Kære nye DTU-studerende.
Jeg har glædet mig til at byde jer velkommen!
I er de udvalgte. Nåleøjet er blevet mindre. Det er blevet sværere at komme ind.
Jeg har glædet mig til at byde jer velkommen!
I er de udvalgte. Nåleøjet er blevet mindre. Det er blevet sværere at komme ind.
Samfundet efterlyser flere ingeniører: Der er brug for jer
Vi, verden, har brug for jer til den grønne omstilling, digitaliseringen, klimaet, sundheden, innovation
– den bæredygtige fremtid. Vi har brug for dygtige ingeniører!
Vi, verden, har brug for jer til den grønne omstilling, digitaliseringen, klimaet, sundheden, innovation
– den bæredygtige fremtid. Vi har brug for dygtige ingeniører!
Så tillykke til jer alle med optagelsen og velkommen til DTU!
Jeg tror, I har lige så mange grunde, som I er studerende til, hvorfor I har valgt DTU. Men alle med det overordnede formål: At gøre en forskel. At I ønsker at byde ind, at tage ansvar og bidrage til en bedre verden!
For det er vores mission her på DTU. Givet til os af H.C. Ørsted – som grundlagde DTU.
Dengang, i 1829, hed DTU ”Den Polytekniske Læreanstalt”. Navnet er ændret, missionen er den samme: At udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet.
Vi kalder det – Teknologi for mennesker.
På DTU er vores mål at give jer Europas bedste ingeniøruddannelse.
Men – det kræver også Europas bedste studerende: Jer.
Det er vigtigt at huske: I får ikke en uddannelse. I tager en uddannelse.
Her på DTU vil I møde den nyeste matematisk-naturvidenskabelige og teknisk-ingeniør faglige viden. Aktive og anerkendte forskere som undervisere. Studiemiljøer, infrastruktur og campusser i verdensklasse. Internationale studiekammerater og relationer. Innovation og interaktion med erhvervslivet og samfundet. Muligheder og udfordringer i et godt fagligt og socialt miljø og meget mere.
Med andre ord: Vi sætter rammerne. Men det er jer, der tager uddannelsen.
Det bliver spændende, sjove, men også udfordrende, lærerige og hårde år. For vi har ambitioner på jeres vegne, og niveauet er højt!
Jeg håber, at I alle er godt i gang med How to DTU. Her er masser af gode råd, praktiske fif om DTU, om det faglige, om studielivet og ikke mindst at der er mange måder at være studerende på.
I skal ikke vide alt, ikke have store planer på plads. I skal heller ikke have et perfekt studieliv på SoMe. Og I får ikke 12 i alting. Vær realistisk.
Det kan være overvældende at starte. Men husk: I er ikke alene. Du er ikke alene.
Alle kan få brug for en hånd, et godt råd. Brug studievejledningen, underviserne, PF, dine medstuderende.
Studielivet er ikke perfekt. Man er ikke nødvendigvis god til alt. Det er helt normalt. Det er ikke altid en fest. Det er også helt normalt.
I lærer jer selv at kende: Hvad I er gode til, hvad I er knapt så gode til. Det er også vigtigt at vide. Sådan er det også i ’det virkelige liv’.
Det er vigtigt, at I ikke giver op. At I ikke springer en time/forelæsning over, fordi ’det er svært’
… og så en til – og så en til – og pludselig er man virkelig bagefter. Og så kan det være uoverskueligt
… og så en til – og så en til – og pludselig er man virkelig bagefter. Og så kan det være uoverskueligt
Husk, hvad I kan gøre selv: Invester i fællesskabet! Tal med studiekammeraterne. Prioriter netværk. Prioriter det sociale. Vær til stede – fordyb jer og engager jer. Der er mange gode foreninger på DTU
– eller start jeres egne.
– eller start jeres egne.
Og husk: Pas på hinanden – tag hånd om hinanden.
Jeres uddannelse er en fælles livsrejse, ikke en konkurrence. I skal være dygtige ingeniører
– men I skal også være et team.
– men I skal også være et team.
En studerende på How to DTU siger det så flot: ”DTU er en holdsport”.
Så vi skal have nogle fantastiske år sammen med et stærkt fagligt og socialt fællesskab - for på DTU er vi på samme hold.
Velkommen!