Godaften!
I dag har vi taget hul på et nyt år. Friskt og ubrugt ligger det klar med sine muligheder og udfordringer – og klar til, at vi tager fat med vore håb og forventninger.
Danmark er mulighedernes samfund. Et rigt og velfungerende samfund. Et samfund, hvor den enkelte har frihed til at tage initiativ, udfolde sig, tænke nyt. Et samfund med frihed til forskellighed.
Og der bliver tænkt nyt. For et par måneder siden besøgte jeg Danmarks Tekniske Universitet. Jeg mødte et hold studerende, som har vundet et verdensmesterskab i at køre brintbil. Deres forsøgsbil var den, der kørte længst på literen.
Det er der perspektiv i. For brint er en lovende energikilde for fremtiden. Den kan der komme såvel god forretning som bedre miljø ud af.
Unge danskere kan være med til at revolutionere verdens energiforsyning.
Vi kan alle glæde os, når Danmark og danskere gør det godt og sætter aftryk i verden.
Når danskere får internationale priser som anerkendelse af deres indsats.
Når danskere klarer sig godt i internationale konkurrencer.
Når danske virksomheder får store ordrer og kontrakter i udlandet.
Det er resultatet af dygtige danskeres arbejdsomhed, ihærdighed og opfindsomhed.
For mange i verden omkring os er Danmark et forbillede og eksempel til efterfølgelse.
Den stærke danske økonomi vækker opsigt. Det går bedre i Danmark end nogensinde. Aldrig har så mange været i arbejde. Arbejdsløsheden er rekordlav.
Langt de fleste danskere har mærket fremgangen i de seneste år. Vi oplever et kolossalt socialt fremskridt. Titusinder af mennesker, der før stod uden for arbejdsmarkedet, har nu fået arbejde. Har fået opgaver og ansvar. Har fået et nyt indhold i tilværelsen.
Det økonomiske opsving er en social revolution.
Det går så godt, at den største risiko i det nye år faktisk er, at det kommer til at gå for godt.
Fremgangen betyder, at vi mangler medarbejdere – både i de private virksomheder og i de offentlige institutioner. Der er rift om de medarbejdere, som er til rådighed.
Hvis det betyder, at løn og andre omkostninger stiger hurtigere i Danmark end i udlandet, så kan fremgang hurtigt blive vendt til nedtur. For så kan vi ikke længere sælge så mange produkter til udlandet. Eller virksomhederne bliver tvunget til at flytte produktionen til udlandet.
Og så stiger arbejdsløsheden. Vi kan komme ind i en ond cirkel, som vil true de fremskridt, der er skabt. Det vil påvirke os alle, men især de mest udsatte grupper.
Vi har et fælles ansvar for at sikre fortsat fremgang i Danmark. Ved at være realistiske i vore krav og forventninger til offentlig service, privat forbrug og løn.
Ingen har glæde af at stille for store krav i dag – for at få den dobbelte regning i morgen.
Vi har aldrig haft det bedre i Danmark end i dag. Vi er nået dertil, fordi vi har truffet de rigtige beslutninger i rette tid.
På tværs af traditionelle skel mellem arbejdsgivere og fagforeninger, mellem regering og opposition har der igennem de sidste 25 år været bred enighed om de vigtigste bestanddele i en stærk og bæredygtig økonomi.
Lad os nu i fællesskab fortsætte den tradition og vise, at vi kan tage vare på de gode tider. Og fremtidssikre dem.
Vi har et stærkt udgangspunkt for at skabe et Danmark med endnu bedre muligheder for alle. Et Danmark med masser af foretagsomhed og med tryghed, når der er brug for hjælp. Et Danmark, der ikke blot har overskud til sig selv, men også overskud til at hjælpe andre.
* * *
I maj besøgte jeg de danske soldater i Afghanistan. Over feltrationerne sad jeg og talte med de mænd og kvinder, som i den grad yder en indsats for at hjælpe andre. At være dér i gruppen af unge danske soldater fyldte mig med stor glæde. Af stolthed over deres dygtighed. Af beundring for deres holdninger og værdier. Af taknemmelighed over, at de så modigt har meldt sig til en så farlig tjeneste for Danmark.
I det år, der er gået, er flere danske soldater blevet dræbt under tjenesten. Og andre er blevet såret.
Ethvert tab er smerteligt. Og mine tanker og dybeste medfølelse går til familie og pårørende. Vi ved, at jeres tab og jeres savn føles ekstra stærkt her i denne juletid.
Mine tanker går også til de dræbte soldaters kammerater. Jeg vil gerne sende en særlig hilsen til hold 4, der netop nu er i Afghanistan. I har oplevet, at fem af jeres kammerater ikke kom tilbage fra den mission, de var sendt ud på. Vi deler den smerte og det tab, som I har gennemlevet. Og vi skylder jer den største tak og dybeste respekt for den indsats, som I yder under vanskelige forhold.
Der er mange, som spørger: Hvad skal Danmark dog i det fjerne Afghanistan?
Jeg forstår godt spørgsmålet. Men jeg beder hver enkelt af jer tænke på, at vi lever i en ny verden. Danmark må også tage sin del af ansvaret for frihed og fred.
