritet.
Har Svend ikke opnået resultater i sit politiske virke?
Er han for teoretisk og ikke resultatorienteret nok? Er det derfor, de sammensvorne i ledelsen vil af med ham?
Det kan ikke passe.
Svend har været i Folketingsgruppen i mere end 20 år. I den tid har han som udvalgsformand, ordfører og formand for partiet opnået flere resultater – i samarbejde med andre – end langt, langt de fleste.
Lad mig i flæng nævne Efterlønnen – var den kommet igennem uden Svend? – den 5. ferieuge, arbejdsmiljøloven, bedriftssundhedstjenesten, arbejdstilbud til de ledige, ferieret for de ledige, dagpenge til de selvstændige, de store investeringer på trafikområdet, fingeraftryk på finansloven – for slet ikke at glemme det danske memorandum om EF.
Svend er resultaternes mand.
Få har kæmpet mere ihærdigt for de socialdemokratiske idéer og vist sig så smidig til den politiske kunst og til det politiske samarbejde som Svend.
Det kan altså heller ikke være de manglende resultater, der er årsag til, at Svend nu skal væltes med alle til rådighed stående midler.
Men skal han da væltes, fordi partiets næstformand og ordfører ikke mener, at Svend har visioner og evnen til fornyelse?
Det kan ikke passe.
Svend har altid været visionernes og fornyelsens mand, men vel at mærke på et solidt socialdemokratisk grundlag.
Husker I Svends bidrag ved sidste kongres – bogen ”Vilje til forandring”.
Husker I hans oplæg ved alle årsmøderne. Hvem har ikke hørt Svends inspirerende indlæg på alle vore store møder?
Og har partikontoret i Svends tid ikke netop stået for fornyelsen og rummeligheden i partiet?
Der er rum og højt til loftet hos Svend.
Det er altså heller ikke mangel på visioner, der kan være forklaringen på, at man nu foreslår og længe har arbejdet på at vælte Svend.
Er det da hans påståede mangel på lederevner, der er årsagen til at man så ihærdigt fra nogens side arbejder på, at få ham væltet?
Læg mærke til, at de personsager, man bebrejder Svend, alle er fremkommet efter at Ritt af folketingsgruppen blev bedt om at trække sig tilbage.
Og læg mærke til hvem den tidligere gruppeformand støtter i dag?
Burde man ikke have bakket op bag Svend og taget medansvar for de fælles beslutninger truffet i enighed – i stedet for at sætte alle kræfter ind på at få ham væltet?
Svend er en inspirerende leder, men ligeså lidt som andre kan han klare sig uden støtte fra sine allernærmeste.
Er det ikke manglende solidaritet, der er forklaringen på, at de der burde have støttet i stedet for har brugt kræfterne til at vælte Svend.
Forklaringen på, at man vil vælte Svend, kan ikke være manglende lederevner. Han har vist store resultater, og han har frem for alt vist, at han kan klare mere pres end de fleste.
Tænk blot på, hvordan Svend må have følt det her i de sidste uger og i dag.
Vi, der har været tæt på Svend ved, at han ikke er fejlfri, og at han har følelser.
Men hvad er socialdemokratisk politik uden følelser og menneskelighed?
Vi skal vel ikke alle til at være mappetalende talmaskiner i stedet for engagerede mennesker af kød og blod.
Nej, der er kun éen mulig forklaring på, at nogle i toppen af partiet har brugt måneder på at vælte deres egen formand, og dét er deres eget brændende ønske om at blive ministre, og det tror man kun, man kan blive, hvis man vælger formand efter meningsmålinger og meldinger fra andre partier.
Kan vi være tjent med det?
Skal det virkelig være nogle få politikere blandt vore modstandere og enkelte Gallupundersøgelser, der skal kunne vælte vores kongresvalgte formand.
Hvis det bliver melodien hos os, bliver det umuligt at være Socialdemokratiets førstemand i fremtiden.
Svend har været hele partiets formand, ikke kun for os i folketingsgruppen, men også formand for de tusinde aktive partikammerater ude i landet.
Svend har gjort det godt som formand.
Vi skal genvælge ham.
I skal stemme på ham, fordi det er politisk klogt, og fordi det er det eneste anstændige.
Over hele landet vil det give Socialdemokratiet respekt og sympati, hvis vi genvælger Svend.
Hvis vi vælter ham, vil det kun bekræfte vælgernes værste forestillinger om, hvad dansk politik er.
Og vi har brug for vælgernes tro og ikke deres mistro.
Stem på Svend.
Svend skal være hele partiets formand.
Svend kan appellere til solidaritet og kammeratskab også efter i dag – husk det.
Tak.