Skip to content

Anders Fogh Rasmussens båltale ved VU's 75-års jubilæum

Wikimedia Commons

Om

Taler

Anders Fogh Rasmussen
Medlem af Folketinget for Venstre

Dato

Omstændigheder

Forfatterens indledning: Med 55.000 medlemmer oplevede Venstres Ungdom i 60'erne sin storhedstid, men ungdomsoprøret markerede et vendepunkt. Ungdommen fylkedes under de røde faner – en tid. Så kom den uundgåelige reaktion: en højrebølge, der satte VU i dobbelt ild. Borgerlige unge strømmede til KU i begejstring over, at det endelig – i 1982 – var lykkedes at få en konservativ ledet regering. I en båltale ved VU's 75-års jubilæum pustede det 30-årige folketingsmedlem Anders Fogh Rasmussen nyt mod i Venstres Ungdom ved at skære ud i pap, at konservatisme ikke er ungdommens svar på socialisme. At der er en tredje vej: Den liberale. En upopulær tale hos konservative, men regeringssamarbejdet var endnu så nyt, at humøret stadig var højt og tilgivende. Og herregud, han var jo så ung! 
Hvis der er foretaget udeladelser i talerne, er dette markeret med (...).

Tale

UNGSOCIALISTERNE OG DET UNGE HØJRE 
(...) 
Dannelsen af Venstres Ungdom var en styrkelse af kampen for de liberale frihedsidéer. Venstres Ungdoms senere udvikling og vækst er et bevis på, at modgang ikke vendes ved navlebeskuende at begræde egen situation. Modgang vendes kun til medgang ved at tage sagen i egen hånd og gå vil- jefast, offensivt og optimistisk til værks. 
I 75-året for VU's dannelse er der hårdt brug for unge, som vil kæmpe for de liberale frihedsidéer. Unge, som viljefast, offensivt og optimistisk vil gå til kamp imod de vældige kræfter i vort samfund, som undertrykker det enkelte menneskes frihed og selvstændighed. 
(...) 
Der er hårdt brug for unge liberale, som vil tage kampen op imod ungsocialisterne og de unge højre-folk, som de sidste par år har stjålet mediernes opmærksomhed. 
De nye højrefolk foregiver at være det eneste reelle alternativ til socialisterne på uddannelsesinstitutionerne. Men de er ikke et reelt alternativ. Ungsocialisterne og de unge højre-folk gør på mange måder fælles sag. 
Hvor er forskellen på ungsocialisternes intolerance, når de truer gymnasieelever, der er imod undervisningsboykot, og de unge højre-folks intolerance, når de afbrænder socialistiske partisymboler? 
Hvor er forskellen på ungsocialisternes ukritiske forsvar for venstrefløjsdiktaturer og de unge højre-folks ukritiske forsvar for højrefløjsdiktaturer? 
Hvor er forskellen på socialismens kvælende kollektivisme, hvor mennesker forsumper, fordi fællesskabet har frataget dem evnen til at hjælpe sig selv, og det nye højres golde individualisme, hvor mennesker forsumper, fordi der ikke er noget fællesskab til at gøre dem selvhjulpne? 
Der er ingen forskel. Hvor længe vil de unge finde sig i, at valget står mellem en socialisme, der knægter den enkeltes frihed ved at give den til fællesskabet, og et højre, der knægter den enkeltes frihed ved at give den til de få, der har rigdom og magt? 
Der er et alternativ. Liberalismen er den tredje mulighed. 
ᏙᎥ tager afstand fra intolerancen, hvor den end findes. Vi tror så meget på vore egne ideer, at vi tillader et frisind, hvor vore modstandere har lige så gode vilkår for at udsprede deres ideer, som vi selv har. Ja, for os er der kun reel frihed, når der også er plads til afvigere, sværmere og nytænkere. 
(...) 
Det var betænkeligt, at så mange unge lod sig drage af socialismens lokketoner i kølvandet på 60'ernes ungdomsoprør. 
Det er lige så betænkeligt, at så mange unge i dag tilsyneladende lader sig drage af de nye højres samfundsfornægtende, egocentriske og frihedsundertrykkende livsholdning – nogle endda så vidt, at de uniformerer sig og afsynger krigssange. 
Venstres Ungdom: I er den tredje mulighed. Det er jer, der skal vinde de unge for liberalismen. 

Kilde

Kilde

Bjørnkjær, Ejvin (red.). 30 TALER – 30 ÅR Anders Fogh Rasmussen Udvalgte taler 1976-2006, Jepsen & Co, 2006

Kildetype

Dokumentation i bogværk

Ophavsret

Tags