Den 11. september 2001 sendte terrorister tusinder af uskyldige i døden i USA. Terroristerne havde deres afsæt i Afghanistan. Taleban-regimet gav hjælp og husly til terrorister, som kunne slå til hvor som helst i verden.
Afghanistan må ikke igen blive et fristed for terrorister. Derfor er vi i Afghanistan. Det handler også om vor egen sikkerhed.
Demokratiet er under pres i regionen. Det ser vi i Pakistan. Senest drabet på Benazir Bhutto. Vi må utvetydigt støtte de demokratiske kræfter.
Det handler om, at Danmark tager medansvar i verden. Hvis alle sagde: Vi vil ikke sende soldater for at forsvare frihed og fremme fred, ja, så ville tyrannerne terrorisere verden. Det har vi desværre set eksempler på tidligere i verdenshistorien.
Vi kan ikke bare sidde med hænderne i skødet, trække gardinerne for og tro, at det onde forsvinder.
Vi er nødt til at stå sammen med andre frie og demokratiske samfund i forsvaret for frihed og menneskerettigheder.
Jeg er taknemmelig for, at så mange melder sig til tjeneste for Danmark i verdens brændpunkter. Vi skylder jer og jeres familier og pårørende en stor tak. I fortjener fuld opbakning fra os alle herhjemme. I hjælper med at gøre tilværelsen bedre for mennesker rundt om i verden. I bidrager til at skabe frihed, fred og fremgang. Og I viser, at Danmark kan gøre en forskel i verden.
* * *
Vi kan også gøre en forskel i Europa. For 5 år siden var der et historisk topmøde i København. Danmark var formand for EU. Og jeg husker så tydeligt den decemberaften i 2002, da vi besluttede at udvide EU fra 15 til 27 lande.
Det var et bevægende øjeblik. Spontant faldt Europas ledere hinanden om halsen i glæde over genforeningen. Efter anden Verdenskrigs forfærdelige ødelæggelser. Efter Den Kolde Krigs brutale adskillelse mellem Øst og Vest. Efter to generationers hård kommunistisk undertrykkelse bag Jerntæppet og Berlinmuren kunne vi endelig lukke ét af de mørkeste kapitler i Europas historie.
Et nyt Europa blev født.
Et Europa, hvor vi kan handle og arbejde over landegrænserne til fælles fordel.
Et Europa, hvor vi kan stå samlet i kampen mod terrorisme, organiseret kriminalitet, menneskehandel og illegal indvandring.
Et Europa, hvor vi i fællesskab kan bekæmpe forurening og sikre et bedre miljø.
Et Europa, som bedre kan tale med én stemme og dermed større vægt på den internationale scene.
For eksempel i kampen mod den menneskeskabte klimaforandring. I 2009 skal Danmark være vært for FN’s store klimakonference i København. Målet er en international aftale om at reducere udledningen af drivhusgasser. For et bedre klima.
Det bliver en vanskelig opgave at få verdens store lande med i en sådan aftale.
Men ved at stå sammen og tale med én stemme kan Europa påvirke store lande som USA, Kina og Indien.
Verden af i dag kræver, at vi europæere står sammen for at fremme vore fælles mål og værdier. Og for at påvirke udviklingen på kloden.
Verden af i dag kræver, at vi danskere er med i hjertet af Europa. For at varetage vore interesser. For at øve indflydelse. For at sætte vort præg på Europas fremtid.
Men desværre er Danmark ikke med i hjertet af Europa. For vi har valgt at sætte os uden for vigtige dele af samarbejdet.
For 14 år siden fik Danmark undtagelser fra EU-samarbejdet på en række betydningsfulde områder. Undtagelserne betyder, at Danmark er sat uden for indflydelse, selvom beslutningerne i EU også angår os.
Undtagelserne skader Danmarks interesser. De har sat Danmark på et sidespor.
De forhindrer os i at præge fremtidens Europa på lige fod med andre lande. Afskærer Danmark fra at spille den rolle i Europa, som vi ellers kunne som ét af Europas mest velfungerende samfund.
Derfor bør vi afskaffe undtagelserne. For Danmarks skyld. Så vi fuldt ud kan være med til at træffe beslutninger om fremtidens Europa.
Vi var en drivende kraft i at få flere lande med i EU. Så bør vi også være en drivende kraft i at forme det nye Europa.
Vi kan med rette ranke ryggen over det, Danmark kan og står for. Og for mange andre lande står Danmark som en rollemodel.
Nu skal vi gøre op med os selv, om vi vil nøjes med at være model, eller vi også vil spille en rolle.
Vi er et lille land. Men vi kan udrette store ting i fællesskab med andre.
Vi ønsker indflydelse på verden. Men så må vi også fuldt og helt være med til at forme fremtiden i fællesskab med andre.
Vi har et stærkt folkestyre med solide frihedsrettigheder. Men så må vi også være forberedt på at forsvare friheden i fællesskab med andre.
Vi må gerne være os selv. Men aldrig nøjes med at være os selv nok.
Godt nytår!