VI SKAL FORNY DANMARK
(...)
MÅSKE ER DEN STØRSTE udfordring, at vi danskere lærer at tro mere på os selv, at vi lærer at være stolte af det, vi er, og det, vi kan.
Men desværre holder vi os mere til Jantelovens velkendte ord: "Du skal ikke tro, du er noget.”
Men hvorfor må vi ikke tro, at det danske folk er noget, kan noget, vil noget? Hvorfor kan vi ikke glæde os over det, vi kan, og tro på, at vi kan gøre det endnu bedre?
Vi skal forny holdningen i det danske samfund, så det er naturligt at påskønne og belønne dem, der sætter sig store mål og når dem – trods alle odds.
Og det er så hvad enten det er pigen, der kæmper sig ud af et misbrug og skaber sig et nyt, godt og stærkt liv, drengen, der bryder den sociale og får en god uddannelse, den lille virksomhed, der gør skeptikerne til skamme og får held til at starte en eksport til et nyt marked, forfatteren, der fra en beskeden start slår igennem og får succes, eller den handicappede, der ved sejt slid når en guldmedalje ved handicap-OL.
Det at sætte sig et mål og kæmpe for at nå det, det er sejt. Og det har mindre at gøre med social og økonomisk position. Det har mest at gøre med den indre viljestyrke, troen på at det nytter at gøre en indsats.
Det er min vision, at vi bygger et samfund, hvor rigdom ikke kun måles på evnen til at skabe penge og ydre statussymboler, men først og på evnen til at skabe livsglæde og indre selvtillid!
(...)
Vi skal forny Danmark, så vi hele tiden er i topform til at klare den internationale konkurrence.
Vi skal skabe en tro på vore egne evner og uddannelse. Vore børn og unge er helt vilde efter at lære noget. Lysten til at lære starter allerede hos de små i børnehaveklassen. Jamen, så lad dem dog. Viden bliver én af fremtidens vigtigste faktorer for at klare sig. Men i international sammenligning får vi i dag kun middelkarakter for vor faglige viden. Det rækker slet ikke. Over en bred front skal vi styrke kvaliteten og højne det faglige niveau, lige fra folkeskolen til universiteterne.
Lad os give udfordringer til enhver. Det skal være spændende og udfordrende at gå i skole, både for den, der mest kan bruge bøgerne, og den, der mest kan bruge hænderne. Vi har brug for alle og enhver. Og vi skal ikke være bange for at lade børnene stå på tæer, for at nå deres mål – hver især med det talent, de nu har.
Vi skal forny vore uddannelser, så de bliver verdens bedste!
Vi skal belønne dem, der vil skabe noget nyt. Der går mange rundt, som egentlig har lyst til at sætte noget nyt i gang. Men der bliver startet for få nye virksomheder i Danmark. Der er i Danmark et for dårligt klima for dem, der har lyst til at prøve noget nyt, dem, der vil sætte nogle ting i gang, dem, der vil løbe en risiko. Vi har behov for meget mere iværksætterånd.
Vi må se på skattesystemet, for det skal betale sig at sætte nyt i gang. Vi må fjerne bøvl og bureaukrati, så iværksætterlysten ikke bliver kvalt under bjerge af papir. Der skal være bedre vilkår for at lave nye opfindelser, forskning og udvikling i private virksomheder. Og hele uddannelsessystemet skal styrke en selvstændighedskultur, hvor de unge får lyst til selv at sætte ting i gang.
Vi skal forny samfundet, så vi får plads til initiativ, nytænkning og opfindsomhed.
Vi skal belønne dem, der hver dag passer deres arbejde flittigt og omhyggeligt. Danskerne er et arbejdsomt folk. Men for 200.000 danskere er der direkte tab ved at gå på arbejde. Det er uanstændigt. Nogle hundredetusinde danskere er i dag stødt ud af et aktivt arbejdsliv og over på passiv overførsel. Det er uanstændigt.
Alle har brug for en chance. Også de allersvageste i vort samfund har krav på en chance. Der er i ethvert menneske nogle stærke sider, vi kan bygge på. Men de skal have en chance for at blive brugt. Lad os dog sige: Hvis et menneske ikke kan få arbejde til normal løn, så giv dem en indslusningsløn. Til gengæld får de en lavere skat. Menneskeligt er der en kæmpegevinst, fordi vi giver et menneske arbejde og indhold i tilværelsen. Og for samfundet ville det være en god forretning. Vi sparer en understøttelse og får en indtægt. Derfor er det bydende nødvendigt at sænke skatten for de laveste indkomster.
Vi skal forny samfundet, så det altid kan betale sig at arbejde. Vi skal forny samfundet, så også de svageste kommer med og får chancen for at vise, at de aktivt kan bidrage med noget til fællesskabet.
(...)
Der kommer fremmede til Danmark som flygtninge og indvandrere. Mange af dem vil gerne gøre en indsats. De har været vant til at klare sig selv. Det er de også indstillet på at gøre i Danmark. De vil gerne yde et bidrag til det danske samfund. Men de får ikke lov. Straks ved ankomsten bliver de snøret ind i en forsørgerkultur, som ganske underminerer deres selvstændighed.
Vi må fjerne de barrierer, som forhindrer, at udlændinge kan få lov at gøre en indsats, forsørge sig selv og yde et bidrag til det danske samfund. Vi skal forny udlændingepolitikken ved både at stille som krav og give mulighed for, at udlændinge, der kommer hertil, bliver selvhjulpne. Give dem en tro på, at de kan selv. Vi skal forny Danmark ved at drage nytte af de ressourcer og de værdier, som de med deres baggrund kan tilføre det danske samfund.
Det tror jeg også vil medvirke til at skabe en stærk folkelig opbakning til en ordentlig udlændingepolitik. Gå ud og spørg enhver dansker: Vil du hjælpe et andet menneske, der er på flugt og i nød? Jeg er sikker på, at alle vil svare: Ja, selvfølgelig vil jeg hjælpe. Der er i det danske folk en betydelig offervilje og vilje til at hjælpe, når det gælder. Det beviste vi, da jøderne flygtede fra nazisterne, og da polakker, ungarere og tjekker flygtede fra kommunisterne. Men gør vi egentlig nok for at inddrage den enkelte dansker direkte i det at hjælpe mennesker på flugt? Der er i en række år ført en udlændingepolitik hen over hovedet og på tværs af befolkningens ønsker. Det har sat ulykkelige skel i den danske befolkning og mellem danskere og udlændinge. Lad os dog bygge på den gode vilje og det frisind over for fremmede, som grundlæggende findes i den danske befolkning. Men det kræver en stramning af udlændingepolitikken. Og det kræver, at der hos hver enkelt er tillid til, at ingen misbruger systemet. Lad os skabe samling om en ordentlig udlændingepolitik.
Vi skal have tillid til og tro på styrken i den danske kultur. I det åbne og frie møde med fremmede kulturer skal vi danskere være bevidste om, at vor verden udgår fra Danmark og det danske. Det danske folk står som en stærk stamme, fordi vi er et ensartet folk med fælles historie, sprog, tro og fædreland.
Men vi skal også være bevidste om, at danskheden kun kan overleve i det åbne samfund, hvis hver enkelt dansker er stolt over de værdier, som er knyttet til den danske kultur.
Om stoltheden ved Danmark synger vi: "Mält med verden er det lille,/ derfor ingen plet at spilde!/ Målt med hjertet er det stort,/ der er Danmarks saga gjort!"
Men den største trussel mod danskheden ligger i danskheden selv. Hvor andre folkeslag fremhæver den nationale kulturs egne og særlige værdier, forfædrenes storslåede bedrifter og den nationale kulturs bidrag til fremmede kulturer, ja, så er risikoen, at dyrkelsen af middelmådigheden bliver det fremherskende træk i den danske identitet.
Der er en alvorlig risiko for, at den form for national identitet ikke i længden kan tilfredsstille danskernes behov for anerkendelse som danskere. Hvis dansk kultur bliver lige så flad som landet selv, vil danskheden slet ikke være synlig i det åbne samfund.
For at skabe, udvikle og vedligeholde den nationale identitet er det nødvendigt at frembringe menneskelige og kulturelle værdier og præstationer, som folk kan identificere sig med og føle stolthed over.
(...)
I dag er det Dybbølsdag. Det er dagen, hvor vi markerer det danske nederlag i slaget på Dybbøl Banke i 1864. Da de danske soldater rømmede Dybbøl, da rykkede de den danske folkesjæl med.
Siden dette nederlag har vi danskere trukket os lidt ind i os selv. Vi har lidt af en berøringsangst over for verden omkring os. Det forfulgte os under to verdenskrige. Det var først i 1980'erne under udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensens ledelse, at Danmark fortrængte sin mindreværdsfølelse og kastede sig ud i en aktiv og offensiv udenrigs- og sikkerhedspolitik.
I dag er Danmark aktivt med til fredsskabende og fredsbevarende militære aktioner i andre lande. Vi skylder en stor tak til de danske soldater i Bosnien og
andre steder. For de gengiver os en national stolthed, som gik tabt i de mange år, hvor Danmark sejlede under bekvemmelighedsflag og lod andre bløde i kampen for vor frihed.